Notat om vurderingen af uddannelsesparathedBaggrundRegeringen har afsluttet sin høring af lovforslaget om ændring af lov om vejledningom valg af uddannelse. Forslaget fremsættes inden for kort tid i Folketinget.Det fremgår af lovforslaget, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, ihvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige ogsociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre enungdomsuddannelse.Undervisningsministeriet har i forbindelse med høringsfasen oplyst, at vurderingen afelevernes uddannelsesparathed skal ske i forhold til erhvervsuddannelserne genereltog ikke i forhold til den erhvervsuddannelse, som eleven ønsker at påbegynde.Ungdommens Uddannelsesvejledning behøver derfor ikke have en særlig viden omde faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er relevante i forhold til denenkelte erhvervsuddannelse.Lovforslaget bygger på aftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, DanskFolkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job (november2009).I et appendiks til aftalen (appendiks til bilag 1 - Vurdering af den ungesuddannelsesparathed) er anført følgende (uddrag i kursiv):De unges uddannelsesvalg i overgangen fra grundskole og 10. klasse tilungdomsuddannelse er behæftet med betydelig usikkerhed. Næsten alle tilkendegiverat ville begynde på en bestemt ungdomsuddannelse, men ca. 10 pct. påbegynderaldrig uddannelsen, og andre 10 pct. har i mellemtiden ændret uddannelsesvalg.Med henblik på at skabe bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelseindføres en model, hvor den unges mulighed for at gennemføre

en given uddannelse

vurderes, således at der kan finde en rådgivning sted af den unge og dennes forældre.På den baggrund skal vejlederen med inddragelse af såvel de afgivende sommodtagende skoler foretage en vurdering af, om den unge besidder de nødvendigefaglige, personlige og sociale kompetencer til at gennemføre

den ønskede

uddannelse.

skal vurderes i forhold til den ungdomsuddannelser, som den unge ønsker atpåbegynde efter 9. eller 10. klasse.Det begrundes med, atUnge, der søger erhvervsuddannelse, søger en bestemt erhvervsuddannelse, derdækker det erhverv eller profession, som den unge ønsker beskæftigelse inden for,når uddannelsen er afsluttet. De unge søger ikke erhvervsuddannelse generelt(dvs. en hvilket som helst af de 120 erhvervsuddannelser) eller de enkelte fagligeindgangeDe faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige til atpåbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, skal vurderes i forhold til,hvilke konkret uddannelse eleven ønsker at påbegynde. Der er således væsentligforskel på den helhed af personlige og faglige kompetencer, der er nødvendig iforhold til at kunne gennemføre henholdsvis de tekniske erhvervsuddannelser, demerkantile erhvervsuddannelser og social- og sundhedsuddannelserUnge, der ikke er uddannelsesparate i forhold til en bestemt erhvervsuddannelsekan være uddannelsesparat i forhold til anden erhvervsuddannelse. Formålet medvurderingen af uddannelsesparathed i forhold til den ønskede erhvervsuddannelseer at understøtte vejledningen i Ungdommens Uddannelsesvejledning, så elevenvejledes i, hvordan eleven bliver uddannelsesparat til den ønskede uddannelseeller i retning af en erhvervsuddannelse, hvor eleven er uddannelsesparat

Inddragelse af erhvervsskoler og faglige udvalgI lovforslagets § 1, pkt. 3, § 2 g, stk. 6 anføres det, atUndervisningsministeren kanfastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed.DA, LO og DE-L foreslår, at det i lovforslaget tydeligt angives, at vurderingen afuddannelsesparathed sker i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne.DA, LO og DE-L lægger vægt på, at vurderingen af uddannelsesparatheden sker i ettæt samarbejde med erhvervsskolerne og gymnasierne, der har kendskab til depersonlige og faglige kompetencer, der vurderes som nødvendige for at kunnegennemføre den uddannelse, som den unge søger.Uddannelsesinstitutionerne kan også understøtte Ungdommens Uddannelses-vejledning i at vurdere de personlige og faglige kompetencer som en helhed, såvurderingen ikke alene tager udgangspunkt i elevens standpunkter i de boglige fag.Ungdomsuddannelsesinstitutionernes rolle bør derfor fremhæves særskilt i loven,fordi de ikke blot kan bidrage til en bedre vurdering af uddannelsesparatheden, menogså kan medvirke i udarbejdelsen af uddannelsesplanen, så den fører frem til, at denunge bliver uddannelsesparat i forhold til den uddannelse, eleven søger optag på.DA, LO og DE-L lægger til grund, at Ungdommens Uddannelsesvejledning, der haransvaret for at vurdere de unges uddannelsesparathed, næppe – på enhelhedsorienteret måde - vil kunne vurdere elevens personlige og fagligekompetencer i forhold til alle 120 erhvervsuddannelser.2

Derfor foreslår DA, LO og DE-L, at erhvervsskoler og de faglige udvalg skal kunneyde assistance til Ungdommens Uddannelsesvejledning og i de tilfælde, hvor det vilvære behjælpeligt for vurderingen, kan udarbejde en vejledning om vurderingen afuddannelsesparathed i forhold til de relevante uddannelser. Det vil også medvirke tilat sikre en ensartet vurdering på landsplan.Forslaget er inspireret af DA og LO’s oplæg fra september 2009 om den fremrykkedekompetencevurdering på EUD, hvor parterne foreslog (uddrag i kursiv),at der tilbrug for erhvervsskolernes vurdering af ansøgerne udvikles retningslinjer forkompetencevurderingen, således at systemet fremstår retfærdigt og gennemskueligtfor den enkelte elev. Det skal også sikre, at kompetencevurderingen bliver ensartet påalle erhvervsskoler og skal sikre, at erhvervsskolerne ikke opstiller uberettigede kravtil optagelse på erhvervsuddannelserne.DA, LO og DE-L skal understrege, at vejledningen fra de faglige udvalg ikke skalopfattes som en opstilling af faglige adgangskrav eller gærdehøjde i forhold til engiven uddannelse.