L 194 - 2009-10 - Bilag 16: Betænkning afgivet 25/5-10

Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og er-hverv samt forskellige andre love(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., afbureaukratiseringm.v.)[af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)]1. ÆndringsforslagUndervisningsministeren har stillet 1 ændringsforlag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1. behandling den 22. april 2010. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.Udvalget ønsker lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministe-ren sendte den 26. februar 2010 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 153. Den 26. marts2010 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:DA, LO og Danske Erhvervsskoler – Lederne,Danmarks Vejlederforening,Forstander Jes Imer, Kongeådalens Efterskole, Lintrup,Mette-Lene Kempf Holm, Klampenborg,Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet ogUndervisere på Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning (DUE)Undervisningsministeren har overfor udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval-get.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:FUETS, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere på Tekniske Skoler, Studievejleder-

foreningen for Gymnasiet og HF, Handelsskolernes Forening af Studievejledere og VUC vej-ledere under Uddannelsesforbundet,Gymnasieskolernes Lærerforening ogUddannelsesforbundetSpørgsmålUdvalget har stillet 34 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.13 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed detstillede ændringsforslag.Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter som forligspartnere i Ungepakke II lovforsla-get, der sikrer en række fremskridt for at fastholde de unge i et uddannelsesforløb med henblik på atgennemføre en ungdomsuddannelse (se svar på spørgsmål 4).Der sker et samlet investeringsløft til forskellige vejledningsinitiativer. Der indføres en ny mulig-hed for et kompetenceforløb for unge, der ikke har mulighed for at kunne gennemføre en ordinærungdomsuddannelse. Det er et initiativ, som indeholder elementer tæt på den nye fleksuddannelse,som Socialdemokratiet og Det Radikale Vestre sammen med SF og Enhedslisten har foreslået i in-deværende folketingsår (beslutningsforslag nr. B 116). En række velfungerende initiativer på er-hvervsuddannelserne som f.eks. grundforløbspakker og anvendelse af mentorer fortsættes.Samtidig er regeringen og Dansk Folkepartis forslag om at straffe forældre ved at kunne fjerne de-res børnecheck, hvis deres børn mellem 15 og 17 år ikke er i arbejde eller uddannelse, fjernet fradette lovforslag. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti beklager, at regeringen og Dansk Fol-keparti gennemfører forslaget selv, da straf af forældrene ikke vil få en gruppe af unge med typiskbåde massive faglige og sociale problemer i gang med uddannelse eller arbejde. Det viser erfarin-gerne fra regeringens og Dansk Folkepartis forslag om økonomisk straf af forældre, hvis de ikkesender deres børn i skole m.v.På baggrund af høringssvarene inden lovforslaget blev fremsat er gennemført flere præciseringeri lovbemærkningerne, hvor Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vil fremhæve:– at selvom intro-kurser i 8. klasse til ungdomsuddannelserne gøres frivillige, så er målet sta-dig, at langt de fleste elever deltager i et introkursus. Deltagelse dækkes også fortsat via ta-xametre, så der fortsat er en positiv motivation til at anvende intro-kurser. Deltagelse i intro-kurserne følges løbende frem til den endelige evaluering af Ungepakke II ultimo 2012.Der er dog i lovforslaget flere forslag, som har vakt bekymring blandt de faggrupper, som arbej-der med de unge til hverdag. Igennem udvalgsarbejdet har Socialdemokratiet og Det Radikale Ven-stre fået en række svar fra undervisningsministeren (optrykt som bilag til betænkningen), der bl.a.præciserer følgende:– uddannelseskravet fastholdes til vejledere på uddannelserne, og der udstedes en ny bekendtgø-relse, der præciserer dette, når vejledningen ændres fra gennemførelsesvejledning til fastgørel-sesvejledning (se svar på spørgsmål 31 og 34)Der har været rejst bred kritik af forslaget om, at uddannelsesparathed skal vurderes generelt ogikke konkret for den helt særlige målgruppe af unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ung-domsuddannelse direkte (ca. 10 pct. af de unge). Ministeren har i svar på spørgsmål 32 bekræftet, at

alle initiativer i lovforslaget, herunder erfaringerne med vurdering af uddannelsesparatheden gene-relt i stedet for konkret, skal evalueres løbende og samlet ultimo 2012.Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vil som forligspartnere følge evalueringerne tæt, såder kan gennemføres eventuelle ændringer på baggrund af den samlede evaluering i 2012.Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget, da det indeholder en række elementer, som SF længehar efterlyst. For det første indføres vurdering af uddannelsesparathed. Det har SF længe efter-spurgt, for mange unge har brug for mere håndfast vejledning, end der gives i dag. For det andetkommer nu en forpligtelse for kommunerne til at skulle levere uddannelsestilbud, også til de ungeder ikke lige kan starte på en ordinær ungdomsuddannelse. Det foreslog SF også i partiets finans-lovsudspil. Hertil kommer en række positive tiltag som øget samarbejde mellem kommunerne ogungdomsuddannelsesinstitutionerne og en sikring af, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centrene) skal følge den unge helt tæt i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.Socialistisk Folkeparti vil dog understrege, at SF ikke er tilhængere af de forringelser afgennemførelsesvejledningen, som ligger i lovforslaget. Når SF stemmer for det samlede lovforslag,er det efter en samlet vurdering af elementerne i lovforslaget. Men SF støtter ikke forringelserne afvejledningen og vil fortsætte arbejdet for professionalisering af vejledningen. Det bliver medlovforslaget foreslået, at vejledningen på ungdomsuddannelserne, gennemførelsesvejledningen, skalerstattes af en mere udefineret fastholdelsesindsats. Dermed kan en professionel vejleder ogsåerstattes af psykologer eller af socialrådgivere eller af en helt tredje faggruppe (jf. svar på spørgsmål25). Det risikerer at have uhensigtsmæssige konsekvenser, for selv om psykologer kan være rigtiggode at have tilknyttet en uddannelsesinstitution, så kan de ikke bare erstatte vejledere, der har enanden faglighed. Dermed lægger lovændringen op til et problematisk fokusskifte påvejledningsområdet. I mange år har man arbejdet for en målsætning om, at vejledningsindsatsenskulle professionaliseres. Nu går man i den anden grøft og slækker på kravene. Det betyder, ateleven på skolen kan få psykologhjælp, men hvis man skal have vejledning, så kan man risikere atskulle til UU-centeret eller til studievalgscenteret (jf. svar på spørgsmål 27). Det er SF uenig i.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Lovforslaget rummer mange gode tiltag, men indeholder også forringelser, der gør, at Enhedsli-sten ikke kan stemme for.Den studienære gennemførelsesvejledning har stor betydning for at hjælpe elever igennem enungdomsuddannelse. Enhedslisten beklager derfor, at man skriver gennemførelsesvejledningenfuldstændig ud af love og bekendtgørelser, så der ikke længere vil være noget krav om, at uddannel-sesinstitutionerne skal udbyde vejledning, eller krav til vejlederens kompetence eller uddannelse.Enhedslisten mener yderligere, at det er problematisk, at man vil tvinge unge i uddannelse ellerjob ved at fratage dem deres ungeydelse og vil til at bruge uddannelsesplanen som grundlag for så-dan en sanktion.Enhedslisten mener, at forslag om øgede sanktioner over for de svageste unge vil virke mod hen-sigten. Det vil blot være med til yderligere at forringe forholdene for unge med proble-mer. Enhedslisten ønsker ikke, at man skal til bruge uddannelsesplanerne til at kontrollere de ungeog fratage deres familier offentlige ydelser.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Per Bisgaard (V) Britta Schall Holberg (V) Ulla Tørnæs (V)Anne-Mette Winther Christiansen (V)nfmd.Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)fmd.Hans Kristian Skibby (DF) Rasmus Jarlov (KF) Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S)Yildiz Akdogan (S) Kim Mortensen (S) Kirsten Brosbøl (S) Pernille Vigsø Bagge (SF)Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311113

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 194Bilagsnr. Titel1Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren2Høringssvar fra undervisere på Diplomuddannelsen i Uddannelses- ogErhvervsvejledning (DUE)3Henvendelse af 26/3-10 fra Mette-Lene Kempf Holm, Klampenborg4Henvendelse af 20/4-10 fra Danmarks Vejlederforening5Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget6Henvendelse af 22/4-10 fra DA, LO og Danske Erhvervsskoler – Le-derne7Henvendelse af 19/3-10 fra DA, LO og Danske Erhvervsskoler - Le-derne8Talepapir fra Gymnasieskolernes Lærerforening modtaget i forbindel-se med deres foretræde for udvalget 27/4-109Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget10Henvendelse af 4/5-10 fra forstander Jes ImerKongeådalens Efterskole, Lintrup11Henvendelse af 9/5-10 fra Hanne Pontoppidan, formand for Uddan-nelsesforbundet121. udkast til betænkning13Ændringsforslag fra undervisningsministeren142. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 194Spm.nr.1TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-10 fra Mette-LeneKempf Holm, Klampenborg, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentarer til høringssvar fra undervisere på Diplomud-dannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning (DUE), til viden-skabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-10 fra Danmarks Vej-lederforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil tilsende udvalget et notat, som opregner deinitiativer, som indgår i Ungepakke II, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor ministeren mener, der i dag sker overlappende vejled-ning, som kan fjernes, uden at det forringer vejledningsindsatsen forde unge, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at der fortsat vil være krav om, at vejlederne skal gennem-

føre tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på PD iuddannelses- og erhvervsvejledning for at kunne udføre vejledning påinstitutionerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om VUC fortsat skal tilbyde vejledning til studerende over 25år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til notat af 14/4-10 fra DA, LO og Danske Er-hvervsskoler - Lederne om vurderingen af uddannelsesparathed, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Rådet for de Gymnasiale Ud-dannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke uddannelseskrav ministeren mener der skal stilles tilpersoner, der fremover skal varetage vejledningsopgaver i forbindelsemed at fastholde elever i uddannelse, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre, at vejledning på skolerne varetages afkvalificerede vejledere, der opfylder gældende uddannelseskrav, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil medvirke til, at der vil blive udstedt en nybekendtgørelse om fastholdelse, der præciserer de indholdsmæssigekrav til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at fastholde elever iuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 19/3-10 fra DA, LO og Dan-ske Erhvervsskoler - Lederne, til undervisningsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at UU-vejledning i de kom-mende år systematisk gennemfører en vurdering af elevernes uddan-nelsesparathed, der kan indgå i en efterfølgende evaluering af loven,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at kommunerne tilbyder deca. 10 pct. ikkeuddannelsesparate unge et uddannelsestilbud, til un-dervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at UU-vejledningen fårkendskab til de forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføreen erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om de nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelses-parathed, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil anvende sin bemyndigelse til at understøtte, atUU-vejledningen anvender vejledninger, som uddannelsesinstitutio-ner eller relevante faglige udvalg inden for visse erhvervsuddannelserlader fremstille til brug for UU-vejledning, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan vil ministeren sikre sig, at vurderingen af uddan-nelsesparatheden i UU-vejledningen bliver ensartet på landsplan, såde unge ikke forskelsbehandles afhængig af bopælskommune, til un-dervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til talepapiret fra Gymnasieskolernes Lærerfor-ening modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 27/4-10, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om skoler i dag anvender vejledere, psykologer og andre fag-grupper til at arbejde for, at eleverne gennemfører deres uddannelse,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om forskellen mellem den vejledning, der ydes på skolerne idag, og det fastholdelsesarbejde, skolerne skal yde fremover, til un-dervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om skolerne i fremtiden kan anvende vejledere i fastholdelses-arbejdet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om brud med uddannelseskravet til vejledere, som blev indførtved lov i 2008, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om nye faggrupper i fastholdelsesarbejdet skal have sammeuddannelsesmæssige kompetencer som findes i vejlederuddannelse,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om nye faggrupper i fastholdelsesarbejdet skal have vejled-ningsmæssig uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om alle institutioner fortsat skal have tilbud om gennemførel-selsvejledning af en vejleder, der er uddannet inden for vejlednings-feltet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om VUC fortsat skal tilbyde vejledning til studerende over 25år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-10 fra forstander JesImer, Kongeådalens Efterskole, Lintrup, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-10 fra Hanne Pontoppi-dan, Uddannelsesforbundet, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om uddannelseskravene til de faggrupper, der ikke har andrefagligheder, men som fungerer som vejledere, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om VUC fortsat skal tilbyde kursister over 25 år vejledning iforbindelse med deres gennemførelse af et givent uddannelsesforløbpå VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at alle initativer i L 194, herundererfaringerne med vurdering af uddannelsesparatheden generelt i stedetfor konkret, skal evalueres løbende og samlet ultimo 2012, til under-visningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om gennemførelsesvejledningen, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og ministerens svar herpåSvar på spm. 3-5, 7, 9, 10, 14, 15, 22 og 31-34 er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og RVSpørgsmål 3:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/4-10 fra Danmarks Vejlederforening, jf. L 194- bilag 4.Svar:Det fremgår blandt andet af henvendelsen fra Danmarks Vejlederforening, at hvis vurderingen afuddannelsesparathed skal have nogen effekt, så skal de unge vurderes specifikt til den uddannelse(hovedforløb), de søger ind på. Danmarks Vejlederforening tilkendegiver endvidere, at det er denlaveste fællesnævner, der tæller, hvis vurderingen skal gælde alle erhvervsuddannelser.Jeg er ikke enig med Danmarks Vejlederforening i deres opfattelse af, hvordan regeringens for-slag om uddannelsesparathed skal virke. Tvært imod vil forslaget fra Danmarks Vejlederforeningom, at vurderingen af uddannelsesparathed skal foretages til hovedforløbet på erhvervsuddannelser-ne, indebære en række utilsigtede virkninger, hvoraf de vigtigste er:– Hensigten med regeringens forslag om uddannelsesparathed har aldrig været, at nogle unge skalforhindres i at få en erhvervsuddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen skal ikke være enadgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne – det skal være en hjælp til den unge. Derforændres der med forslaget ikke på, hvem der kan blive optaget på en erhvervsuddannelse. For-slaget sikrer derimod, at de udsatte unge får hjælp og støtte, indtil den unge er parat til at påbe-gynde uddannelsen. Den unge får derfor sin optagelse udsat. Uddannelsesparathedsvurderingenskal ses som et præventivt redskab til at forhindre frafald og dermed undgå et nederlag for denunge.– Vurderingerne vil komme til at virke som en optagelsesprøve til de enkelte hovedforløb. Kon-sekvensen kan derved blive, at de mest udsatte unge vil kunne komme til at løbe spidsrod mel-lem 107 forskellige uddannelser.– En uddannelsesparathedsvurdering til de enkelte hovedforløb vil medføre en rangordning aferhvervsuddannelserne, da nogle elever vil kunne vurderes parate til visse uddannelser, men ik-ke til andre.– En elev vil allerede ved ansøgningen om optagelse på en erhvervsuddannelse, f.eks. efter 9.klasse, skulle træffe beslutning om, hvilken af de 107 erhvervsuddannelser eleven ønsker atfuldende. Den unge vil dermed blive låst fast på et uddannelsesvalg meget tidligere i forløbetend i dag med derpå følgende øget risiko for frafald, udskydelse eller ligefrem fravalg af ung-domsuddannelse, for elever som er usikre på dette valg.– Vurdering af uddannelsesparathed til de enkelte indgange vil reelt betyde, at grundforløbet ogopdelingen af uddannelser i indgange mister en væsentlig del af deres funktion. Grundforløbethar bl.a. til hensigt at give eleverne mulighed for at kende flere uddannelser, herunder praktik-pladsmulighederne, før eleven træffer beslutning om valg af hovedforløb. Opdelingen i indgan-ge er desuden et helt afgørende princip for uddannelsesgarantien. Forslaget vil således være imodstrid med uddannelsesgarantien og kravet til eleverne om at være fagligt mobile på tværs afuddannelserne i en indgang.– Specifikke uddannelsesparathedsvurderinger i forhold til de enkelte uddannelsers hovedforløbvil kunne medføre, at kommunerne i deres tilbud om opkvalificering af de unge vil skulle ind-drage faglig kvalificering, hvilket vil ændre den gældende opgavefordeling, og medføre unød-

vendige statslige og kommunale merudgifter til alternative afklarende tilbud for de unge indenderes valg af ungdomsuddannelse.– Skolepraktik er kun muligt for elever, der fra grundforløbets begyndelse har valgt mindst treuddannelsesønsker i deres uddannelsesplan. Vurdering af uddannelsesparathed til de enkeltehovedforløb vil i givet fald betyde, at der skal foretages en uddannelsesparathedsvurdering afdisse mindst tre uddannelser - og altså ikke kun en enkelt vurdering.Jeg medgiver, at der er forskel på at vælge mellem de mange forskellige erhvervsuddannelser, ogat der er stor forskel på, hvad der skal til for at gennemføre de enkelte hovedforløb. Derfor er detvigtigt at slå fast, at den mere indgående dialog med den unge om den unges ønsker og mulighederbliver taget op i den vejledning, der ligger forud for afgivelsen af uddannelsesønsket. Vejledningenskal tage udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger, og vejledningen har i forvejen sommål, at den unge foretager et realistisk uddannelsesvalg.Hertil kommer, at vejledningen vil blive fortsat i forbindelse med, at eleven af erhvervsskolen bli-ver kompetencevurderet inden for de første to uger af grundforløbet bl.a. med henblik på at udar-bejde en plan for elevens videre uddannelse, der tager højde for elevens kompetencer og individuel-le behov. Kompetencevurderingen indgår i grundlaget for den unges endelige uddannelsesvalg.Det er endvidere vigtigt at understrege, at initiativet med uddannelsesparathed ikke ændrer veduddannelsesinstitutionernes efterfølgende ansvar for fortsat fastholdelse og vejledning af elevenefter uddannelsesparathedsvurderingen og påbegyndelse af uddannelsen. Derfor indeholder reglerneom, hvordan elever modtages til en erhvervsuddannelse også meget detaljerede krav til skolen om,hvad skolen skal foretage for at afklare den nye elevs ønsker, forudsætninger og muligheder, herun-der at skolen skal udfordre eleven i dennes uddannelsesvalg ved bl.a. at vejlede om de krav, derstilles i uddannelserne, så eleverne kan foretage realistiske valg.Danmarks Vejlederforening anfører endvidere, at reguleringen af gennemførelselsvejledningen på35 mio. kr., vil svække ungdomsuddannelsesinstitutionernes samarbejde med kommunerne.Til dette har jeg at bemærke, at det lovforslag, som delvis udmønter forliget om Ungepakke II in-deholder mange enkelte dele, men som er udformet, så de spiller sammen og fremstår som en hel-hed, og hvortil der tilføres mere end ½ milliard kr. over de næste 3 år. De 35 mio. kr. tages fra over-lappende opgaver, og pengene medgår til at finansiere nogle af de mange nye initiativer, der er ilovforslaget med henblik på at fastholde de unge i uddannelse.Det skal afslutningsvis bemærkes, at UU-lederforsamlingen har sendt et brev til Uddannelsesud-valget d. 5. maj 2010, hvori de støtter regeringens forslag om at uddannelsesparathedsvurdere tilenten en gymnasial eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.Spørgsmål 4:Ministeren bedes tilsende udvalget et notat, som opregner de initiativer, som indgår i UngepakkeII, og som samlet set vil indebære en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen.Svar:Som besvarelse af spørgsmål 4 vedlægges bilag 1, der i kort form opregner, hvorfor Ungepakke IIer en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen.Ungepakke II indebærer en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen1. Baggrund

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 5. no-vember 2009 finanslovsaftalen Aftale om flere unge i uddannelse og job, hvoraf fremgår en rækkeinitiativer, som skal bringe flere unge i uddannelse og job.Erfaringen viser, at langt de fleste unge klarer selv at komme godt igennem uddannelsessystemetog videre ud på arbejdsmarkedet Men der er en gruppe af unge, som ikke selv formår at komme igang med uddannelse eller job. Særligt unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundsko-len, har sværere ved senere i livet at få sikkert fodfæste. I en situation med stigende ledighed, skalder rettes særlig opmærksomhed på, at de unge ikke tabes på gulvet. Hvis en stor gruppe af ungebliver ramt af ledighed under den nuværende økonomiske krise, er der grund til at frygte, at det bli-ver svært at indhente det tabte, når tiderne igen bliver bedre. På den baggrund er aftalepartierne eni-ge om en række initiativer, der skal styrke indsatsen, så flere unge kommer i job og uddannelse ogpå længere sigt resulterer i en bedre uddannet arbejdsstyrke.Initiativerne bør ses samlet, da de for en stor dels vedkommende indbyrdes forudsætter hinanden.Der er forsøgt at skabe balance i initiativerne, således at institutionerne på den ene side får tilførtopgaver og på den anden side aflastes for opgaver. Der vil således i stort omfang være tale om enomlægning af arbejdsopgaverne, således at der fremover ville skulle fokuseres på de unge, der er irisiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder specifikt de 15-17-årige og over-gangen fra grundskole/10. klasse til ungdomsuddannelse.Samtidig fjernes en række forpligtelser og vejledningsindsatsen afbureaukratiseres. Vejlednings-institutionerne aflastes endvidere bl.a. i forhold til unge, der fremover vil betjene sig af e-vejledning. Endelig vil der blive etableret en ny ungedatabase, der stilles til rådighed af staten, såle-des at der fremover kan trækkes en række oplysninger, som lægges til grund for den enkelte vejled-ning og sagsbehandling.Nedenfor er opregnet en række initiativer, som indgår i Ungepakke II, og som samlet set vil inde-bære en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen:– Der spændes et sikkerhedsnet ud under de unge, der forlader 9. eller 10. klasse. Ingen får lov tilat gå ud til ingenting.– De unge får vurderet deres uddannelsesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse.Hermed tydeliggøres kommunernes ansvar for, at den unge har tilstrækkelige forudsætninger,når den unge skal påbegynde en ungdomsuddannelse.– Vejledningen fokuseres mod den unges overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse –hvor de unge for alvor er i risikozonen - med henblik på at fastholde den unge i sit uddannelses-forløb. Der er i dag et betydeligt frafald i perioden fra den 15. marts, hvor den unge vælger ud-dannelse og til nogle måneder efter, hvor den unge gerne skulle være forankret i en ungdoms-uddannelse.– De unge 15-17-årige får pligt til at være i uddannelses, beskæftigelse eller anden aktivitet, derleder frem til, at den unge på længere sigt gennemfører en ungdomsuddannelse. De unge 15-17-årige får ret til at få et tilbud f.eks. i form af et afklarende forløb, hvis den unge ikke allerede eri gang. Kommunerne forpligtes således overfor den unge til at stille relevante tilbud til rådig-hed.– Det vurderes, at det er for tidligt generelt at kræve, at vejledning skal starte i 6. klasse. Hervedfrigøres ressourcer til indsatsen over for de 15-17-årige, som har et større behov for vejledning.– Der sker en generel afbureaukratisering af vejledningen, så de enkelte vejledningsinstitutionerfår et større råderum for at tilrettelægge en indsats, der imødekommer det aktuelle behov forvejledning.

Samtidig med at vejledningen afbureaukratiseres vil institutionerne blive målt på deres evne tilat skabe resultater. Resultatmålingen vil blive genereret med afsæt i administrative data, som iforvejen er nødvendige for at varetage institutionens opgaveløsning.Der etableres e-vejledning, hvor ressourcestærke unge og forældrene kan skaffe sig oplysningerog få vejledning. E-vejledningen vil betjene sig af kommunikationsplatforme, som mange ungeog voksne allerede er fortrolige med, fx on-line-chat, telefon, e-mail mv. Det vil indebære attilgængeligheden til vejledning vil blive styrket væsentligt.Der frigøres ressourcer til face-to-face-vejledning. I dag anvender vejlederne ca. halvdelen afderes arbejdstid på egentlig vejledning. En væsentlig årsag hertil er, at der anvendes betydeligeressourcer til administrativt arbejde, herunder at følge de unge. Udsatte unge har ofte kontakt tilen række institutioner og myndigheder, bl.a. UU, uddannelsesstedet og forskellige kommunaleforvaltninger. For at optimere støtten til unge er det vigtigt, at der kan etableres et overblik overde unges uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation. Med ungepakken etableresen database, der kan understøtte dette.Gennemførelsesvejledning som begreb afskaffes og erstattes af uddannelsesinstitutionernespligt til at fastholde unge i uddannelse. Det bidrager til at undgå overlap i vejledningen og insti-tutionerne stilles friere i valg af metoder og indsats, der skal til for at fastholde de unge i ud-dannelse.Midlerne til fastholdelsesindsatsen fordeles efter socio-økonomiske parametre, således at insti-tutioner, der på grund af elevsammensætningen har en vanskeligere fastholdelsesopgave får til-delt flere ressourcer end institutioner, der har en elevsammensætning, der ikke er tilsvarendevanskelig at fastholde i uddannelse.

Spørgsmål 5:Hvor mener ministeren, der i dag sker overlappende vejledning, som kan fjernes, uden at detforringer vejledningsindsatsen for de unge?Svar:Det er særligt relevant at tale om overlappende vejledning i forhold til erhvervsskoler, almenegymnasier og VUC. Når det især er relevant i denne forbindelse, skyldes det, at der er tydelige defi-nerede vejledningsordninger - Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg - i henholdsvisovergangen til og fra uddannelserne.Rambøll Management Consulting har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt til, hvilke opgavergennemførelsesvejlederne på en lang række uddannelsesinstitutioner udfører. Det er således institu-tionerne selv, der har svaret på, i hvilken udstrækning de løser opgaver, som de ikke skal løse.Uddannelsesinstitutionernes vurdering af opgavesammensætningen i pct.UU’s opgaverErhvervsskolerAlmene gym-nasierVUCStudievalgs op-gaverInstitutionens egneopgaver

Med tydeliggørelse af at institutionerne har pligt til at udarbejde en strategi for fastholdelse, un-derstreges det samtidig, at institutionerne ikke skal vejlede om valg af deres egne uddannelser, fordidet er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der skal vejlede unge under 25 år om valg af ung-domsuddannelser, og at der ikke skal vejledes om valg af videregående uddannelse, fordi det erStudievalgs opgave.Spørgsmål 7:Kan ministeren bekræfte, at VUC fortsat skal tilbyde vejledning til studerende over 25 år?Svar:Det er fastsat i § 20 i bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisningfor voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) for hf enkeltfag og i § 30 i bekendtgørelse om almenvoksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) for almen voksenuddannelse, at kurset skal sikre, at ansø-gere i forbindelse med optagelsessamtalen tilbydes vejledning.Disse bestemmelser ændres ikke som følge af nærværende lovforslag.Når der i lovforslagets § 7, nr. 1, henvises til unge under 25 år, skyldes det, at der henvises tilsamarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning, som alene har opgaver for unge under 25år.Spørgsmål 9:Rådet for de Gymnasiale Uddannelser foreslår i sit høringssvar en ændring af § 4, punkt 4, og § 5,punkt 4, til følgende ordlyd: »For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen eleverne vejled-ning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidler social, personlig eller psyko-logisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeren kan efter indstilling fraRådet for de Gymnasiale Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.«Ministeren bedes kommentere forslaget.Svar:Hensigten med forslaget om at erstatte gennemførelsesvejledningen med en institutionsforpligti-gelse til at fastholde elever og studerende i uddannelse er at give institutionerne større råderum iopgaveløsningen. Institutionerne bevarer med forslaget deres ansvar for at understøtte elever ogstuderende i at gennemføre deres uddannelse, men stilles friere i deres valg af metoder. Dermedbliver det muligt for den enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkåre-ne på den enkelte skole, således at der fremover også kan anvendes socialrådgivere, psykologer,socialpædagoger og mentorer, der ikke allerede er tilknyttet institutionen.I skolernes fastholdelsesarbejde kan det indgå at give eleverne gennemførelsesvejledning og stillekontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidle social, personlig eller psykologisk rådgiv-ning til elever, der har behov herfor. Det er jeg også overbevist om, at skolerne vil gøre i den ud-strækning, at det er hensigtsmæssigt for skolernes opgaveløsning. Jeg mener derfor, at forslaget fraforslaget fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser rummer en overflødig og uhensigtsmæssig de-tailregulering.Spørgsmål 10:Ministeren har ved flere lejligheder sagt, at hensigten med lovforslaget ikke er at fremme brugenaf uuddannet personale. Hvilke uddannelseskrav mener ministeren, der skal stilles til personer, derfremover skal varetage vejledningsopgaver i forbindelse med at fastholde elever i uddannelse?

Svar:I den udstrækning, der anvendes gennemførelsesvejledning i fastholdelsesarbejdet, vil det væreforudsat, at vejlederne lever op til samme uddannelseskrav, som der i dag stilles til gennemførelses-vejledere.Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6.Spørgsmål 14:Det fremgår af lovforslaget, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har kompetencen til atafgøre, om elever, der forlader 9. klasse eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forud-sætninger, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvordan vil ministerensikre sig, at Ungdommens Uddannelsesvejledning i de kommende år systematisk gennemfører envurdering af elevernes uddannelsesparathed, der kan indgå i en efterfølgende evaluering af loven?Svar:Vurderingen af uddannelsesparathed vil blive understøttet administrativt af Optagelse.dk, såledesat alle elever, der efter 9. eller 10. klasse søger optagelse på en ungdomsuddannelse, vil blive ud-dannelsesparathedsvurderet. De faser, der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen, vil være inde-holdt i systemet på en sådan måde, at dokumenter ikke skal sendes fysisk fra den ene institution tilden anden. Optagelse.dk vil således understøtte, at vurderingen af uddannelsesparathed foregår eftersamme systematik over hele landet.Den evaluering af initiativerne i Ungepakke II, der iværksættes og gennemføres frem mod ultimo2012, vil både belyse den administrative del, der understøttes af Optagelse.dk, og den kvalitativedel, der varetages af skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinsti-tutionerne.Spørgsmål 15:Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at ca. 10 pct. af de unge forventes endnuikke at være uddannelsesparate. De skal ikke indstilles som uddannelsesparate til f.eks. erhvervsud-dannelserne, men har krav på af kommunen at få et relevant tilbud, der kan kvalificere vedkom-mende til en ungdomsuddannelse. Hvordan vil ministeren sikre sig, at kommunerne tilbyder disseca. 10 pct. af de unge et uddannelsestilbud?Svar:Det er helt centralt at fastslå, at de 10 pct. af en årgang unge, der refereres til i spørgsmålet, er etskøn fra ministeriets side. Der er således ikke tale om et måltal, der skal lægges til grund og værestyrende for vurderingerne af uddannelsesparathed, hverken i den enkelte kommune eller på lands-plan.Der vil blive udstedt bekendtgørelser, hvor såvel arbejdet med vurderingen af uddannelsesparat-heden som kommunernes pligt til at give tilbud til de ikke uddannelsesparate præciseres.Både implementeringen af vurderingen af uddannelsesparathed og tilvejebringelse af de kommu-nale tilbud vil blive fulgt tæt og indgå i den følgeevaluering af initiativerne i Ungepakke II, deriværksættes.Spørgsmål 22:Ministeren bedes redegøre for forskellen mellem den vejledning, der ydes på skolerne i dag, ogdet fastholdelsesarbejde, skolerne skal yde fremover.

Svar:Vejledningen skal i dag bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest mu-ligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fag-ligt og personligt udbytte. Nogle af uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets områ-de, herunder især de almene gymnasier har ikke den nødvendige fleksibilitet, når de skal prioritere,hvilke fastholdelsesredskaber de vil anvende, fordi ressourcerne til gennemførelsesvejledningen erbundet i de centrale arbejdstidsaftaler. Det er derfor ikke muligt at anvende ressourcen til specialist-funktioner inden for andre faggrupper.Hensigten med forslaget er at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at fokusere fastholdel-sesarbejdet på de elever, der er frafaldstruede og derfor kræver en særlig indsats, ligesom institutio-nerne kan anvende de personalekategorier, de finder mest hensigtsmæssigt.Institutionerne bevarer således deres ansvar for at understøtte elever og studerende i at gennemfø-re deres uddannelse, men stilles friere i deres valg af metoder. Dermed bliver det muligt for denenkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole,således at der fremover også kan anvendes socialrådgivere, psykologer, socialpædagoger og mento-rer.De enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde principper for procedurer ved omvalg og afbry-delse af uddannelse. De forpligtes endvidere til at samarbejde med UU og Studievalg om elever, derer i risiko for at falde fra uddannelsen.For at institutionerne kan få det fulde udbytte af den frisættelse, der sker med lovændringerne,kræver det, at der også sker ændringer af de centrale arbejdstidsaftaler.Spørgsmål 31:Ministeren bedes besvare spørgsmål 6, idet der henvises til, at spørgsmålet går på, om der iforlængelse af L 194 ændres på uddannelseskravene til de, der i dag fungerer som vejledere.Spørgeren er helt med på, at der også kan bruges uddannede psykologer, socialrådgivere m.v., menspørgsmålet vedrører altså uddannelseskravene til de faggrupper, der ikke har andre fagligheder,men som fungerer som vejledere.Svar:I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 vil jeg gerne præcisere, at i den udstrækning, der ydesuddannelses- og erhvervsvejledning som en del af fastholdelsesarbejdet, forudsættes det, at vejled-ningen i givet fald varetages af personale, som kan honorere det vejledningsmæssige uddannelses-krav, der i dag stilles til gennemførelsesvejledere.Spørgsmål 32:Det fremgår af svar på spørgsmål 7, at VUC fortsat skal tilbyde kursister vejledning »i forbindelsemed optagelsessamtalen«, jf. AVU-loven.Det fremgår imidlertid ikke af svaret, om VUC fortsat skal tilbyde kursister over 25 år vejledningi forbindelse med deres gennemførelse af et givent uddannelsesforløb på VUC.VUCs kursistgruppe er kortuddannede, der ofte har ganske betydelige vejledningsbehov gennemhele deres uddannelsesforløb. Der er tale om voksne, der ofte har dårlige erfaringer meduddannelse, og som ofte har afbrudt flere uddannelsesforløb, før de er begyndt på VUC.

Ministeren bedes derfor oplyse, om det er sådan, at VUC-kursister over 25 år på trods afbortfaldet af lov om gennemførelselsvejledning fortsat har ret til at modtage vejledning undervejs ideres uddannelsesforløb, når behovet herfor opstår.Svar:I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 7 vil jeg gerne præcisere, at nærværende lovforslag æn-drer begrebet »gennemførelsesvejledning« til »fastholdelsesarbejde« og fastslår, at institutionen forat fastholde kursister i uddannelse skal yde bistand til de kursister, der har behov herfor. Reglengælder for alle kursister, men skal for under 25- årige ske i samarbejde med Ungdommens Uddan-nelsesvejledning. Der henvises til lovforslagets § 7.Spørgsmål 33:Der har været rejst bred kritik af forslaget om, at uddannelsesparathed skal vurderes generelt ogikke konkret. I svar på spørgsmål 3 redegøres for ministerens vurdering af uhensigtsmæssigheden ien konkret vurdering af uddannelsesparatheden.Kan ministeren bekræfte, at alle initativer i L 194, herunder erfaringerne med vurdering afuddannelsesparatheden generelt i stedet for konkret, skal evalueres løbende og samlet ultimo 2012?Svar:Jeg kan bekræfte, at alle væsentlige elementer i L 194 vil indgå i den planlagte evaluering, hvortilder jf. lovforslaget afsættes 5 mio. kr. Udviklingen, herunder erfaringerne med vurderingen af ud-dannelsesparatheden, vil blive fulgt løbende og indgå i den samlede evaluering ultimo 2012.Spørgsmål 34:Opfølgning på svar på spørgsmål 10 og 12:Ved at ophæve lovkravet til institutionerne om, at de skal tilbyde gennemførelsesvejledning,bortfalder bekendtgørelsen om gennemførelsesvejledning, der uddyber lovens forpligtelse ogpræciserer, hvilke opgaver institutionerne skal levere for at opfylde kravet i loven om at skulletilbyde gennemførelsesvejledning. I bekendtgørelsens kap. 5 er uddannelseskravet forgennemførelsesvejledere præciseret. Hvis der ikke udstedes en ny bekendtgørelse om fastholdelse,er der intet, der kan sikre et uddannelseskrav , da gennemførelsesbekendtgørelsen er bortfaldet medlovforslaget .Af svaret på spørgsmål 10 fremgår, at gennemførelsesvejledning - som del affastholdelsesarbejdet - fortsat skal varetages af uddannede vejledere efter gældende bestemmelserom uddannelseskrav til vejledere. Denne forpligtelse bør skrives ind i en ny bekendtgørelse omfastholdelse, der tillige uddyber de krav, institutionerne skal opfylde i henhold til lovensbestemmelser om fastholdelse. Af andre svar fremgår, at det ikke er hensigten af benytte uuddannetpersonale i fastholdelsesarbejdet.a) Er ministeren indstillet på at udstede en bekendtgørelse med de præciseringer, der fremgåraf bl.a. svaret på spørgsmål 10 om uddannelseskrav til vejledere, og som i øvrigt uddyberog præciserer bemærkningerne om, at der ikke skal anvendes uuddannet personale iarbejdet med at fastholde elever i uddannelse?b) Såfremt ministeren ikke er indstillet på at udstede en ny bekendtgørelse, hvordan vilministeren så sikre, at uddannelseskravet til vejledere fastholdes (ikke til andre faggruppersom psykologer m.v. men til vejlederne)?