Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om æn-dring af lov om forskningsrådgivning m.v. og lov om Danmarks Grund-forskningsfondForsknings- og Innovationsstyrelsen har i perioden 14. januar 2010 til 17. februar2010 gennemført en bred høring over udkast til forslag til lov om ændring af lovom forskningsrådgivning m.v. og lov om Danmarks Grundforskningsfond.Ved høringsfristens udløb den 17. februar 2010 er der indkommet i alt 40 hø-ringssvar, heraf 32 med substantielt indhold. Bemærkningerne i høringssvarenefalder inden for seks forskellige hovedtemaer samt en række øvrige emner.I dette resumé redegøres for de væsentligste bemærkninger til lovforslaget. Forhøringsparternes specifikke bemærkninger henvises til høringssvarene. Afslut-ningsvis i notatet redegøres for de væsentligste ændringer, der er foretaget i lov-forslaget på baggrund af høringen og efter drøftelser i forligskredsen.

Bemærkninger til lovforslagetEn lang række svar (Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danmarks Grundforskning,Lægemiddelindustriforeningen og Sektorforskningens Direktørkollegium) tilken-degiver en generel tilslutning til ændringerne og dermed også til de punkter, derikke nævnes specifikt i deres høringssvar.KoordinationsudvalgetDer var generelt tilslutning fra Lægemiddelindustriforeningen, Ingeniørforenin-gen, Det Strategiske Forskningsråd, DJØF, Lundbeckfonden, Landbrug og Føde-varer, Akademikernes Centralorganisation, Det Frie Forskningsråd og DanmarksErhvervsforskningsAkademi til en nedlæggelse af Koordinationsudvalget. Dan-marks Tekniske Universitet tilkendegav at være imod.Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskningens Di-rektørkollegium, Akademikernes Centralorganisation, Lægemiddelindustrifor-eningen og Danske Universiteter er positive over for forslaget om, at forskerud-dannelsesbevillingen fordeles mellem universiteterne og Det Frie Forskningsråd.Kunstakademiets Arkitektskole m.fl. foreslår, at midlerne enten allokeres sombasismidler til samtlige ph.d.-gradsgivende institutioner under Videnskabsmini-steriet og Kulturministeriet eller at alle forskeruddannelsesmidlerne overføres tilDet Frie Forskningsråd og udbydes i åben konkurrence blandt samtlige ph.d.-gradsgivende institutioner under de to ministerier.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Sektorforskningens Direktørkol-legium mener, der er behov for en præcisering i forhold til Det Frie Forsknings-råds støtte til forskeruddannelse til forskningsinstitutioner uden for universiteter-ne. Det ønskes understreget, at midlerne kun udgør en del af Det Frie Forsknings-råds forpligtelse til at finansiere forskeruddannelsesprojekter med sektorforsk-ningens medvirke.

Lægemiddelindustriforeningen og Danmarks Grundforskningsfond mener, manskal sikre koordinationsplatformen hos Danmarks Forskningspolitiske Råd. Ken-nedycenteret finder, at der bør være en entydig placering af koordineringsopga-ven uden at tilkendegive hos hvilket organ.Sektorforskningens Direktørkollegium finder, at der ligeledes bør være en koor-dinationsforpligtelse hos de øvrige organer i forskningsrådssystemet dvs. hos Rå-det for Teknologi og Innovation, Danmarks Grundforskningsfond og Højteknolo-gifonden, og foreslår desuden en præcisering af indholdet i koordinationsopga-ven.Københavns Universitet kan tilslutte sig nedlæggelsen af Koordinationsudvalget,men finder det uheldigt, at videninstitutionerne ikke længere på en systematiskmåde kan indgå i den overordnede koordinering og planlægning.Danmarks Forskningspolitiske RådLandbrug og Fødevarer, Lundbeckfonden, Københavns Universitet, CopenhagenBusiness School, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Erhvervsforsk-ningsAkademi, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Dansk Erhverv, Ingeniørfor-eningen, Lægemiddelindustriforeningen, DJØF, Akademikernes Centralorganisa-tion, Dansk Industri og Danske Universiteter er positive over for en styrkelse afDanmarks Forskningspolitiske Råd.Ingeniørforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, DJØF og AkademikernesCentralorganisation mener, at rådet skal styrkes yderligere, end der er langt op tili lovforslaget. Ingeniørforeningen, DJØF og Akademikernes Centralorganisationforeslår i forlængelse heraf, at Danmarks Forskningspolitiske Råd får et selv-stændigt sekretariat med placering uden for Videnskabsministeriet og med bety-delig analysekapacitet.Danmarks Forskningspolitiske Råd er enig i lovforslaget om, at der skal ske enstyrkelse af sekretariatsbistanden. Rådet anbefaler i lyset af den hidtidige debatom Rådets sekretariatsfunktion, at selvstændigheden og uafhængigheden præcise-res ved, at Danmarks Forskningspolitiske Råd får deres egen budgetlinje på fi-nansloven.Det Frie Forskningsråd og Danmarks Forskningspolitiske Råd ønsker fortsat atkunne skelne mellem forskningspolitisk og forskningsfaglig rådgivning.Danmarks Forskningspolitiske Råd understreger, at rådet ikke skal give forsk-ningsfaglige vurderinger af kvaliteten af et forskningsfelt, men om rammebetin-gelser, krav og initiativer, der kan fremme kvaliteten af dansk forskning og danskforsknings globale position.Dansk Erhverv og Akademikernes Centralorganisation støtter, at DanmarksForskningspolitiske Råd får ansvar for rådgivning vedrørende internationale op-gaver, men ønsker begge, at det skærpes yderligere.Akademikernes Centralorganisation, Ingeniørforeningen og DJØF mener, at manskal fastholde, at 50 % af Danmarks Forskningspolitiske Råds medlemmer skalvære anerkendte forskere. Kunstakademiets Arkitektskole m.fl. finder, at det er

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

vigtigt, at Danmarks Forskningspolitiske Råd stadig repræsenterer en indsigt iKulturministeriets fagområde.Større bevillingerVidenskabernes Selskab, Københavns Universitet, Sektorforskningens Direktør-kollegium, DJØF, Akademikerens Centralorganisation, Dansk Medicinsk Sel-skab, Bo Løfgren m.fl., Selskab for medicinsk studenterforskning, FTF, Ingeniør-foreningen, Kennedycenteret og Kunstakademiets Arkitektskole m.fl. ønsker atfastholde muligheden for små bevillinger.Høringssvarene fra de sundhedsvidenskabelige høringsparter argumenterer allefor en fastholdelse af de små bevillinger, så man stadig kan få støtte til forskning-sårsstuderende – de såkaldte skolarstipendier - under Forskningsrådet for Sund-hed og Sygdom.De øvrige argumenter for at fastholde de små bevillinger drejer sig hovedsageligom en fortsat sikring af unge forskere, små forskningsområder, skæve / tværvi-denskabelige forskningsområder mv.Danske Universiteter støtter hensigten med større bevillinger, men frygter, at op-gaven ikke vil blive løftet, specielt ikke hvis der kun følger 30 mio. kr. med.Modsat mener Akademikerens Centralorganisation, at beløbet er tilstrækkeligt,og endelig støtter Lægemiddelindustriforeningen forslaget om større bevillinger.Samtidig mener Kunstakademiets Arkitektskole m.fl., man skal fastholde de småbevillinger og i modsat fald kompensere Kulturministeriets institutioner på sam-me måde som universiteterne.Videnskabernes Selskab, DJØF og Akademikernes Centralorganisation finder detuheldigt, at ministeren kan gribe ind, hvis ikke bestyrelserne for de to forsknings-råd retter ind og dekretere større bevillinger. De anfører, at dette vil skabe mistil-lid mellem bestyrelser, ministerier og forskningsrådssystemet som helhed.Eksterne bedømmereDansk Industri, Lægemiddelindustriforeningen, Copenhagen Business School,Danske Universiteter, Akademikerens Centralorganisation, Danmarks Erhvervs-forskningsAkademi og Danske Fysioterapeuter er positive over for forslaget omøget brug af eksterne bedømmere.Københavns Universitet finder, at det er vigtigt med en velbeskrevet form til ud-vælgelse af ad hoc bedømmere, der er sammenlignelig med de kvalitetskrav, derstilles til rådsmedlemmerne, hvis man skal øge legitimiteten. Lundbeckfonden erbekymret for effekten, hvis det blot betyder, at tidligere rådsmedlemmer i stedetbenyttes som eksterne bedømmere.Sektorforskningens Direktørkollegium mener, at der ud fra et retssikkerhedshen-syn til de eksterne bedømmere skal anvendes anonyme bedømmere, når rådsmed-lemmers ansøgninger bedømmes.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Akademikerens Centralorganisation, Kunstakademiets Arkitektskole m.fl., Lund-beckfonden, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Region Midtjylland, DJØF ogRegion Sjælland er kritiske over for den øgede sagsbehandlingstid.DJØF, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Forskningspolitiske Rådog Landbrug og Fødevarer mener, at udgifterne til øget ekstern bedømmelse ikkeskal afholdes af rådene, men f.eks. af Videnskabsministeriet. Endelig forekom-mer det Det Strategiske Forskningsråd ejendommeligt, at de skal bidrage til atstyrke sekretariatsbetjeningen i andre råd uden selv at blive styrket.Antal af rådsmedlemmerFølgende er bekymret over forslaget om en reducering af rådsmedlemmer fra 90til 60:Kennedy Centeret, Copenhagen Business School, DJØF, Landbrug og Fø-devarer, Akademikerens Centralorganisation, Kunstakademiets Arkitektskolem.fl. og Det Frie Forskningsråd.

Ministeriet for Videnskab

Det Frie Forskningsråd argumenterer imod en reducering, da de mener; at eksternbedømmelse giver mere arbejde frem for mindre i de faglige forskningsråd, darådsmedlemmerne ifølge Det Frie Forskningsråd stadig vil skulle behandle alleansøgninger; at tabet af den faglige bredde i rådet vil medføre tab af faglig fokus;at øget fokus på tværvidenskab kræver øget faglig dækning; den foreslåede sekre-tariatsmæssige styrkelse er ikke stor nok til at kunne mindske rådets arbejdsbyr-de, og endelig at rådgivningsbyrden ikke bliver mindre, men kompetencerne til atgive den rigtige faglige rådgivning vil mindskes.Danmarks Forskningspolitiske Råd anfører, at man bør vente med at reducere an-tallet af rådsmedlemmer, indtil man har sikret, at arbejdsbyrden faktisk er min-dre.Det Kongelige Videnskabernes Selskab foreslår en reduktion til 75 medlemmer,hvilket de mener, er mere realistisk, da det ifølge selskabet er vigtigt, at rådeneselv besidder et bredt kendskab til forskningen og til det danske forskningsland-skab.Følgende har ikke kommenteret forslaget i deres høringssvar:Selskabet for me-dicinsk studenterforskning, Danmarks Grundforskningsfond, FTF, Bo Løfgrenm.fl., Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Tekniske Universitet, Sektor-forskningens Direktørkollegium, Region Midtjylland, Lundbeckfonden, DanskMedicinsk selskab, Landbrug og Fødevarer, Region Nordjylland, Region Syd-danmark, Danske Fysioterapeuter, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,Region Sjælland og Dansk ByggeriKøbenhavns Universitet har kommentarer til den konkrete udformning af udvæl-gelse af ad hoc paneler, da de fremfører, at det er nødvendigt at have øget legiti-mitet i fokus, når den faglige bredde i forskningsrådene er blevet reduceret.Danske Universiteter finder overordnet set, at de foreslåede ændringer af denoverordnede forskningsrådsstruktur indebærer en styrkelse af både dansk forsk-ningsrådgivning og af rådenes fondsfunktion. De kommenterer ikke forslaget omen reduktion af antallet af rådsmedlemmer. I bilagene til Danske Universiteters

høringssvar fremgår det, at Aarhus Universitet er imod en reduktion, mens Syd-dansk Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet ikkeudtaler sig om det.Følgende støtter forslaget om en reducering af antallet af rådsmedlemmer:Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Læge-middelindustriforeningen og Ingeniørforeningen så gerne, at man havde forenkletforskningsrådssystemet yderligere.Endelig er Dansk Industri, DJØF og Landbrug og Fødevarer positive over for fle-re medlemmer med international forskningserfaring.BevillingsejerDanske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universi-tet kan ikke tilslutte sig, at det præciseres i loven, at den enkelte forsker er bevil-lingsejer. De mener tværtimod, at der skulle stå, at bevillingsejer er forskningsin-stitutionen.Det Strategiske Forskningsråd og Landbrug og Fødevarer påpeger det uhensigts-mæssige i, at Det Strategiske Forskningsråd ikke har samme praksis som Rådetfor Teknologi og Innovation og Højteknologifonden i forhold til deres SPIR-samarbejde. De anfører, at de gerne så, at Det Strategiske Forskningsråd i sådan-ne tilfælde har mulighed for at give bevillingen til institutionen. I forlængelseheraf foreslår de yderligere, at bestyrelsen får bevillingskompetence, samt at detskal være muligt for Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden ogDet Strategiske Forskningsråd, at udgøre én fælles myndighed med mulighed forat delegere til et underudvalg.Videnskabernes Selskab støtter lovforslaget om, at bevillingerne eksplicit skalfølge bevillingshaver og ikke vedkommendes institution.DiverseDansk Industri opfordrer til, at kompetencekravet til programkomiteerne justeres,da det har vist sig unødigt vanskeligt at hverve medlemmer fra erhvervslivet. Deforeslår, at det bliver muligt at hverve medlemmer, der lever op til kriterierne omat være forskningskyndige, da det vil tiltrække personer med stærke kompetenceri forhold til at vurdere effekt, relevans og kvalitet, hvilket betyder at en program-komite, der rummer såvel anerkendte forskere som forskningskyndige, vil have etstyrket grundlag for en samlet vurdering af kvalitet, effekt og relevans.FTF så gerne, at der var større opmærksomhed på professionshøjskolernes repræ-sentation i faglige råd og programkomiteer.Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjyllandså gerne, at regionerne får indstillingsret til bestyrelserne for Det Frie Forsk-ningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Danmarks Forskningspolitiske Rådeller det på anden måde sikres, at den sundhedsfaglige forskning på sygehusenerepræsenteres i bestyrelserne.

Copenhagen Business School undrer sig over forskellen i udpegningsproceduretil henholdsvis de faglige forskningsråd og programkomiteerne. De foreslår, atmedlemmer af programkomiteerne indkaldes og udpeges efter åbne indkaldelser ilighed med den gældende procedure vedrørende de faglige forskningsråd.Region Syddanmark, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Erhvervsforsk-ningsAkademi, København Universitet, Akademikernes Centralorganisation ogDJØF ser det som positivt med klarere rollefordelinger mellem hhv. rådene ind-byrdes og mellem bestyrelser og underliggende organer.Sektorforskningens Direktørkollegium foreslår en yderligere præcisering af de trebeslutningsniveauer i hhv. Danmarks Forskningspolitiske Råd, bestyrelserne forDet Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, og hhv. faglige forsk-ningsråd og programkomiteer.Danske Universiteter og Dansk Byggeri fremfører, at i forbindelse med udbud afforskningsbaseret myndighedsbetjening bør den forskningsfaglige vurdering iudbudsforløbet foretages via det forskningsrådgivende system.Lundbeckfonden, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi og Dansk Erhverv fin-der det positivt, at Det Frie Forskningsråd skal sikre rammer for tværfaglig forsk-ning. Kunstakademiets Arkitektskole m.fl. ser gerne et tværfagligt forskningsråd.DJØF og Lægemiddelindustriforeningen er bekymret for, at der kommer for me-get fokus på tværfaglighed på bekostning af den disciplinorienterede forskning.Ingeniørforeningen, Dansk Industri, Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Er-hverv så gerne en enhedsbestyrelse, som foreslået af evalueringspanelet. Køben-havns Universitet, Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd ogDet Strategiske Forskningsråd tager afstand fra ideen om en enhedsbestyrelse.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Ændringer på baggrund af høring og efter drøftelser i forligskredsenPå baggrund af høringssvarene og drøftelser i forligskredsen (V, S, DF, SF, KF,RV, EL og LA) er der foretaget følgende overordnede ændringer i lovforslaget:En lang række høringssvar argumenterer for at fortsætte med de små bevillings-typer i forskningsrådssystemet, blandt andet for fortsat at sikre mulighederne forunge forskere, små forskningsområder og tværvidenskabelige forskningsområder.Derfor bortfalder forslaget om at overføre i alt 30 mio. kr. til finansiering af op-gaven til universiteterne. Forligskredsen har ønsket fortsat at give et signal om, atdet vil være positivt at tilgodese større bevillingstyper frem for mindre, men for-muleringen i bemærkningerne om emnet er blødt op.Flere høringssvar udtrykker bekymring overfor forslaget om at reducere antalletaf medlemmer af de faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd fra hø-jest 90 til højest 60. Derfor er dette forslag ændret til en reduktion til højest 75,som foreslået i et af høringssvarene.

Det Strategiske Forskningsråd og Landbrug og Fødevarer peger i deres hørings-svar på, at det er uhensigtsmæssigt, at Det Strategiske Forskningsråd ikke harsamme praksis som Rådet for Teknologi og Innovation i forhold til deres tvær-rådslige samarbejde, SPIR. For at lette øget samspil mellem enkelte organer, gi-ves der derfor mulighed for, at ministeren efter anmodning fra Det StrategiskeForskningsråd kan dispensere fra forskningsrådslovens mere proceduremæssigebestemmelser i de særlige tilfælde, hvor flere råd eller fonde i forskningsrådssy-stemet går sammen om tværrådslige og typisk større satsninger.I sit høringssvar har Danmarks Forskningspolitiske Råd foreslået, at rådet fåregen budgetlinje på finansloven. Forslaget imødekommes på den måde, at det ianmærkningerne på finansloven præciseres hvor mange midler der afsættes tilsekretariatsbetjeningen.Herudover er der foretaget en række mindre tekniske justeringer mv., som frem-går af det fremsatte lovforslag.