Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Styrkelse af Danmarks Forskningspolitiske Råd, nedlæggelse af Koordinationsudvalget, præcisering af formål, ansvar og opgavefordeling for forskningsråd m.v.).

Af videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Malou Aamund som Venstres ordfører.

Det er jo en stor glæde at stå her i dag til førstebehandlingen af det her lovforslag, ikke bare fordi det er et godt lovforslag, men også fordi det jo er meget sjældent, at vi har lovforslag på det her område, hvortil der er så bred opbakning. Jeg kan huske, at under forhandlingerne sagde den forhenværende minister på et tidspunkt, at når Enhedslisten og Venstre kan være så enige, må det tyde på, at vi rammer rigtigt. Så jeg føler mig i hvert fald godt dækket ind med det her lovforslag.

Der er i lovforslaget mange mindre justeringer, og så er der et par markante ændringer, som jeg gerne vil fremhæve.

Den væsentligste ændring synes Venstre er, at vi går ind og styrker Danmarks Forskningspolitiske Råd. Rådet kommer nu til at være en selvstændig enhed i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, sekretariatet bliver styrket, og der bliver lagt vægt på, at rådet også skal have internationale kompetencer. Jeg deltog i Danmarks Forskningspolitiske Råds årsmøde for et par dage siden, og jeg må indrømme, at jeg til det møde blev ekstra glad for det her lovforslag, fordi jeg synes, at det under mødet viste sig, at det er meget sjældent, at vi har en stemme i hele den forskningspolitiske debat, som for det første er uafhængig og for det andet også er en modig stemme, som ikke er præget af særinteresser. Fordi det her er et politisk område, hvor der er så mange penge i spil, ser vi jo mange undersøgelser, der hele tiden bliver kastet på banen, i pressen og i offentligheden, men mange af de undersøgelser er nogle, som er lavet af nogen, der har særinteresser. Derfor synes jeg faktisk, det er meget befriende, at vi har nogle som Danmarks Forskningspolitiske Råd, som har en uafhængig stemme, og at de har en modig stemme på det her område. Så jeg blev meget glad, da jeg var til den konference, over, at vi nu går ind og styrker deres rolle fremover.

En anden ting, jeg vil fremhæve, er, at det er lykkedes at bevare Det Frie Forskningsråd som et selvstændigt råd på trods af anbefalingerne i evalueringsrapporten. Og jo, det er da rart med færre råd, det er altid rart med forenklinger, men man skal også være meget opmærksom på, at man ikke slagter nogen vitale dele i forenklingens ånd og bare for at gøre det hele mere overskueligt og strømlinet. Den frie forskning er jo pulsåren i den danske forskning, og hvis man bare den mindste smule prøver at integrere hele den anvendte strategiske forskning og blande den med den frie forskning – som ikke, heldigvis, er styret af politiske interesser, men udelukkende er drevet af forskerne og af, hvad de ser som det store nybrud – så risikerer man altså at forplumre hele billedet.

Så vi anerkender de anbefalinger, der er i rapporten, om, at man skal gøre det mere enkelt, men jeg må indrømme, at jeg er meget glad for, at vi i dag står her i en samlet forligskreds og har besluttet, at Det Frie Forskningsråd skal stå klokkeklart, helt uanfægtet og ikke integreret med andre interesser. Så alt i alt er vi i Venstre meget tilfredse med aftalen, og vi støtter naturligvis lovforslaget varmt.

Fru Kirsten Brosbøl som socialdemokratisk ordfører.

Det her lovforslag er jo et eksempel på, at det nogle gange betaler sig at have tålmodighed og tillade en lidt længere politisk proces omkring et så kompliceret område, som forskningsrådssystemet jo er.

Man kan jo godt sige, at forberedelserne til det her lovforslag sådan set har været i gang i snart 3 år. Allerede tilbage før sidste valg i 2007 var forligskredsen faktisk i gang med at forhandle om en revision af loven, men efter valget kom der så en række nye ordførere til, og vi følte, at vi havde behov for at få et lidt mere kvalificeret grundlag at kunne træffe en beslutning om en revision af loven på.

Det viste sig at være rigtig klogt, for i regeringens første oplæg, som man altså havde været i gang med før sidste valg, var et af elementerne bl.a., at man ville nedlægge Danmarks Forskningspolitiske Råd, som Venstres ordfører nu har fremhævet at man er glad for at vi nu bevarer. Det er jo lidt interessant, at der altså på baggrund af den evaluering og den proces, som nu har taget flere år, er kommet et klart flertal bag, at vi nu bevarer og endda styrker Danmarks Forskningspolitiske Råd frem for, som regeringen oprindelig foreslog, simpelt hen at nedlægge det uafhængige rådgivende organ, som vi altså har her i Folketinget og i fremtiden forhåbentlig kan nyde endnu mere gavn af.

Vi er jo sådan set meget enige i det, som Venstres ordfører sagde om rådet i sin tale, nemlig at vi altså har behov for et uafhængigt organ, som netop kan kaste et uafhængigt blik på de ting, som vi forhandler om herinde, og komme med gode råd til os om, hvordan vi indretter vores forskningssystem, og hvordan Danmark skal agere på det her område. Det er vi rigtig glade for.

Vi havde meget gerne set, at vi havde fulgt evalueringens anbefaling om at gøre rådets sekretariat uafhængigt af Videnskabsministeriet. Det var jo sådan set en klar anbefaling fra evalueringspanelet, at man skulle flytte sekretariatet ud af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det kunne vi ikke få opbakning til i forligskredsen, men vi er glade for, at vi har fået en styrkelse af sekretariatet, så vi forhåbentlig kan få lidt mere power bag rådet og også gerne vil kunne se rådet i en lidt mere udadvendt og aktiv rolle fremadrettet.

Selv om der ligger en række ændringer, små som store, i det her lovforslag, bliver det jo ikke den meget store reform af systemet, vi laver. Jeg er på linje med Venstres ordfører også glad for, at vi opretholder en meget klar adskillelse mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Det er afgørende at have Det Frie Forskningsråd som garant for, at der er midler til forskerinitieret forskning. Der ligger en lille forenkling i, at vi nedlægger Koordinationsudvalget, og at vi også med lovforslaget får præciseret rolle- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige råd.

Fra Socialdemokraternes side er vi særlig tilfredse med, at vi har fået præciseret vilkårene for den tværfaglige forskning, som også evalueringen fremhævede at der var behov for at få afklaret. Evalueringen påpegede, at der var problemer med barrierer for tværfaglige forskningsprojekter, som ofte kunne lande mellem to stole i rådssystemet, og der har det været afgørende for os at sikre, at der altså skal garanteres optimale rammer for, at også tværfaglige forskningsprojekter kan opnå støtte i forskningsrådssystemet.

Jeg skal ikke komme nærmere ind på den lange diskussion, vi har haft, om, at vi nu indfører brug af peer review i højere grad, end tilfældet hidtil har været, og at vi dermed også reducerer antallet af medlemmer i rådet. Det har jo givet en stor diskussion, men jeg synes, man skal tænke på, at baggrunden har været den debat, der fundet sted, om habilitetsproblemer i rådene. Det er sådan set den problemstilling og ønsket om at øge kvaliteten af rådets arbejde, der har gjort, at vi har valgt at følge evalueringens anbefaling på det område. Men jeg synes, at vi i forligskredsen skal give hinanden håndslag på, at vi vil følge det tæt og se på, hvordan det her udvikler sig, om det lever op til de forventninger, vi har, til de ændringer, vi nu laver.

Der er som sagt en række andre elementer i forslaget, men generelt synes vi, at der her ligger en fornuftig og afbalanceret revision af loven, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jamen det her er jo lutter idyl og harmoni, og jeg vil bestemt også udtrykke vores glæde over, at det er lykkedes at få så bred en aftale – den kan ikke blive bredere – om en rigtig, rigtig god justering af forskningsrådslovgivningen. Jeg vil også sådan nøjes med lige at trække nogle ting frem, der glæder mig særligt.

Jeg synes, at det er meget positivt, at der sættes penge af til en højere grad af ekstern bedømmelse i Det Frie Forskningsråd, 4,5 mio. kr., og det betyder jo, at man virkelig kan indforskrive ekspertise til at bedømme forskningsansøgningerne, og at Det Frie Forskningsråd, om jeg så må sige, får lidt mere luft.

Med hensyn til det koordinationsudvalg, som skulle forbinde Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd og samtidig jo også Grundforskningsfonden og Højteknologifonden, husker jeg, da vi oprindelig skruede forskningsrådslovgivningen sammen, at vi var meget betænkelige ved det der koordinationsudvalg og lagde meget vægt på, at det ikke måtte optræde som en egentlig bestyrelse, fordi vi skulle have fuldstændig vandtætte skodder mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Det fik vi jo sådan set også. Så skete der jo det i stedet for, at det viste sig, at det råd egentlig er temmelig overflødigt, og det er ganske glimrende, at man nu lader rådene selv varetage de koordinerende funktioner, som Koordinationsudvalget egentlig skulle have, og ikke mindst, at Koordinationsudvalgets særlige opgave med at varetage forskeruddannelser bliver overført til universiteterne. Det er der, det hører hjemme.

Så vil jeg sige, at vi er utrolig glade for, at evalueringspanelet er kommet med ganske udmærket inspiration, bl.a. som fru Kirsten Brosbøl nævnte, med hensyn til peer review-systemet, men så havde de jo altså også det forslag om, at Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds bestyrelser skulle lægges sammen, og det ville være døden for den fri forskning. Det altafgørende er jo at værne om den forskning, som er forskergenereret, den, hvor forskerne og ikke politikerne tager initiativet. Så det var meget, meget fint, at vi droppede det forslag fra evalueringspanelet.

Så kan jeg også helt dele glæden over, at vi ikke alene bevarer, men nu styrker Danmarks Forskningspolitiske Råd. Der synes jeg at jeg sporede sådan lidt hoveren fra Socialdemokraterne mod regeringen over det kursskifte, der har fundet sted. Der vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke tror, at forslaget om at nedlægge rådet, som var fremme på et tidspunkt, var noget, der var nogle, der havde noget hjerte med i, men der skete jo så det, at vi på et tidspunkt holdt en rundbordskonference, som var utrolig givende, og der tror jeg faktisk at flere af os ændrede mening og fik sans for Danmarks Forskningspolitiske Råds betydning, hvis det blev brugt rigtigt.

Så vi glæder os over den nye justering af forskningsrådslovgivningen, som er blevet knippelgod.

Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Jeg skal i hvert fald på vegne af SF's ordfører i den her sag sige følgende om L 192, revision af forskningsrådsloven:

SF er en del af aftalen om forskningsrådene og støtter derfor lovforslaget, som det er fremsat. Denne revision af forskningsrådssystemet er lavet på baggrund af en grundig evaluering. Evalueringsgruppen præsenterede 33 anbefalinger, som vi alle har taget stilling til og diskuteret i aftalekredsen. De fleste anbefalinger er dog ikke fulgt.

Evalueringens mest kritiske observation var vedrørende nepotisme og indspisthed i forskningsrådene. Evalueringen mente og dokumenterede, at rådsmedlemmerne gav midler til sig selv og venner. Det var selvfølgelig et alvorligt kritikpunkt, og meget af arbejdet med revisionen har derfor gået på at sikre uafhængigheden i vurderingerne og bevillingerne.

I den forbindelse vil jeg gerne på SF's vegne kritisere tilrettelæggelsen af hele processen omkring revisionen af forskningsrådsloven. Efter evalueringen havde det været en fordel, om ministeriet havde arrangeret et høringsseminar med flere interessenter. Det ville have været en fordel at kende deres vurdering af evalueringen på et tidligere tidspunkt. Det var først på et relativt sent tidspunkt i forhandlingerne, at forskningsrådene overhovedet blev klar over, at vi var i gang med lovrevisionen, og det var først, efter at lovforslaget var fremsat, at Det Frie Forskningsråd havde sendt deres tilbagevisning af det væsentlige kritikpunkt i evalueringen, nemlig det om nepotisme. Vi har derfor senere i stor udstrækning taget højde for høringssvarene.

Aftalen indebærer, som allerede flere har nævnt, en organisatorisk forenkling, at støtten til forskeruddannelserne overføres til universiteterne, at Koordinationsudvalget nedlægges, at Danmarks Forskningspolitiske Råd styrkes, og at rolle- og ansvarsfordelingen mellem rådene og Danmarks Forskningspolitiske Råd præciseres.

Det er vigtigt, at rammerne for, at vi i Danmark kan skabe de bedst mulige forskningsresultater, er på plads. Forskningsrådene spiller en central rolle. Og samlet set er det vores vurdering, at forslaget her styrker uafhængigheden, internationaliseringen og tværvidenskabeligheden i forskningen. Fra SF's side var vores ønsker til evalueringsprocessen netop også, at man sikrede uafhængigheden og kvaliteten i bedømmelsesprocedurerne og havde et fokus på internationalt og tværvidenskabeligt samarbejde.

Derudover havde vi også styrkelsen af Danmarks Forskningspolitiske Råd på vores dagsorden. Det er helt afgørende for de danske forskere, at de kan føle sig sikre på, at deres forslag bliver bedømt af et uafhængigt og kvalificeret råd, og at der er en god koordinering mellem forskningsrådene, for at selve søgeprocessen ikke bliver mere uoverkommelig.

Som sidste punkt, jeg har lovet at nævne på vores ordførers vegne, vil jeg nævne, at det i forbindelse med styrkelsen af uafhængigheden af Danmarks Forskningspolitiske Råd er vores opfattelse, at uafhængigheden er vigtig. Og vi vil gerne være med til at overse, at Danmarks Forskningspolitiske Råd kan reagere selvstændigt, selv om det stadig er placeret i ministeriet.

Samlet set er vi i SF glade for den revision, der har pågået, og vi støtter det fremsatte forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen S. Lundsgaard som konservativ ordfører.

Som nævnt er der af et uafhængigt evalueringspanel blevet gennemført en evaluering af det danske forskningsrådssystem. I evalueringen konstateres det, at reformen af forskningsrådssystemet i 2003 har været en succes, og at forskningsrådssystemet i dag er præget af en styrket ledelse, god kvalitetssikring og konkurrence om offentlige forskningsmidler. Det overordnede formål med evalueringen var derfor fremadrettet at styrke systemets kvalitet og funktionalitet yderligere og at fremtidssikre forskningsrådssystemet.

Lovforslaget fokuserer på tre områder: en styrkelse af strukturen, en præcisering af rolle- og ansvarsfordelingen og en styrket kvalitet og legitimitet i ansøgningsbehandlingen.

Strukturen for Danmarks Forskningspolitiske Råd styrkes, dets formål og ansvar præciseres i loven, og det får et selvstændigt sekretariat, og det giver en god betjening, både udadtil og indadtil. Desuden udvides kompetencekravene til rådet til også at omfatte erfaring inden for international forskning. Det kvalitetssikrer, og det giver et internationalt perspektiv.

Koordinationsudvalget nedlægges, og funktionen varetages af Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Det sikrer et tæt og dynamisk samarbejde. Den særlige forskeruddannelsesbevilling overføres til universiteterne og Det Frie Forskningsråd. Det sparer ressourcer og tid og lægger kompetencen der, hvor den bør være, nemlig på universiteterne.

Med hensyn til rolle- og ansvarsfordelingen mellem organerne i forskningsrådssystemet præciseres disse også i lovforslaget. Således kan både Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd varetage rådgivning om forskning, både politisk og fagligt. Det giver direkte kontakt.

Men rollefordelingen mellem den overordnede rådgivning for Danmarks Forskningspolitiske Råd på den ene side og en bevillingsfunktion i Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd på den anden side fastholdes. Ligeledes fastholdes arbejdsfordelingen mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Det fastholder gennemskueligheden i rollefordelingen.

Det præciseres, at Det Frie Forskningsråd skal være proaktivt for tværvidenskabelig forskning, og det bliver sandelig også nødvendigt i fremtiden, som vil stille øgede krav til tværfagligheden.

Med hensyn til legitimiteten i ansøgningsbehandlingen styrkes denne yderligere ved at udvide brugen af eksterne bedømmere i Det Frie Forskningsråd. Det bør stoppe yderligere diskussion om uvildigheden. Desuden udnævnes flere medlemmer med international forskningserfaring til Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Det styrker den internationale baggrund, og det kan vi have god gavn af.

Det præciseres også, at medlemmerne af programkomiteer under Det Strategiske Forskningsråd skal være anerkendte forskere med kompetence til også at vurdere kvalitet, effekt og relevans – sidstnævnte er nyt – og det sikrer, at vi får en samfundsrelevant udnyttelse af resultaterne.

Vi mener derfor, at det fremsatte lovforslag som ønsket styrker kvaliteten og funktionaliteten og fremtidssikrer vores udmærkede forskningsrådssystem. De Konservative kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marianne Jelved som radikal ordfører.

Det Radikale Venstre er for en gangs skyld enige med alle de ordførere, der har været foran den nuværende ordfører her. Vi støtter også forslaget og vil meget gerne rette en anerkendelse til de andre seks partier, der har været involveret i et stort kompromis. Jeg synes, at vi alt taget i betragtning har haft et fantastisk godt samarbejde og forarbejde om netop det her forslag. Som den socialdemokratiske ordfører sagde, har det jo været en meget lang proces, men også en meget god proces, og jeg er enig i, at det kan være en fordel, at vi en gang imellem tager os ordentlig tid til at gennemarbejde de lovforslag, vi har, eller den lovgivning, vi ser for os. I det her tilfælde synes jeg også at der er kommet rigtig, rigtig gode ting ud af det.

Vi er i Det Radikale Venstre stærke tilhængere af, at vi fastholder et forskningspolitisk rådgivningsorgan, og vi er meget tilhængere af, at det er et styrket rådgivningsorgan. Vi havde også gerne set – som fru Kirsten Brosbøl også fremhævede det – at der havde været et eget sekretariat ude i byen, kunne man kalde det, men vi er på nuværende tidspunkt tilfredse med, at det bliver styrket. Men vi vil følge behovet for en større uafhængighed for rådets sekretariat.

Dernæst er vi meget glade over, at Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd er to adskilte råd, og at de begge styrkes. Vi er også tilhængere af, at der kommer eksterne bedømmere ind, og vi vil gerne notere, at alle dem, der har bidraget med høringssvar, er blevet hørt, for vi har ændret det maksimale antal medlemmer, som Det Frie Forskningsråd kan have, fra det, vi egentlig havde tænkt os, til 75, som var det, der var ønsket fra Det Frie Forskningsråds side. Vi vil gerne følge, om det er det rigtige antal medlemmer, og se på den argumentation, der har ligget fra Det Frie Forskningsråds side, om, at den ændring, vi laver med styrkelsen af Det Frie Forskningsråds bedømmelsesmåde med eksterne bedømmere, faktisk fører til mere arbejde for Det Frie Forskningsråds medlemmer. Det vil vi se på, og det vil vi følge meget nøje de kommende år.

Men det er et godt forslag, og vi tror, at det kommer smertefrit igennem behandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er jo en del af forliget på det her område. Det er ikke så ofte endda, at jeg siger den sætning heroppefra. Det er hr. Per Clausen, der har forhandlet på vegne af os, og det har været en prioritet fra Enhedslistens side at styrke og bevare muligheden for at bedrive fri forskning uafhængigt af politisk pres og af økonomiske interesser. Derfor er det jo også godt, at vi fortsat har et forskningsbevillingssystem, der tager hensyn til behovet både for strategisk forskning og for den mere langsigtede frie grundforskning. Alle samfund har behov for, at der er forskere, der har den uafhængighed, der gør, at de kan tale op imod konsensus, og som har tid til at udvikle nye indsigter, selv om det måske ikke lige kan betale sig økonomisk i første omgang.

Vi er også glade for, at man i processen har lyttet til de involverede parter, at man har imødekommet meget af den kritik, der er kommet i høringssvarene, og vi er meget, meget glade for, at Det Frie Forskningsråd er bevaret som en selvstændig enhed. Så er det vældig positivt, at man har slået fast, at selv om der så vidt muligt skal gives større bevillinger, er der stadig plads til de mindre bevillinger.

Så alt i alt kan vi altså støtte det her forslag, som vi synes repræsenterer en fornuftig opdatering af det danske forskningsrådssystem.

Tak til ordføreren. Så er det videnskabsministeren.

Jeg er rigtig glad for, at forskningsrådsloven er et af de områder, hvor alle Folketingets partier er med i forligskredsen. Forskningsrådssystemets virkefelt er af afgørende betydning for udviklingen i Danmark som et førende vidensamfund. Derfor er det også vigtigt, at der er bred opbakning til de beslutninger, vi tager på området. Det har processen frem til nu og behandlingen i dag heldigvis også vist. Vi har også været enige om at være lydhøre over for en række af de punkter, der er blevet rejst i forbindelse med høringsprocessen. Det synes jeg har været meget positivt, for det er med til at sikre en bred opbakning til det nye system, også i vores omverden.

Med det lovforslag, vi har behandlet i dag, er vi kommet et vigtigt skridt videre mod et fremtidssikret system, så jeg vil gerne takke for førstebehandlingen. Nu tager vi fat på udvalgsbehandlingen, og jeg ser virkelig frem til, at vi har et nyt system, der kan træde i kraft ved årsskiftet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.