Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og udlændingeloven. (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Karsten Lauritzen, Venstre.

Lovforslagets formål er jo afbureaukratisering, og det er et lovforslag, der er et produkt af det arbejde, som regeringen offentliggjorde den 6. oktober 2009 som regeringens plan for mindre bureaukrati i kommunerne og regionerne. »Mere tid til velfærd« hedder den. Planen skal altså give kommuner, regioner og offentlige ledere og ansatte større frihed til at bruge ressourcerne på velfærd og færre ressourcer på unødigt bureaukrati. På en lang række områder er der jo initiativer, og vi skal så her se på nogle af forslagene inden for udlændinge- og integrationsområdet, hvor der er tale om 15 forenklingsforslag.

Sprogcentrene gives bedre muligheder for at målrette deres indsats og mere tid til at løse kerneopgaver, og det er jo så nogle af de her forenklings- og afbureaukratiseringsforslag, som det her lovforslag, vi står med i dag, udmønter ved lov. Blandt de foreslåede ændringer er, at kommunerne gives bedre tid til at modtage flygtninge. Der sikres en mere målrettet opfølgning på integrationskontrakten. Der gennemføres en forenkling af lovenes regler om aktivtilbud og introduktionsydelse.

Lovforslaget indeholder også ændringer af danskuddannelsesloven, hvor der foreslås en mere målrettet og enkel registrering af udlændinges fravær fra tilbud om danskundervisning. Der er også en del, der handler om opkrævning af gebyr for deltagelse i danskundervisningen, som det har vist sig svært at administrere i praksis.

Kort sagt er det her lovforslag et led i regeringens afbureaukratiseringsplaner, og det vil, skønner man, frigøre ressourcer svarende til omkring 30 mio. kr. Det er jo trods alt en hel del penge i den tid, vi befinder sig i, med massive underskud på statens finanser, og hvor det er svært at få pengene til at slå til i kommunerne. Så det er 30 mio. kr. i årlig besparelse, foruden at det bliver lettere for alle de nydanskere og udlændinge, som møder lovgivningen, og de sagsbehandlere, som skal sidde og administrere den.

Så med de ord og efter at have læst de relativt positive høringssvar, hvor man også i hvert fald fra Kommunernes Landsforenings side anerkender, at der er regelforenkling og afbureaukratisering her, kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Og den næste taler er hr. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne, værsgo.

Det gør Socialdemokratiet også, altså støtter lovforslaget, som det ser ud.

Afbureaukratisering er jo altid en fornuftig ting at tage fat på. Vi ser ikke på forhånd de store problemer i den her lovgivning, men vi vil selvfølgelig deltage i udvalgsarbejdet og stille de spørgsmål, som vi finder nødvendige. Blandt det mest interessante er måske forhandlingerne med kommunerne om økonomien i det her, men det er jo heldigvis ikke noget, integrationsordførerne skal tage sig af. Det ligger et andet sted.

Men vi er positive i forhold til lovforslaget.

Tak, og der er heller ikke her nogen til korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Martin Henriksen, ordfører for Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det.

Venstres ordfører gennemgik jo lovforslaget, og derfor er der ikke så meget at tilføje ud over at sige, at på baggrund af afbureaukratiseringsplanen indgik regeringen den 6. november 2009 en aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om afbureaukratisering i kommuner og regioner. Aftalen indebærer, at de partier, som jeg nævnte før, er enige om at gennemføre hovedparten af forenklingsinitiativerne i regeringens plan.

Man kan notere sig, at ideelt vil forenklingerne af de statslige regler – ikke kun dem her, men altså de statslige regler – frigøre knap 900 mio. kr. årligt fra 2011, som kommunerne og regionerne kan omprioritere til mere velfærd. På integrations- og udlændingeområdet skønnes initiativerne, som jeg også tror hr. Karsten Lauritzen var inde på, at frigøre ressourcer svarende til ca. 30 mio. kr. årligt.

Så har jeg lovet at hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også støtter udmøntningen af lovforslaget.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører på talerstolen er fru Astrid Krag, SF. Værsgo.

SF ser positivt på forenkling og afbureaukratisering af udlændingeområdet. Forenklinger frigiver ressourcer, ikke bare økonomiske ressourcer, men også tid og overskud, så kvaliteten af den direkte borgerkontakt styrkes. Samtidig gør forenklinger systemet mere gennemskueligt for den enkelte udlænding, og netop gennemskuelighed er stærkt tiltrængt, fordi vi på integrationsområdet efterhånden har et lovkompleks, som ikke bare i sig selv er ekstremt kompliceret, men som også ændres igen og igen, så enhver må holde tungen lige i munden for at forstå de hyppigt skiftende krav. Enhver forenkling er i den situation en forbedring. Der er heller ingen tvivl om, at det her forslag til afbureaukratisering er et skridt i den rigtige retning.

SF ser særlig positivt på afskaffelsen af gebyrerne for deltagelse i danskuddannelse. Det vil medvirke til at skabe lige vilkår for alle deltagere i danskuddannelsen og gavne integrationen.

Det er positivt, at man laver en mindre rigid opfølgning på integrationskontrakter, hvor det er op til kommunalbestyrelserne at vurdere, hvor hyppig en opfølgning der er behov for.

Det er også positivt, at man tillader en mere målrettet fraværsregistrering for danskuddannelserne, da det forhåbentlig kan frigive ressourcer til mere relevante og givende ting for kursisterne.

Selv om vi således er overordnet positive over for forslaget, må jeg alligevel sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne nu også kan spare så mange penge, som der lægges op til. Den udregning, der er i forbindelse med L 189, er Kommunernes Landsforening da også skeptisk over for. Jeg vil i hvert fald bare sige herfra, at det er vigtigt, at det her ikke bliver et sted, hvor der er penge at hente i trængte tider, hvis vi vil have integrationsindsatsen til at virke.

Endelig kan jeg i forlængelse af dagens kritik af lovsjusk og dårlige høringsfrister ikke lade være med at spørge ministeren, om hun ikke vil løfte sløret for, hvorfor det her konkrete lovforslag skal behandles, 3 måneder efter det egentlig var planlagt i lovprogrammet. Er der ikke tale om, at man sætter nogle grundlæggende principper for ordentlig lovbehandling ud af kraft uden nogen grund overhovedet, når forslaget oprindelig kunne planlægges til behandling i januar 2010 og vi nu er i april og først er i gang med første behandling af forslaget her? Det håber jeg ministeren vil svare på i sin opsamling, og jeg ser ellers frem til at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Det er vigtigt for integrationen, at rammerne er overskuelige og enkle, sådan at den enkelte kan se, hvad man har ret til og pligt til. Så som et led i regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner med overskriften »Mere tid til velfærd«, der indeholder 105 forenklingsforslag på en række centrale velfærdsområder, er de 15 af forslagene på integrationsområdet. På integrations- og udlændingeområdet har Integrationsministeriet tilrettelagt afbureaukratiseringsprojektet således, at der vil være fokus på mulighederne for forenklinger inden for fire delområder. De fire delområder er integrationslovens regler om boligplacering, integrationslovens regler om integrationskontrakter, reglerne i danskuddannelsesloven og reglerne om kommunernes opgaver vedrørende sikkerhedsstillelse i henhold til udlændingeloven. Inden for disse delområder er der gennemført scanninger, hvor kommuner m.fl. har haft mulighed for at fremkomme med konkrete forslag til lettere sagsgange m.v.

Så alt i alt synes vi, at det et rigtig godt forslag, der forenkler tingene, og samtidig frigør det nogle midler. Så det støtter vi helt.

Tak til ordføreren. Der var ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det Radikale Venstres folketingsgruppe er positive over for L 189, som jo primært er afbureaukratisering. Vi synes, at det er rigtig gode ideer, og kan støtte, at kommunerne selvfølgelig skal have mindst 1 måneds varsel for at kunne boligplacere flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune.

Vi synes også, at det er en god idé, at integrationskontrakterne ikke skal følges op slavisk og ens i forhold til alle, der har en integrationskontrakt, men at kommunerne får større frihed til at vælge, hvordan de gør det inden for nogle rammer. Vi synes, der er mange forenklinger i danskuddannelsesloven, som er helt relevante og tager hensyn til den forskelligartede uddannelsessøgende, der går til dansk.

Generelt synes vi, at det hele er helt relevant, og for en gangs skyld er vi helt enige med ministeren, så det skal da også lige siges på denne dag.

Tak til ordføreren. Næste taler i ordførerrækken er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Som medlem af regering og Folketing er man naturligvis forpligtet til løbende at vurdere, om borgernes skattekroner nu også bliver brugt fornuftigt. Jeg synes ikke altid, at regeringen er så dygtig til den disciplin, men det lovforslag, vi behandler i dag, lægger op til, at man på en række punkter får lavet nogle regelforenklinger, som altså ikke alene vil betyde mindre ligegyldigt arbejde for de offentligt ansatte, men som også vil betyde, at man på en række områder holder op med at bruge skatteborgernes penge på administration af ligegyldige regler.

Der er jo flere ordførere før mig, som har gennemgået forslagets indhold, så jeg vil nøjes med at tage nogle enkelte dele frem. Vi synes, at det er positivt, at kommunerne ikke længere skal indkalde udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller i gang med en studieforberedende eller erhvervskompetencegivende uddannelse, til en samtale mindst hver tredje måned, medmindre der er særlige grunde til at gøre det. Vi synes også, at det er positivt, at kommunerne får bedre tid til at modtage flygtninge på en ordentlig måde, idet de altså får minimum 1 måned til at planlægge modtagelsen.

I forhold til danskuddannelsen synes vi også, at det i den grad er positivt, at man holder op med at bruge tid og ressourcer på at registrere fravær i de situationer, hvor det ingen mening har. Vi er vældig, vældig glade for, at kommunerne ikke længere skal opkræve gebyr for deltagelse i danskundervisningen. Som bl.a. Dansk Flygtningehjælp skriver, vil det jo altså medvirke til i højere grad end i dag at skabe lige vilkår for alle deltagere i danskundervisningen og til at fremme integrationen.

Jeg vil i den forbindelse tilføje, at vi i Enhedslisten er helt enige med AOF Danmark. De beklager i deres høringssvar, at man fastholder 3-års-grænsen for danskuddannelsestilbuddet. For mange arbejdstagere i beskæftigelse er det ikke muligt at nå at gennemføre deres danskuddannelse på 3 år. Jeg vil også henvise til Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede, der i deres høringssvar endnu en gang påpeger den her undersøgelse, der altså blev offentliggjort i 2007, og som viser, at flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelse ikke får den fornødne kompensation i løbet af deres danskuddannelse i form af f.eks. hjælpemidler eller specialundervisning. De påpeger jo altså også, at der ikke er tilstrækkelig klageadgang i forbindelse med ansøgninger om sådan en hjælp.

Jeg har registreret, at integrationsministeren i høringsnotatet svarer, at de problemer vil blive vurderet i forbindelse med kommende lovforslag på området. Det ser vi i Enhedslisten frem til. Det kan være, at ministeren vil kommentere det her fra Folketingets talerstol.

Som sagt, i modsætning til hvad vi tidligere har diskuteret i dag i Folketinget, støtter vi altså forslaget her – hvad hedder det nu – L 189.

Ja, det er lov L 189, vi behandler. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er jo dejligt at høre, at det her så åbenbart bliver et bredt vedtaget forslag. Det bygger jo på en aftale mellem Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og regeringen om afbureaukratisering og er jo faktisk kun en af en række love i den anledning.

Der er ingen tvivl om, at afbureaukratisering er helt fundamentalt for Liberal Alliance. Vi mener sådan set, at der er et fedtlag af bureaukrati overalt i den danske offentlige administration, som vil kunne skæres væk, så man derved vil kunne få råd til både at få skattenedsættelser og bedre velfærd, for nu at sige det, som det er.

Som fru Johanne Schmidt-Nielsen også var inde på, er lovforslaget jo allerede blevet gennemgået en del gange, så jeg skal undlade at gøre det, da der er fuld enighed om forslaget i Folketinget.

Vi ser det som endnu et lille hak så at sige for, at vi har fået lavet noget afbureaukratisering og for, at vi har fået sørget for, at der bliver brugt færre penge på ting, som man dybest set ikke behøver at spilde penge på.

Tak til ordføreren. Det var slut på ordførerrækken, og vi fortsætter med integrationsministeren. Værsgo til ministeren.

Tak. Nu er jeg blevet bebrejdet, at jeg laver lovsjusk, og at der går for kort tid, og så tager vi fat på et andet forslag, som alle er enige i, og så bliver jeg bebrejdet, at det har taget for lang tid.

Jo, forslaget kunne formentlig godt have været fremsat for 3 måneder siden, men hvis nu fru Astrid Krag tager sin dagsorden, så vil hun se, at af det, vi har været sammen om at debattere i dag, er punkt 1 integrationsloven, og punkt 2 er udlændingeloven. Det, vi taler om nu – det er ikke skrevet ordentligt på tavlen, men man kan se det i lovforslaget – er integrationsloven og udlændingeloven.

Kan man så fortænke mig i at tænke følgende: Vi har en ændring af integrationsloven, en ændring af udlændingeloven, og så har vi en ændring af både integrationsloven og udlændingeloven, så mon ikke det var lettere for Folketinget, at vi tog det hele på samme dag? Jeg hører gerne kritik af en sådan fremgangsmåde, og så skal det selvfølgelig ikke ske oftere.

Jeg har bemærket, at fru Marianne Jelved mente, at det var en særlig dag, fordi vi var enige, men jeg synes nu altid, fru Marianne Jelved er flink til også at sige, når hun er enig med mig, selv om hun også kan være uenig i de samme love.

Jeg har godt læst AOF's høringssvar. Jeg hører i stigende grad om den danskundervisning, at man ikke kan lære dansk på 3 år, når man også arbejder. Jeg vil først sige, at det jo egentlig er positivt, for jeg tager det som et eksempel på – og der har jeg jo også tallene med mig – at indvandrerne er blevet meget bedre til at lære dansk og meget mere interesserede i at lære endnu mere, og at mange flere er kommet i arbejde, og det skal selvfølgelig imødekommes. Men derfor opfordrer vi jo også til større fleksibilitet ude i kommunerne.

Jeg var faktisk i en kommune forleden dag, hvor spørgsmålet også blev rejst på sprogskolen, og de sagde, at det egentlig ikke var pengene, der manglede, og at de havde alle mulighederne, så de kunne sådan set ikke brokke sig. Jeg kan huske den guldsmed, der var i radioen, og som sagde, han altså ikke havde tid til at gå på sprogkursus, når han skulle tjene penge i sin guldsmedeforretning hele dagen, men der må man altså sige, at det er lidt af et valg. Det handler igen om den mentalitet, som vi har talt om tidligere på dagen, nemlig at man så også må være parat til at gøre en ekstra indsats selv. I gamle dage gik håndværkerne på arbejdspladsen hele dagen og var drøntrætte og skulle hjem og i bad, og så gik de på Teknisk Skole hele aftenen.

Jeg har aldrig påstået, at det ikke kræver noget særligt at blive integreret i det danske samfund, for det gør det, men jeg vil godt sige, at jeg er meget opmærksom på det, og det er klart, at der skal være fleksibilitet, der skal være aftenundervisning.

Men ellers takker jeg for tilslutningen, og med hensyn til spørgsmålet om de handicappede, så vender vi tilbage til det.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, så ministeren bedes blive stående. Det er fru Astrid Krag, værsgo.

Jeg ville bare lige over for ministeren gøre rede for, hvad der var min pointe. Da jeg kom tilbage fra barsel den 1. februar, kunne jeg jo se på den tidsplan, der kom i den skriftlige redegørelse fra statsministeren, at det her afbureaukratiseringsforslag skulle behandles i januar. Så det, jeg bare vil spørge ministeren om, er: Er der reelt set nogen grund til, at det her lovforslag, der åbenbart har ligget i kortene, helt fra da statsministeren holdt sin tale, og har været skemasat til at blive behandlet i januar, nu skal hastes igennem sammen med de andre lovforslag? Kunne vi ikke have taget det i januar og så fået en lige så god eller bedre lovbehandling? Det var bare det, jeg spurgte om.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror ikke, vi havde fået en bedre lovbehandling – jeg havde nær sagt: tværtimod. I dag er opmærksomheden rettet mod denne pakke, så det mener jeg egentlig er ret fornuftigt. Men vi bør naturligvis ikke skrive det i lovkataloget, når vi ikke gør det på det tidspunkt.

Ønsker spørgeren ordet for anden bemærkning? Det gør spørgeren ikke. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.