Besvarelse af spørgsmål nr. 26 ad L 188 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 19.

april 2010.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes besvare de kritikpunkter, professor i offentlig ret ved CopenhagenBusiness School, Claus Haagen Jensen, rejser i artiklen "Jurister: udlændingepraksis harlænge knægtet ytringsfriheden" i Information den 14. april 2010.”

Svar:

Med lovforslaget indføres ikke en ny adgang til at se bort fra lægeerklæringer, hvor der kanvære anledning til tvivl om lægers uvildighed.Lovforslagets afsnit 8.3 om lægeoplysninger, der ikke fremstår saglige, indeholder en beskri-velse af gældende ret som beskrevet i bemærkninger til bestemmelsen om humanitær op-holdstilladelse ved lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende 2001/2002Tillæg A, s. 3952 ff. Det fremgår heraf, at i tilfælde, hvor en lægeerklæring udover den læge-faglige vurdering af en ansøgers helbredstilstand indeholder en juridisk tilkendegivelse af,om der bør meddeles opholdstilladelse, vil den lægefaglige vurdering blive lagt til grund,mens tilkendegivelsen om, at ansøgningen bør imødekommes (dvs. den retlige vurdering),ikke tillægges betydning. Det fremgår endvidere, at der i tilfælde, hvor en læge på eget initi-ativ anmoder om, at der meddeles opholdstilladelse og har engageret sig personligt i sagenpå en sådan måde, at derkanrejses tvivl om, hvorvidt en erklæring fra den pågældende erudtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand, vil blive set bort fra erklæ-ringen for at sikre, at den juridiske vurdering foretages på det fornødne objektive grundlag,og at ansøgeren i sådanne tilfælde vil blive henvist til at fremkomme med en erklæring fra enanden læge eller psykiater.Det hævdes i Informations artikel af 14. april 2010, at lovforslaget skærper praksis for, hvor-når der kan rejses tvivl om en læges uvildighed, fordi der omtales tilfælde, hvor læger hen-vender sig til pressen om konkrete sager.

Det er ikke korrekt. Der lægges ikke med lovforslaget op til en skærpelse af praksis for vur-deringen af, hvornår der kan rejses tvivl om en læges uvildighed.Beskrivelsen af gældende ret i de refererede lovbemærkninger ovenfor omtaler de på davæ-rende tidspunkt i praksis forekommende tilfælde, hvor der var anledning til at rejse tvivl omen læges uvildighed. Tilfælde, hvor læger henvender sig til pressen om konkrete sager, erforekommet efterfølgende, men de grundlæggende kriterier for ministeriets vurdering af,hvornår der kan rejses tvivl om en læges objektivitet, er ikke ændret.På baggrund af sager, der er forekommet i praksis, er det fundet meget vigtigt at tydeliggøreog præcisere over for læger, der afgiver lægeerklæringer eller lægefaglige udtalelser i sagerom humanitær opholdstilladelse, at der i Integrationsministeriets sagsbehandling udelukken-de er behov for en lægefaglig vurdering af ansøgerens helbredstilstand og f.eks. ikke lægenspersonlige holdning til, om der bør meddeles opholdstilladelse. Det fremgår bl.a. af lovforsla-gets afsnit 8.3, at den med lovforslaget foreslåede liste over nødvendige lægeoplysningermå formodes at tilskynde læger, der afgiver erklæringer eller lægefaglige udtalelser i dissesager, til udelukkende at ytre sig lægefagligt i forhold til listens enkelte punkter, og at tvivl omen læges uvildighed dermed vil kunne undgås i mange tilfælde.Det bemærkes, at den konkrete sag, der omtales i Informations artikel, dannede baggrundfor et samråd i Integrationsudvalget den 30. oktober 2008 (UUI alm. del, samrådsspørgsmålC af 17. oktober 2008), hvor jeg redegjorde for Integrationsministeriets praksis på dette om-råde, som den er beskrevet i lovforslagets bemærkninger.Integrationsministeriet skal sikre, at den juridiske vurdering i sager om humanitær opholdstil-ladelse foretages på et forsvarligt, herunder fornødent objektivt, grundlag. I disse sager læg-ges lægefaglige vurderinger uprøvet til grund, og derfor må der ikke herske nogen som helsttvivl om objektiviteten af lægeerklæringer eller lægefaglige udtalelser. Hvis en læge fremstårsom personligt engageret i en sag, opstår der en berettiget tvivl om vedkommendes objekti-vitet i den pågældende sag. Vælger en læge f.eks. at udtale sig til pressen om, at en udlæn-ding – efter lægens mening – er blevet behandlet dårligt af udlændingemyndighederne ogbør meddeles opholdstilladelse, kan den pågældende naturligvis ikke længere betragtessom uvildig i sagen. Lægen fremstår i stedet som en repræsentant for udlændingen i denkonkrete sag. I sådanne tilfælde får ansøgeren i stedet en frist til at fremlægge en erklæringeller udtalelse fra en anden læge.Integrationsministeriet har hverken nu eller tidligere sat grænser for lægers ytringsfrihed, ogdet står fortsat alle læger frit for at udtale sig om generelle sundhedsfaglige problematikker isamfundet, ligesom de kan udtale sig til pressen om en konkret sag om humanitær opholds-tilladelse. I sidstnævnte tilfælde må lægen blot være opmærksom på, at udtalelser til pres-sen om konkrete sager kan betyde, at den pågældende fremstår som personligt engageret isagen og derfor ikke kan afgive faglige vurderinger til brug for sagens afgørelse.