Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,

inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om ind-

givelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende

virkning, m.v.)

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte den 24. marts 2010 en række myndigheder og organisationerover udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Skærpedeudvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne omtidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbej-de, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her ilandet og opsættende virkning, m.v.).Pr. den 12. april 2010 har Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Universiteter,Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Almindelige DanskeLægeforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret omRacediskrimination, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Kirkernes Integrationstjeneste,KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),Landsorganisationen i Danmark (LO), Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Red Bar-net, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet forEtniske Minoriteter og Ægteskab uden grænser afgivet bemærkninger til lovforslaget.Byretterne, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Psykolog For-ening, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Det Centrale Handicapråd, Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsforvaltningsdirek-tører, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Præsi-denten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har ikke bemærkninger tillovforslaget.

Endvidere har AOF og Rådet for Socialt Udsatte afgivet bemærkninger til lovforslaget.Endelig har Institut for Menneskerettigheder sendt et brev af 9. april 2010 i anledning af hø-ringen.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. den 12. april 2010 ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Akademikernes Centralorganisation, AmnestyInternational, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs- ogTrækartellet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns vilkår, Centralorganisatio-nernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Industri,Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Danske Advokater, Danske Erhvervssko-ler – Bestyrelserne, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Den Danske Dom-merforening, Det Danske Akademi, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-hvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Er-hvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervs-akademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F,Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-ster, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre,Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handel, Transport og Serviceerhvervene,HK/Danmark, Håndværksrådet, ICORN, Journalistforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening,Kunststyrelsen, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrugs-raadet, Landsforeningen Adoption & Samfund, Ledernes Hovedorganisation, MellemfolkeligtSamvirke, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, Retslægerådet, Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, StatensKunstråd, Sundhedskartellet, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesstyrelsen og UNHCR.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrørerdet fremsatte forslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændiggennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt tilFolketingets Integrationsudvalg.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Røde Kors finder, at der er en meget ringe sammenhæng mellem de foreslåedestramninger og de reelle problemer, man mener at ville løse. Et politisk ønske om at sendeet klart signal om konsekvens og fasthed kan derfor komme til at ramme en udsat gruppemennesker meget hårdt.

2.1. Høringsfristen

Advokatrådet bemærker, at høringsfristen har været urimeligt kort, også henset til den mel-lemliggende påske.Dansk Socialrådgiverforening finder den korte høringsfrist uacceptabel og anser det for enomgåelse af de grundlæggende demokratiske principper ikke at give relevante aktører reelmulighed for at kommentere lovforslaget.Danske Universiteter finder den korte tidsfrist utilfredsstillende og gør opmærksom på, athøringssvaret derfor ikke kan forventes at komme ind på alle de konsekvenser, som lovfors-laget vil have for universiteterne.Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination henviser til Justitsministeri-ets vejledning, som påpeger vigtigheden af høringsrunden, herunder at de respektive hø-ringsparter får en rimelig frist til at sætte sig ind i det ofte komplicerede stof og til at svare, oganfører, at det endnu en gang ikke er lykkedes Integrationsministeriet at leve op til dette.Den demokratiske proces i Folketinget undsiges, og den forudgående høringsproces er reeltbetydningsløs.Institut for Menneskerettigheder finder det uacceptabelt, at der gives en så kort tidsfrist til atkommentere et så omfattende og indgribende lovgivningsinitiativ. Såfremt så omfattendelovændringer hastebehandles, vil lovgivningsmagten reelt ikke have mulighed for på et til-strækkeligt oplysningsgrundlag at foretage en grundig behandling af de mange forskellige ogmeget komplekse ændringer, herunder fordi de hørte myndigheder og organisationer medsagkundskab inden for de forskellige felter ikke på de nu givne betingelser kan nå at frem-komme med gennemarbejdede høringssvar.Hensynet til de borgere, som har indrettet deres forhold efter den gældende lovgivning – ogsom ikke kan nå at indrette sig efter de nye regler til det forventede ikrafttrædelsestidspunktden 1. august 2010 – taler ligeledes imod en sådan hastebehandling. Efter lovudkastets §11, stk. 5, bliver det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, atansøgeren har bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her ilandet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v. Reglerne heromfinder ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne anvendelse for udlændinge, der fra og med den26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men ved anven-delsen af de ny regler ved lovens forventede ikrafttræden den 1. august 2010 vil der væreudlændinge, som ikke har ’haft tid’ til at indrette sig på (blandt andet) kravet om et års besty-relsesarbejde m.v., og som heller ikke kan opfylde kravet om aktivt medborgerskab ved atbestå en medborgerskabsprøve, da ordningen med denne prøve først forventes at være påplads medio 2011.Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at der også på andre områder fore-kommer at være en sådan usikkerhed om administrationen af mange af de foreslåede æn-dringer, at det generelt vil være en fordel at udskyde lovforslagsbehandlingen, hvorved æn-dringerne kan blive underkastet grundige overvejelser, herunder af de hørte myndigheder ogorganisationer.

Institut for Menneskerettigheder vil derfor på det foreliggende grundlag anbefale, at regerin-gen trækker lovforslagene tilbage med henblik på genfremsættelse i næste folketingssamling– alternativt at Folketinget undlader at færdigbehandle lovforslagene i indeværende folke-tingssamling. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at indrømme høringspar-terne en rimelig høringsfrist, således at Folketinget kan behandle lovforslagene på grundlagaf rimeligt gennemarbejdede høringssvar.Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at det er beklageligt, at det er en tilbageven-dende begivenhed, at Integrationsministeriet giver uantageligt korte høringsfrister med hen-syn til høringer om udlændingeloven, og at lovforslaget fremsættes for Folketinget, før hø-ringsfristen er udløbet.LO anfører, at høringsfristen har været uacceptabelt kort.Red Barnet finder det urimeligt, at høringsfristen har været så kort og er faldet over påsken.Retspolitisk Forening anfører, at det er svært at se nogen fornuftig begrundelse for den me-get korte svarfrist. Man efterlades med et tydeligt indtryk af indifference hos den hørendepart over for det vigtige led i den brede demokratiske proces, som høringsinstrumentets ind-dragelse af relevante samfundskredse ellers udgør.Retssikkerhedsfonden finder det uacceptabelt og uforståeligt, at der gives en så kort frist.Der er tale om en klar tilsidesættelse af god lovgivningsskik til skade for sagligheden i lov-forslagets udarbejdelse, og Retssikkerhedsfonden skal dybt beklage dette.Rådet for Socialt Udsatte finder den meget korte høringsfrist stærkt kritisabel. Fristen er såkort, at den tenderer til at kortslutte den demokratiske proces. Dette også begrundet i demange lovændringer på området, der er foretaget i de senere år, hvilket i sig selv gør detvanskeligt at overskue konsekvenserne af den samlede lovpakke. Rådet for Socialt Udsattehar på grund af den korte høringsfrist ikke haft mulighed for en grundig drøftelse af lovpak-ken.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at høringsfristen blev fastsat således, atmodtagne høringssvar og høringsnotat kunne sendes til Folketinget inden 1. behandlingen aflovforslaget som foreskrevet, men at også høringssvar, der modtages efter høringsfristensudløb, sendes til Integrationsudvalget.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet principielt er enigt i, at hø-ringsfristen har været kort. Høringsfristen beror på, at den politiske aftale, der ligger til grundfor lovforslaget, blev indgået den 15. marts 2010, og at lovforslaget for at fremsættes indensommerferien skulle fremsættes senest den 26. marts 2010.Institut for Menneskerettigheder har – indtil videre – besluttet ikke at fortsætte arbejdet medhøringssvaret og afventer en tilkendegivelse fra ministeriet og/eller Folketinget om den på-tænkte videre behandling af lovforslagene, idet instituttet ikke vil anvende de fornødne ogbetydelige ressourcer på at udarbejde høringssvar, hvis den videre behandling af lovforsla-gene ikke levner plads til en passende behandling af dem og de indkomne høringssvar.Side 4 af 36

3. Skærpede udvisningsregler

3.1. Danmarks internationale forpligtelser m.v.

Advokatrådet bemærker, at de foreslåede nye regler formentlig sjældent vil få nogen selv-stændig betydning som følge af udlændingelovens § 26 og den proportionalitetsafvejning,der skal foretages.Dansk Socialrådgiverforening finder de skærpede udvisningsregler stærkt betænkelige. Desvækker den proportionalitetsafvejning, Danmark er forpligtet til at udføre. Endvidere er for-slaget på kant med Flygtningekonventionen. Artikel 32 giver mulighed for at udvise flygtnin-ge, der udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. UNHCR harunderstreget, at dette kun kan ske ved ekstraordinære omstændigheder, og den relativt be-skedne kriminalitet, som vil kunne medføre, at en flygtning udvises, falder ikke under dennedefinition.Landsforeningen af Forsvarsadvokater kan ikke anbefale det foreslåede, der fraviger trappe-stigemodellen. Det kan være i strid med både EU-reglerne og Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention, hvis man vil udvise for lovovertrædelser, som kun medfører korterebetingede eller ubetingede frihedsstraffe.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at Danmarks internationale forpligtelserer beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1., og at det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2., 2.3. og2.4., at det ved en afgørelse om udvisning altid skal vurderes, om udvisning vil være i over-ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår også, at det altid skalvurderes, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af dehensyn der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, og at disse hensyn ved udvisning efterde særlige udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal tale afgørende imod ud-visning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26, stk. 2.

enkelte sag. Efter Datatilsynets opfattelse må det imidlertid bero på en politisk vurdering, ihvilket omfang der foreligger sådanne vægtige samfundsmæssige interesser, at der skal skekontrol af borgerne ved samkøring mellem forskellige myndigheders registre. Datatilsynethar noteret sig, at antallet af medarbejdere, der har adgang til resultatet af samkøringen, vilblive begrænset mest muligt, at de efterfølgende kontroller vil blive udført af de relevantefaglige kontorer i Udlændingeservice, samt at Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor, Erhvervs- og Byggestyrelsen og SKAT ikke vil blive delagtiggjort i kontrolresultaterne.Datatilsynet har desuden noteret sig, at Udlændingeservice alene får adgang til de typeroplysninger, som er nødvendige for at gennemføre kontrollen, og at der vil blive truffet foran-staltninger, der skal sikre, at de indhentede oplysninger er knyttet til de korrekte personer.

4.1.2.Indsamling af oplysninger om arbejdsgivere

Datatilsynet har anført, at det må overvejes, hvordan arbejdsgivere omfattet af persondata-loven kan informeres generelt om den kontrol, som kan ske også af dem via indkomstregi-steret. Dette kunne evt. ske i forbindelse med arbejdsgiverens indberetning af oplysninger tilindkomstregisteret. Datatilsynet har endvidere anført, at oplysningspligten i persondatalo-vens § 29 aktiveres, når der indsamles og registreres oplysninger om en arbejdsgiver, somer omfattet af persondatalovens anvendelsesområde. Udgangspunktet er, at der vil væreoplysningspligt, når der er registreret oplysninger om arbejdsgiveren hos Udlændingeser-vice. Herefter kan der – som det anføres i bemærkningerne – være konkrete grunde, somkan føre til en undtagelse fra oplysningspligten, jf. § 29, stk. 3, og § 30.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at registersamkøringen vil blive tilrettelagt såle-des, at i de sager, hvor en arbejdsgiver medvirker til at udfylde ansøgers ansøgningsskema(typisk sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse), vil skemaet blive tilrettetsåledes, at arbejdsgiveren oplyses om, at oplysninger indberettet til indkomstregistret kanblive brugt i forbindelse med registersamkøring. Samkøring, hvor SE-nummeret hentes fraindkomstregistret, vil herefter kun ske i sager, hvor arbejdsgiveren således er informeret. Idisse sager vil der endvidere også ske en konkret vurdering af, om der kan undtages fraoplysningspligten, jf. § 29, stk. 3, og § 30.I sager, hvor arbejdsgiveren ikke har været involveret i ansøgningsprocessen (f.eks. op-holdstilladelser på baggrund af studier eller familiesammenføring) vil der ikke blive indsamletoplysninger om arbejdsgivere fra de registre, der samkøres med. Det bliver således i dissesager kun den efterfølgende kontrol af en konkret udlændingesag, hvor det særskilt under-søges, hvem arbejdsgiveren er, at politianmeldelse af en arbejdsgiver kan blive relevant.

5. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

5.1. Generelle bemærkninger

AOF anfører, at pointsystemet betyder, at de svageste udlændige aldrig vil kunne honorerede krav, der stilles til danskuddannelse m.v.

Dansk Røde Kors finder det positivt, at velintegrerede udlændinge får mulighed for at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt. Det er dog bekymrende, at det vilblive umuligt for nogle udlændinge nogensinde at få tidsubegrænset opholdstilladelse.Traumatiserede mennesker kan have indlæringsproblemer, og mange udlændinge vil haveoplevelser med i bagagen, som påvirker dem, men som ikke gør dem deciderede handicap-pede i lægelig forstand. Pointsystemet tilgodeser de ressourcestærke, mens de svage risike-rer at blive marginaliseret yderligere. Endvidere vil de ændrede regler betyde, at mulighedenfor ægtefællesammenføring, når den herboende ikke er flygtning, afhænger af mulighedenfor at optjene point, hvilket er helt urimeligt.Danske Universiteter noterer sig med tilfredshed, at det fremover bliver muligt at opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse efter 4 års ophold i Danmark.KL finder det positivt, at der fremover er mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse efter 4 års ophold, men der er udlændinge, der trods en ihærdig indsats aldrig vil kun-ne opfylde de nye ganske skrappe krav. Sårbare grupper, som f.eks. traumatiserede flygt-ninge, vil skulle leve med en konstant usikkerhed om deres fortsatte opholdsgrundlag. Det vilvanskeliggøre kommunernes integrationsarbejde. Der bør derfor være mulighed for, at sær-ligt sårbare grupper kan fritages helt eller delvist fra kravene ligesom handicappede.Landsforeningen af Forsvarsadvokater nærer betænkelighed ved det foreslåede pointsy-stem. Uanset, at det erklærede formål er, at velintegrerede udlændinge hurtigere skal kunnefå tidsubegrænset opholdstilladelse, er det lige så åbenlyst, at det bliver vanskeligere forandre, fordi betingelserne samlet set skærpes. En række personer, der er meddelt opholds-tilladelse i Danmark, særligt efter asylreglerne, vil have vanskeligt ved at opfylde betingel-serne, ligesom der fokuseres for meget på, om de pågældende har modtaget offentlig hjælpeller ikke har været i stand til at skaffe sig ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Karensperioden formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i forbindelse med mindre alvorlig kriminaliteter også af en sådan længde, at det svækker motivationen hos de pågældende til at afholdesig fra ny kriminalitet og fortsætte integrationsbestræbelserne. Forslaget svækker mulighe-den for, at en lang række udlændinge kan opfylde pointkravene og sender også et signal,der kan bevirke, at veluddannede udlændinge tager afstand fra ordningen om point.Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter, at spørgsmålet om tidsubegrænset opholdstil-ladelse knyttes op på et nærmere afklaret pointsystem med henblik på at belønne udlændin-ges evne til at blive integreret.Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) bemærker, at kvinder, der udsættes for psy-kisk/fysisk vold og sociale restriktioner fra ægtefællen, som regel ikke vil kunne få mulighedfor at samle de nødvendige point, der kræves for tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 år.De får ofte ikke tilladelse af manden til at forlade hjemmet.Retspolitisk Forening anfører, at det overordnede mål ser ud til at være at skabe grundlag forat kunne vælge og vrage mellem potentielle modtagere af tidsubegrænset opholdstilladelse,så de "svageste" personer sorteres fra. Det gælder både dem, som fra naturens hånd klarersig bare lidt dårligere intellektuelt set, og dem, der på grund af tortur eller andre traumatise-rende omstændigheder er blevet påført psykiske og/eller fysiske skavanker. Hvis forslagenegennemføres uændret, vil det betyde et voldsomt brud på dansk tradition for, hvad der kort

kan betegnes som social og medmenneskelig solidaritet.Rådet for Etniske Minoriteter finder det relevant at indføre et pointsystem, der belønner denenkeltes personlige initiativ for at blive en aktiv medborger i Danmark. Det er udmærket, atder indføres en større fleksibilitet, der blandt andet medfører, at meget ressourcestærkeudlændinge, har mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år.Samtidig kan der være store udsatte grupper, der aldrig får mulighed for at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse.Rådet for Socialt Udsatte tager kraftigt fra afstand fra det anførte i aftalen af 15. marts 2010og i lovforslaget om, at det forhold, at personer har offentlig gæld er et udtryk for, at dissepersoner ”har vendt ryggen til det danske samfund”. Der kan være mange grunde til, at per-soner får gæld til det offentlige, f.eks. sygdom, konkurs, livskriser og misbrugsproblemer.Ægteskab Uden Grænser finder det positivt, at de mest ressourcestærke udlændinge frem-over vil kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 års ophold i Danmark, men at deter mindre positivt, at de øvrige krav, som skal være opfyldt for at få tidsubegrænset opholds-tilladelse, øges yderligere. Ægteskab Uden Grænser påpeger, at reglerne for opnåelse aftidsubegrænset opholdstilladelse ikke nødvendigvis behøver at være ens for alle udlændin-ge, der kommer til Danmark, uanset hvilket opholdsgrundlag de har fået. For udlændinge,der kommer for at arbejde eller studere, kan det efter Ægteskab Uden Grænsers opfattelsevære rimeligt at stille krav til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som sikrer, atdisse udlændinge kun får lov til at blive i Danmark, hvis sandsynligheden taler for, at de eren økonomisk gevinst for det danske samfund. For denne gruppe kan især kravet om athave opnået en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked bestemt være relevant at stille.Men når en udlænding får opholdstilladelse på basis af en familiemæssig tilknytning til enherboende person eller ved anerkendelse af flygtningestatus, er det fordi, en familie børhave lov til at leve sammen, eller at flygtningen har behov for beskyttelse. Disse behov bliverikke mindre af, at udlændingen ikke har været i stand til at leve op til den ene eller andenform for krav. Ægteskab Uden Grænser anfører endvidere, at der er en række hensyn, somtaler for, at en udenlandsk ægtefælle eller partner får tidsubegrænset opholdstilladelse efteret vist stykke tid. Det giver mere ro i sindet og bedre muligheder for at planlægge tilværelsenlangsigtet, hvilket også er vigtigt for integrationen.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 15. marts 2010mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der skal indføres et pointsystem, der tilskynderudlændinge til at blive integreret i Danmark, f.eks. i form af arbejde, uddannelse, sprogfær-digheder og medborgerskab. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan først opnås på det tids-punkt, hvor kravene er opfyldt og skal være udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknyt-ning til Danmark gennem konkrete resultater.Det indgår endvidere i aftalen, at tidsubegrænset opholdstilladelse tidligst kan meddeles, nårudlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år, og at udlændingen ialt skal have 100 point for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Der opnås 70 point vedat opfylde en række ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav om kendskab til det dan-ske sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet af en vis grov-hed. Derudover skal udlændingen ifølge aftalen opnå 30 point ved at have gjort en særligindsats for egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber ellerSide 8 af 36

uddannelse og ved at have udvist aktivt medborgerskab gennem f.eks. beståelse af enmedborgerskabsprøve, længerevarende medlemskab af en skolebestyrelse, et højskoleop-hold eller arbejde som frivillig på børne- og ungeområdet eller i en almennyttig organisation.Det er regeringens opfattelse, at der over for den enkelte udlænding skal sendes et klartsignal om, at det danske samfund forventer, at man selv tager ansvar for at blive integreret,og at det kan have konsekvenser, hvis ikke man aktivt tager del i samfundslivet. Det er sam-tidig regeringens opfattelse, at der også skal sendes et signal om, at det kan betale sig atgøre en indsats – at de udlændinge, der tager ansvar og viser vilje til integration, belønnes.Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være forbeholdt de udlændinge, der gør en aktiv ind-sats for egen integration, således at det bliver resultaterne af den enkeltes integrationsvilje,der tæller. En aktiv indsats for egen integration kræver først og fremmest, at udlændingenlærer det danske sprog, finder et arbejde og får kendskab til danske kultur- og samfundsfor-hold, herunder retskultur, ligestilling og frihedstraditioner i Danmark.Regeringen finder, at velintegrerede udlændinge, der kan tale dansk og har forståelse fordansk kultur, bidrager til det danske samfund og ikke har ligget det danske samfund til lasteller begået kriminalitet, skal kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år,og at det skal være sværere for dårligt integrerede udlændinge at få tidsubegrænset op-holdstilladelse. Det betyder, at nogle udlændinge formentligt aldrig vil kunne få tidsubegræn-set opholdstilladelse.Den Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes Integrationstjeneste ønsker sikkerhed for, atreligiøse forkyndere såvel præster som søstre, også søstre i kontemplative klostre, fortsatkan ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med andre ansøgere.Integrationsministerietkan hertil oplyse, at de foreslåede regler om muligheden for at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder for alle udlændinge.KL finder, at Integrationsministeriet snarest bør udarbejde vejledningsmateriale målrettetansøgere og information om de nye regler målrettet de kommunale medarbejdere, såledesat de kan varetage vejledningsopgaven.LO anfører, at arbejdsmarkedets parter bør inddrages i den nærmere udformning af pointsy-stemet.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at pointsystemet er endeligt og – for atgøre det let og overskueligt for den enkelte at se, hvordan pointene opnås og administratio-nen så smidig som mulig – fastsat ud fra objektivt konstaterbare krav. Der er således ikketale om, at pointsystemet skal reguleres nærmere.Integrationsministeriet vil foranledige, at der vejledes om de nye regler på udlændingemyn-dighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk,ligesom udlændingemyndighederne naturlig-vis vil svare på spørgsmål, herunder fra KL og kommunerne, om de nye regler.

5.2. Ufravigelige betingelser for at opnår tidsubegrænset opholdstilladelse

5.2.1.Opholdskrav

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anfører, at den foreslåedebestemmelse i 11 forsøges ”solgt” som et fremskridt, idet nogle udlændinge fremover vilkunne opnå permanent ophold allerede efter 4 år i modsætning til 7 år, men at problemet er,at man allerede efter eksisterende regler i teorien skulle kunne opnå permanent ophold efter5 år. Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination har ikke kendskab tiltilfælde, hvor det er lykkedes efter de 5 år, og denne adgang synes ikke at have haft nogetreelt indhold pga. en ufattelig snæver fortolkning af adgangen til at anvende den eksisteren-de mulighed. Med lovforslaget kan det således gå på ganske samme måde, men det kannaturligvis også gå meget bedre, hvis udlændingemyndighederne rent faktisk kommer til atgive nogle borgere reelt adgang til at få permanent ophold efter 4, 5 eller 6 år.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der er tale om en hel ny ordning. Et af elemen-terne i ordningen er, at det skal være muligt at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allere-de efter 4 år, hvis udlændingen opfylder kravene til bl.a. beskæftigelse, uddannelse, sprog-færdigheder og medborgerskab. Da der er tale om et helt nyt system, kan virkningerne afden foreslåede nedsættelse af kravet til opholdets varighed efter Integrationsministerietsopfattelse ikke uden videre sammenlignes med virkningerne af de gældende regler om op-holdets varighed.Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er positivt, at det bliver mere overskueligt,hvad der skal til for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, og at den kan søges alleredeefter 4 år. Dog skaber bestemmelsen om, at dem, som har fået ophold pga. ægteskab ellersamliv (tilknytning), skal være i selv samme ægteskab/samliv for at få tidsubegrænset op-holdstilladelse, store problemer for kvinder, som er udsat for vold i ægteskabet, da de reeltikke kan vælge at forlade en voldelig ægtemand uden samtidig at skulle forlade det land, debor i.Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anfører, at de ikke længerekan opstille en tidsmæssig grænse for, hvor længe voldsramte kvinder skal udholde over-greb, men må henvise til det nye pointsystem. Problemet er bare, at netop voldsramte kvin-der vil have de allerstørste vanskeligheder med at opfylde disse nye krav og dermed tilhøregruppen af udlændinge, som aldrig vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der i praksis har været tilfælde, hvorfamiliesammenførte udlændinge har forsøgt at omgå udlændingelovens regler ved at ladesig skille en eller flere gange for efterfølgende at indgå nyt ægteskab for ad den vej at for-længe opholdet i Danmark. Kravet om, at en udlænding, som er familiesammenført med enherboende ægtefælle eller samlever, kun kan opfylde den tidsmæssige betingelse for opnå-else af tidsubegrænset opholdstilladelse – dvs. 4 års ophold – ved ét og samme ægteskabeller samlivsforhold, gælder allerede i dag. Bliver den pågældende skilt og gift på ny ellerindgår i et nyt samlivsforhold, starter beregningen af perioden på 4 år forfra.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af den gældende bestem-melse i udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstil-ladelse, der er meddelt på grundlag af ægteskab, skal tages særligt hensyn til, om opholds-Side 10 af 36

grundlaget – at parterne er gift og bor sammen – ikke længere er til stede som følge af sam-livsophør, der skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller andenoverlast.Rådet for Socialt Udsatte er opmærksomt på, at der kan dispenseres fra nogle af kravene forat få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder hvis personen har ”et stærkt tilknytningsfor-hold til Danmark”. Rådet ønsker oplyst, om bestemmelsen vil gøre det muligt for også socialtudsatte borgere at få tidsubegrænset opholdstilladelse, f.eks. hvis de har familie her i landet.Integrationsministerietkan hertil oplyse, alle udlændinge som udgangspunkt skal have haft 4års lovligt ophold for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, og at den foreslåede be-stemmelse i § 11, stk. 11, alene omhandler udlændinge, der tilhører det danske mindretal iSydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danskeforældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina. Bestemmel-sen er en videreførelse af gældende regler.

5.2.2. Kriminalitet

Advokatrådet anfører, at nedsættelsen af grænsen fra 2 til 1 ½ års fængsel vil betyde, at envæsentlig større gruppe udlændinge vil være afskåret fra at få tidsubegrænset opholdstilla-delse. Advokatrådet anfører også, at grænsen på 60 dages fængsel med hensyn til forbry-delser efter straffelovens kapitel 12 og 13 ikke kun vil omfatte alvorlige forbrydelser modstatens sikkerhed m.v. Kapitlerne omfatter også ikke helt så alvorlige forbrydelser, f.eks.straffelovens § 110 e om offentlig forhånelse af en fremmed nation, en fremmed stats ellerdets flag. Det er uproportionalt, hvis 3 måneders fængsel for overtrædelse af denne be-stemmelse fører til udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse. Der bør gælde densamme grænse som gælder generelt.Rådet for Socialt Udsatte finder ikke, at der er nogen grund til at forlænge karensperiodernefor personer, der har modtaget en behandlingsdom eller en dom til forvaring. Der er tale omen straf oven i straffen til personer, som var sindssyge i gerningsøjeblikket og derfor ikkeegnet til almindelig straf. Rådet for Socialt Udsatte finder, at karensperioderne bør nedsæt-tes eller fjernes.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 15. marts 2010mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at kriminalitet i videre udstrækning end i dag skalmedføre udelukkelse fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Lovforslaget indeholderderfor forslag til skærpelser på dette område.Ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel og ubetinget straf af mindst 60 dagesfængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 fører i dag til udelukkelse fra atfå dansk indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.Det er regeringens opfattelse, at sådanne forhold også bør føre til udelukkelse fra at få tids-ubegrænset opholdstilladelse.

5.2.3. Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

Dansk Socialrådgiverforening finder det problematisk, at udlændingen ikke i de sidste 3 årforud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændin-gen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, må modtage offentlig hjælp efterlov om aktiv socialpolitik, herunder enkeltydelser. Starthjælpen er så lav, at den reelt ikkemuliggør selvforsørgelse, og det vil bringe mange familier ud i fattigdom, hvis det ikke ermuligt f.eks. at søge om enkeltydelser i forbindelse med pludselige uforudsete udgifter.Rådet for Socialt Udsatte anfører, at pointsystemet skærper kravene for opnåelse af perma-nent opholdstilladelse på en række områder og vil gøre det nærmest umuligt for personer,der er eller har været i en socialt udsat position, at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Detgælder f.eks. personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller har gjort detinden for de seneste 3 år. Rådet for Socialt Udsatte mener, at dette tab af rettigheder vedbrug af det sociale system giver en gruppe borgere et incitament til ikke at søge hjælp efterlov om aktiv socialpolitik i situationer, hvor det vil være åbenlyst til skade for familien ikke atmodtage hjælp til forsørgelse eller hjælp til enkeltydelser. Bestemmelsens absolutte karaktermedfører risici for, at en gruppe menneske ikke vil søge den nødvendige hjælp til stor skadefor dem selv og deres børn. Rådet for Socialt Udsatte finder, at princippet om tab af rettighe-der ved brugen af det sociale system er stærkt kritisabelt. Det sociale sikkerhedsnet blivermindre fintmasket, sociale problemer vil blive større og alvorligere, og det sociale systembliver ekskluderende i stedet for integrerende og inkluderende.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 15. marts 2010mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseskal betinges af, at udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv social-politik eller integrationsloven, herunder enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig stør-relse, i en periode på 3 år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Det er regeringens opfattelse, at det bør være et grundlæggende krav for, at en udlændingkan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, at vedkommende kan klare siguden offentlig hjælp.KL anfører, at forslaget om, at tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændin-gen ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år, be-tyder, at udlændingen må frasige sig hjælp til undervisningsmateriale, transport m.v. veddeltagelse i introduktionsprogrammet. I modsætning hertil præciserer lovforslaget om æn-dring af integrationsloven (afbureaukratisering), at denne type hjælp ikke er forsørgelses-hjælp og kan modtages uden opholdsretlige konsekvenser. KL har tilsluttet sig dette, daf.eks. ægtefælleforsørgede sikres mulighed for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. KLopfordrer derfor til, at lovforslaget justeres, således at det ikke får opholdsretlige konsekven-ser.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der i bemærkningerne til lovforslag nr. L 189af 26. marts 2010 henvises til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4,nr. 3, hvorefter meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter fem års opholdher i landet er betinget af, at udlændingen i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsube-grænset opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ellerSide 12 af 36

integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssigstørrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løneller pension eller træder i stedet herfor.Ved lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 foreslås reglerne om tidsubegrænset opholdstilla-delse ændret, således at det fremover vil være en betingelse for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af an-søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddelestidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitikeller integrationsloven, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 5. Forslagetgælder alle udlændinge og omfatter alle typer offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitikog integrationsloven. Således vil også modtagelse af hjælp efter den ved lovforslag nr. L 189foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 23 f være til hinder for meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse.

5.2.4. Danskkundskaber

Rådet for Etniske Minoriteter anfører, at kravet om en bestået prøve i Dansk 2 betyder, atudlændinge, der kommer til Danmark uden nogen form for uddannelse fra hjemlandet, ude-lukkes fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Værdien af en bestået prøve i Dansk 1elimineres fuldstændigt, selvom Integrationsministeriet beskriver formålet med Dansk 1 somværende at ”tagesigte på kvalificering til at varetage ufaglært arbejde og tilværelsen somaktiv medborger i det danske samfund.” Personer uden boglige kvalifikationer, men medviljen til ufaglært beskæftigelse og aktivt medborgerskab, fratages muligheden for at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.Integrationsministerietskal hertil bemærke, atalle nyankomne udlændinge får tilbudt dansk-uddannelse. Formålet med Danskuddannelse 1 er at sikre, at den enkelte udlænding kanopnå beskæftigelse, og uddannelsen har allerede af denne grund en værdi for den enkelteog det danske samfund – ligesom udlændingen gennem deltagelse på arbejdsmarkedet kanstyrke sine danskkundskaber yderligere. Efter de gældende regler er det et krav, at udlæn-dinge, som ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse, skal bestå Prøve i Dansk 2 eller enPrøve i Dansk 1 og en engelskprøve svarende til niveauet for Prøve i Dansk 2. At bestå enprøve i engelsk på niveau med Prøve i Dansk 2 kræver de samme boglige forudsætningersom en Prøve i Dansk 2. At muligheden for at tage en Prøve i Dansk 1 og en engelskprøvesvarende til niveauet for Prøve i Dansk 2 med lovforslaget foreslås afskaffet er udtryk for enforenkling af de sproglige krav. Endvidere kan en udlænding altid forsøge at forbedre sinesproglige kvalifikationer og derefter tilmelde sig en danskprøve som selvstuderende.

5.2.5. Beskæftigelse

Dansk Socialrådgiverforening finder, at flygtninge, der tilkendes førtidspension, fortsat skalhave dispensation fra beskæftigelseskravet, da der ved tilkendelse af førtidspension forelig-ger en vurdering af, at arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelige. Det er ikke hensigtsmæs-sigt, at der ikke længere skal gælde særlige regler for udlændinge, der har fået tildelt førtids-pension. I forbindelse med tilkendelse af førtidspension tages der stilling til, at borgerensSide 13 af 36

arbejdsevne er nedsat i et sådan omfang, at vedkommende ikke vil kunne forsørge sig selvvia arbejde (eller fleksjob og revalidering). Dette bør ændres.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det er regeringens opfattelse, at der ikke læn-gere generelt skal gælde særlige regler for udlændinge, der har fået tildelt førtidspension.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af den foreslåede bestemmel-se i § 11, stk. 12, at beskæftigelseskravet ikke finder anvendelse, hvis Danmarks internatio-nale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Der vil således blive und-taget fra beskæftigelseskravet, hvis udlændingen grundet et handicap ikke kan opfylde kra-vet. Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge kon-ventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensoriskfunktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og ef-fektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at det er afgørende, at indførelsen af et nyt pointsyste-met i forbindelse med tilkendelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har en utilsigtetvirkning, så det bliver rigidt for højt uddannet arbejdskraft og deres medfølgende ægtefæller,som eventuelt ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, at søge om tidsubegrænset opholdstil-ladelse.Danske Universiteter anfører, at forslaget om, at tidsubegrænset opholdstilladelse blandtandet er betinget af, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet imindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning omtidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedetpå tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, gør det vanskeligtfor studerende og nogle typer forskere at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.Danske Universiteter henviser til, at en studenteropholdstilladelse giver mulighed for, at denstuderende kan arbejde op til 15 timer pr. uge, og at en studerende derfor ikke kan opfyldekravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det samme vil sandsynligvis gælde ph.d.-studerende påstipendium, der er tilknyttet, men ikke ansat ved et dansk universitet.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at de foreslåede regler om tidsubegræn-set opholdstilladelse, herunder beskæftigelseskravet, er et udtryk for, at tidsubegrænsetopholdstilladelse bør forbeholdes udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for egen integra-tion, blandt andet gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ved beskæfti-gelse af et vist omfang. Reglerne er i udgangspunktet ens for alle udlændinge. En udlæn-ding, der ikke har været i beskæftigelse, kan ikke opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,medmindre der skal ses bort fra kravet under hensyn til Danmarks internationale forpligtel-ser.En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at studere, og som ønsker attage mere permanent ophold her i landet, kan efter endt studie søge beskæftigelse. Uden-landske studerende, som afslutter en videregående uddannelse i Danmark, meddeles op-holdstilladelse i seks måneder efter afslutning af studiet med henblik på at søge arbejde.Efter forslaget til § 11, stk. 6, tildeles der 15 point til udlændinge, der afslutter visse uddan-nelser i Danmark, og efter 2 ½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågældende således kunneopnå tidsubegrænset opholdstilladelse, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.

Dansk Socialrådgiverforening finder, at det bør fremgå, at der kan arbejdes i 20 timer omugen over flere år, end hvad der kræves ved fuldtidsarbejde – ligesom det gælder for en 30timers arbejdsuge.KL anfører, at det er meget uheldigt, at kravet om 2 ½ års beskæftigelse skal være inden forde seneste 3 år, da det kan betyde, at uddannelse fravælges til fordel for ufaglært arbejde.Det giver ikke mening, især ikke hvis den pågældende på et tidligere tidspunkt har været ibeskæftigelse og opfyldt kravene på det tidspunkt. Beskæftigelseskravet bør derfor ikkevurderes på grundlag af de seneste 3 år, idet deltagelse i uddannelse også bør give mulig-hed for fritagelse fra kravet.Ægteskab uden Grænser bemærker, at der er masser af danskere, der arbejder på deltid,eller der vælger at gå hjemme i en periode og passe små børn, medens deres ægtefælleskaffer til dagen og vejen. Derfor er det helt urimeligt, at der bliver stillet et ufravigeligt kravom at have haft fuldtidsarbejde i 2½ år. Deltidsansatte, hjemmegående og arbejdsløse ægte-fæller bør også kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Selvom kravet om 2½års fuldtidsarbejde allerede gælder, er der reelt tale om en betydelig skærpelse, fordi de 2½års fuldtidsarbejde fremover skal udføres inden for en periode på 3 år, hvor der med de gæl-dende regler ikke er nogen tidsbegrænsning. Det betyder, at det fremover kun er personer,som arbejder mindst 30 timer om ugen, der kan opfylde kravet, mens kravet i dag også op-fyldes ved f.eks. at arbejde 20 timer om ugen i cirka 4½ år.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at de foreslåede regler om tidsubegræn-set opholdstilladelse, herunder beskæftigelseskravet, er et udtryk for, at tidsubegrænsetopholdstilladelse bør forbeholdes udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for egen integra-tion, blandt andet gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ved beskæfti-gelse af et vist omfang. Det er korrekt, at beskæftigelseskravet betyder, at personer, der haren ugentlig arbejdstid på under gennemsnitlig 30 timer, ikke vil kunne opfylde kravet. Detbemærkes i den forbindelse, at beskæftigelseskravet også kan opfyldes ved ansættelse påmere end én arbejdsplads. Det afgørende er antallet af arbejdstimer.

5.3. Aktivt medborgerskab

5.3.1.Generelle bemærkninger

Rådet for Etniske Minoriteter er positive over for lovforslagets vægt på anerkendelse af for-eningsaktivitet, herunder medlemskab af et lokalt integrationsråd som vej til aktivt medbor-gerskab. Foreningslivet og de lokale integrationsråd er med til at fremme demokratisk delta-gelse og politisk medejerskab blandt nye danskere.

5.3.2. Medborgerskabsprøven

Ægteskab Uden Grænser bemærker, at den nye medborgerskabsprøve ikke eksisterer ogifølge bemærkningerne til loven først kan afholdes første gang medio 2011. Selv i bedstefald forventes der altså at gå 15 måneder efter kravets indførelse, før nogen kan opnå pointved at bestå medborgerskabsprøven.

5.3.3. Deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at det efter lovudkastets fremsendelse tilsy-neladende er besluttet at gøre ordningen mere restriktiv, idet point for deltagelse i organisa-tioner er gjort betinget af, at organisationerne er særlig godkendte.Integrationsministerietkan hertil oplyse, at forslaget om, at en udlænding blandt andet kanopnå 15 point ved at have udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 årsdeltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., ikke er ændret efter, at lovudkastet blev sendt ihøring, og at deltagelse i organisationer ikke er betinget af, at organisationerne er særliggodkendte. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, kan f.eks.være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven, men – som det fremgåraf lovforslagets afsnit 4.2.2.2. – vil der altid være tale om en konkret vurdering. Det vil i denforbindelse være et krav, at der er tale om aktiviteter, der styrker den enkeltes demokratiskeudvikling og integration i Danmark, og som kan medvirke til at fremme medborgerskab ogfællesskab om det danske samfunds værdier, normer og principper.Retspolitisk Forening anfører, at hvis der med hensyn til, hvilke foreningsmedlemskaber dervil kunne udløse point med henblik på opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil bliveanvendt godkendelseskriterier, som går ud over en simpel konstatering af en given foreningslovlighed, bevæger man sig ind i en meningscensur, som strider mod de krav om ligestilling,ikke-diskriminering og uvildighed samt forbud mod magtfordrejning, der gælder for god for-valtningsskik.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at ingen foreninger hverken er godkendt ellerudelukket på forhånd. I forbindelse med den konkrete vurdering vil det være et krav, at der ertale om aktiviteter, der styrker den enkeltes demokratiske udvikling og integration i Danmark,og som kan medvirke til at fremme medborgerskab og fællesskab om det danske samfundsværdier, normer og principper.Ægteskab uden Grænser bemærker, at lovudkastet ikke definerer, hvordan det skal doku-menteres, at ansøger har været aktiv i en forening. Det er en meget diffus beskrivelse, nårder står:”De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, kan f.eks. være forenin-ger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil altid være tale om en konkretvurdering, og det vil i den forbindelse være et krav, at der er tale om aktiviteter, der styrkerden enkeltes demokratiske udvikling og integration i Danmark, og som kan medvirke til atfremme medborgerskab og fællesskab om det danske samfunds værdier, normer og princip-per.”Ægteskab Uden Grænser mener, at det retssikkerhedsmæssigt er meget betænkeligt medså upræcise formuleringer, idet det giver mulighed for, at den administrerende myndighedSide 16 af 36

kan praktisere forskelsbehandling baseret på retningslinjer, som borgerne ikke kender til.Der er nødt til at være fuldstændig klarhed over, hvad der kan have styrket en persons de-mokratiske udvikling og integration i Danmark, således at den pågældende kan gøre en mål-rettet indsats, der er vished for kan udløse 15 point. Ægteskab Uden Grænser finder, at derer behov for at udarbejde en ny bekendtgørelse eller vejledning, som helt præcist beskriver,hvad der skal til for at opnå 15 point for foreningsarbejde, og hvordan dette skal dokumente-res. Hele pointsystemets ikrafttræden bør udskydes, indtil denne bekendtgørelse eller vej-ledning er udarbejdet, og indtil den nye medborgerskabsprøve er klar.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at udlændingemyndighederne allerede i dag vedadministrationen af de gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år fore-tager en lignende vurdering. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af, om den en-kelte ansøger er engageret i en aktivitet, der styrker den enkeltes demokratiske udvikling ogintegration i Danmark, og ingen foreninger kan hverken godkendes eller udelukkes på for-hånd.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium finder det positivt, at der kan gives point for ud-dannelse i forbindelse med ordningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.Danske Universiteter finder, at en uddannelse fra et dansk universitet bør udløse mere end15 point. Danske Universiteter henviser herved til regeringens målsætninger om at tiltrækkeog fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.Ægteskab Uden Grænser bemærker, at den eneste af de supplerende integrationsrelevantebetingelser, som de fleste familiesammenførte udlændinge kan nå i løbet af 4 år, er beståel-se af prøve i dansk på niveau 3. Det er derfor problematisk, at nogle udlændinge i dag ind-placeres på et niveau i danskundervisningen, som kun fører frem til dansk på niveau 2. Detgælder f.eks. de fleste udlændinge, som i deres modersmål har et andet alfabet end detlatinske.Integrationsministerietskal samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 15. marts 2010 mellemregeringen og Dansk Folkeparti, at der skal kunne opnås 15 point, hvis en udlænding harhaft 1½ års fuldtidsbeskæftigelse udover beskæftigelseskravet og fortsat er i beskæftigelse,har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, enerhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse her i landet, ellerhar bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven og derved dokumenteret et særdeles godtkendskab til det danske sprog.Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, opnår en udlænding således 15 point, hvisudlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for desidste 4 år og 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilla-delse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsube-grænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har færdiggjort en lang videregående uddan-nelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en er-

hvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark, eller har bestået Prøve i Dansk 3 eller endanskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Indplaceringen af en udlænding på en af de tre danskuddannelser foretages på baggrund afen vurdering af vedkommendes uddannelsesbaggrund og sproglige kompetencer, ligesomdet vurderes, om den pågældende vil være i stand til at gå op til den pågældende danskud-dannelses afsluttende prøve inden for tre år. En udlænding, som ikke vurderes at kunnebestå for eksempel en Prøve i Dansk 3 efter tre års danskuddannelse, vil derfor blive indpla-ceret på Danskuddannelse 2. Viser det sig under uddannelsesforløbet, at en udlændig be-sidder dansksproglige kompetencer på et niveau, der er højere, end hvad der gælder for dendanskuddannelse, hvor den pågældende er indplaceret, vil vedkommende blive placeret påen anden danskuddannelse. Endvidere kan en udlænding altid forsøge at forbedre sinesproglige kvalifikationer og derefter tilmelde sig en danskprøve som selvstuderende.

Ægteskab Uden Grænser finder det positivt, at unge udlændinge fremover kan få tidsube-grænset opholdstilladelse i Danmark, selvom den ene eller eventuelt begge forældre ikkehar en sådan. Hensigten med de skærpede krav er givetvis, at det skal få de unge udlæn-dinge og deres forældre til at sørge for, at de unge hele tiden er i gang med enten job elleruddannelse, hvilket er fint. Men hvis unge mennesker ikke er i gang med enten job eller ud-dannelse, er det ofte fordi, de ikke har fundet ud af, hvad de vil, eller fordi de f.eks. ikke harkunnet finde en praktikplads. Risikoen er derfor, at de skærpede krav i stedet vil få de ungeudlændinge, som ikke opfylder dem, til at tage afstand fra samfundet, fordi de ikke føler sigaccepteret på lige fod med de unge, som har haft dansk statsborgerskab fra fødslen. Dettekan blandt andet øge tiltrækningskraften af f.eks. bander, som tilbyder en alternativ identitetbaseret på andre værdier og acceptkriterier end dem, som samfundet stiller op.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at unge udlændinge – som alle andre udlændin-ge – fremover skal vurderes på deres egne integrationsresultater. De unge vil således skulleopfylde de samme betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og vil blivebelønnet på egne selvstændige resultater.Dog vil udlændinge, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse inden de fylder 19 år, ogsom har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folke-skolen, være undtaget fra kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Ægteskab Uden Grænser anfører, at selv en kortvarig ledighedsperiode på nogle få måne-der vil betyde, at den unge kun kan få tidsubegrænset opholdstilladelse efter de sammeregler, som gælder for voksne. For unge, som efter en kort ledighedsperiode er gået i gangmed en uddannelse, vil dette give et uheldigt incitament til at droppe uddannelsen for i stedetat tage et ufaglært arbejde og dermed hurtigere kunne leve op til kravet om at have haftmindst 2½ års fuldtidsarbejde. For alternativet er, at hvis den unge f.eks. ønsker at tage engymnasieuddannelse efterfulgt af en lang videregående uddannelse, så vil han eller hunførst kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en alder af næsten 30 år. Dette kanf.eks. undgås ved at sidestille fuldtidsstudie med fuldtidsarbejde for unge udlændinge, somer født i Danmark, eller som er kommet til Danmark som børn, således at disse kan få tids-Side 18 af 36

ubegrænset opholdstilladelse, hvis de inden for de sidste 3 år har været i enten fuldtidsar-bejde eller fuldtidsstudie i mindst 2½ år.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk.6, opnår en udlænding 15 point, hvis udlændingen har færdiggjort en lang videregåendeuddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller enerhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark. Uddannelse vil således blive tillagt betydningved vurderingen af, om en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Ægteskab Uden Grænser finder det urealistisk at forestille sig, at unge udlændinge under 19år skal deltage i bestyrelsesarbejde e.l. i foreninger. I praksis vil det derfor være et ufravige-ligt krav, at unge udlændinge skal bestå den nye medborgerskabsprøve for at få tidsube-grænset opholdstilladelse, inden de er fyldt 19 år. Derfor bør prøven udformes sådan, at alle,herunder også unge under 19 år, har mulighed for at bestå den ved en rimelig indsats. Detbør samtidig sikres, at spørgsmålene har en karakter, som også de unge kan se relevansenaf, da kravet ellers kan føre til afstandtagen fra det danske samfund. Samtidig bør der væreen overgangsbestemmelse, så dem, der fylder 19 år, inden medborgerskabsprøven er klartidligst medio 2011, stadig kan få tidsubegrænset opholdstilladelse uden at skulle vente, tilde er færdige med deres uddannelse og har arbejdet i 2½ år.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at point efter den foreslåede bestemmelse i § 11,stk. 5, for at have udvist aktivt medborgerskab blandt andet kan opnås, hvis udlændingenhar deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som spejderfører eller træ-ner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Detsamme gælder blandt andet deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engage-ment i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp.

Advokatrådet anfører, at det nye pointsystem vil gøre det vanskeligt for traumatiserede flygt-ninge at opnå det tilstrækkelige antal point trods integrationsvilje. Ordningen bør ikke admi-nistreres restriktivt, men under behørig hensyntagen til internationale forpligtelser, herunderDen Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s handicapkonvention.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at de skærpede kriterier for opnåelse af tidsubegræn-set opholdstilladelse vil betyde, at mange traumatiserede flygtninge og deres familier ude-lukkes fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er stærkt bekymrende, at der i lov-forslaget ikke tages højde for de psykosociale og helbredsmæssige belastninger, som trau-matiserede flygtninge har. Dansk Socialrådgiverforening anfører også, at det bør fremgår afloven, at PTSD kan begrunde dispensation i forhold til Danskprøve 2. PTSD bør også kunnebegrunde dispensation fra kravet om beskæftigelse.Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anfører, at svært psykiskskadede torturofre/flygtninge aldrig vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Rege-ringen og Dansk Folkeparti fremrykker det mareridt, som de oplever i forbindelse med an-søgningen om indfødsret, til allerede at indtræde, når der skal søges om tidsubegrænsetopholdstilladelse. Den bagvedliggende tanke om, at nogle flygtninge bevidst skulle holdeSide 19 af 36

igen på integrationen/sprogtilegnelse osv., er ikke et billede, som Dokumentations- og Råd-givningscentret om Racediskrimination kan genkende. Tværtimod er der tale om mennesker,der har knoklet som gale med fuldstændig udsigtsløs danskundervisning, fordi indlæringsev-ne og koncentrationsevne er ødelagt af torturen. Det er derfor direkte infamt, når regeringenog Dansk Folkeparti med det nye pointsystem har lagt til grund, at problemet er manglendevilje og IKKE manglende evne. Når det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”I detomfang Danmarks internationale forpligtelser herunder FN’s handicap konvention tilsiger det,vil der blive set bort fra danskprøve kravet.”, er det korrekt, at Dokumentations- og Rådgiv-ningscentret om Racediskrimination eksempelvis har opnået dispensation i sager om ind-fødsret når, der har været tale om ordblindhed. Dette forventer Dokumentations- og Rådgiv-ningscentret om Racediskrimination også at blive tilfældet i sager om tildeling af tidsube-grænset ophold, men når Regeringen/Dansk Folkeparti ikke føler sig bundet af de internatio-nale standarder til at give dispensation til psykisk syge i forbindelse med indfødsret, så for-venter Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, at dette heller ikkevil blive tilfældet i forbindelse med tildeling af permanent opholdstilladelse.LO vil være imod, at stærkt traumatiserede og andre svage grupper skal opfylde de ufravige-lige betingelser i pointsystemet.Ægteskab Uden Grænser anfører, at Ægteskab Uden Grænser ikke har overblik over, omFN’s Handicapkonvention udtømmende omfatter alle de årsager, som der kan være til, at enperson er ude af stand til at arbejde på fuld tid, og opfordrer til, at folketingsmedlemmernesørger for at få dette afklaret under behandlingen af lovforslaget, da det er helt urimeligt atstille krav om 2½ års fuldtidsarbejde til mennesker, som ikke er i stand til at arbejde på fuldtid.Integrationsministerietskal henvise til lovforslagets § 11, stk. 12, og lovforslagets afsnit 4.4.,hvoraf det fremgår, at betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af socialeydelser, underskrivelse af integrationserklæringen, beståelse af Prøve i Dansk 2, beskæfti-gelse, betingelserne om medborgerskab, og de supplerende integrationsrelevante kriterier,ikke stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention,tilsiger det.Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge konventi-onen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funk-tionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivtat deltage i samfundslivet på lige fod med andre.Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, derangiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hø-relse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatiskstress, konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis den posttraumatiskestress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsnedsæt-telse.

Udlændinge, der som følge af handicap, ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingel-serne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med kon-ventionen ikke blive mødt med disse krav.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at Danmark efter artikel 34 i Flygtningekonventionener forpligtet til at lette adgangen til statsborgerskab for flygtninge. Med den yderligere skær-pelse af kriterierne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse synes lovforslaget på kantmed denne forpligtelse.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af artikel 34 i FN’s Flygtningekon-vention, at de kontraherende stater så vidt muligt skal lette flygtninges optagelse i samfundetog naturalisation. Integrationsministeriet finder ikke, at de foreslåede ændringer af reglerneom meddelelse at tidsubegrænset opholdstilladelse er i strid med denne bestemmelse.

Dansk Socialrådgiverforening finder det betænkeligt, at det ikke længere er kommunerne,der skal fremkomme med udtalelser, da traumatiserede flygtninge vil have vanskeligt ved atoverskue at fremskaffe den rette dokumentation.KL ser positivt på, at reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse forenkles, og at kommu-nerne ikke længere skal bruge tid på at udarbejde udtalelser.Ægteskab uden grænser anfører, at det er meget problematisk, at der lovgives med tilbage-virkende kraft, således at personer, som allerede har boet i Danmark i op til 7 år, og som igod tro har indrettet sig efter de gældende regler, nu pludselig stilles over for nye krav, somde i mange tilfælde ikke har nogen chance for at opfylde uden at udsætte tidspunktet foransøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse med op til flere år. Der bør derfor indsættesovergangsbestemmelser i loven, således at udlændinge, der allerede bor i Danmark, stadigkan vælge at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gamle regler.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det ved udarbejdelsen af reglerne erindgået som et hensyn, at reglerne bør være så enkle som muligt. Det gør reglerne meregennemskuelige for borgerne og letter samtidig administrationen. De mange – og ofte megetkomplicerede – overgangsregler medvirker til at gøre regelsættet meget svært at forstå. Derer endvidere ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, men om en ny ordning, derfra den 1. august 2010 gælder for alle udlændinge, der fra tidspunktet for lovforslagets frem-sættelse har ansøgt eller ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelseIntegrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det allerede i dag er et princip i udlæn-dingeloven, at udlændinge skal medvirke til sagens oplysning. Det påhviler en udlænding atmeddele de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om betingelserne for at meddeleen tilladelse efter udlændingeloven er opfyldt, jf. herved udlændingelovens § 40. Det be-mærkes, at en række betingelser ikke vil blive stillet, hvis Danmarks internationale forpligtel-ser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. afsnit 5.6., vil I sådanne tilfælde vilder derfor ikke skulle tilvejebringes dokumentation.

6. Indsats mod studerende, der arbejder ulovligt

6.1. Generelle bemærkninger

Professionshøjskolernes Rektorkollegium finder det positivt, at det betones, at udenlandskestuderendes studieophold skal være rettet mod uddannelse og ikke arbejde.

6.2. Inddragelse af opholdstilladelse ved ulovligt arbejde

Advokatrådet understreger, at udlændingelovens § 26 gælder i forbindelse med inddragelse,og at en proportionalitetsafvejning kan føre til, at inddragelse undlades.Integrationsministerietkan bekræfte, at udlændingelovens § 26 som i andre sager om ind-dragelse finder anvendelse, og at der således skal foretages en afvejning mellem på denene side det forhold, at den pågældende har arbejdet ulovligt og på den anden side tilknyt-ningen til Danmark set i forhold til tilknytningen til hjemlandet. Det bemærkes herved, at detmå antages, at en stor del af de udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblikpå at studere i Danmark, har opholdt sig forholdsvist kortvarigt her i landet.Danske Universiteter anfører, at det er relevant for universiteterne at kende de præcise krite-rier for lovligt arbejde, således at det bliver muligt at vejlede de studerende. Danske Univer-siteter anfører også, at flere af lovforslagets ændringer vil få betydning for universiteternesområde og opfordrer Integrationsministeriet til at tage initiativ til en grundig informationsind-sats henvendt til studerende, forskere og det administrative personale på universiteterne, derarbejder med studerendes og forskeres opholdstilladelser.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Integrationsministeriet vil foranledige, at dervejledes om de nye regler på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk,ligesom Integrationsministeriet vil orientere uddannelsesinstitutionerne, herunder DanskeUniversiteter, om de nye regler.Det bemærkes, at der allerede nu på www.nyidanmark.dk er information om reglerne vedrø-rende arbejdstilladelse til udenlandske studerende.

Advokatrådet ser ikke nogen saglig grund til at gå bort fra den hidtidige praksis for behand-ling af ansøgninger om forlængelse, selvom ansøgningen ikke er indgivet rettidigt. At udlæn-dingen skal udrejse og indgive ansøgningen fra udlandet er en uproportional reaktion på enmåske undskyldelig kortvarig forsinkelse.KL er enig i, at ansøgninger om forlængelse skal indgives rettidigt, men tager afstand fraforslaget, da der vil opstå betydelige integrationsmæssige konsekvenser i relation til uddan-nelse, bolig, arbejde, uddannelse m.v.Ægteskab uden Grænser er enig i, at ansøgninger om forlængelse skal indgives rettidigt.Men det er meget voldsomt, hvis en simpel forglemmelse og overskridelse af tidsfristen mednogle få dage eller uger skal føre til, at en udlænding må rejse tilbage til sit tidligere hjemlandog søge om en helt ny opholdstilladelse, før vedkommende kan rejse til Danmark igen. Detkan medføre, at udlændingen må sige sit job op og finde et nyt, når han eller hun kommertilbage til Danmark igen, ligesom deltagelse i eventuel sprogundervisning må afbrydes. Sam-tidig er der sociale konsekvenser af en sådan rejse, specielt for familiesammenførte udlæn-dinge, som har mindreårige børn i Danmark. Ægteskab uden Grænser opfordrer derfor til, atfolketingsmedlemmerne overvejer, om der kan findes nogle lidt mindre dramatiske måder atsikre, at ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse indgives rettidigt. Forslaget omat udsende påmindelsesbreve 3 måneder før, opholdstilladelsen udløber, vil f.eks. nok i sigselv kunne løse en stor del af problemet, og denne del af forslaget er glimrende.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der med forslaget understreges enpligt, som allerede gælder i dag, nemlig at udlændinge har pligt til rettidigt at indgive ansøg-ning om forlængelse af deres opholdstilladelse. Denne pligt kommer med forslaget til atfremgå tydeligt af udlændingeloven.I princippet pålægger forslaget derfor ikke udlændinge, som ønsker at ansøge om forlængel-se af deres opholdstilladelse, at handle anderledes end i dag. Forslaget betyder imidlertid, atdet understreges, at en udlænding, som indgiver ansøgning om forlængelse af en opholdstil-ladelse efter tilladelsens udløb, har ulovligt ophold. Det er regeringens opfattelse, at det errimeligt, at ulovligt ophold har konsekvenser.Integrationsministeriet er opmærksomt på, at skærpelsen af reglerne for indgivelse af an-søgning om opholdstilladelse her i landet kræver en øget informationsindsats fra udlændin-gemyndighedernes side og skal henvise til vejledningsinitiativerne beskrevet i lovforslagetsafsnit 6.1.3.KL går ud fra, at forsørgelsen af udlændinge, der indgiver ansøgning om forlængelse forsent og derfor opholder sig ulovligt i Danmark, overgår til udlændingemyndighederne, hvisfamilien ikke har midler til selvforsørgelse.

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 2,jf. stk. 3 og 4, at udlændinge, der har ulovligt ophold i Danmark, kan få deres udgifter til un-derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, hvis det ernødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

7.2. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse

eller studie efter indrejsen her i landet

Danske Universiteter anfører, at forslagene til § 9 a, stk. 4 og § 9 c, stk. 5, kan give proble-mer i forbindelse med overgange i uddannelsessystemet, f.eks. hvis en udenlandsk stude-rende er ved at færdiggøre en dansk bacheloruddannelse og ønsker at påbegynde en danskkandidatuddannelse det efterfølgende semester. Det kan muligvis også være relevant i detilfælde, hvor en udenlandsk studerende er ved at afslutte en kandidatuddannelse og plan-lægger at starte på en ph.d.-uddannelse umiddelbart efter. Det er vigtigt at undgå en situati-on, hvor en studerende, der ønsker at fortsætte på et højere uddannelsesniveau i Danmark,mister sit opholdsgrundlag i overgangsperioden og bliver tvunget til at tage til hjemlandet forat søge om en ny opholdstilladelse. I så fald risikerer man at gøre det uattraktivt for kvalifice-rede studerende at tage en universitetsuddannelse eller påbegynde en forskerkarriere iDanmark.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at forslaget om at skærpe reglerne for indgivelseaf ansøgning om opholdstilladelse her i landet har til hensigt at imødegå tilfælde, hvor ud-lændinge forsøger at trække sagsbehandlingen i langdrag og forlænge deres ophold i Dan-mark.Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse, som fortsat ønsker at opholde sig her ilandet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt. En uden-landsk bachelorstuderende, som ønsker at fortsætte på en kandidatuddannelse, og somsamtidig ønsker at opholde sig her i landet i den mellemliggende periode, skal derfor sørgefor at indgive ansøgning om opholdstilladelse, inden opholdstilladelse som bachelorstude-rende udløber – også selvom den udenlandske studerende på ansøgningstidspunktet alenehar opnået betinget optagelse på kandidatuddannelsen.Udlændingeservice vil fremover ved meddelelse af tidsbegrænsede opholdstilladelse i afgø-relsen vejlede om reglerne for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, ligesom vejled-ningen påwww.nyidanmark.dkvil blive fremhævet og præciseret.Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at udenlandske studerende, som afslutter envideregående uddannelse i Danmark, efter den særlige green card-ordning for studerendemeddeles opholdstilladelse i seks måneder efter afslutning af studiet med henblik på at søgearbejde. I den periode vil en udenlandsk studerende således have lovligt ophold og f.eks.kunne ansøge om opholdstilladelse med henblik på at fortsætte på en kandidatuddannelseeller som ph.d. studerende.

Advokatrådet henstiller til, at Integrationsministeriet fortsat er opmærksomt på, at der konkretkan være gode grunde til at tillægge en klage opsættende virkning.Integrationsministerietskal bemærke, at Integrationsministeriet uden for de tilfælde, der somhidtil er omfattet af 7 dages reglen, fortsat vil tillægge en klage opsættende virkning, hvis derer særlige grunde, f.eks. hvis den påklagede afgørelse forekommer åbenbart urigtig på bag-grund af de oplysninger, der fremgår af klagen.Professionshøjskolernes Rektorkollegium anfører, at det er problematisk, at vendingen ”til-lægges opsættende virkning” fjernes flere steder. F.eks. skal en studerende, der har op-holdstilladelse og derfor opholder sig lovligt i Danmark, kunne ansøge om forlængelse afopholdstilladelsen, mens den er gyldig, og ansøgningen skal tillægges opsættende virkninguanset årsagen til forlængelsesansøgningen.Integrationsministerietskal hertil henvise til lovforslagets afsnit 6.2.2., hvoraf det fremgår, atreglen om opsættende virkning foreslås samlet i én bestemmelse. Det foreslås således, atdet skal fremgå af udlændingelovens § 33, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at ansøgningerom opholdstilladelse efter en række bestemmelser, herunder § 9 c om opholdstilladelse tilstuderende, som tillades indgivet her i landet, skal tillægges opsættende virkning med hen-syn til udrejsefristen.Det fremgår blandt andet af den foreslåede regel i § 9 c, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, aten ansøgning om opholdstilladelse kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligtophold i medfør af f.eks. en opholdstilladelse. Det fremgår også, at en ansøgning om for-længelse af opholdstilladelsen skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kananses for at have lovligt ophold.

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at repatrieringsloven indeholder regler om flygt-ninge m.v., der ønsker frivilligt at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdslandmed henblik på at tage varig bopæl.Udlændingen kan søge bopælskommunen i Danmark om økonomisk støtte til repatrieringen.Ved indgivelse af en sådan ansøgning til kommunen skulle vejlede udlændingen om mulig-heden for at søge individuel rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp, der på vegne af Integra-tionsministeriet varetager opgaven med rådgivning om repatriering. Udlændingen vil i defleste tilfælde blive indkaldt til en personlig samtale hos Dansk Flygtningehjælp og vil herblive vejledt om mulighederne for hjælp og om mulighederne for at vende tilbage til Dan-mark, hvis repatrieringen ikke lykkes. Som udgangspunkt har en flygtning ret til at vendetilbage til Danmark i indtil et år efter udrejsen, hvis flygtningen fortryder repatrieringen. Den-ne periode kan efter ansøgning forlænges med yderligere et år.Den foreslåede bestemmelse om inddragelse af opholdstilladelse som følge af en flygtningsferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet vil ikke være til hinder for, at flygtningekan rejse til hjemlandet for at undersøge muligheden for repatriering.Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som flygtning, retter henvendelse til Udlændin-geservice for at søge om ophævelse af rejsebegrænsningen til hjemlandet, fordi udlændin-gen ønsker at rejse tilbage til sit hjemland for at undersøge muligheden for repatriering, vildette således indgå ved vurderingen af, om der efterfølgende skal ske inddragelse af op-holdstilladelsen. Hvis det kan lægges til grund, at rejsen har til formål at undersøge mulighe-den for repatriering, vil opholdstilladelsen således ikke skulle inddrages.Hvis Udlændingeservice på anden vis bliver bekendt med tilfælde, hvor en flygtning har væ-ret i hjemlandet, vil udlændingen som udgangspunkt blive indkaldt til en samtale med henblikpå at afklare de nærmere omstændigheder, herunder hvad formålet med rejsen til hjemlan-det har været. Udlændingeservice vil på den baggrund vurdere, om grundlaget for den på-gældendes opholdstilladelse fortsat er til stede. Tilkendegiver udlændingen i den forbindelse,at rejsen til hjemlandet har haft til formål at undersøge muligheden for repatriering, skal Ud-lændingeservice vurdere, om dette kan lægges til grund. I denne vurdering vil bl.a. kunneindgå varigheden af opholdet, og hvad udlændingen har foretaget sig under opholdet i hjem-landet, herunder om udlændingen har haft kontakt med myndigheder, arbejdspladser, bolig-udlejere, uddannelsesinstitutioner eller lignende, for at undersøge muligheden for at tagevarigt ophold i hjemlandet. I vurderingen vil også kunne indgå om udlændingen før udrejsentil hjemlandet har truffet forberedelser, der har sigtet på at forberede en repatriering, f.eks.ved kontakt med hjemlandets myndigheder. Hvis det kan lægges til grund, at rejsen har tilformål at undersøge muligheden for repatriering, vil opholdstilladelsen ikke skulle inddrages.Landsforeningen af Forsvarsadvokater advarer mod forslaget til § 19, stk. 2, nr. 4, der givermulighed for at inddrage en opholdstilladelse, hvis en udlænding, der er meddelt asyl efter §7 eller § 8, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold i det asylproducerende land.Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører i den forbindelse, at bestemmelsen ville væretil at forstå, hvis det sker kort tid efter, at der er meddelt asyl, men at sætte fristen til 10 år,efter at der er meddelt tidsubestemt opholdstilladelse, er urimelig lang tid. Det vil udelukkeen udlænding, der konstaterer, at forholdene i hjemlandet synes at være stabiliseret, fra atgense familie og føle sig frem med hensyn til, om det kan være forsvarligt at vende tilbage.Side 26 af 36

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse ilovforslagets § 19, stk. 2, nr. 4, at en opholdstilladelse kan inddrages i indtil 10 år efter dettidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. Endvidere fremgår det af afsnit7.2. i lovforslaget, at inddragelse af en opholdstilladelse skal kunne ske i indtil 10 år efter, atopholdstilladelsen oprindeligt er meddelt.Efter forslaget kan der således i indtil 10 år efter, at udlændingen oprindeligt har fået op-holdstilladelsen, ske inddragelse som følge af ferie eller andet korterevarende ophold i hjem-landet. Dette gælder uanset, om opholdstilladelsen er tidsbegrænset eller tidsubegrænset.Der er således ikke tale om, at en opholdstilladelse kan inddrages i indtil 10 år efter, at dener gjort tidsubegrænset.Forslaget er begrundet i, at det efter regeringens opfattelse er uacceptabelt, at udlændinge,der er meddelt asyl i Danmark, rejser tilbage til deres hjemland på ferie, når de over for dedanske myndigheder har oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlan-det.Som det fremgår ovenfor og af lovforslagets afsnit 7.2., vil det fortsat være muligt for flygt-ninge at rejse tilbage til hjemlandet for at undersøge mulighederne for repatriering.

8.2. Danmarks internationale forpligtelser

Advokatrådet bemærker, at uanset om opholdstilladelsen er tidsbegrænset eller tidsube-grænset, vil et kortvarigt besøg i hjemlandet ikke uden videre efter Flygtningekonventionenkunne tages som udtryk for, at udlændingen frivilligt har søgt hjemlandets beskyttelse.Dansk Røde Kors anfører, at muligheden for at opholde sig i hjemlandet på besøg i en korte-re periode og for at genoptage livet i det pågældende land ikke er det samme. Danmark harpligt til efter en individuel konkret vurdering at undersøge, om de asylbegrundende omstæn-digheder er ophørt. At man har været på besøg i sit tidligere hjemland kan ikke stå alene.Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at inddragelse af opholdstilladelse og der-med asylstatus op til 10 år efter, at der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, muligtvil være i strid med Flygtningekonventionens bestemmelser.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at den foreslåede bestemmelse i udlæn-dingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, vil blive administreret i overensstemmelse med Danmarksinternationale forpligtelser. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 7.2., vil de nye regler bliveadministreret i overensstemmelse med Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtnin-gestatus og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt. Der henvises herved til lovforsla-gets afsnit 7.3. Med hensyn til den tidsmæssige grænse for inddragelse skal Integrationsmi-nisteriet henvise til afsnit 8.1. ovenfor.

Advokatrådet er imod reglen. Velintegrerede flygtninge bør, heller ikke inden for 10 års peri-oden, stilles ringere end andre udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse. Spørgs-målet om behov for fortsat beskyttelse bør som hidtil være afklaret, mens opholdstilladelsener tidsbegrænset. Advokatrådet udtaler sig også imod, at reglen skal gælde for flygtninge,der allerede har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, da dette indebærer en vis form fortilbagevirkende kraft. De pågældende har erhvervet en ret, som ikke bør kunne fratagesdem.Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anfører, at tidsubegrænsetopholdstilladelse bør betyde permanent ophold, medmindre der sker udvisning ved dom pga.kriminalitet. Den nye regel om inddragelse af flygtningestatus indtil 10 år efter meddelt op-holdstilladelse fraviger det udgangspunkt, at tidsubegrænset betyder ”permanent”. I de situa-tioner, hvor flygtninge måtte have opnået permanent ophold efter 7 år, er der nu fortsat risikofor inddragelse i yderligere 3 år.Ægteskab Uden Grænser finder forslaget problematisk, fordi det udhuler begrebet tidsube-grænset opholdstilladelse. Den primære forskel mellem en tidsbegrænset og en tidsube-grænset opholdstilladelse er således, at den tidsubegrænsede opholdstilladelse netop ikkeer betinget af, at det oprindelige opholdsgrundlag stadig er til stede. Ægteskab Uden Græn-ser finder endvidere, at følgende formulering giver indtryk af, at formålet med forslaget er atgive mulighed for at inddrage også en tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis det senereviser sig, at den er opnået ved hjælp af svig. Men en sådan mulighed eksisterer allerede iden nuværende lovgivning, og det er derfor uklart, hvilket formål den foreslåede lovændringegentlig har: ”Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis udlændinge, der haropholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8 (asyl), rejser på ferie eller andet korte-revarende ophold i hjemlandet, når de har oplyst over for de danske myndigheder, at derisikerer forfølgelse i hjemlandet”.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det er regeringens opfattelse, at ud-lændinge, der har asyl i Danmark, skal vende tilbage til hjemlandet, hvis forholdene i hjem-landet har ændret sig, således at risikoen for forfølgelse eller andre asylbegrundende over-greb ikke længere eksisterer. På dette punkt skal der derfor ikke skelnes mellem flygtningemed tidsbegrænset opholdstilladelse og flygtninge med tidsubegrænset opholdstilladelse.Den foreslåede bestemmelse skal således finde anvendelse, når en flygtning frivilligt rejserpå ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet, og det viser sig, at der er sket enændring enten i de generelle forhold i hjemlandet eller i den enkelte udlændings situation ihjemlandet, der betyder, udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 7.2., må en udlænding, der har haft opholdstilladelsepå grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus i 10 år eller mere, antages at haveopnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en rejse af kortere varighed til hjem-landet eller et andet land, hvor asylmyndighederne har fundet, at udlændingen risikerer for-følgelse, normalt ikke kan føre til, at opholdstilladelsen inddrages, jf. udlændingelovens § 26,stk. 1. Ved vurderingen af, om der kan ske inddragelse, skal der foretages en afvejning af,

9. Kvalitetssikring af lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse

9.1. Indførelse af en liste over nødvendige lægeoplysninger

Efter Advokatrådets opfattelse kan en liste over nødvendige lægeoplysninger bidrage til attilvejebringe det fornødne afgørelsesgrundlag i sager om humanitær opholdstilladelse, fordilisten vil kunne tjene som vejledning for læger, der udarbejder erklæringer i sager om huma-nitær opholdstilladelse.Integrationsministeriethar noteret sig Advokatrådets holdning.Advokatrådet anfører, at uanset at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler en an-søger om humanitær opholdstilladelse at fremlægge nødvendig dokumentation for helbreds-forhold, har ministeriet pligt til at oplyse sagen (officialprincippet), og at ansøgere om huma-nitær opholdstilladelse ofte vil være særlig sårbare pga. fysiske og psykiske sygdomme ogderfor vil have svært ved at forstå sagsbehandlingen og kravene til at fremlægge nødvendi-ge oplysninger.Den Almindelige Danske Lægeforening anfører bl.a., at den foreslåede liste over nødvendi-ge lægeoplysninger vil skulle tjene som ufravigelig vejledning til de læger, der udarbejderattester og udtalelser, og at Integrationsministeriet efter almindelige forvaltningsmæssigegrundsætninger må have en pligt til at oplyse ansøgeren om særlige krav til form og indholdfor ansøgningen og i givet fald tilsvarende vejlede læger, der henvender sig herom.Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder bl.a., at der er tale om et yderligere doku-mentationskrav i sager om humanitær opholdstilladelse, at det er tilfældigt, hvem af de alvor-ligt syge asylansøgere, der magter selv at henlede myndighedernes opmærksomhed påderes situation eller møder en person, som er i stand til at gøre det for dem, og at ansøgernederfor bør sikres advokatbistand.Integrationsministerietkan herom samlet henvise til lovforslagets afsnit 8.2., hvoraf detblandt andet fremgår, at den foreslåede liste er tilsigtet en vejledende funktion over for bådeansøgere og de læger, der skal udarbejde erklæringer og udtalelser, fordi helbredsoplysnin-gerne med listen kan målrettes ministeriets sagsbehandling.Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriets sagsbehandling er indrettet ioverensstemmelse med officialprincippet, hvorefter offentlige myndigheder forud for en afgø-relse har pligt til at søge sagen oplyst. Hvilke skridt en myndighed præcis skal tage, for at enSide 29 af 36

sag er tilstrækkelig oplyst, vil afhænge af forholdene i den konkrete sag. I den forbindelsehenvises der til lovforslagets afsnit 8.2, hvoraf følgende bl.a. fremgår:”Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt, at ministeriet – på trods af bestemmelsen i ud-lændingelovens § 40, stk. 1 – forud for anvendelse af processuel skadevirkning over for en an-søger om humanitær opholdstilladelse bør præcisere over for ansøgeren, hvilke oplysninger dermangler og eventuelt tillige vejlede ansøgeren om, hvordan man kan skaffe dem. Ministerietssagsbehandling er indrettet i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der i dag kan gives af-slag på humanitær opholdstilladelse med henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, hvis an-søgeren ikke – efter at være anmodet og vejledt herom – fremlægger de oplysninger, der ernødvendige for ministeriets sagsbehandling.Efter den foreslåede ordning vil Integrationsministeriet i sager, hvor en ansøgning begrundes ihelbredsforhold, men ikke er vedlagt tilstrækkelig lægelig dokumentation til, at sagen kan afgø-res, sende listen til ansøgeren og bede den pågældende fremlægge lægelig dokumentation forde enkelte oplistede punkter. Ansøgeren vil i brevet blive vejledt om konsekvenserne af, at denødvendige helbredsoplysninger ikke fremlægges. Ansøgere vil som hidtil få en frist på 14 dagetil at fremkomme med de nødvendige lægeligelige oplysninger.”

Integrationsministeriet bemærker endvidere, at listen over nødvendige lægelige oplysningerer en opregning af de oplysninger, der normalt er nødvendige for Integrationsministerietsvurdering af, om betingelserne for helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.Endelig bemærker Integrationsministeriet, at ministeriets pligt til at søge sagen oplyst, hvilketbl.a. iagttages ved at vejlede ansøgerne om, hvilke oplysninger der er nødvendige for mini-steriets sagsbehandling, og den foreslåede liste, der tydeliggør, hvilke oplysninger der ernødvendige, efter ministeriets opfattelse samlet set indebærer, at der ikke er behov for ad-vokatbeskikkelse for ansøgere om humanitær opholdstilladelse.Den Almindelige Danske Lægeforening anfører bl.a., at udarbejdelsen af en egentlig lægeat-test vil være en hensigtsmæssig måde for såvel ansøgere som myndighederne at sikre, atde relevante oplysninger fremkommer til sagsbehandlingen. Lægeforeningen opfordrer der-for til, at en egentlig attestformular udarbejdes i samarbejde mellem Integrationsministerietog Lægeforeningen.Dansk Socialrådgiverforening anfører bl.a., at oplysningerne på den foreslåede liste overnødvendige lægeoplysninger svarer til indholdet i en speciallægeerklæring, og at ansøgernedermed pålægges en relativ betydelig udgift hertil.Integrationsministerietkan samlet henvise til lovforslagets afsnit 8.2., hvoraf det blandt andetfremgår, at en effektiv og hurtig sagsbehandling har stor betydning, og at forslaget om listenover nødvendige lægeoplysninger, er et tiltag, der kan bidrage hertil. Ministeriet finder, atden foreslåede liste er mindre formel end en egentlig attestformular, og forslaget indebærerderfor ikke et formkrav til lægelig dokumentation i sager om humanitær opholdstilladelse.Integrationsministeriet bemærker, at efter udlændingelovens § 40, stk. 2, skal udgifter, somen udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for enansøgning om humanitær opholdstilladelse, afholdes af udlændingen selv. Der er udgifterforbundet med at få udarbejdet en egentlig lægeattest eller erklæring. Indførelse af et form-krav til lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse ville indebære, at alle ansø-gere om humanitær opholdstilladelse ville blive pålagt en sådan udgift. Det er i dag frivilligt,om ansøgere om humanitær opholdstilladelse ønsker at fremlægge en egentlig lægeattest tilSide 30 af 36

brug for deres sag, om end mange ansøgere vælger dette. Forslaget indebærer ikke en æn-dring heraf.Den foreslåede liste over nødvendige lægeoplysninger skal præcisere og vejlede om, hvilkeoplysninger der normalt er nødvendige for ministeriets vurdering af sager om humanitæropholdstilladelse. Ansøgere om humanitær opholdstilladelse kan således fortsat fremlæggef.eks. eksisterende journaludskrifter eller lægeudtalelser, som kan tilvejebringes uden ellermod mindre udgifter for ansøgeren, hvis blot de nødvendige oplysninger fremgår heraf.Den Almindelige Danske Lægeforening bemærker vedrørende den foreslåede listes punkt17, at det ikke er meningsfuldt at bedømme en patients restlevetid, og Lægeforeningen op-fordrer på den baggrund til, at sidste halvdel af punkt 17 udgår.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der i hver enkelt sag vil blive foretaget en kon-kret vurdering af, hvor relevant hvert punkt er for oplysningen af sagen. Hvis sygdommen eraf en sådan karakter, at der er en stærk formodning for, at ansøgerens levetid er væsentligtreduceret, er dette af stor betydning for ministeriets vurdering af sagen. Af ministeriets notataf 2. september 2008 afsnit 3.3 om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelsefremgår det således bl.a., at kræft i terminalstadiet efter praksis vil kunne begrunde humani-tær opholdstilladelse.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at der i sager om humanitær opholdstilladelse børtages hensyn til, at en ansøgers dokumentation for sygdom fra hjemlandet f.eks. kan væreforsvundet i forbindelse med den pågældendes udrejse.Integrationsministerietbemærker hertil, at asylansøgere er omfattet af Udlændingeservicesforsørgelse, som blandt andet omfatter nødvendig sundhedsbehandling og lægehjælp. Ud-lændinge, der er så syge, at helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse kan komme påtale, vil derfor normalt have et veldokumenteret sygdomsforløb i det danske offentlige be-handlingssystem. Det er således aktuelle danske lægeoplysninger, der udgør afgørelses-grundlaget i sager om humanitær opholdstilladelse.

Advokatrådet anfører, at en lægeerklæring, der fremlægges i en sag om humanitær opholds-tilladelse, bør holde sig til det rent lægefaglige, om end udtalelser herudover, der kan indice-re en læges personlige engagement i en sag, ikke nødvendigvis indebærer, at den lægefag-lige udtalelse i øvrigt er usaglig. Advokatrådet har ingen indvendinger imod, at der i sager,hvor ministeriet finder, at der er begrundet tvivl om en læges uvildighed, anmodes om en nyerklæring inden en rimelig frist. Advokatrådet ønsker dog at påpege, at der bør udvises storforsigtighed ved vurderingen af, om en læges oplysninger måtte fremstå som usaglige. Ad-vokatrådet anfører i den forbindelse, at læger har ret og pligt til at blande sig i den sund-hedspolitiske debat, og at udtalelser i pressen om enkeltsager og generel praksis næppe børføre til, at der kan ses bort fra en erklæring eller udtalelse i en sag.Den Almindelige Danske Lægeforening noterer sig den kritik, der rettes imod visse lægeat-tester. Lægeforeningen anfører i den sammenhæng, at det generelt findes, at lægerne eromhyggelige med at udforme lægeerklæringer, men at der ikke skal herske tvivl om, at Læ-Side 31 af 36

geforeningen finder det vigtigt, at lægeerklæringer udformes omhyggeligt og fagligt korrekt irespekt for det særlige ansvar, der er forbundet med disse. Lægeforeningen påpeger derud-over, at Integrationsministeriets interne sagsbehandling efter Lægeforeningens opfattelseikke bør knyttes op på en fast praksis, men at der bør foretages en konkret og individuelvurdering af den enkelte ansøgers sag.Retspolitisk Forening henviser til høringssvaret fra Retssikkerhedsfonden.Retssikkerhedsfonden anfører, at der med lovforslaget indføres en adgang til at tilsidesættelægeerklæringer i sager om humanitær opholdstilladelse, hvor den pågældende læge udvi-ser et stort engagement i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt læ-geudtalelsen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Retssik-kerhedsfonden finder det uheldigt, at der i situationer, hvor en læge udtrykker kritik af mini-steriet, vil blive set bort fra erklæringen.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der ikke med lovforslaget indføres enny adgang til at se bort fra lægeerklæringer, hvor der kan være anledning til tvivl om lægensuvildighed.Lovforslagets afsnit 8.3. om lægeoplysninger, der ikke fremstår saglige, indeholder en be-skrivelse af gældende ret som beskrevet i bemærkninger til bestemmelsen om humanitæropholdstilladelse ved lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende2001/2002 Tillæg A, s. 3952 ff.Det fremgår således heraf, at i tilfælde, hvor en lægeerklæring udover den lægefaglige vur-dering af en ansøgers helbredstilstand indeholder en juridisk tilkendegivelse af, om der børmeddeles opholdstilladelse, vil den lægefaglige vurdering blive lagt til grund, mens tilkende-givelsen om, at ansøgningen bør imødekommes (dvs. den retlige vurdering), ikke tillæggesbetydning. Det fremgår endvidere, at der i tilfælde, hvor en læge på eget initiativ anmoderom, at der meddeles opholdstilladelse og har engageret sig personligt i sagen på en sådanmåde, at derkanrejses tvivl om, hvorvidt en erklæring fra den pågældende er udtryk for enuvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand, vil blive set bort fra erklæringen for atsikre, at den juridiske vurdering foretages på det fornødne objektive grundlag, og at ansøge-ren i sådanne tilfælde vil blive henvist til at fremkomme med en erklæring fra en anden lægeeller psykiater.Det betyder, at hvis lægelige oplysninger i en sag indeholder andet end en lægefaglig vurde-ring af ansøgerens helbredstilstand, eller hvis en læge i en sag ytrer sig om andre forholdend ansøgerens helbred, foretager Integrationsministeriet en konkret vurdering af, om dekonkrete ytringer indebærer, at derkanrejses tvivl om lægens uvildighed.Har lægen engageret sig i den konkrete sag på en sådan måde, at den pågældende frem-står som repræsentant for ansøgeren, vil der normalt kunne rejses begrundet tvivl om, hvor-vidt en skriftlig udtalelse fra den pågældende er udtryk for en objektiv bedømmelse af ansø-gerens helbredsforhold. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis lægen i selve erklæringen ellerudtalelsen udtrykker kritik af, at hans eller hendes patient ikke er meddelt opholdstilladelse,eller hvis lægen efter afgivelse af erklæringen eller udtalelsen henvender sig til pressen ogkritiserer ministeriets sagsbehandling i den konkrete sag samtidig med, at lægen udtaler, atSide 32 af 36

hans eller hendes patient bør meddeles opholdstilladelse. Efter gældende praksis vil der isådanne tilfælde blive set bort fra erklæringen eller udtalelsen, og ansøgeren vil blive anmo-det om at fremlægge en ny erklæring fra en anden læge inden for en nærmere fastsat frist.De kriterier, som ligger til grund for Integrationsministeriets vurdering af, om derkanrejsesbegrundet tvivl om, hvorvidt en lægeerklæring er udtryk for en uvildig bedømmelse af enansøgers helbredstilstand, fremgår således allerede af bemærkningerne til bestemmelsenom humanitær opholdstilladelse.Integrationsministeriet henleder opmærksomheden på, at det ikke hører under ministerietskompetence at tage stilling til, om en læge opfylder de lægefaglige og –etiske betingelser forat afgive erklæringer og udtalelser. Det hører alene under Integrationsministeriets kompe-tence at træffe juridisk forsvarlige afgørelser om humanitær opholdstilladelse. Dette indebæ-rer en sikring af et fyldestgørende og forsvarligt afgørelsesgrundlag, og som led heri kan detefter en konkret vurdering være nødvendigt at se bort fra erklæringer, hvor derkanrejsestvivl om en læges objektivitet, og stille krav om en ny og uvildig erklæring.Retssikkerhedsfonden anfører, at i de situationer, hvor det pålægges ansøgeren at indhenteen ny erklæring fra en anden læge inden for normalt 14 dage, vil der reelt være tale om enumulig situation for ansøgeren både økonomisk og tidsmæssigt.Integrationsministerietskal hertil oplyse, at en ansøger som udgangspunkt meddeles 14dage til at fremkomme med de nødvendige lægelige oplysninger til sin sag. Fristen fastsæt-tes imidlertid efter en konkret vurdering og ud fra omstændighederne i den enkelte sag.Efter Red Barnets opfattelse bør en undersøgelse af barnets tarv indgå i alle udlændingesa-ger, herunder sager om humanitær opholdstilladelse. I den forbindelse anfører Red Barnetbl.a., at en formel proces herom kan være med til at forebygge, at læger i sager, der omfatterbørn, føler sig tilskyndede til at udtale sig bredere end rent lægefagligt.Integrationsministeriethar noteret sig Red Barnets opfattelse. Integrationsministeriet henvi-ser i den forbindelse til ministeriets notat af 2. september 2008 om praksis for meddelelse afhumanitær opholdstilladelse, som er sendt til Integrationsudvalget (Folketingsåret2007/2008, alm. del – bilag 171). Det fremgår heraf blandt andet, at der i relation til børne-familier, hvor forældrene som følge af deres helbredstilstand eller handicaps kun meget van-skeligt kan tage vare på børnene, gælder et udvidet anvendelsesområde for humanitær op-holdstilladelse. Efter praksis kan visse alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme og handi-caps, der ikke i sig selv kan føre dertil, begrunde humanitær opholdstilladelse, hvis beggeforældrene på grund af deres lidelser kun har meget begrænsede forældremæssige res-sourcer til at tage vare på deres mindreårige børn. Denne praksis finder navnlig anvendelse,hvor et eller flere børn i familien også lider af alvorligere sygdomme eller handicap, og hvorder ikke er et familiemæssigt eller socialt netværk i hjemlandet. Det kan tillige indgå i vurde-ringen, hvis familien her i landet har familiemæssigt netværk.

Advokatrådet anfører bl.a., at der er tale om en væsentlig ændring af anvendelsesområdetfor sager om humanitær opholdstilladelse, når der fremover vil kunne gives afslag på huma-nitær opholdstilladelse, fordi der er behandlingsmuligheder i hjemlandet, uanset om detteevt. er i privat regi og uanset størrelsen af en evt. egenbetaling. Advokatrådet anfører endvi-dere, at selv om dette er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 3, rækker ordlyden ”væsentlige hensyn af humanitær karakter” i udlæn-dingelovens § 9 b videre. Derudover ønsker Advokatrådet at fremhæve, at praksisændringenvil omfatte alle ansøgere om humanitær opholdstilladelse, uanset om der er tale om ansøge-re, hvis eneste asylmotiv er at modtage behandling i Danmark, der er bedre – eller billigere –end i deres hjemland.Dansk Socialrådgiverforening finder, at der er tale om en væsentlig ændring af praksis oganfører bl.a., at foreningen betvivler, at visse udlændinges asylmotiv alene er adgangen til atmodtage behandling i Danmark.Integrationsministerietskal herom samlet henvise til lovforslagets afsnit 8.4.2, hvoraf detblandt andet fremgår, at praksisændringen vil ske i overensstemmelse med de grundlæg-gende kriterier for meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,stk. 1 (sygdomskriteriet og kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet) sombeskrevet i Integrationsministeriets praksisnotat af 2. september 2008, der er sendt til Inte-grationsudvalget (Folketingsåret 2007/2008, alm. del – bilag 171). Uanset praksisændringenvil Integrationsministeriet fortsat i helt ekstraordinære tilfælde – i overensstemmelse medDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – meddele humanitær opholdstilla-delse på trods af oplysninger om, at der er behandlingsmuligheder i ansøgerens hjemland.Dette vil f.eks. være tilfældet, når behandlingsmulighederne og/eller forholdene i hjemlandetgenerelt er så usikre og uforudsigelige, at en ansøger – som lider af en livstruende sygdom iterminalstadiet – vil komme i en situation, der kan sidestilles med umenneskelig behandling.Praksisændringen er således i overensstemmelse med de grundlæggende kriterier, dergælder for bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, hvorefter opholdstilladelse kangives, når væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for det.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination tager afstand fra ”genop-dragelsesrejser” forstået som forældrenes kidnapning af egne børn, som tvangsmæssigtsendes ud af Danmark til et ophold hos slægtninge i oprindelseslandet. Derfor virker detogså ulogisk, at man vælger en skærpelse af § 17 med henblik på at straffe ofrene for detteovergreb, idet de ulykkelige børn og unge mister deres danske opholdstilladelse alleredeefter 3 måneder i stedet for som nu 6 måneder. Dermed har barnet nu kun 3 måneder til atforsøge at slippe bort fra de slægtninge, som holder barnet indespærret, og kontakte endansk repræsentation.Landsforeningen af Forsvarsadvokater advarer mod forslaget om, at en mindreårig udlæn-dings opholdstilladelse bortfalder, hvis den pågældende har opholdt sig uden for landet imere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsop-hold af negativ betydning for skolegang og integration. Børnene er undergivet forældremyn-dighed og har ikke nogen selvstændig indflydelse på, hvor forældrene bestemmer, at de skalopholde sig. Det betyder, at børnene straffes for forældrenes dispositioner.Red Barnet anfører, at løsningen ikke er at inddrage børnenes opholdstilladelse og såledeshive dem ud af deres liv i Danmark. Det er at tage børnene som gidsler i ulykkelige sager omforældre, der grundlæggende har brug for hjælp. Disse børn har tværtimod brug for og ret tilstatens beskyttelse, og deres forældre har brug for alvorlig hjælp til at håndtere opdragelsenaf deres børn.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at den foreslåede bestemmelse skal un-derstrege over for forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, at detteikke accepteres. Genopdragelsesrejser udgør et stort problem i hvert enkelt tilfælde, detsker, og en genopdragelsesrejse kan have meget alvorlige konsekvenser for det enkeltebarn både under og efter opholdet. Dette gælder også genopdragelsesrejser af kortere va-righed.Forslaget om, at en opholdstilladelse bortfalder, hvis en mindreårig udlænding har været pågenopdragelsesrejse i mere end 3 måneder, understreger det præventive element ved atsende et klart signal til de forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse,om, at en sådan praksis ikke accepteres af hensyn til barnet og barnets integration her ilandet.Advokatrådet bemærker, at begrebet genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold afnegativ betydning for skolegang og integration ikke er et veldefineret begreb.Ægteskab uden Grænser finder, at forslaget er i strid med grundlæggende principper omretssikkerhed, fordi et forældrepar, som planlægger en længerevarende udlandsrejse sam-men med deres barn, ikke ud fra lovens tekst eller bemærkninger har nogen mulighed for atvide, hvad der skal til, for at denne rejse senere vil blive vurderet til at være en genopdragel-sesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration ogdermed kan koste deres barn opholdstilladelsen.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det allerede gælder efter udlændinge-lovens § 44 c, at kommunalbestyrelsen skal underrette Udlændingeservice om sager, hvorSide 35 af 36

kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at mindreårige udlæn-dinge sendes på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning forderes skolegang og integration. I dag gælder der en 6 måneders grænse. Ved forslaget ned-sættes denne grænse til 3 måneder.

11. Forslag om at skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende person ved ægte-

fællesammenføring

Advokatrådet understreger vigtigheden af, at det kan følge af Danmarks internationale for-pligtelser, at kravet skal fraviges.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at kravet fraviges i dag, hvis det følger af Dan-marks internationale forpligtelser, og at dette også vil gælde fremover.Rådet for Socialt Udsatte finder, at skærpelsen af kravet til en herboende person i forbindel-se med ægtefællesammenføring fra 1 år til 3 år uden modtagelse af hjælp efter lov om aktivsocialpolitik, begrænser rettigheder ved modtagelse af hjælp i forbindelse med sociale begi-venheder. Bestemmelsen strider mod grundlæggende principper i god sociallovgivning.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at forslaget ikke berører adgangen til at modtageydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Forslaget angår muligheden for at opnå ægtefælle-sammenføring og er begrundet i et ønske om at sikre, at den herboende ægtefælle er selv-forsørgende, da dette har væsentlig betydning for hele familiens integration i og tilknytning tildet danske samfund.Ægteskab Uden Grænser bemærker, at ca. 80 % af de ægtefæller og faste partnere, som fikopholdstilladelse i 2009 via Danmarks nationale regler, er gift med en dansk eller nordiskstatsborger. Hvis nogle af disse par fremover skal vente i 3 år på at bo sammen i Danmark,selvom danskeren har et job og ikke længere har nogen problemer med at forsørge sig selvog sin familie, vil mange af dem i stedet vælge at søge ophold efter EU-rettens regler. Denprimære effekt af skærpelsen bliver derfor formentlig, at andelen af danske statsborgeresægtefæller, som får opholdstilladelse efter EU-rettens regler, øges.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at en række betingelser skal være opfyldt, for atder kan meddeles familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-rettens reglerom den fri bevægelighed. Den danske statsborger skal således have udøvet sin ret til fribevægelighed i et andet EU-land og have etableret et reelt og faktisk ophold i det andet EU-land. Det er endvidere en betingelse, at den danske statsborger og familiemedlemmet skalhave haft et reelt samliv i det EU-land, hvor den danske statsborger har udøvet sin ret til fribevægelighed.Integrationsministeriet finder ikke, at det på forhånd er muligt at vurdere, om skærpelsen afselvforsørgelseskravet vil medføre, at flere vil søge om familiesammenføring efter EU-reglerne om fri bevægelighed.

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,

inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om ind-

givelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende

virkning, m.v.)

1. Indledning

2. Generelle bemærkninger

2.1. Høringsfristen

3. Skærpede udvisningsregler

3.1. Danmarks internationale forpligtelser m.v.

4. Styrkede kontroltiltag – registersamkøring med henblik på kontrol på udlændin-

geområdet

4.1. Forholdet til persondataloven

4.1.1. Generelle bemærkninger

4.1.2.Indsamling af oplysninger om arbejdsgivere

5. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

5.1. Generelle bemærkninger

5.2. Ufravigelige betingelser for at opnår tidsubegrænset opholdstilladelse

5.2.1.Opholdskrav

5.2.2. Kriminalitet

5.2.3. Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

5.2.4. Danskkundskaber

5.2.5. Beskæftigelse

5.3. Aktivt medborgerskab

5.3.1.Generelle bemærkninger

5.3.2. Medborgerskabsprøven

5.3.3. Deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

5.4. Pointsystemets supplerende integrationsrelevante betingelser

5.5. Tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge

5.6. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

5.7. Øvrige bemærkninger

6. Indsats mod studerende, der arbejder ulovligt

6.1. Generelle bemærkninger

6.2. Inddragelse af opholdstilladelse ved ulovligt arbejde

6.3. Øvrige bemærkninger

7. Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse

her i landet og opsættende virkning

7.1. Udlændinges pligt til rettidigt at søge om forlængelse af en opholdstilladelse

7.2. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse

eller studie efter indrejsen her i landet

7.3. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen

8. Inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 7 (asyl) ved ferie i hjemlandet

8.1. Den tidsmæssige grænse for inddragelse af opholdstilladelsen

8.2. Danmarks internationale forpligtelser

8.3. Øvrige bemærkninger

9. Kvalitetssikring af lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse

9.1. Indførelse af en liste over nødvendige lægeoplysninger

9.2. Lægeoplysninger, der ikke fremstår saglige

9.3. Ændring af praksis for vurderingen af mulighederne for behandling i hjem-

landet

10. Skærpelse af bortfaldsreglerne ved genopdragelsesrejser og kommunernes pligt

til at indberette om genopdragelsesrejser

11. Forslag om at skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende person ved ægte-

fællesammenføring