1. ÆndringsforslagIntegrationsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1. behandling den 19. april 2010. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspoli-tik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministerensendte den 24. marts 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 109. Den 15. april send-te integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Endvidere harintegrationsministeren sendt en række supplerende høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L188 – bilag 8, 11 og 14.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Bedsteforældre for Asyl,Clausen, Tyge, Odense,Gram-Hansen, Poul, Odense,Komiteen Flygtninge Under Jorden,Kristensen, Mark, Vodskov,Lundby, Axel, København ogSOS mod Racisme.Endvidere har udvalget modtaget 4 anonyme henvendelser vedrørende lovforslaget.Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

DeputationerEndvidere har Bedsteforældre for Asyl mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning tillovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 64 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. Spørgsmål 2, 27, 31, 46 og 51 og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertal(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med den udlændingeaftale af. 15. marts2010, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, og som ligger til grund for lovforslageneL 187 og L 188. DF er af den opfattelse, at aftalen strammer op på en række væsentlige områder.DF påpeger, at der er integrationsproblemer og integrationsudfordringer i samfundet, og at disseudfordringer skal løses lokalt af kommunerne, af frivillige, af Folketingets partier og i høj grad afindvandrerne og efterkommerne selv. Problemerne omfatter eksempelvis bandekriminaliteten, en altfor høj kriminalitetsrate blandt ikke-vestlige indvandrere, en alt for høj arbejdsløshed blandt visseindvandrergrupper mm. Der er dog løbende taget en række initiativer for at løse problemerne, ogdet er ifølge DF væsentligt at påpege, at 55.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande siden 2001 er kommet i arbejde, og beskæftigelsesfrekvensen blandt denne gruppe dermed ersteget. Blandt indvandrerkvinder er beskæftigelsen ligeledes steget. Der er stadigvæk et stort efter-slæb, men der er også udviklinger, der er gået og går i den rigtige retning. Det skal samfundet ifølgeDF bygge videre på, og DF ønsker at finde tidssvarende løsninger på de integrationsmæssige udfor-dringer.Det er vigtigt for DF at understrege, at indvandrere selv har et stort ansvar for deres egen og deresfamilies integration i Danmark. Det er ligeledes vigtigt for DF at understrege, at integration ogsåindebærer, at den enkelte indvandrer tager dansk kultur, danske normer og værdier til sig og gør dettil sine egne værdier. Kun på den måde kan samfundet med succes bekæmpe parallelsamfundene.Det er DF’s opfattelse, at der i langt højere grad skal stilles krav til udlændinge i Danmark. Udlæn-dingeaftalen af 15. marts 2010 og nærværende lovforslag imødekommer dette ønske fra DF.Indvandringen har siden 2001 ændret sig markant, og der kommer i dag andre slags udlændinge tilDanmark end tidligere: Udlændinge, som efter DF’s mening i højere grad bidrager til samfundetfrem for at lægge samfundet til last. Der er ifølge DF selvsagt et løbende behov for at følge effek-terne af udlændingepolitikken. Indvandringen via asylsystemet og via familiesammenføringsregler-ne er faldet, og dette har med DF’s øjne uden tvivl været et væsentligt bidrag til at rette op på tidli-gere tiders uansvarlige politik på området.DF mener dog, at der fortsat er et behov for at stramme og fastholde fokus på udlændingepolitik-ken, og DF vil – også efter vedtagelse af nærværende lovforslag – fortsætte med at videreudvikleudlændingepolitikken, således at sammenhængskraften i samfundet styrkes. DF henviser i øvrigt tilDF’s ordførertale ved 1. behandling af lovforslaget samt til udlændingeaftalen af 15. marts 2010,som er optrykt som bilag 1 til betænkningen.[Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandlin-gen. Mindretallet vil stemme hverken for eller i mod de stillede ændringsforslag]

Socialdemokratiets og Det Socialistiske Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der ertale om et meget omfattende lovforslag med en kompleks lovgivning. Lovforslaget er ifølge S ogSF blevet hastebehandlet uden hensyn til de principper, vi ellers behandler lovforslag efter, og denurimeligt korte høringsperiode har bevirket, at væsentlige høringsparter helt har måttet opgive atafgive høringssvar. S og SF bemærker endvidere, at processen er gået langt hurtigere, end ministe-ren selv anbefaler, og mindretallet må konkludere, at kvaliteten af lovforslaget tilsyneladende erblevet derefter.Samtidig må S og SF konstatere, at integrationsministeren heller ikke har været i stand til at svaretilfredsstillende på de af mindretallet stillede spørgsmål. Adskillige af svarene er efter S og SF’smening ikke bakket op af fakta, og dette betænkningsbidrag er skrevet under det forbehold, at derstadig er spørgsmål fra Folketingets partier, som mangler besvarelse (slettes evt. tirsdag den 18.maj) Eksempelvis undviger integrationsministeren i besvarelsen af spørgsmål 52 at give eksemplerpå, hvilke personer på førtidspension, der ikke falder ind under FN’s handicapkonvention, hvilketifølge mindretallet må betragtes som ganske væsentligt for at kunne gennemskue lovforslagets kon-sekvenser.S og SF støtter, at der åbnes mulighed for, at udlændinge, der usolidarisk begår socialt bedrageri,kan blive udvist. Danmark skal ifølge S og SF ikke huse groft kriminelle udlændinge. Mindretalletstøtter, at der bliver mere kontrol med dette. Om det er studerende eller familiesammenførte, så skalman overholde lovene i Danmark. Snyd skal ikke kunne betale sig.At indføre et pointsystemet for opnåelse af permanent opholdstilladelse er med S og SF’s øjnesom udgangspunkt en god idé. Det er positivt at belønne udlændinge, der gør en indsats for at inte-grere sig, og klart at vise en vej til at blive en del af det danske samfund. Men det foreslåede point-system er langt fra udformet tilfredsstillende, og en lang række udlændinge bliver straffet unødigt. Sog SF må konstatere, at regeringen og DF ikke lever op til sine egne ambitioner i dette forslag.Pointsystemet som foreslået i lovforslaget er ifølge S og SF indrettet, så det straffer personer, somarbejder på deltid, uanset om det er frivillig eller tvungen deltid. Især i mange kommunale vel-færdsjobs arbejder kommunerne med tvungen deltid, og hvis arbejdstiden bliver for lav, vil f.eks. enSOSU-medarbejder aldrig kunne opnå permanent opholdstilladelse. S og SF vender sig stærkt imod, at mennesker, som yder en kæmpemæssig og vigtig indsats, på den måde lades i stikken afden danske stat. Ydermere straffer systemet med S og SF’s øjne mennesker, som ønsker at uddannesig. Inden for det foreslåede pointsystem vil det bedre kunne betale sig at tage ufaglært arbejde endat uddanne sig til f.eks. sygeplejerske, ingeniør eller læge. Dette forhold vender S og SF sig imod. Sog SF mener, at uddannelse både bidrager til integrationen og forbedrer den enkeltes mulighed forat få fodfæste på arbejdsmarkedet, ligesom vi i disse år netop har behov for at rekruttere højtuddan-net arbejdskraft, som f.eks. læger, fra tredjelande for at dække behovet her til lands. Lovforslaget erdermed ifølge S og SF både i modstrid med regeringens egen politik om, at flere skal have en kom-petencegivende uddannelse og i modstrid med de behov, der i øjeblikket er i Danmark for højtud-dannet arbejdskraft på visse områder.Men lovforslaget vil ifølge S og SF også underminere andre, som gør en indsats for at integreresig. F.eks. vil det at modtage offentlige ydelser, eksempelvis støtte til medicintilskud, også umulig-gøre, at en udlænding kan få permanent ophold. S og SF mener ikke, det er rimeligt, at en udlæn-ding med eksempelvis astma, som passer sit daglige arbejde, på denne måde kan blive udelukket fraat få permanent ophold.Samlet set betyder Disse forhold, at S og SF ikke kan stemme for lovforslaget. Partierne støtteridéen om et pointsystem, men det foreslåede system straffer en række mennesker, som yder en storindsats for samfundet og for at integrere sig.

Det Radikale Venstre og Enhedslisten finder forslaget meget negativt. Der er tale om stramningeraf udlændingeloven på en måde, der favoriserer bestemte ressourcestærke personer, der kan klare demange prøver og beskæftigelseskrav og dermed opnå tidsubestemt opholdstilladelse – og dermedmålrettet opbygge deres fremtid i Danmark. Derimod er der med RV og EL’s øjne ikke en chancefor mindre ressourcestærke personer som f.eks. lidt ældre flygtninge, der er analfabeter eller er ramtaf stærke traumer på grund af tortur eller andre oplevelser i deres flygtningetilværelse, som gør detstort set umuligt at koncentrere sig og at lære et nyt sprog til nærved fuldkommenhed eller opfyldebeskæftigelseskravene om f.eks. fuldtidsarbejde. Det er ifølge RV og EL uværdigt, at Danmark be-handler de svageste udlændinge, der opholder sig fuldkomment lovligt i Danmark, på denne inhu-mane måde. Mange af disse personer har ikke mulighed for at finde et andet land at være i, og defratages nu muligheden for at opnå tidsubestemt opholdstilladelse, som ellers ville være et bedre ogtryggere grundlag for at falde til i Danmark. Og det er ifølge RV og EL ikke noget, regeringen ogDF er kommet til ved en fejltagelse. Det er fuldkommen bevidst, og det understreges i lovforslagetsbemærkninger, at det er meningen, at der er nogen, som ikke får muligheden, og som ikke skal haveden.Endelig skal RV og EL beklage, at der ikke som minimum er en overgangsordning, så de perso-ner, der ved f.eks uddannelse er lige ved at kunne opfylde alle kravene i det nugældende regelsæt,får mulighed for at benytte sig af det regelsæt i f.eks. de næste to år. Det betyder, at de pågældendenu skal ud og skaffe sig et arbejde, som skal være fuldtids og have en varighed på 2½ år inden forde næste tre år. Det er ifølge RV og EL en urimelig behandling af personer, der har arbejdet målret-tet og efter gældende regler for at opfylde alle krav, og som derved har vist, at de kan og vil integre-res. Til trods for deres indsats for at leve op til kravene, får disse personer en ubehagelig oplevelsefra flertallet i det Danmark, som de gerne vil leve i med deres familie.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfintegrationsministeren,tiltrådt af <>:Til § 11)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 9 f, stk. 4, 1. pkt.,ændres »Opholdstilladelse« til:»Forlængelse af opholdstilladelse.«[Teknisk rettelse]Til § 22)Stk.1-4affattes således:»Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 f, stk. 4, som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3.Udlændingelovens § 11, § 11 a, § 27, stk. 1, § 46, stk. 2, og § 46 a som affattes henholdsvisændret ved denne lovs § 1, nr. 7-10, 21, 28 og 29, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lov-tidende og finder anvendelse for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgningom tidsubegrænset opholdstilladelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før den 26. marts2010, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ophævelse af udlændingelovens §§ 11 c og 11 d,jf. denne lovs § 1, nr. 11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Ophævelsen gæl-der for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse.Stk. 4.Udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder alene ide tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden,finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udlændingelovens § 9, stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9 b,stk. 3, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, og § 33, stk. 5, 1. pkt., som affattet og indsat ved denne lovs § 1, nr.2-6 og 24, gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter lovens ikrafttræden. For ud-lændinge, der har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler an-vendelse.«[Teknisk rettelse]

BemærkningerTil nr. 1Der er tale om en teknisk rettelse, således at den foreslåede affattelse af § 9 f, stk. 4, 1. pkt., svarertil § 9 f, stk. 4, 1. pkt., som affattet ved lovforslag nr. L 87, der blev vedtaget den 15. april 2010.Til nr. 2Der er tale om tekniske rettelser af de fire første stykker i lovforslagets § 2.Den foreslåede ændring af stk. 1 er en konsekvens af de foreslåede ændringer af stk. 2-4.Efter § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 87, der blev vedtaget den 15. april 2010, fastsættes tidspunktetfor ikrafttræden af udlændingelovens § 9 f, stk. 4, som affattet ved lovens § 1, nr. 4 – og ved dettelovforslags § 1, nr. 6, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 1 – af ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration.Dette skal også gælde ifølge den foreslåede nye affattelse af lovforslagets § 2, stk. 2. Der er såle-des tale om en teknisk rettelse.Den foreslåede nye affattelse af § 2, stk. 3, svarer med tekniske rettelser til lovforslagets § 2, stk.4.Den foreslåede nye affattelse af § 2, stk. 4, svarer til lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 188Bilagsnr.12345678910111213141516171819TitelHenvendelse af 22/3-10 fra Tyge Clausen, OdenseHenvendelse af 7/4-10 fra Bedsteforældre for AsylBilaget er taget tilbageHenvendelse af 8/4-10 fra læge Paul Gram-Hansen, Odense.Henvendelse af 28/3-10 fra Mark Kristensen, VodskovHøringssvar og høringsnotat, fra integrationsministerenHenvendelse af 16/4-10 fra SOS mod Racisme vedr. uopfordret hø-ringssvar på L 187, L 188 og L 189Supplerende høringssvar på L188, fra integrationsministerenHenvendelse af 19/4-10 fra Komiteen Flygtninge Under JordenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetSupplerende høringssvar, fra integrationsministerenAnonym henvendelse af d. 14/4-10 på L 188Anonym henvendelse af den 21/3-10 på L 188Supplerende høringssvar, fra integrationsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 22/4-2010 fra Lars Lundby, København SÆndringsforslag fra integrationsministerenAnonym henvendelseAnonym henvendelse af 3/5-10Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 188Spm.nr.12345TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-10, fra Bedsteforældrefor Asyl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 8/4-10 fra Paul Gram-Hansen,til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 28/3-10 fra Mark Kristensen,til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 6/4-10, fra Tyge Clausen, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan der i sagsbehandlingen kan skelnes mellem flygt-ninge, der lovligt kan rejse til deres hjemland for at undersøge mulig-hederne for repatriering, og flygtninge, der rejser på ferie til hjemlan-det og dermed, jf. lovforslaget, skal have inddraget deres opholdstil-ladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at der er jurister, somadvarer om, at det ikke er muligt at fratage folk deres flygtningestatusuden at lave en indgående og individuel vurdering af forholdene i depågældendes hjemlande, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, på hvilken baggrund ministeren har udvalgt de organisatio-ner, der er blevet bedt om at aflevere høringssvar til L 187, L188 og L189, herunder hvorfor rehabiliterings- og forskningscentret for tortur-ofre (RCT) ikke er blevet bedt om at aflevere høringssvar til lovfors-lagene, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, ministeren vil bekræfte, at de af ministeren fremsatte lov-forslag L 187, L 188, L 189 ikke indeholder bestemmelser om opret-telse af såkaldte modtagerfaciliteter i Nordirak og Afghanistan tiluledsagede mindreårige asylansøgere, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en begrundelsen for den hurtige behandling af L 187, L188og L 189, samt den korte høringsfrist, som bl.a. har betydet, at DanskFlygtningehjælp ikke mener, at man kan nå at indlevere et forsvarligthøringssvar inden for fristen, til integrationsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren med lovforslaget vil lade børnenes op-holdstilladelse bortfalde, hvis de sendes på genopdragelsesrejse, nårdet er forældrene og ikke børnene selv, der beslutter at sende børnenepå genopdragelsesrejse, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for at lade 2½ årsfuldtidsbeskæftigelse være et såkaldt »ufravigeligt« krav for opnåelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder for hvorfor en danskuddannelse ikke kan opfylde tilsvarende formål,til integrationsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke konsekvenser ministeren forventer, det vil have, atDanmark ikke har ratificeret tillægsprotokollen til FN’s Handicap-konvention i relation til, at konventionen gøres til en specifik undta-gelsesmulighed for opfyldelse af krav for opnåelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der i dag findes tilfælde, hvor Udlændingeservice ved skrift-lig høring af relevante myndigheder, fx SKAT, ikke får de ønskedeoplysninger udleveret, og om de foreslåede ændringer i lovforslagetvedrørende sammenkøring af registre i bekræftende fald vil betyde, atUdlændingeservice får en øget adgang til oplysninger, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil oplyse, om modtagelse af offentlig hjælp tilbrug for udøvelse af samvær med børn er undtaget fra reglen om, atden herboende person, ikke må have modtaget offentlig hjælp, til in-tegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der ved beslutning om inddragelse af en flygtnings tidsube-grænsede opholdstilladelse i forbindelse med vedkommendes rejse til

hjemlandet, vil blive taget hensyn til formålet med rejsen, således aten flygtnings hjemrejse ikke fører til inddragelse, fx ved familiemed-lemmers dødsfald eller lignende formål, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, undtagelsesbestemmelsen i lovforslaget § 11, stk. 12, hvor-efter personer der som følge af handicap ikke skal opfylde de foreslå-ede krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, også omfatterandre lidelser eller problemer, der vanskeliggør opfyldelse af kravene,og ministerens svar herpåSpm. om, hvad baggrunden er for, at FN's Handicapkonvention speci-fikt er fremhævet i forbindelse med lovforslagets forslag om en ny §11, stk. 12, hvorefter der er mulighed for at undtage ansøgere fra op-fyldelse af en del af kravene i forbindelse med tidsubegrænset op-holdstilladelse, hvis kravene ikke kan kræves opfyldt pga. Danmarksinternationale forpligtelser, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad der menes med udtrykket »et stærkt tilknytningsfor-hold« i relation til lovforslagets forslag om en ny § 11, stk. 11, til in-tegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren ved udfærdigelsen af lovforslaget har overvejetforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan Naser Khaders udtalelse i DR-debatten den 18.marts 2010, om at ingen vil blive stillet ringere som følge af ministe-rens lovpakke, hænger sammen med udmeldingen i regeringens aftalemed Dansk Folkeparti fra 15. marts 2010 om, at det med lovpakkenbliver sværere for dårligt integrerede indvandrere at få permanentopholdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke flygtninge og indvandrere der som følge af pointsy-stemet vil være afskåret fra at få permanent opholdstilladelse i Dan-mark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er ministerens vurdering, at det kun er handicappede, derer afskåret fra at kunne tilegne sig de kompetencer, som er en forud-sætning for at få permanent opholdstilladelse, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 16/4-10 fra SOS mod Racis-me, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 19/4-10 fra Komiteen Flygt-ninge Under Jorden, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren vil indhente UNHCR's vurdering af lovforslagetsoverensstemmelse med konventionerne, samt af om lovforslagetshenvisning til handicapkonventionen er tilstrækkelig, til integrations-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil besvare de kritikpunkter, professor i offentligret ved Copenhagen Business School, Claus Haagen Jensen, rejser iartiklen »Jurister: udlændingepraksis har længe knægtet ytringsfrihe-

den« i Information den 14. april 2010, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor førtidspensionister ogpersoner i flexjob ikke skal fritages for beskæftigelseskravet, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt man med lovforslagetskaber incitamenter til, at man som udlænding, såfremt man ønskerpermanent opholdstilladelse, fravælger uddannelse til fordel for etufaglært arbejde jf. lovforslagets bemærkninger, pkt. 4.2.1.7.1, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt pointsystemetsvægtning af aktivt medborgerskab i sin konkrete udmøntning kan ha-ve skæve kønsmæssige implikationer, da det oftere er mænd endkvinder, der sidder i bestyrelser og lign., til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om., hvorvidt det er blevet undersøgt, om tvungent midlertidigtophold i hjemlandet vil have skadelige konsekvenser for udlændingesboligsituation, jobsituation og uddannelsessituation i Danmark, jf.lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er korrekt, at en udlænding over 19 år, som er under ud-dannelse eller videreuddannelse i forbindelse med beskæftigelse, medindførelsen af pointsystemet bliver dårligere stillet i forhold til at opnåpermanent opholdstilladelse end en udlænding, som igennem 2½ århar været i ufaglært arbejde, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren vil kommentere den potentielle konflikt imellemdansk lovgivning og de internationale konventioner, som påpeges afLandsforeningen af Forsvarsadvokater og Dansk Socialrådgiverfor-ening , til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange udlændinge der i perioden fra 2000-2009 harfået tildelt humanitær opholdstilladelse, fordi de opfylder sygdomskri-teriet, og fordi de pågældende ikke har en reel mulighed for at betaleden nødvendige sygdomsbehandling i hjemlandet, til integrationsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpørgsmålet er taget tilbageSpm. om det er rigtigt forstået, at Integrationsministeriets praksis forhvornår en udlænding tildeles humanitær opholdstilladelse med lov-forslaget ændres, således at en ansøgning om humanitært ophold ka-tegorisk afvises, hvis ansøgerens sygdom kan behandles i hjemlandet,til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til anonym henvendelse af d. 14/4-10, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til anonymiseret henvendelse af d. 21/3-10 fraK.P., til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil kommentere bemærkningerne til lovforslaget,pkt. 8.4, om en stigning i antallet af asylansøgere fra Balkan-landene,

som søger humanitær opholdstilladelse for at kunne modtage behand-ling for en fysisk eller psykisk sygdom, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om det er rigtig forstået, jf. bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 4 om indførelse af en liste over nødvendige lægeoplysninger, atIntegrationsministeriet udelukkende finder, at der er et inhabilitets-problem i forhold til læger, der gennem deres udtalelser virker posi-tivt forudindtagede over for ansøgerens sag, mens læger der virkernegativt forudindtagede og dermed udtaler sig negativt om ansøgerenssag ikke bliver erklæret inhabile, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvorvidt indførelsen af en liste over nødvendige lægeoplys-ninger kan komme til at stå i et problematisk forhold til almindeligeforvaltningsretlige standarder, fordi en sådan standardiseret lægeudta-lelse bliver meget byrdefuld for ansøgeren at fremskaffe, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om særlige initiativer vil blive taget til at støtte voldsramtekvinder, som ifølge høringssvarene vil få svært ved at opfylde krave-ne til opnåelse af permanent opholdstilladelse, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt tildeling afpermanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab kan siges atvirke fremmende på integrationen, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om hvilke forebyggende og integrationsstyrkende initiativerministeren vil iværksætte for at forhindre, at børn sendes på genop-dragelsesrejse i forældrenes hjemland, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om hvilke forebyggende og integrationsstyrkende initiativerministeren vil iværksætte for at forhindre, at børn sendes på genop-dragelsesrejse i forældrenes hjemland, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for, hvorved dette lovforslag adskil-ler det grundlæggende lovgivningsprincip om ikke at lovgive medtilbagevirkende kraft, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren er enig i, at lovforslaget vil bevirke, at funktio-nelle analfabeter vil være udelukket fra at få permanent ophold, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er rimeligt, at personer, der har et fuldtidsarbejde ogopfylder kravet til det danske sprog, men som på grund af kronisksygdom modtager hjælpemidler og/eller medicintilskud, udelukkes fraat kunne få permanent ophold, til integrationsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om ministeren vil kommentere Rådet for Socialt Udsattes be-kymring vedrørende forældre, der måske vil undlade at søge dennødvendige hjælp til deres børn grundet stramningerne for opnåelse af

permanent ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om ministeren vil kommentere KL's kritik af den måde, beskæf-tigelseskravet er indrettet på, til integrationsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om FN’s Handicapkonvention automatisk vil give anledning tildispensation fra beskæftigelseskravet til alle udlændinge med midler-tidigt ophold og en tilkendt førtidspension, til integrationsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke handicaps der ikke giver anledning til dispensationfra beskæftigelseskravet, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren vil give eksempler på udlændinge, der er tilkendtførtidspension, og hvor internationale forpligtigelser ikke kræver, atden pågældende dispenseres fra beskæftigelseskravet, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt en udlænding, der dispenseres for 15 point, skalopfylde et andet krav, der giver 15 point, eller om der opnås 15 pointgennem dispensationen, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren vil forholde sig til den kritik, Retssikkerhedsfon-den rejser i sit høringssvar af praksis for vurdering af lægers objekti-vitet i sager om humanitær opholdstilladelse, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af d. 22/4-10 fra Lars Lundby, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til den anonyme henvendelse, jf. L 188 - bilag18, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan Udlændingeservice og Integrationsministeriet vilvurdere, om et torturoffer er handicappet i FN's Handicapkonventionsforstand, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget adskiller sig fra de nugældende reglerset i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad forskellen er på en udlændings rettigheder, når udlæn-dingen har henholdsvis midlertidig og tidsubegrænset opholdstilladel-se, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om den foreslåede administration af de lægeerklæringer, somefter ministeriets opfattelse ikke er tilfredsstillende, vil kunne medfø-re, at Folketingets ombudsmand ikke vil kunne behandle klager her-over, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til anonymiseret henvendelse af 5/5-10, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til anonymiserede henvendelse af 4/5-10 til in-tegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på kriterier for tildeling af førtidspension, hvor

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og SF:Spørgsmål 20:Ministeren bedes oplyse, hvordan Naser Khaders udtalelse i DR-debatten den 18. marts 2010, omat ingen vil blive stillet ringere som følge af ministerens lovpakke - hvor blandt andet reglerne formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændres - hænger sammen med følgende citat fraregeringens og DF's aftale af 15. marts 2010, som er grundlaget for lovpakken: »Omvendt bliver detsværere for dårligt integrerede indvandrere at få permanent opholdstilladelse i Danmark, fordi be-tingelserne samlet set er strammet op. Nogle indvandrere vil formentlig aldrig kunne få permanentopholdstilladelse i Danmark.«Svar:Jeg har ikke hørt Naser Khaders udtalelse, men jeg kan oplyse, at det fremgår af bemærkningernetil lovforslaget, at det bliver sværere for dårligt integrerede udlændinge at få tidsubegrænset op-holdstilladelse i Danmark, og at nogle udlændinge formentligt aldrig vil kunne få tidsubegrænsetopholdstilladelse.Spørgsmål 27:I følge lovforslaget skal førtidspensionister og personer i fleksjob ikke fritages for beskæftigelses-kravet. Vil ministeren redegøre for baggrunden for denne skærpelse over for førtidspensionister ogfolk på fleksjob og for, hvorvidt ministeren vurderer disse personers mulighed for at opnå perma-nent opholdstilladelse som svækket med lovændringerne.Svar:Det er regeringens opfattelse, at der ikke længere generelt skal gælde særlige regler for udlændin-ge, der har fået tildelt førtidspension, i forhold til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.For så vidt angår fleksjob kan jeg oplyse, at det fremgår af afsnit 4.2.1.7.1. i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skalsidestilles med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud.Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 16 ad L 188.Spørgsmål 31:Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at en udlænding over 19 år, som er under uddannelseeller videreuddannelse i forbindelse med beskæftigelse, med indførelsen af pointsystemet bliverdårligere stillet i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse end en udlænding, som igennem2½ år har været i ufaglært arbejde.Svar:Forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer, at tidsubegræn-set opholdstilladelse normalt betinges af, at udlændingen har opnået mindst 100 point efter reglernei stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter stk. 5 og 15 point efter stk. 6.

Efter den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7,opnås der 15 point, hvis udlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professi-onsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelsei Danmark. Efter 2 ½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågældende således kunne opnå tidsube-grænset opholdstilladelse, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.Efter de gældende regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indgår uddannelsederimod ikke som et selvstændigt kriterium.Jeg skal i øvrigt bemærke, at i henhold til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,stk. 4, om tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold i Danmark – mod normaltsyv år efter udlændingelovens § 11, stk. 3 – er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, at udlændingen i de sidste tre år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholds-tilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdri-vende her i landet og må antages fortsat at være dette.Spørgsmål 46:Er ministeren enig i, at lovforslaget vil bevirke, at funktionelle analfabeter vil være udelukket fraat få permanent ophold?Svar:Efter den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, erdet en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har beståetPrøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller endanskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Kravet om beståelse af Prøve i Dansk 2 finder ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale for-pligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. den foreslåede bestemmelse i udlæn-dingelovens § 11, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Spørgsmål 51:Ministeren bedes give eksempler på, hvilke handicaps der ikke giver anledning til dispensation frabeskæftigelseskravet.Svar:Jeg skal henvise til afsnit 4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår,at udlændinge, der som følge af handicap, ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelsernefor meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, i overensstemmelse med FN's Handicapkonven-tion ikke vil blive mødt med disse krav. Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundetsit handicap ikke kan opfylde, som der vil blive undtaget fra.

Bilag 3

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 15. marts 2010Aftalen er optrykt efter ønske fra DF.Nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og inte-grationspolitikkenRegeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om nye regler for at få permanent opholds-tilladelse i Danmark og om et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken.Formålet med aftalen er, at velintegrerede indvandrere hurtigere kan få permanent opholdstilladel-se i Danmark mod at kunne opfylde en række betingelser, der dels bygger på de nuværende regler,der på en række områder er blevet strammet, dels på en række nye regler.Det nye princip for at få permanent opholdstilladelse er, at indvandrere som er velintegrerede, kantale dansk og har forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund og som ikke har liggetdet danske samfund til last eller begået kriminalitet, kan erhverve en permanent opholdstilladelsehurtigere end i dag. Når indvandreren opfylder alle krav til at få permanent opholdstilladelse, skalopholdstilladelsen kunne opnås efter 4 års ophold i Danmark.Formålet med de nye regler er også at stille klare og forståelige krav til indvandrerne og at forenk-le eksisterende regler og samtidigt rydde op i en række besværlige regler.Omvendt bliver det sværere for dårligt integrerede indvandrere at få permanent opholdstilladelse iDanmark, fordi betingelserne samlet set er strammet op. Nogle indvandrere vil formentlig aldrigkunne få permanent opholdstilladelse i Danmark.Det er vigtigt at understrege regeringens og Dansk Folkepartis holdning om, at indvandrere selvhar et stort ansvar for deres egen og familiens integration i Danmark. Det forudsætter en stor ogpositiv indsats af indvandrere selv, at blive vellykket integreret i det danske samfund.Siden 2001 har det danske samfund gennem en målrettet og konsekvent integrationspolitik under-støttet indvandreres mulighed for en vellykket integration i Danmark.Budskabet til de indvandrere, der gerne vil integreres i Danmark, er, at hvis man vil og viser viljetil at gøre en aktiv indsats og respekterer dansk kultur og demokratiske værdier, så kan man blive endel af det danske samfund og få permanent opholdstilladelse.Med aftalen styrkes integrationen yderligere, og det succesfulde samarbejde mellem regeringen ogDansk Folkeparti siden 2001 om en fast og fair udlændingepolitik, som har bragt indvandringen tilDanmark under kontrol, fortsætter.Det er vigtigt med en fast og klar politik, der gør op med politisk slendrian før 2001. Det er et fak-tum, at siden valget i 2001 har regeringen i et samarbejde med Dansk Folkeparti gennemført en fastog fair udlændingepolitik, der har bragt indvandringen til Danmark under kontrol.Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte er reduceret til under entredjedel af niveauet i 2001. Antallet af tilladelser til arbejde og studier er derimod mere end tredob-let siden 2001.Den faste og fair udlændingepolitik har gavnet integrationen, der er forbedret markant. Siden2001 er 55.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde, ogbeskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 pct. til 57 pct. Blandt kvinder er beskæftigelsen steget

med hele 80 pct. siden 2001. Samtidig føler flere indvandrere og efterkommere sig godt integreret idet danske samfund, der er bedre kontakt mellem danskere og indvandrere, og flere unge er kommeti gang med en uddannelse.Der er dog fortsat integrationsproblemer og udfordringer, som regeringen og Dansk Folkeparti ifællesskab ønsker at finde tidssvarende løsninger på.Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om yderligere at styrke de grundlæggende elementer iden nuværende politik. På den baggrund er der gennemført et serviceeftersyn af udlændinge- ogintegrationsloven.Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at videreføre en fast og fair udlændingepolitik medyderligere initiativer. Samtidig fremhæves det personlige ansvar for egen integration og medborger-skab.Udviklingen i EU-retten om fri bevægelighed, herunder kommende domme fra EU-domstolen, vilfortsat blive fulgt nøje med henblik på at fastholde Folketingets rolle.Fast og fair udlændingepolitikFølgende initiativer gennemføres med henblik på at videreføre en fast og fair udlændingepolitik:– Herboende udlændinge fra tredjelande opnår først kommunal og regional valgret efter 4 årsophold– Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få en opholdstilladelse inddraget i 10 år,uanset om den i mellemtiden er blevet permanent– Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en givenudrejsefrist– Opfølgning på kommunernes indsats og muligheder for at støtte udlændinge, der ønsker at repa-triere– Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenesnærområder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kaniværksættes yderligere konkrete initiativer bl.a. i form af modtagefacilliter i hjemlandet– Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landetOpstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist– Skærpede krav i familiesammenføringssager til, at familien kan forsørge sig selv– Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejserændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og af-ledt stramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelse– Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde– Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse– Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes regi-stre med henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrug– Reform af reglerne om permanent opholdstilladelse. For at fremhæve den enkelte udlændingspersonlige ansvar vil adgang til permanent opholdstilladelse fremover blive knyttet op på et po-intsystem, hvor udlændingens evne til at blive integreret i Danmark, f.eks. i form af arbejde,uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab belønnes, mens manglende vilje til integrationtrækker ned– Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold– Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelseaf den offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. no-vember 2009

Integration og medborgerskabFølgende initiativer gennemføres for at tilskynde til integration og medborgerskab og understregedet personlige ansvar:– Ændring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at en-hver, der har ophold i Danmark, opnår kendskab til dansk kultur, bidrager til samfundet, og forat tilskynde den enkelte til at blive integreret– Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at om-fatte udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier– Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, atogså EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet– Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie– Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges afderes ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks.virksomhedspraktik, ansættelsemed løntilskud eller kortere uddannelsesforløb– Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig ud-formning af integrationslovens ydelsesreglerNye initiativerHerboende udlændinge fra tredjelande opnår kommunal og regional valgret efter 4 års opholdDen enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab.Derfor skal herboende udlændinge bortset fra nordiske borgere og EU borgere fremover førstkunne opnå kommunal og regional valgret efter 4 års ophold.Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at indvandrere skal have opnået ind-fødsret for at opnå retten til at kunne stemme til kommunale valg, hvilket for partiet er en logiskfølge af at være velintegreret.Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få opholdstilladelse inddraget i 10 år,uanset om de i mellemtiden har opnået permanent opholdDet er uacceptabelt, at udlændinge, der er meddelt asyl i Danmark, rejser tilbage til deres hjem-land, når de over for de danske myndigheder har oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbage-venden til hjemlandet. Dette gælder også, hvis udlændingen har en permanent opholdstilladelse.Udgangspunktet skal være, at en flygtnings opholdstilladelse skal kunne inddrages i 10 år, hvisen flygtning tager tilbage til hjemlandet, og forholdene har ændret sig sådan, at den pågældendeikke risikerer forfølgelse. Dette gælder også, selvom flygtningen har opnået permanent opholdstil-ladelse. Det vil fortsat være muligt for en flygtning at rejse tilbage til sit hjemland for dér at under-søge mulighederne for repatriering. Reglerne vil skulle administreres i overensstemmelse medFlygtningekonventionens regler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internationale forplig-telser i øvrigt.Inddragelsesmuligheder i forhold til meddelte asyltilladelserUdlændingeservice har tilkendegivet, at man vil være særligt opmærksom på løbende at vurdere,om der er grundlag for at søge en meddelt asyltilladelse inddraget på grund af væsentligt ændredeforhold i hjemlandene.Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige mø-der om udviklingen på udsendelsesområdet.Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en givenudrejsefrist

Det er ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere nægter at efterkomme de danske myndigheders af-gørelser og nægter at opfylde pligten til at udrejse.På den baggrund er der enighed om, at afviste asylansøgere, som ikke vil følge en afgørelse omudrejse, skal gives indrejseforbud. Forslaget harmonerer med et direktiv vedtaget af EU, der forven-tes fremsat som lovforslag til efteråret. Det følger af direktivet, at en udlænding, herunder en afvistasylansøger, der opholder sig ulovligt i landet, gives indrejseforbud, hvis udlændingen ikke udrejserfrivilligt inden en fastsat udrejsefrist, eller hvis der i særlige tilfælde er fastsat en udrejsefrist tilstraks. Indrejseforbuddet vil blive meddelt for 2 år og i gentagelsestilfælde for 5 år og vil gælde forhele Schengen-området.Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at Danmark havde anvendt den canadi-ske model, hvor afviste asylansøgere, der ikke frivilligt udrejser, får et indrejseforbud for bestan-digt.Øget støtte til repatrieringRegeringen og Dansk Folkeparti har markant forstærket støtten til udlændinge, der ønsker at re-patriere og indgik den 12. november 2009 som led i finansloven for 2010 en aftale om en styrketrepatrieringsindsats, der blandt har til formål at styrke kommunernes indsats og muligheder for atstøtte den enkelte udlænding, der ønsker at repatriere.For at sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder, er der udarbej-det vejledningsmateriale og en kort brochure med en hurtig introduktion om reglerne til de kommu-nale sagsbehandlere. Der udarbejdes endvidere informationsbrochure på 8-10 forskellige sprog tilherboende udlændinge. Brochuren sendes til relevante organisationer og samtlige kommuner, lige-som brochuren distribueres via indvandrerorganisationer m.v. Dertil kommer, at ministeriets udgå-ende konsulentenhed Integrationsservice vil understøtte kommunernes indsats. Udviklingen i antal-let af repatrierede udlændinge vil blive fulgt for dermed at sikre, at kommunerne er opmærksommepå de forbedrede støttemuligheder.Indsats i flygtninges nærområderSammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nær-områder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kan iværk-sættes yderligere konkrete initiativer.Danmark har haft gode erfaringer med konkrete indsatser, hvor den danske flygtninge- og asylpo-litik er tænkt sammen med tiltag i flygtninges nærområder. Danmark har således gennem nærområ-deindsatsen i Afghanistan bl.a. støttet reintegrationsindsatser og opbygningen af det afghanske in-denrigsministeriums identitetskontrolenhed med det formål at fremme frivillig tilbagevenden forafviste asylansøgere samt udsendelse af afviste asylansøgere. Og Danmark har støttet reintegrati-ons- og forsoningsaktiviteter for flygtninge og fordrevne i Kosovo samt ydet støtte til lokal psyko-social behandlingskapacitet af hjemvendte. En indsats, der har været medvirkende til, at antallet afafviste asylansøgere i udvisningsposition fra Kosovo er faldet markant i de senere år.På baggrund af de gode erfaringer og de opnåede resultater vil det blive undersøgt, om der eryderligere mulighed for generelt og i forhold til konkrete indsatser at samtænke den danske flygt-ninge- og asylpolitik med indsatsen i flygtninges nærområder.Modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige asylansøgereGennem den seneste tid har der været en kraftig stigning i antallet af uledsagede mindreårigeasylansøgere fra især Afghanistan.

Regeringen og Dansk Folkeparti er bekymrede over denne udvikling og ønsker at undersøge allemuligheder for at håndtere udviklingen.På baggrund af erfaringer fra de øvrige nordiske lande vil Danmark søge nærområdeindsatsen for-stærket gennem etablering af modtagefaciliteter i Afghanistan og Nordirak for uledsagede mindre-årige asylansøgere med det formål at sikre, at uledsagede mindreårige forsvarligt kan vende tilbagefra Danmark.Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige mø-der om udviklingen på udsendelsesområdet.Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landetDer har været flere sager i den senere tid, hvor afviste asylansøgere, som har nægtet at udrejse fri-villigt, har forsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved at indgive ubegrundede ansøgninger omopholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Det skal sikres, at reglerne om indgivelse af ansøg-ning om opholdstilladelse efter indrejse er indrettet således, at udlændinge, som har lovligt opholdog opfylder betingelserne for at få en opholdstilladelse, kan søge, mens udlændinge, som forsøger atmisbruge reglerne, afvises.Reglerne om adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen skal skærpes pånogle punkter.Det skal fremgå tydeligt af udlændingeloven, at ansøgning om opholdstilladelse skal indgives frahjemlandet. Her i landet kan som udgangspunkt ansøgninger indgives såfremt der er tale om lovligtophold. De nye regler skal modvirke, at udlændinge forsøger at forlænge deres ophold i Danmark,uden at der er grundlag herfor. De foreslåede skærpelser og præciseringer i udlændingeloven skalogså gælde for allerede meddelte opholdstilladelser, der ønskes forlænget. Det skal fremgå direkteaf loven, at hvis en udlænding ikke rettidigt søger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ud-lændingen ikke have lovligt ophold i Danmark, når tilladelsen udløber. På den måde understregesdet, at udlændinge selv har ansvaret for at overholde fristen.Opstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristReglerne om, i hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, skal strammes op. Det skal modvirke, at udlændinge ophol-der sig i Danmark under en sagsbehandling, der munder ud i en konstatering af, at betingelserne foropholdstilladelse ikke er opfyldt.Endvidere skal udlændinge, der kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold,ikke automatisk have ret til at opholde sig her i landet ved at klage.Skærpede krav i familiesammenføringssager til at familien kan forsørge sig selvAf hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i Danmark er det vigtigt, at familien såvidt muligt er selvforsørgende.I familiesammenføringssager må den herboende ægtefælle som udgangspunkt ikke have modta-get offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herunder starthjælp og kontanthjælp) eller inte-grationsloven i 3 år forud for meddelelse af familiesammenføring.Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejserændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og afledtstramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelseMed henblik på at imødegå at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser skal kommu-nerne allerede efter de gældende regler indberette sager til Udlændingeservice, hvor kommunen har

kendskab til eller begrundet mistanke om, at dette sker. Indberetningen vil normalt forudsætte, atbarnet har været ude af landet i en periode på mere end 6 måneder og som følge heraf ikke har del-taget i skolegang eller andre aktiviteter, som ville være en naturlig del af barnets integration i Dan-mark. Barnets fravær fra Danmark vil kunne medføre, at barnets opholdstilladelse bortfalder. Efteret sådant bortfald af opholdstilladelsen kan der kun gives opholdstilladelse igen til et barn under 15år, hvis hensynet til barnet taler derfor.Fremover forpligtes kommunerne til at indberette et barns fravær til Udlændingeservice ved mis-tanke om, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse, allerede efter 3 måneder. Bortfaldsreglerne skalsamtidig skærpes, således at barnets opholdstilladelse bortfalder allerede efter 3 måneder, hvis detkan lægges til grund, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse. Forslaget vil blive fulgt op af envejledning til kommunerne.Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejdeDer har i praksis været tilfælde, hvor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med det formålat studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der overstiger det tilladte, dvs. arbejdet ulovligt.Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en udlænding, der arbejder ulovligt, kan udvises.De tilfælde, der er set, har imidlertid vist et behov for at skærpe reglerne, således at det også fårkonsekvenser for opholdstilladelsen i tilfælde, hvor forholdet ikke resulterer i en frihedsstraf.En studieopholdstilladelse skal fremover også kunne inddrages i tilfælde, hvor en udenlandsk stu-derende er idømt eller har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er blevet tildelt en indenretlig ad-varsel for at arbejde ulovligt eller over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet ulovligt.Samtidig vil der blive arbejdet videre med at fastsætte ens regler for opgørelsen af studieaktivitetfor herved i videst muligt omfang at undgå misbrug af studieopholdstilladelser.Der vil fortsat være fokus på udlændingemyndighedernes kontrolindsats i forhold til udlændinge,der har opholdstilladelse med det formål at studere her i landet, og udlændingemyndighederne villøbende gennemføre kontroller på grundlag af indberetninger fra f.eks. politiet i forhold til ulovligtarbejde, på baggrund af stikprøver, almindelige kontroller af, om vilkårene for opholdstilladelseoverholdes, eller i forbindelse med fair-play aktioner.Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelseErfaringerne fra en række konkrete enkeltsager viser, at langtfra alle de lægelige oplysninger, somfremlægges i ansøgninger om humanitær opholdstilladelse, er lige velegnede til at udgøre oplys-ningsgrundlaget i disse sager. Det skyldes blandt andet, at ikke alle de nødvendige informationer,f.eks. om diagnose og behandlingsbehov, altid fremgår af de fremlagte erklæringer.Der er enighed om, at der er behov for at styrke og kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget. Samtidiger der behov for at iværksætte tiltag med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling, her-under i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Den pligt, der påhviler ansøger til at fremlæg-ge nødvendige oplysninger, vil derfor blive præciseret ved indførelse af en liste over de oplysnin-ger, der lmindeligvis er nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse af, om betingelsernefor helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes registremed henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrugDer er generelt behov for at styrke udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, atbetingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende overholdes. Dette gælder ikke mindst i lysetaf udviklingen i antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kan ikke med de nuværen-

de kontrolmuligheder, herunder enkeltopslag i udvalgte registre i visse typer opholdssager og skrift-lige høringer af relevante aktører, gennemføres en tilstrækkelig effektiv kontrol.Der er derfor enighed om at indføre mulighed for, at Udlændingeservice i kontroløjemed kansamkøre oplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre, dvs. CPR, som hører underIndenrigs- og Sundhedsministeriet, BBR, som hører under Erhvervs- og Byggestyrelsen og ind-komstregisteret (eIndkomst), som hører under SKAT. Herved får udlændingemyndighederne et ef-fektivt redskab til at blive bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at en udlænding ikkeoverholder betingelserne for opholdstilladelsen.Reform af reglerne om permanent opholdstilladelseDer indføres et pointsystem, der tilskynder udlændinge til at blive integreret i Danmark, fx i formaf arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab. Permanent opholdstilladelse kan såle-des først opnås på det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt. Permanent opholdstilladelse vil såledesfremover være udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem konkreteresultater, og at man ikke gennem kriminalitet eller gæld til det offentlige har vendt ryggen til detdanske samfund.Permanent opholdstilladelse kan dog tidligst meddeles, når udlændingen har haft lovligt ophold iDanmark i mere end de sidste 4 år.Udlændingen skal i alt have 100 point for at opnå permanent opholdstilladelse.Der opnås 70 point ved at opfylde en række ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav omkendskab til det danske sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet afen vis grovhed. Er udlændingen idømt fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere udelukkes ud-lændingen fra permanent opholdstilladelse. Der skal som i dag være karensperioder for udlændinge,der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for eksempel udløser ubetin-get frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget frihedsstraf i 6 måneder ellermere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12 år.Derudover skal udlændingen opnå 30 point ved at have gjort en særlig indsats for egen integrationgennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse og ved at have udvist aktivtmedborgerskab gennem f.eks. beståelse af en medborgerskabsprøve, længerevarende medlemskabaf en skolebestyrelse, et højskoleophold eller arbejde som frivillig på børne- og ungeområdet eller ien almennyttig organisation, jf. bilag 1.Retten til kontanthjælpDet er vigtigt at understrege, at indvandrere i overensstemmelse med reglerne i aktivloven førsthar ret til fuld kontanthjælp, når indvandreren har boet lovligt i Danmark i 7 af de sidste 8 år, og harhaft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og6 måneder inden for de seneste 8 år. Begge betingelser skal være opfyldt for at overgå fra starthjælptil kontanthjælpÆndring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at enhver,der har ophold i Danmark, bidrager til samfundet, og for at tilskynde den enkelte til at blive inte-greretIntegrationsindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes eget ansvar for en vellykket integrati-on.Integrationsloven skal således sikre, at nyankomne udlændinge deltager i det danske samfundsliv ioverensstemmelse med samfundets grundlæggende normer og værdier, at de opnår kendskab til

disse værdier og dansk kultur, og at de er opmærksomme på, at en vellykket integration er en forud-sætning for tidsubegrænset opholdstilladelse.Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at omfat-te udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studierUdvidelsen af personkredsen skal ses på baggrund af det skift i indvandringsmønstret, som er sketsiden 2001, hvor antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldet, mens antallet af udenland-ske arbejdstagere er steget. Nogle af de udenlandske arbejdstagere er her i en kortere periode, andrebliver i Danmark i mange år. Med udvidelsen markeres, at udenlandske arbejdstagere skal tilbydesintegrationsfremmende aktiviteter i den periode, de er i landet.Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, at og-så EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet.Den nye indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande. EU-borgere – og deres medfølgendefamiliemedlemmer – skal have samme tilbud som andre udlændinge, der tager ophold her i landet.Udvidelsen af integrationslovens personkreds omfatter derfor også udlændinge med opholdsret imedfør af EU-reglerne. Samtidig præciseres danskuddannelsesloven, således at EU-borgere og de-res medfølgende familiemedlemmers adgang til danskuddannelse fremgår klarere.Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historieFor at sikre, at nyankomne udlændinge får et grundigt kendskab til det danske samfund, indføresder et kursus om danske samfundsforhold og dansk historie og kultur. Kurset skal tilbydes allevoksne nyankomne udlændinge som led i deres introduktionsprogram for at forbedre den enkelteudlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske samfundsliv.Kurset skal også ses i sammenhæng med, at det fremover bliver et pointgivende kriterium vedmeddelelse af permanent opholdstilladelse, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve,der viser udlændingens fortrolighed med danske forhold og dermed graden af udlændingens integra-tion.Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges af de-res ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks. virksomhedspraktik, ansættelse med løn-tilskud eller kortere uddannelsesforløbInitiativet har til formål at styrke integrationsindsatsen over for familiesammenførte udlændinge.Kommunerne får pligt til at give nyankomne familiesammenførte udlændinge, der står uden forarbejdsmarkedet, men som ønsker at opnå beskæftigelse, et beskæftigelsesrettet tilbud for dermed atstyrke deres integration i det danske samfund. Pligten til at give beskæftigelsesfremmende tilbud viltillige omfatte personer omfattet af Beskæftigelsesministeriets lovgivning.Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig udform-ning af integrationslovens ydelsesreglerReglerne i integrationsloven om opfølgning på integrationskontrakten forenkles, således at op-følgningen målrettes de dårligt integrerede udlændinge, mens udlændinge, der udviser vilje til inte-gration og er i beskæftigelse eller i uddannelse, ikke skal følges med samme intensitet. Der foreta-ges endvidere en forenkling af lovens ydelsesregler, således at kommunernes sagsbehandling lettes,samtidig med at den enkelte udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage iintegrationsfremmende aktiviteter markeres og fremgår klart af integrationsloven.Samlet ghettostrategi

Parterne bemærker sig, at det af regeringens arbejdsprogram fremgår, at der vil blive udarbejdeten samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboer-sammensætningen i ghettoområder, og som bl.a. skal gøre det lettere at rive »sorte pletter« ned.Parterne er enige om at prioritere dette område og ønsker sagen fremmet mest muligt.Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt opholdPersoner, der ikke opholder sig her i landet på lovligt grundlag, skal udrejse af landet. Dette gæl-der også hjemløse udlændinge, der kommer hertil uden midler og som ikke kan betale for deres egetophold. Som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, vil det derfor nærmere blive undersøgt,hvordan hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold kan gøres mere effektiv.Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelse afden offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. november2009Misbrug, hvor personer med opholdstilladelse oppebærer sociale ydelser i Danmark, samtidigmed at de oppebærer indkomst i udlandet, er ikke acceptabelt.Der skal være en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf forsocialt bedrageri, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold iDanmark.Der er også behov for at sætte konsekvent ind over for personer, der medvirker til at optrappe si-tuationer i forbindelse med uroligheder ved at begå hærværk eller forhindre politiet i at udføre deresarbejde. Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden er forsøg på at destabilisere den danskesamfundsorden, og det skal mødes med konsekvens. Regeringen har allerede styrket indsatsen vedat fremsætte lovforslag om at skærpe straffelovens regler på dette område. Lovforslaget blev vedta-get den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december 2009).Den styrkede indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden følges op ved tilsvaren-de at skærpe udvisningsreglerne således, at der skal være adgang til at udvise udlændinge, deridømmes ubetinget frihedsstraf efter de nye skærpede regler i straffeloven, uanset frihedsstraffenslængde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.Bilag 1: Permanent opholdstilladelsePermanent opholdstilladelse kan meddeles udlændinge, der har opnået 100 point.Ufravigelige betingelser, der udløser 70 point– At udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år– At udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab– At udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende (skønnes at svare til engelskni-veauet i folkeskolens 9. klasse)– At udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af 60 dages fængsel eller mere for overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 (om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapi-tel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.)– At udlændingen ikke er idømt ubetinget fængselsstraf (eller anden type frihedsberøvelse) i 1 årog 6 måneder eller mere uanset typen af kriminalitet. Der skal som i dag være karensperioderfor udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for ek-sempel udløser ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget fri-hedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12 år.– At udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis der er givet henstand med hen-syn til betaling af gælden til det offentlige, må gælden ikke overstige 100.000 kr.

At udlændingen har haft 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en periode på 3 år forud formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og fortsat er i ordinær beskæftigelse– At udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integra-tionsloven, herunder enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, i en periode på 3år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseSupplerende betingelser vedrørende beskæftigelse og uddannelse, hvor der skal opnås 15 point– At udlændingen har haft 1½ års fuldtidsbeskæftigelse udover beskæftigelseskravet og fortsat eri beskæftigelse: 15 point– At udlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbachelorud-dannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse her i lan-det: 15 point– At udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven og derved dokumenteret et sær-deles godt kendskab til det danske sprog (skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 10.klasse): 15 pointSupplerende betingelser vedrørende medborgerskab, hvor der skal opnås 15 point– At udlændingen har bestået en skriftlig medborgerskabsprøve efter integrationsloven. Prøvenskal sikre, at udlændingen har kendskab til det danske samfund og dansk historie og kultur.Prøven vil i lighed med indfødsretsprøven indeholde en række multiple choice-spørgsmål. Prø-ven vil – foruden demokrati, kultur og historie m.v. – indeholde spørgsmål om hverdagsliv iDanmark for dermed at sikre, at udlændingen er godt integreret i det danske samfund og har ta-get aktiv del heri. Prøvens sværhedsgrad vil ligge lidt under indfødsretsprøvens niveau: 15 point– At udlændingen kan dokumentere at have udvist aktivt medborgerskab gennem en reel indsats i1 år i organisationer m.v.: 15 pointDette kan ske ved:– medlemskab af en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en almennyttig boligorganisationsbestyrelse, et integrationsråd eller et ældreråd,– børne- og ungdomsarbejde som f.eks. træner i idrætsforeninger, gennemførelse af dommer-eller træneruddannelse eller højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre orga-niserede fritidsaktiviteter for børn og unge som f.eks. lektiehjælp, eller– almennyttigt organisationsarbejde som f.eks. aktiv deltagelse i arbejdet i en almennyttig for-enings drift i øvrigt. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, vilsvare til SKAT’s liste over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, forenin-ger, institutioner mv., som er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren m.v.Undtagelser:– Der vil for så vidt angår beskæftigelseskravet blive taget hensyn til folkepensionister og unge,som søger om permanent opholdstilladelse inden de fylder 19 år, og som har været under ud-dannelse eller i fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Disse to grupper skalopnå 85 point for at kunne få permanent opholdstilladelse, fordelt på 70 point for ufravigeligegrundbetingelser og 15 point for supplerende betingelser om medborgerskab.– Herudover vil der være undtagelser for særlige grupper (danske mindretal i Sydslesvig, mv)– Hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, særligt handicapkonventionen, kan medføreundtagelser fra et eller flere krav