L 187 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring afintegrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styr-ket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) - L 1871. IndledningIntegrationsministeriet har ved e-mail af 24. marts 2010 hørt en række myndigheder og or-ganisationer over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven og forskellige andrelove (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.).Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforslaget:Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede, Foreningen afLedere ved Danskuddannelser, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-forening, KL, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Social Udsat-te.Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet og Frivilligrådet.Følgende myndigheder og organisationer har pr. 12. april 2010 (endnu) ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysningsforbund,Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver Forening, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbunde-nes Fællesråd, Rigsrevisionen, Uddannelsesforbundet og UNHCR.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Integrationsmini-steriets bemærkninger hertil. Bemærkninger af faktuel eller meget teknisk karakter er ikkemedtaget.

De modtagne høringssvar er dags dato sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-udvalg.2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag2.1. Generelle bemærkningerJobrådgivernes Brancheforening er umiddelbart af den opfattelse, at ”serviceeftersynet” afde mange forskellige love inden for integrationsområdet er et vigtigt skridt i den rigtige ret-ning.Integrationsministerieter enigt heri.2.1.1. HøringsfristenAOF Danmark beklager den korte tidsfrist for høringssvaret. Størrelsen af organisationen ta-get i betragtning har det været svært at nå en seriøs drøftelse om lovforslagene med AOFDanmarks enheder, hvilket AOF Danmark ser som et stort demokratisk problem.Institut for menneskerettigheder finder det uacceptabelt, at der gives en så kort tidsfrist til atkommentere et så omfattende og indgribende lovgivningsinitiativ. Såfremt så omfattendelovændringer hastebehandles, vil lovgivningsmagten reelt ikke have mulighed for på et til-strækkeligt oplysningsgrundlag at foretage en grundig behandling af de mange forskellige ogmeget komplekse ændringer, herunder fordi de hørte myndigheder og organisationer medsagkundskab inden for de forskellige felter ikke på de nu givne betingelser kan nå at frem-komme med gennemarbejdede høringssvar.Hensynet til de borgere, som har indrettet deres forhold efter den gældende lovgivning – ogsom ikke kan nå at indrette sig efter de nye regler til det forventede ikrafttrædelsestidspunktden 1. august 2010 – taler ligeledes imod en sådan hastebehandling. Der skal på visse om-råder gennemføres nye initiativer af praktisk art, bl.a. etablering af et medborgerskabskursusi danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie tillige med en medborgerskabsprø-ve. Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, i lovforslag nr. L 188 om ændring af ud-lændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrketkontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieop-holdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om op-holdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning, m.v.) bliver det en betingel-se for meddelelse af tidsubegrænset ophold, at ansøgeren har bestået en medborgerskabs-prøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i besty-relser, organisationer m.v. Reglerne herom finder ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne an-vendelse for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tids-ubestemt opholdstilladelse, men ved anvendelsen af de ny regler ved lovens forventedeikrafttræden den 1. august 2010 vil der være udlændinge, som ikke har ’haft tid’ til at indrettesig på (bl.a.) kravet om et års bestyrelsesarbejde m.v., og som heller ikke kan opfylde kravetom aktivt medborgerskab ved at bestå en medborgerskabsprøve, da ordningen med denneprøve først forventes at være på plads medio 2011.Side 2

Der forekommer også på andre områder at være en sådan usikkerhed om administrationenaf mange af de foreslåede ændringer, at det generelt vil være en fordel at udskyde lovfors-lagsbehandlingen, hvorved ændringerne kan blive underkastet grundige overvejelser, her-under af de hørte myndigheder og organisationer.Institut for Menneskerettigheder vil derfor på det foreliggende grundlag anbefale, at regerin-gen trækker lovforslagene tilbage med henblik på genfremsættelse i næste folketingssamling– alternativt at Folketinget undlader at færdigbehandle lovforslagene i indeværende folke-tingssamling. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at indrømme høringspar-terne en rimelig høringsfrist, således at Folketinget kan behandle lovforslagene på grundlagaf rimeligt gennemarbejdede høringssvar.KL tager forbehold for efterfølgende bemærkninger, idet det ikke har været muligt at få lov-udkastet behandlet politisk inden for den korte høringsfrist.LO finder høringsfristen uacceptabelt kort og tager forbehold for efterfølgende politisk be-handling.Retssikkerhedsfonden beklager, at det har været umuligt at finde tid til at kommentere lov-forslaget, og beklager ligeledes regeringens praksis med hensyn til den tid, der gives til atkommentere vigtig og kompliceret lovgivning.Rådet for Socialt Udsatte finder den meget korte høringsfrist stærkt kritisabel. Fristen er såkort, at den tenderer til at kortslutte den demokratiske proces. Dette også begrundet i demange lovændringer på området, der er foretaget i de senere år, hvilket i sig selv gør detvanskeligt at overskue konsekvenserne af den samlede lovpakke. Rådet for Socialt Udsattehar på grund af den korte høringsfrist ikke haft mulighed for en grundig drøftelse af lovpak-ken.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at høringsfristen blev fastsat således, atmodtagne høringssvar og høringsnotat kunne sendes til Folketinget inden 1. behandlingen aflovforslaget, men at høringssvar, der er modtaget efter høringsfristens udløb, også er sendttil Integrationsudvalget. Senere indkomne høringssvar vil løbende blive sendt til Integrati-onsudvalget.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet principielt er enigt i, at hø-ringsfristen har været kort. Høringsfristen beror på, at den politiske aftale, der ligger til grundfor lovforslaget, blev indgået den 15. marts 2010, og at lovforslaget skulle fremsættes den26. marts 2010.Institut for Menneskerettigheder har – indtil videre – besluttet ikke at fortsætte arbejdet medhøringssvaret og afventer en tilkendegivelse fra ministeriet og/eller Folketinget om den på-tænkte videre behandling af lovforslagene, idet instituttet ikke vil anvende de fornødne ogbetydelige ressourcer på at udarbejde høringssvar, hvis den videre behandling af lovforsla-gene ikke levner plads til en passende behandling af dem og de indkomne høringssvar.Side 3

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at ministeriet har meddelt Institut for Menneske-rettigheder, at lovforslaget er fremsat for Folketinget den 26. marts 2010, at det forventesførstebehandlet den 19. april 2010, og at høringssvar, der modtages senere, ligeledes vil bli-ve fremsendt til Folketinget.2.2. Udvidelse af integrationslovens personkredsAOF Danmark finder det positivt, at personkredsen kommer til at omfatte alle nyankomneudlændinge.KL har anført, at KL tidligere har foreslået en tilpasning af integrationsloven til det ændredeindvandringsmønter. Det er sket ud fra et ønske om en god modtagelse af kvalificeret uden-landsk arbejdskraft og evt. medfølgende familie og dermed sikring af et væsentligt bidrag tilfremtidens velfærd. KL kan derfor støtte en udvidelse af integrationslovens personkreds.Integrationsministerietkan tilslutte sig de anførte bemærkninger.KL anfører, at det bør fremgå af Udlændingeservices afgørelse, hvorvidt udlændingen eromfattet af den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 2, stk. 2, den foreslåede be-stemmelse i § 2, stk. 3, eller den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, idet opholdsgrundla-get er bestemmende for, om der skal gives tilbud om introduktionsprogram efter kapitel 4(flygtninge og familiesammenførte) eller introduktionsforløb efter det foreslåede kapitel 4 a(indvandrere).Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det, når Udlændingeservice træffer afgørelseom, at en udlænding er omfattet af integrationsloven, vil fremgå af afgørelsen, om udlændin-gen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 2, stk. 2, den foreslåe-de bestemmelse i § 2, stk. 3, eller den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4.KL anfører, at det af § 4, stk. 4, alene fremgår, hvilken kommune der har ansvaret for flygt-ninge og indvandrere, og at det også bør anføres, hvilken kommune der har ansvaret for fa-miliesammenførte udlændinge.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at ministeriet, efter at lovforslaget blev sendt ihøring, men inden fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget, er blevet opmærksom her-på, og at den foreslåede bestemmelse § 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, nu tillige fast-lægger, hvilken kommune der har ansvaret for familiesammenførte udlændinge.2.2.1. FinansieringKL finder det ikke acceptabelt, at grundfinansieringen af den enkelte kommunes udgifter tilopgaver for den udvidede persongruppe er ringere end finansieringen af opgaver for den nu-værende gruppe. Der er således hverken grundtilskud for de generelle opgaver eller resultat-tilskud for indvandrere. Grundfinansieringen af de nye opgaver er således utilfredsstillende.

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at ministeriet ikke kan tilslutte sig KL’s opfattelse.Efter de nuværende regler modtager kommunerne et grundtilskud på 3.816 kr. pr. måned pr.udlænding, der er omfattet af integrationsloven. Grundtilskuddet ydes til dækning af de gene-relle udgifter til integration – f.eks. udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgiv-ning, udgifter i forbindelse med indkvartering m.v. – og skal set under ét for kommunen ogsådække de udgifter til introduktionsydelse, der ikke refunderes af staten.Grundtilskuddet foreslås ikke ydet til kommunerne for den nye persongruppe under loven udfra den betragtning, at der er tale om en ressourcestærk persongruppe, som først og frem-mest er selvforsørgede og ikke modtager en forsørgelsesydelse fra det offentlige, og for detandet må forventes at have et meget begrænset behov for særlig støtte fra kommunen. Deter således ministeriets opfattelse, at kommunerne ikke vil blive påført flere generelle udgiftertil integration som følge af udvidelsen af integrationslovens målgruppe.Resultattilskuddene skal øge kommunernes tilskyndelse til at tilbyde et effektivt introdukti-onsprogram, som vil hjælpe udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet til at komme ibeskæftigelse og/eller uddannelse og bestå en danskprøve. Formålet er således at givekommunerne en ekstra belønning for at yde en effektiv indsats overfor de nyankomne ud-lændinge, som kan have langt til arbejdsmarkedet ved ankomsten til kommunen. Den nyepersongruppe består derimod hovedsagelig af ressourcestærke personer, som allerede haret job ved ankomsten til kommunen eller har fået opholdstilladelse i forbindelse med et stu-die, og ministeriet mener derfor ikke, at indførelse af resultattilskud til kommunerne for dennye gruppe vil være hensigtsmæssig. Resultattilskuddene er i øvrigt omfattet af den kommu-nale budgetgaranti.2.3. Integrationsprogram og introduktionsforløbAOF Danmark finder det ikke tilfredsstillende, at man fastholder treårsgrænsen for danskud-dannelsestilbuddet, da mange arbejdstagere, som er i beskæftigelse, ikke kan nå at gen-nemføre deres danskuddannelse på tre år.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den gældende treårsfrist efter ministeriets op-fattelse sender et klart signal om, at udlændinge hurtigst muligt skal lære dansk. Det gæl-dende danskuddannelsestilbud er tilrettelagt således, at det sikres, at den enkelte kursistkan gennemføre uddannelsen inden for den treårige frist, herunder også i tilfælde, hvor kur-sisten er i beskæftigelse. Dertil kommer, at undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt medhensyn til tid, sted og indhold for bl.a. at sikre, at udlændinge også kan følge danskuddan-nelse uden for arbejdstiden. Uddannelsestilbuddet skal forlænges ud over den treårige peri-ode, hvis udlændingen på grund af sygdom, barsel eller fuldtidsarbejde i en periode har væ-ret afskåret fra at følge danskuddannelsen. Herudover har kommunerne altid mulighed for atbeslutte, at det treårige uddannelsestilbud forlænges i de tilfælde, hvor udlændingen ikke hargennemført uddannelsen inden for den treårige frist. Det beror fuldt ud på den enkelte kom-munalbestyrelses egen beslutning, om tilbuddet skal forlænges, og der gælder ikke nogensærlige krav til kommunalbestyrelsens vurdering af, om der skal tilbydes et længere dansk-uddannelsestilbud.

2.3.1. Tidspunktet for påbegyndelse af danskuddannelseKL foreslår, at integrationslovens § 21, stk. 1, bringes i overensstemmelse med danskud-dannelseslovens § 5, hvorefter danskuddannelse skal kunne påbegyndes inden for en må-ned.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af den foreslåede § 21, stk. 1, iintegrationsloven, at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaretfor en udlænding omfattet af § 16 skal henvise den pågældende til danskuddannelse i hen-hold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det fremgår af danskuddannel-seslovens § 5, stk. 1, at for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskud-dannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for den pågældende. Den foreslåede § 21, stk. 1, i integrationsloven svarer til dengældende retstilstand. Integrationslovens § 21, stk. 1, regulerer kommunalbestyrelsens for-pligtelse til at henvise den pågældende til danskuddannelse. Dette kan f.eks. foregå på etprivat sprogcenter. Danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, fastsætter, hvornår sprogcentret harpligt til at stille danskuddannelsestilbuddet til rådighed. Der er derfor ikke efter Integrations-ministeriets opfattelse behov for at ændre integrationslovens § 21, stk. 1.2.4. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historieAOF Danmark hilser kursus i samfundsforhold m.v. velkommen.Integrationsministerieter enigt heri.LO anfører, at elementer i lovforslaget som det nye kursus i danske samfundsforhold ogdansk kultur og historie bl.a. sammen med medborgerskabsprøven kan bidrage til en styr-kelse af viften af redskaber, der står til rådighed for kommunernes modtagelse, integrationog fastholdelse af udlændinge.Integrationsministerieter enigt heri.KL påpeger, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie ifølge lovbe-mærkningerne til § 1, nr. 14, skal ses i sammenhæng med den medborgerskabsprøve, somsamtidig foreslås indført, og som er relevant for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-delse efter det foreslåede pointsystem, jf. lovforslag nr. L 188 om ændring af udlændingelo-ven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, re-form af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelserved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efterindrejse her i landet og opsættende virkning, m.v.). KL påpeger endvidere, at kurset ikke til-bydes udlændinge, der har fået opholdstilladelse før 1. august 2010, uanset at disse udlæn-dinge omfattes af det nye pointsystem. På denne baggrund foreslår KL, at kurset skal kunnegives til udlændinge som et frivilligt tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 5, uanset om denenkelte udlænding har fået opholdstilladelse før den 1. august 2010.

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kul-tur og historie har til formål at give nyankomne udlændinge et grundlæggende kendskab tildanske samfundsforhold m.v. Kurset skal endvidere ses i sammenhæng med medborger-skabsprøven. Medborgerskabsprøven vil dog blive udarbejdet således, at det vil være muligtfor en udlænding – uanset om udlændingen har deltaget i kurset – at forberede sig til oggennemføre prøven. Der vil således blive udarbejdet særligt læremateriale (pensum) til brugfor udlændingens forberedelse til prøven.KL anfører, at kurset afløser et stort set tilsvarende tilbud, der i dag gives efter danskuddan-nelsesloven. Hvis man tager udgangspunkt i de økonomiske beregninger, som Integrations-ministeriet har spillet ud med, er der efter KL’s opfattelse imidlertid ikke tale om en udvidelse,men om en indskrænkning. Integrationsministeriet forudsætter således, at kommunerne skaltilbyde kurset med ca. 30 deltagere, 1 lærer og 1 tolk. Når man tager udlændingegruppensmangfoldighed i betragtning, bl.a. sprogligt, er det efter KL’s opfattelse ikke realistisk at gen-nemføre med et ordentligt udbytte inden for en sådan ramme.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der for så vidt angår de konkrete forudsætnin-ger, der ligger bag skønnet for de økonomiske konsekvenser, henvises til de DUT-forhandlinger herom, som er påbegyndt ved fremsendelse af ministeriets DUT-notat af 26.marts 2010.2.5. Bedre modtagelse i lokalsamfundet (”værtsordning”)Rådet for Etniske Minoriteter finder det særdeles positivt, at lovforslaget giver mulighed for atoprette værtsordninger med støtte til integrationsfremmende aktiviteter båret af civilsamfun-det. I den sammenhæng opfordrer Rådet for Etniske Minoriteter til, at det tilføjes, at integra-tionsråd med fordel kan involveres i disse værtsordninger. Rådet henviser til, at medlemmerfra Odsherred integrationsråd i flere år har fungeret som værter for nytilkomne flygtninge –gode erfaringer herfra kan evt. spredes igennem Integrationsministeriets Integrationsservice-enhed og Rådet for Etniske Minoriteter i samarbejde med Odsherred integrationsråd.Integrationsministerieter enigt heri og finder det positivt, hvis kommunerne i forbindelse medetablering af værtsordninger også udnytter den ressource, der ligger i de lokale integrations-råds særlige erfaring og ekspertise.KL har påpeget, at det af lovbemærkningerne under økonomiske og administrative konse-kvenser fremgår, at værtsordningen ikke skønnes at medføre økonomiske konsekvenser fordet offentlige. KL er ikke enig heri og forudsætter, at kommunerne modtager økonomiskkompensation for de i § 5 a afholdte udgifter.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der for så vidt angår de konkrete forudsætnin-ger, der ligger bag skønnet for de økonomiske konsekvenser, henvises til de DUT-forhandlinger herom, som er påbegyndt ved fremsendelse af ministeriets DUT-notat af 26.marts 2010.

2.6. Beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede m.v.AOF Danmark finder det positivt, at det er blevet lovpligtigt med tilbud til medfølgende ægte-fælle, da der gennem mange år har været et behov for at kunne give et beskæftigelses-fremmende tilbud til medfølgende ægtefælle.KL ser positivt på, at ægtefælleforsørgede får ret til beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de øn-sker det, så vejen ind til det danske arbejdsmarked kan lettes. Det er både en god idé i for-hold til nyankomne medfølgende ægtefæller, og det er en god idé i forhold til de ægtefælle-forsørgede, der har været i landet i en længere årrække, men er uden kontakt med arbejds-markedet. En øget indsats vil kunne bidrage både til et øget arbejdsudbud og til en bedre in-tegration for den enkelte.Rådet for Etniske Minoriteter finder det positivt, at lovforslaget indeholder et mål om, at derskal foretages en opsøgende indsats over for ægtefælleforsørgede nyankomne udlændingemed henblik på at fremme disses tilknytning til arbejdsmarkedet. I gruppen findes et stort an-tal kvinder uden tilknytning til arbejdsmarkedet, der, efter rådets vurdering, har et stort poten-tiale for at opnå et styrket medborgerskab i Danmark såfremt dette understøttes på relevantvis. Rådet henviser i den sammenhæng til, at Høje-Taastrup kommune i 2009 har iværksaten særlig indsats for at styrke ægtefælleforsørgedes tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorforder muligvis kan ubredes gode erfaringer herfra f.eks. igennem Integrationsministeriets Inte-grationsserviceenhed.Integrationsministerietkan tilslutte sig de anførte bemærkninger.2.7. Vejlederfunktion for arbejdskraftindvandrereAOF Danmark finder det positivt, at virksomheder kan få støtte til at tilbyde en vejlederfunkti-on.Integrationsministerietkan tilslutte sig dette.KL finder, at det bør præciseres, om vejlederfunktionen efter § 24 g træder i stedet for enmentorordning, som kan tilbydes udlændinge, der modtager tilbud efter § 23, stk. 5.Integrationsministerietskal hertil bemærke, den foreslåede bestemmelse i § 24 g om en vej-lederfunktion ikke træder i stedet for den gældende mentorordning i § 23 d, som også omfat-ter udlændinge, der får tilbud efter § 23, stk. 5, herunder i medfør af henvisningen i den fore-slåede bestemmelse i § 24 f.2.8. Etablering af medborgerskabsprøveAOF Danmark hilser medborgerskabsprøven velkommen.LO anfører, at elementer i lovforslaget som det nye kursus i danske samfundsforhold ogdansk kultur og historie bl.a. sammen med medborgerskabsprøven kan bidrage til en styr-Side 8

kelse af viften af redskaber, der står til rådighed for kommunernes modtagelse, integrationog fastholdelse af udlændinge.Integrationsministerietkan tilslutte sig de anførte bemærkninger.2.9. Vejledning om betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseKL konstaterer, at kommunerne fortsat skal vejlede den enkelte udlænding om betingelsernefor at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at dette ikke alene skal ske, når der eftermodtagelse af nye udlændinge udarbejdes en integrationskontrakt, men også ved opfølgningpå kontrakten, hvis der er behov for vejledning. Det er efter KL’s opfattelse en klar forudsæt-ning for varetagelse af denne vigtige vejledningsopgave, at Integrationsministeriet snarestudarbejder vejledningsmateriale målrettet de udenlandske borgere. KL finder endvidere, atdet er vigtigt, at ministeriet udsender udførlig information om de nye regler målrettet kommu-nernes medarbejdere.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at pointsystemet er endeligt og – for atgøre det let og overskueligt for den enkelte at se, hvordan pointene opnås og administratio-nen så smidig som mulig – fastsat ud fra objektivt konstaterbare krav.Integrationsministeriet vil foranledige, at der vejledes om de nye regler på udlændingemyn-dighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk,ligesom udlændingemyndighederne naturlig-vis vil svare på spørgsmål fra KL og kommunerne om de nye regler.2.10. Bortfald af bestemmelser om udtalelse og status ved ansøgning om tidsube-grænset opholdstilladelseKL anfører, at der i tilknytning til ophævelsen af integrationslovens § 52 savnes forslag omændring af integrationslovens § 18 a, hvorefter der ved udløb af en udlændings introdukti-onsperiode skal udarbejdes en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogram-met. KL påpeger, at denne status først og fremmest har til formål at danne grundlag forkommunens udtalelse efter integrationslovens § 52, og at reglerne om status med ophævel-sen af integrationslovens § 52 også må bortfalde eller justeres.Integrationsministerietbemærker hertil, at ministeriet efter lovforslagets udsendelse i høring,men inden dets fremsættelse for Folketinget er blevet opmærksom på, at integrationslovens§ 18 a bør ophæves som konsekvens af ophævelsen af integrationslovens § 52. Lovforsla-get indeholder derfor forslag om ophævelse af integrationslovens § 18 a, jf. lovforslagets § 1,nr. 10.KL anfører endvidere, at bestemmelsen om udarbejdelse af status i § 31 a i lov om en aktivbeskæftigelsespolitik bør ophæves. Efter denne bestemmelse skal kommunen, når udlæn-dingen ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, afgive en status for udlændingens del-tagelse i beskæftigelsesrettede tilbud efter beskæftigelsesloven. Med det nye pointsystem,som foreslås indført ved lovforslag nr. L 188 om ændring af udlændingeloven (Skærpedeudvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne omSide 9

tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbej-de, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her ilandet og opsættende virkning, m.v.), er denne bestemmelse om status overflødig.Integrationsministerieter enigt heri og vil drage omsorg for, at der fremsættes ændringsfor-slag om ophævelse af§ 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.2.11. Ændringer af danskuddannelseslovenForeningen af Ledere ved Danskuddannelser støtter de foreslåede ændringer af danskud-dannelsesloven, der har til formål at forenkle nogle af de administrative regler og procedurer.2.12. Ændring af reglerne for tredjelandsborgeres valgret og valgbarhed til kommuna-le og regionale valgKL anfører, at lovforslaget på den ene side ønsker at bidrage til, at udlændinge bliver aktivemedborgere i det danske samfund. Ud over at deltage i et integrationsprogram i op til 3 årskal de også optjene point for at få tidsubegrænset opholdstilladelse ved f.eks. at være med-lem af en skolebestyrelse, bestyrelse for en almen boligorganisation, et integrationsråd elleret ældreråd. På den anden side får en udlænding efter lovforslaget først valgret og valgbar-hed til kommunale og regionale valg efter 4 år (mod 3 i dag). Mulighederne for at indgå i enaf de helt grundlæggende demokratiske handlinger, som et valg nu engang er i vores sam-fund, forringes. KL undrer sig i høj grad over et lovforslag, der opererer med så modsæt-ningsfyldte forslag.LO finder, at udskydelsen af den kommunale og regionale valgret og valgbarhed til efter 4års uafbrudt fast bopæl her i landet sender et forkert signal til ikke-nordiske/ikke-EU-udlændinge, der efter bedste lyst, evne og vilje søger at integrere sig i fællesskabet.Rådet for Etniske Minoriteter anfører, at regeringens i forbindelse med lovforslaget udtrykkeret grundlæggende ønske om at styrke medborgerskab iblandt udlændinge i Danmark. Kon-kret står der, at lovens formål blandt andet skal være at ”[…]bidrage til, at nyankomne ud-lændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politi-ske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv”. Rådet stiller sig i densammenhæng undrende overfor, at nærværende lovforslag vil begrænse herboende udlæn-dinges mulighed for at stemme og stille op til kommunal- og regionalvalg. Rådet for EtniskeMinoriteter har i forbindelse med det netop overståede kommunal- og regionalvalg iværksaten indsats for, at flest mulige deltog aktivt i demokratiet. Rådet finder, at regeringen medændringen sender et forkert signal til skade for den demokratiske integration. På papiret be-tyder det umiddelbart ikke meget, om herboende udlændinge kan stemme efter at have op-holdt sig i landet i 3 eller 4 år, men signalet er særdeles uhensigtsmæssigt - ikke mindst nårdet ledsages af udtalelser om, at regeringens støtteparti helst ser, at herboende udlændingeslet ikke skal have stemmeret til kommunal- og regionalvalg i Danmark. Dette bidrager ikketil medborgerskab, tværtimod.

Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at forslaget udmønter et punkt i regerin-gens aftale af 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti om nye regler for at få permanent op-holdstilladelse og om serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken. Det foreslåsher, at indvandrere, som er velintegrerede, som kan tale dansk og har forståelse for det dan-ske samfund, som bidrager til det danske samfund, og som ikke har ligget det danske sam-fund til last eller begået kriminalitet, fremover allerede kan få opholdstilladelse efter fire årslovligt ophold i Danmark. Med forslaget sikres det således, at tredjelandsstatsborgere ikkekan opnå kommunal og regional valgret, førend de tidligst efter de foreslåede regler kan op-nå tidsubegrænset opholdstilladelse.2.13. Øvrige bemærkninger, som ikke direkte vedrører lovforslaget2.13.1. Indførelse af sektoransvar i danskuddannelseslovenDet Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede gør opmærksompå, at en undersøgelse offentliggjort i en årsrapport fra 2007 fra Center for Ligebehandlingaf Handicappede viste, at mange flygtninge og indvandrere med en funktionsnedsættelseikke får den fornødne kompensation i løbet af danskuddannelsen – enten i form af hjælpe-midler, særlig tilrettelagt undervisning eller specialundervisning. Det Centrale Handicaprådnævner endvidere, at Centret for Ligebehandling af Handicappede i årsrapporten bl.a. anbe-falede, at der indføres et klart sektoransvar på området, således at kursister får adgang tilspecialpædagogisk støtte i henhold til danskuddannelsesloven og at voksne udlændinge sik-res en formel klageadgang i forbindelse med indplaceringen på danskuddannelsen og vedansøgning om støtte i forbindelse med undervisningen. Endelig bemærker Det CentraleHandicapråd, at integrationsministeren i et svar på spørgsmål 9 af 14. april 2008 stillet afIndfødsretsudvalget har svaret, at hun ville overveje de rejste spørgsmål ved en kommendeændring af lovgivningen.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at spørgsmålet ikke har nogen direkte sammen-hæng med det fremsatte lovforslag, og kan i øvrigt henvise til, at spørgsmålet vil blive vurde-ret i forbindelse med kommende lovforslag på området.