1. ÆndringsforslagDer er stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget. Integrationsministeren har stillet ændringsforslagnr. 1-11 og 13. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stilletændringsforslag nr. 12 og 14.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1. behandling den 19. april 2010. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspoli-tik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministerensendte den 24. marts 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 109. Den 15. april 2010sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 18. maj2010 sendte integrationsministeren et supplerende høringssvar fra Institut for Menneskerettighedertil udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra SOS modRacisme. Integrationsministeren har kommenteret den skriftlige henvendelse over for udvalget.DeputationerEndvidere har Bedsteforældre for Asyl og DRC mundtligt over for udvalget redegjort for deresholdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 11 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf integra-tionsministeren har besvaret spørgsmål 1-8. Udvalget forventer, at de øvrige spørgsmål besvaresinden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af ministeren stil-lede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af S og SF stillede ændringsforslag.Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser udlændingeaftalen af 15.marts 2010, som ligger til grund for lovforslagene L187 og L188, som en videreførelse og en vide-reudvikling af den faste og fair udlændingepolitik, som siden 2001 har været og fortsat er en af depolitiske hjørnesten for regeringen. Efter V og KF’s opfattelse er det den politik, der har medført, atindvandringen til Danmark er ændret markant: Før 2001 kom mange udlændinge til Danmark for atsøge om asyl og familiesammenføring, og i dag kommer et stigende antal udlændinge til Danmarkfor at arbejde eller uddanne sig og bidrage aktivt og positivt til det danske samfund. Samtidig harfokus for V og KF været på at få så mange nydanske i beskæftigelse som muligt, og siden 2001 erover 55.000 flere med indvandrerbaggrund kommer i arbejde.V og KF noterer sig, at de markante ændringer af indvandringsmønstret kræver et tilsvarende ser-vicetjek af lovgivningen. Efter V og KF’s opfattelse indeholder lovforslagene en fornuftig balancemellem stramninger over for dem, der ikke integrerer sig, og lempelser for dem, der aktivt bidragertil egen integration.V og KF er tilfredse med, at formålsparagraffen i integrationsloven ændres. Med ændringen un-derstreges forventningen om at, at enhver, der har ophold i Danmark, opnår kendskab til dansk kul-tur, bidrager til samfundet og tilskyndes til at blive integreret i det danske samfund.V og KF ser lovforslagene L187 og L188 og den bagvedliggende politiske aftale som udtryk foren intelligent udlændingepolitik – en offensiv linje for dem, der vil, men også en konsekvent linjeover for dem, der modarbejder integrationen og samfundet, f.eks. ved at begå kriminalitet. Lovfors-lagene er udtryk for et mere differentieret syn på udlændinge. De udlændinge, der viser vilje til in-tegration og samfundsnytte, hjælpes til hurtigere integration og belønnes, mens der strammes opover for de udlændinge, der vender integrationen ryggen og udviser samfundsforagt. Dermed bliverdet personlige ansvar for egen integration omdrejningspunktet for at få permanent opholdstilladelseV og KF er af den opfattelse, at udvidelsen af integrationslovens formålsparagraf til at omfatte al-le udlændinge i Danmark, det øgede fokus på den værdimæssige og demokratiske integration samtde nye integrationsmæssige tilbud, som lovforslaget medfører, vil resultere i hurtigere og mere ef-fektiv integration.Udlændinge bør ifølge V og KF være en berigelse for Danmark, og vi har brug for at tiltrækkekvalificeret indvandring, hvis vi fortsat vil stå stærkt i fremtiden. Med den nye udlændingepolitikrejser regeringen flere klare forventninger og stiller konsekvente krav til de udlændinge, der kom-mer til Danmark. Det er V og KF’s klare forventning, at ændringerne vil sætte yderligere turbo påintegrationen i Danmark.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med den udlændingeaftale af 15. marts2010, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, og som ligger til grund for lovforslageneL 187 og L 188. DF er af den opfattelse, at aftalen strammer op på en række væsentlige områder.DF påpeger, at der er integrationsproblemer og integrationsudfordringer i samfundet, og at disseudfordringer skal løses lokalt af kommunerne, af frivillige, af Folketingets partier og i høj grad afindvandrerne og efterkommerne selv. Problemerne omfatter eksempelvis bandekriminaliteten, en altfor høj kriminalitetsrate blandt ikke-vestlige indvandrere, en alt for høj arbejdsløshed blandt visseindvandrergrupper m.m. Der er dog løbende taget en række initiativer for at løse problemerne, ogdet er ifølge DF væsentligt at påpege, at 55.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande siden 2001 er kommet i arbejde, og beskæftigelsesfrekvensen blandt denne gruppe er dermedsteget. Blandt indvandrerkvinder er beskæftigelsen ligeledes steget. Der er stadigvæk et stort efter-

slæb, men der er også tendenser, der er gået og går i den rigtige retning. Det skal samfundet ifølgeDF bygge videre på, og DF ønsker at finde tidssvarende løsninger på de integrationsmæssige udfor-dringer.Der er et element i lovforslaget, som går på, at herboende udlændinge fra tredjelande først opnårkommunal og regional valgret efter 4 års ophold. DF havde gerne set, at de regler, der gælder vedfolketingsvalg, hvor man for at kunne stemme ved folketingsvalg skal være dansk statsborger, ogsåblev overført til andre områder, således at man for at kunne stemme til kommunalvalg og til regio-nalvalg skulle være dansk statsborger. De i lovforslaget beskrevne ændringer af reglerne for tredje-landsstatsborgeres muligheder for opnåelse af valgret er dog – set med DF’s øjne – et skridt i denrigtige retning.Det er vigtigt for DF at understrege, at indvandrere selv har et stort ansvar for deres egen og deresfamilies integration i Danmark. Det er ligeledes vigtigt for DF at understrege, at integration ogsåindebærer, at den enkelte indvandrer tager dansk kultur, danske normer og værdier til sig og gør dettil sine egne værdier. Kun på den måde kan samfundet med succes bekæmpe parallelsamfund. Deter DF’s opfattelse, at der i langt højere grad skal stilles krav til udlændinge i Danmark. Udlændin-geaftalen af 15. marts 2010 og nærværende lovforslag imødekommer dette ønske fra DF.Indvandringen har siden 2001 ændret sig markant, og der kommer i dag andre slags udlændinge tilDanmark end tidligere: Udlændinge, som efter DF’s mening i højere grad bidrager til samfundetfrem for at lægge samfundet til last. Der er ifølge DF selvsagt et løbende behov for at følge effek-terne af udlændingepolitikken. Indvandringen via asylsystemet og via familiesammenføringsregler-ne er faldet, og dette har med DF’s øjne uden tvivl været et væsentligt bidrag til at rette op på tidli-gere tiders uansvarlige politik på området.DF mener dog, at der fortsat er et behov for at stramme og fastholde fokus på udlændingepolitik-ken, og DF vil – også efter vedtagelse af nærværende lovforslag – fortsætte med at videreudvikleudlændingepolitikken, således at sammenhængskraften i samfundet styrkes. DF henviser i øvrigt tilDF’s ordførertale ved 1. behandling af lovforslaget samt til udlændingeaftalen af 15. marts 2010,som er optrykt som bilag 2 til betænkningen.Etmindretali udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af mindretallet og deaf ministeren under nr. 1-11 stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder der positivt, at dermed lovforslaget sker en udvidelse af personkredsen, som er omfattet af integrationsloven. S og SFstøtter lovforslagets intentioner og ser meget positivt på, at lovforslaget vil tilpasse lovgivningen, såder tages hensyn til en bredere gruppe af udlændinge i Danmark.Dog vender S og SF sig stærkt imod at indskrænke den kommunale og regionale valgret for visseudlændinge, så de først kan stemme efter 4 år i Danmark frem for de nuværende 3 år. S og SF anserdette som et tilbageslag for integrationen og som et tiltag, der er i direkte modstrid med intentionenom at gøre det lettere at engagere sig i det danske samfund. S og SF mener, at argumenterne forforslaget om at ændre reglerne for tredjelandsstatsborgeres mulighed for at opnå kommunal og re-gional valgret er søgte, og partierne mener, at de foreslåede ændringer vedrørende valgretten senderet helt misvisende signal til de udlændinge i Danmark, der gerne vil deltage i og forpligte sig pådemokrati og samfundsdebat.Når der kan skaffes et flertal for det i Folketinget, vil S og SF stille forslag om at ændre reglernesåledes, at tredjelands statsborgere igen kan opnå kommunal og regional valgret efter tre år. Meddisse bemærkninger støtter S og SF dog resten af lovforslaget.

Etandet mindretali udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandlin-gen. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af ministeren stillede ændringsforslag, menvil stemme for de af S og SF stillede ændringsforslag.Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at der er nogle godeforslag i lovforslaget, som f.eks. kommunernes pligt til at give personer, der forsørges af deres æg-tefælle, beskæftigelsesrettede tilbud som en målrettet hjælp til at opnå beskæftigelse. Dette har RVforeslået i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om satspuljemidler til inte-gration. Men der er ifølge RV og EL også afgørende negative forslag i lovforslaget, hvor det største,inkonsekvente forslag er at hæve antallet af år, som borgere, der ikke kommer fra de nordiske landeeller fra de andre medlemsstater i EU, skal have været i Danmark, fra 3 år til 4 år, før de opnår valg-ret og valgbarhed til kommunal- og regionalvalg. Den demokratiske valghandling er ifølge RV ogEL udtryk for deltagelse i fællesskabet på lige fod. Med denne ændring af reglerne for opnåelse afvalgret sker der med RV og EL’s øjne en åbenlys forskelsbehandling af borgere fra udvalgte landeog borgere fra tredjelande. Det er ifølge RV og EL dybt beklageligt.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Afintegrationsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af RV og EL):1)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:»01.§ 5, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helteller delvis at forestå opgaver vedrørende integrationsprogrammer for flygtninge og familiesam-menførte udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling afintroduktionsydelse, jf. kapitel 5, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordningheraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.««[Konsekvensrettelse]2)Efter nr. 11 indsættes som nye numre:»02.I§ 19, stk. 4, 3. pkt.,ændres »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«.03.I§ 19, stk. 8, 2. pkt.,ændres »§ 16, stk. 5« til: »§ 16, stk. 6«, og »§ 16, stk. 2 eller 7« ændres til:»§ 16, stk. 2, 3 eller 8«.«[Konsekvensrettelser]3)I det undernr. 18foreslåedekapitel 7 aændres i den indledende tekst »§ 41« til: »§ 41 a«, ogden foreslåede paragraf betegnes § 41 b.

[Teknisk rettelse]4)I det undernr. 21foreslåede§ 45, stk. 6,affattes1. pkt.således:»Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. afkommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse,jf. § 24 d, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e, tilbud efter § 24 fog støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24 g.«[Konsekvensrettelse]5)Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:»04.I§ 47, stk. 1,ændres »§ 45, stk. 4-7« til: »§ 45, stk. 4-8«.«[Konsekvensrettelse]6)Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:»05.I§ 51 b, stk. 1,ændres »§ 16, stk. 5« til: »§ 16, stk. 6«.«[Konsekvensrettelse]7)Nr. 25affattes således:»25.§ 51 b, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation endvi-dere uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, jf. § 19,stk. 1, og kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danskesamfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.««[Teknisk rettelse]8)Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:»06.§ 53, stk. 5,ophæves.Stk. 6 bliver herefter stk. 5.«[Konsekvensrettelse]9)Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer:»07.I§ 57ændres »§§ 54-56« til: »§ 2, stk. 2-4«.«[Konsekvensrettelse]Til § 210)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.§ 16 b, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Uanset stk. 1 er udlændinge, der er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, ikke be-rettiget til at modtage tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.««

[Konsekvensrettelse]Til § 411)Efter nr. 1 indsættes som nye numre:»01.§ 31 a, stk. 3,ophæves.Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.02.I§ 31 a, stk. 7,der bliver stk. 6, udgår »status og«.«[Konsekvensrettelser]Afet mindretal(S og SF), tiltrådt af RV og EL:Til § 612)Paragraffen udgår.[Den foreslåede ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres kommunale og regionale valgretog valgbarhed udgår]Til § 7Afintegrationsministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF og KF):13)Paragraffen affattes således:»§ 7Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens § 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 15. juni 2010.Stk. 3.Denne lovs § 1, nr. 1, 4 og 8, og integrationslovens § 2, stk. 1, § 4, stk. 1 og 4, § 5, stk. 2, §16, § 19, stk. 4, 2. og 3. pkt., § 19, stk. 8, 2. pkt., § 22, §§ 24 c-24 g, § 45, stk. 4, 1. pkt., § 45, stk. 5,6 og 8, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 51 b, stk. 1, og § 57 som affattet, indsat eller ændret ved dennelovs § 1, nr. 3, 5, 6, 01, 9, 11, 02, 03, 14, 17, 19-21, 23, 04, 24, 05 og 07 finder ikke anvendelse forudlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge fin-der de hidtil gældende regler anvendelse.Stk. 4.Lovens § 6 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovensikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2013.«[Teknisk rettelse]Af etmindretal(S og SF), tiltrådt af RV og EL:14)Stk. 12udgår.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

BemærkningerTil nr. 1Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter bestemmelsen iintegrationslovens § 3 ophæves, hvorfor der ikke skal henvises dertil. Der er endvidere tale om enkonsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 17.Til nr. 2Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 3Der er tale om en rettelse af teknisk karakter.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i § 24 g, jf. lov-forslagets § 1, nr. 17.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 21.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 7Der er tale om en rettelse af teknisk karakter.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 26.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 10Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 3. Ændringsforslaget hartil hensigt at sikre, at det som hidtil alene er flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. denforeslåede bestemmelse i integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, der ikke er berettiget til at modtagetilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Til nr. 11Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den ændring af reglerne om meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse, der foreslås indført med § 1, nr. 7, i lovforslag nr. L 188, og som

overflødiggør udarbejdelse af en status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelses-rettede aktiviteter efter integrationskontrakten.Til nr. 12 og 14I lovforslaget foreslås det, at tredjelandsstatsborgere for at få valgret til kommunale og regionalevalg fremover uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.Kravet for at opnå valgret har hidtil været, at tredjelandsstatsborgere skal have haft fast bopæl i ri-get i de sidste 3 år forud for valgdagen, hvilket forslagsstillerne ønsker at fastholde.Til nr. 13Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Særlig med hensyn til den foreslåede bestemmelse i§ 20, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, bemærkes det, at det i sagens natur kun er den foreslåedebestemmelses sidste led, der vil få praktisk relevans for udlændinge, som har fået udarbejdet en in-tegrationskontrakt inden lovens ikrafttræden.

Karsten Lauritzen (V) Karen Jespersen (V)fmd.Eyvind Vesselbo (V) Troels Christensen (V)Peter Skaarup (DF) Martin Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF)Naser Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S)Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag (SF)nfmd.Anne Baastrup (SF)Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 187Bilagsnr.123456789Spm.nr.1TitelBilaget er taget tilbageHøringssvar og høringsnotat, fra integrationsministerenHenvendelse af 16/4-10 fra SOS mod Racisme.Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar på L 187, fra integrationsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetÆndringsforslag, fra integrationsministeren1. udkast til betænkningSupplerende høringssvar, fra integrationsministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 187TitelSpm. om, på hvilken baggrund ministeren har udvalgt de organisatio-ner, der er blevet bedt om at aflevere høringssvar til L 187, L188 og L189, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er korrekt, at lovforslagene L 187, L 188, L 189 ikkeindeholder bestemmelser om oprettelse af såkaldte modtagerfaciliteteri Nordirak og Afghanistan, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for begrundelsen for den hurtigebehandling af L 187, L188 og L 189, herunder den korte høringsfrist,til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af d. 16/4-10 fra SOS mod Ra-cisme, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, ministeren vil redegøre for baggrunden for, at lovforslagets§ 6 om den kommunale valgret er medtaget i en samlet pakke, derellers omhandler ændringer i integrationsloven, til integrationsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorvidt udlændinge, der som følge af, at de har modtagetopholdstilladelse før den 1. august 2010, ikke modtager kurset i dan-ske samfundsforhold, vil have sværere ved at bestå medborgerskabs-prøven end udlændinge, der modtager undervisning, til integrations-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil be- eller afkræfte, at ministeriets udgangs-punkt i DUT-forhandlingerne er, at der ikke skal gives kompensationtil kommunerne for udgifter afholdt i forbindelse med værtsfamilie-ordningen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorvidt udlændinge, som på grund af alder eller andreuforskyldte forhindringer har svært ved at bestå danskuddannelses-prøven, vil få sværere ved at få tidsubegrænset ophold, når mulighe-den for at få »bevis for aktiv deltagelse« bortfalder, til integrations-

Bilag 2

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 15. marts 2010Aftalen er optrykt efter ønske fra DF.Nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og inte-grationspolitikkenRegeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om nye regler for at få permanent opholds-tilladelse i Danmark og om et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken.Formålet med aftalen er, at velintegrerede indvandrere hurtigere kan få permanent opholdstilladel-se i Danmark mod at kunne opfylde en række betingelser, der dels bygger på de nuværende regler,der på en række områder er blevet strammet, dels på en række nye regler.Det nye princip for at få permanent opholdstilladelse er, at indvandrere som er velintegrerede, kantale dansk og har forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund og som ikke har liggetdet danske samfund til last eller begået kriminalitet, kan erhverve en permanent opholdstilladelsehurtigere end i dag. Når indvandreren opfylder alle krav til at få permanent opholdstilladelse, skalopholdstilladelsen kunne opnås efter 4 års ophold i Danmark.Formålet med de nye regler er også at stille klare og forståelige krav til indvandrerne og at forenk-le eksisterende regler og samtidigt rydde op i en række besværlige regler.Omvendt bliver det sværere for dårligt integrerede indvandrere at få permanent opholdstilladelse iDanmark, fordi betingelserne samlet set er strammet op. Nogle indvandrere vil formentlig aldrigkunne få permanent opholdstilladelse i Danmark.Det er vigtigt at understrege regeringens og Dansk Folkepartis holdning om, at indvandrere selvhar et stort ansvar for deres egen og familiens integration i Danmark. Det forudsætter en stor ogpositiv indsats af indvandrere selv, at blive vellykket integreret i det danske samfund.Siden 2001 har det danske samfund gennem en målrettet og konsekvent integrationspolitik under-støttet indvandreres mulighed for en vellykket integration i Danmark.Budskabet til de indvandrere, der gerne vil integreres i Danmark, er, at hvis man vil og viser viljetil at gøre en aktiv indsats og respekterer dansk kultur og demokratiske værdier, så kan man blive endel af det danske samfund og få permanent opholdstilladelse.Med aftalen styrkes integrationen yderligere, og det succesfulde samarbejde mellem regeringen ogDansk Folkeparti siden 2001 om en fast og fair udlændingepolitik, som har bragt indvandringen tilDanmark under kontrol, fortsætter.Det er vigtigt med en fast og klar politik, der gør op med politisk slendrian før 2001. Det er et fak-tum, at siden valget i 2001 har regeringen i et samarbejde med Dansk Folkeparti gennemført en fastog fair udlændingepolitik, der har bragt indvandringen til Danmark under kontrol.Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte er reduceret til under entredjedel af niveauet i 2001. Antallet af tilladelser til arbejde og studier er derimod mere end tredob-let siden 2001.Den faste og fair udlændingepolitik har gavnet integrationen, der er forbedret markant. Siden2001 er 55.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde, ogbeskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 pct. til 57 pct. Blandt kvinder er beskæftigelsen steget

med hele 80 pct. siden 2001. Samtidig føler flere indvandrere og efterkommere sig godt integreret idet danske samfund, der er bedre kontakt mellem danskere og indvandrere, og flere unge er kommeti gang med en uddannelse.Der er dog fortsat integrationsproblemer og udfordringer, som regeringen og Dansk Folkeparti ifællesskab ønsker at finde tidssvarende løsninger på.Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om yderligere at styrke de grundlæggende elementer iden nuværende politik. På den baggrund er der gennemført et serviceeftersyn af udlændinge- ogintegrationsloven.Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at videreføre en fast og fair udlændingepolitik medyderligere initiativer. Samtidig fremhæves det personlige ansvar for egen integration og medborger-skab.Udviklingen i EU-retten om fri bevægelighed, herunder kommende domme fra EU-domstolen, vilfortsat blive fulgt nøje med henblik på at fastholde Folketingets rolle.Fast og fair udlændingepolitikFølgende initiativer gennemføres med henblik på at videreføre en fast og fair udlændingepolitik:– Herboende udlændinge fra tredjelande opnår først kommunal og regional valgret efter 4 årsophold– Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få en opholdstilladelse inddraget i 10 år,uanset om den i mellemtiden er blevet permanent– Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en givenudrejsefrist– Opfølgning på kommunernes indsats og muligheder for at støtte udlændinge, der ønsker at repa-triere– Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenesnærområder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kaniværksættes yderligere konkrete initiativer bl.a. i form af modtagefacilliter i hjemlandet– Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landetOpstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist– Skærpede krav i familiesammenføringssager til, at familien kan forsørge sig selv– Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejserændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og af-ledt stramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelse– Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde– Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse– Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes regi-stre med henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrug– Reform af reglerne om permanent opholdstilladelse. For at fremhæve den enkelte udlændingspersonlige ansvar vil adgang til permanent opholdstilladelse fremover blive knyttet op på et po-intsystem, hvor udlændingens evne til at blive integreret i Danmark, f.eks. i form af arbejde,uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab belønnes, mens manglende vilje til integrationtrækker ned– Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold– Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelseaf den offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. no-vember 2009Integration og medborgerskab

Følgende initiativer gennemføres for at tilskynde til integration og medborgerskab og understregedet personlige ansvar:– Ændring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at en-hver, der har ophold i Danmark, opnår kendskab til dansk kultur, bidrager til samfundet, og forat tilskynde den enkelte til at blive integreret– Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at om-fatte udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier– Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, atogså EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet– Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie– Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges afderes ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks.virksomhedspraktik, ansættelsemed løntilskud eller kortere uddannelsesforløb– Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig ud-formning af integrationslovens ydelsesreglerNye initiativerHerboende udlændinge fra tredjelande opnår kommunal og regional valgret efter 4 års opholdDen enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab.Derfor skal herboende udlændinge bortset fra nordiske borgere og EU borgere fremover førstkunne opnå kommunal og regional valgret efter 4 års ophold.Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at indvandrere skal have opnået ind-fødsret for at opnå retten til at kunne stemme til kommunale valg, hvilket for partiet er en logiskfølge af at være velintegreret.Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få opholdstilladelse inddraget i 10 år,uanset om de i mellemtiden har opnået permanent opholdDet er uacceptabelt, at udlændinge, der er meddelt asyl i Danmark, rejser tilbage til deres hjem-land, når de over for de danske myndigheder har oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbage-venden til hjemlandet. Dette gælder også, hvis udlændingen har en permanent opholdstilladelse.Udgangspunktet skal være, at en flygtnings opholdstilladelse skal kunne inddrages i 10 år, hvis enflygtning tager tilbage til hjemlandet, og forholdene har ændret sig sådan, at den pågældende ikkerisikerer forfølgelse. Dette gælder også, selvom flygtningen har opnået permanent opholdstilladelse.Det vil fortsat være muligt for en flygtning at rejse tilbage til sit hjemland for dér at undersøge mu-lighederne for repatriering. Reglerne vil skulle administreres i overensstemmelse med Flygtninge-konventionens regler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.Inddragelsesmuligheder i forhold til meddelte asyltilladelserUdlændingeservice har tilkendegivet, at man vil være særligt opmærksom på løbende at vurdere,om der er grundlag for at søge en meddelt asyltilladelse inddraget på grund af væsentligt ændredeforhold i hjemlandene.Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige mø-der om udviklingen på udsendelsesområdet.Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en givenudrejsefristDet er ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere nægter at efterkomme de danske myndigheders af-gørelser og nægter at opfylde pligten til at udrejse.

På den baggrund er der enighed om, at afviste asylansøgere, som ikke vil følge en afgørelse omudrejse, skal gives indrejseforbud. Forslaget harmonerer med et direktiv vedtaget af EU, der forven-tes fremsat som lovforslag til efteråret. Det følger af direktivet, at en udlænding, herunder en afvistasylansøger, der opholder sig ulovligt i landet, gives indrejseforbud, hvis udlændingen ikke udrejserfrivilligt inden en fastsat udrejsefrist, eller hvis der i særlige tilfælde er fastsat en udrejsefrist tilstraks. Indrejseforbuddet vil blive meddelt for 2 år og i gentagelsestilfælde for 5 år og vil gælde forhele Schengen-området.Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at Danmark havde anvendt den canadi-ske model, hvor afviste asylansøgere, der ikke frivilligt udrejser, får et indrejseforbud for bestan-digt.Øget støtte til repatrieringRegeringen og Dansk Folkeparti har markant forstærket støtten til udlændinge, der ønsker at repa-triere og indgik den 12. november 2009 som led i finansloven for 2010 en aftale om en styrket repa-trieringsindsats, der blandt har til formål at styrke kommunernes indsats og muligheder for at støtteden enkelte udlænding, der ønsker at repatriere.For at sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder, er der udarbej-det vejledningsmateriale og en kort brochure med en hurtig introduktion om reglerne til de kommu-nale sagsbehandlere. Der udarbejdes endvidere informationsbrochure på 8-10 forskellige sprog tilherboende udlændinge. Brochuren sendes til relevante organisationer og samtlige kommuner, lige-som brochuren distribueres via indvandrerorganisationer m.v. Dertil kommer, at ministeriets udgå-ende konsulentenhed Integrationsservice vil understøtte kommunernes indsats. Udviklingen i antal-let af repatrierede udlændinge vil blive fulgt for dermed at sikre, at kommunerne er opmærksommepå de forbedrede støttemuligheder.Indsats i flygtninges nærområderSammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nær-områder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kan iværk-sættes yderligere konkrete initiativer.Danmark har haft gode erfaringer med konkrete indsatser, hvor den danske flygtninge- og asylpo-litik er tænkt sammen med tiltag i flygtninges nærområder. Danmark har således gennem nærområ-deindsatsen i Afghanistan bl.a. støttet reintegrationsindsatser og opbygningen af det afghanske in-denrigsministeriums identitetskontrolenhed med det formål at fremme frivillig tilbagevenden forafviste asylansøgere samt udsendelse af afviste asylansøgere. Og Danmark har støttet reintegrati-ons- og forsoningsaktiviteter for flygtninge og fordrevne i Kosovo samt ydet støtte til lokal psyko-social behandlingskapacitet af hjemvendte. En indsats, der har været medvirkende til, at antallet afafviste asylansøgere i udvisningsposition fra Kosovo er faldet markant i de senere år.På baggrund af de gode erfaringer og de opnåede resultater vil det blive undersøgt, om der eryderligere mulighed for generelt og i forhold til konkrete indsatser at samtænke den danske flygt-ninge- og asylpolitik med indsatsen i flygtninges nærområder.Modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige asylansøgereGennem den seneste tid har der været en kraftig stigning i antallet af uledsagede mindreårigeasylansøgere fra især Afghanistan.Regeringen og Dansk Folkeparti er bekymrede over denne udvikling og ønsker at undersøge allemuligheder for at håndtere udviklingen.

På baggrund af erfaringer fra de øvrige nordiske lande vil Danmark søge nærområdeindsatsen for-stærket gennem etablering af modtagefaciliteter i Afghanistan og Nordirak for uledsagede mindre-årige asylansøgere med det formål at sikre, at uledsagede mindreårige forsvarligt kan vende tilbagefra Danmark.Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige mø-der om udviklingen på udsendelsesområdet.Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landetDer har været flere sager i den senere tid, hvor afviste asylansøgere, som har nægtet at udrejse fri-villigt, har forsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved at indgive ubegrundede ansøgninger omopholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Det skal sikres, at reglerne om indgivelse af ansøg-ning om opholdstilladelse efter indrejse er indrettet således, at udlændinge, som har lovligt opholdog opfylder betingelserne for at få en opholdstilladelse, kan søge, mens udlændinge, som forsøger atmisbruge reglerne, afvises.Reglerne om adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen skal skærpes pånogle punkter.Det skal fremgå tydeligt af udlændingeloven, at ansøgning om opholdstilladelse skal indgives frahjemlandet. Her i landet kan som udgangspunkt ansøgninger indgives såfremt der er tale om lovligtophold. De nye regler skal modvirke, at udlændinge forsøger at forlænge deres ophold i Danmark,uden at der er grundlag herfor. De foreslåede skærpelser og præciseringer i udlændingeloven skalogså gælde for allerede meddelte opholdstilladelser, der ønskes forlænget. Det skal fremgå direkteaf loven, at hvis en udlænding ikke rettidigt søger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ud-lændingen ikke have lovligt ophold i Danmark, når tilladelsen udløber. På den måde understregesdet, at udlændinge selv har ansvaret for at overholde fristen.Opstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristReglerne om, i hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, skal strammes op. Det skal modvirke, at udlændinge ophol-der sig i Danmark under en sagsbehandling, der munder ud i en konstatering af, at betingelserne foropholdstilladelse ikke er opfyldt.Endvidere skal udlændinge, der kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold,ikke automatisk have ret til at opholde sig her i landet ved at klage.Skærpede krav i familiesammenføringssager til at familien kan forsørge sig selvAf hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i Danmark er det vigtigt, at familien såvidt muligt er selvforsørgende.I familiesammenføringssager må den herboende ægtefælle som udgangspunkt ikke have modtagetoffentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herunder starthjælp og kontanthjælp) eller integrati-onsloven i 3 år forud for meddelelse af familiesammenføring.Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejserændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og afledtstramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelseMed henblik på at imødegå at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser skal kommu-nerne allerede efter de gældende regler indberette sager til Udlændingeservice, hvor kommunen harkendskab til eller begrundet mistanke om, at dette sker. Indberetningen vil normalt forudsætte, atbarnet har været ude af landet i en periode på mere end 6 måneder og som følge heraf ikke har del-taget i skolegang eller andre aktiviteter, som ville være en naturlig del af barnets integration i Dan-

mark. Barnets fravær fra Danmark vil kunne medføre, at barnets opholdstilladelse bortfalder. Efteret sådant bortfald af opholdstilladelsen kan der kun gives opholdstilladelse igen til et barn under 15år, hvis hensynet til barnet taler derfor.Fremover forpligtes kommunerne til at indberette et barns fravær til Udlændingeservice ved mis-tanke om, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse, allerede efter 3 måneder. Bortfaldsreglerne skalsamtidig skærpes, således at barnets opholdstilladelse bortfalder allerede efter 3 måneder, hvis detkan lægges til grund, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse. Forslaget vil blive fulgt op af envejledning til kommunerne.Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejdeDer har i praksis været tilfælde, hvor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med det formålat studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der overstiger det tilladte, dvs. arbejdet ulovligt.Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en udlænding, der arbejder ulovligt, kan udvises.De tilfælde, der er set, har imidlertid vist et behov for at skærpe reglerne, således at det også fårkonsekvenser for opholdstilladelsen i tilfælde, hvor forholdet ikke resulterer i en frihedsstraf.En studieopholdstilladelse skal fremover også kunne inddrages i tilfælde, hvor en udenlandsk stu-derende er idømt eller har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er blevet tildelt en indenretlig ad-varsel for at arbejde ulovligt eller over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet ulovligt.Samtidig vil der blive arbejdet videre med at fastsætte ens regler for opgørelsen af studieaktivitetfor herved i videst muligt omfang at undgå misbrug af studieopholdstilladelser.Der vil fortsat være fokus på udlændingemyndighedernes kontrolindsats i forhold til udlændinge,der har opholdstilladelse med det formål at studere her i landet, og udlændingemyndighederne villøbende gennemføre kontroller på grundlag af indberetninger fra f.eks. politiet i forhold til ulovligtarbejde, på baggrund af stikprøver, almindelige kontroller af, om vilkårene for opholdstilladelseoverholdes, eller i forbindelse med fair-play aktioner.Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelseErfaringerne fra en række konkrete enkeltsager viser, at langtfra alle de lægelige oplysninger, somfremlægges i ansøgninger om humanitær opholdstilladelse, er lige velegnede til at udgøre oplys-ningsgrundlaget i disse sager. Det skyldes blandt andet, at ikke alle de nødvendige informationer,f.eks. om diagnose og behandlingsbehov, altid fremgår af de fremlagte erklæringer.Der er enighed om, at der er behov for at styrke og kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget. Samtidiger der behov for at iværksætte tiltag med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling, her-under i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Den pligt, der påhviler ansøger til at fremlæg-ge nødvendige oplysninger, vil derfor blive præciseret ved indførelse af en liste over de oplysnin-ger, der lmindeligvis er nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse af, om betingelsernefor helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes registremed henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrugDer er generelt behov for at styrke udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, atbetingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende overholdes. Dette gælder ikke mindst i lysetaf udviklingen i antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kan ikke med de nuværen-de kontrolmuligheder, herunder enkeltopslag i udvalgte registre i visse typer opholdssager og skrift-lige høringer af relevante aktører, gennemføres en tilstrækkelig effektiv kontrol.Der er derfor enighed om at indføre mulighed for, at Udlændingeservice i kontroløjemed kansamkøre oplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre, dvs. CPR, som hører under

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, BBR, som hører under Erhvervs- og Byggestyrelsen og ind-komstregisteret (eIndkomst), som hører under SKAT. Herved får udlændingemyndighederne et ef-fektivt redskab til at blive bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at en udlænding ikkeoverholder betingelserne for opholdstilladelsen.Reform af reglerne om permanent opholdstilladelseDer indføres et pointsystem, der tilskynder udlændinge til at blive integreret i Danmark, fx i formaf arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab. Permanent opholdstilladelse kan såle-des først opnås på det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt. Permanent opholdstilladelse vil såledesfremover være udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem konkreteresultater, og at man ikke gennem kriminalitet eller gæld til det offentlige har vendt ryggen til detdanske samfund.Permanent opholdstilladelse kan dog tidligst meddeles, når udlændingen har haft lovligt ophold iDanmark i mere end de sidste 4 år.Udlændingen skal i alt have 100 point for at opnå permanent opholdstilladelse.Der opnås 70 point ved at opfylde en række ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav omkendskab til det danske sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet afen vis grovhed. Er udlændingen idømt fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere udelukkes ud-lændingen fra permanent opholdstilladelse. Der skal som i dag være karensperioder for udlændinge,der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for eksempel udløser ubetin-get frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget frihedsstraf i 6 måneder ellermere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12 år.Derudover skal udlændingen opnå 30 point ved at have gjort en særlig indsats for egen integrationgennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse og ved at have udvist aktivtmedborgerskab gennem f.eks. beståelse af en medborgerskabsprøve, længerevarende medlemskabaf en skolebestyrelse, et højskoleophold eller arbejde som frivillig på børne- og ungeområdet eller ien almennyttig organisation, jf. bilag 1.Retten til kontanthjælpDet er vigtigt at understrege, at indvandrere i overensstemmelse med reglerne i aktivloven førsthar ret til fuld kontanthjælp, når indvandreren har boet lovligt i Danmark i 7 af de sidste 8 år, og harhaft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og6 måneder inden for de seneste 8 år. Begge betingelser skal være opfyldt for at overgå fra starthjælptil kontanthjælpÆndring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at enhver,der har ophold i Danmark, bidrager til samfundet, og for at tilskynde den enkelte til at blive inte-greretIntegrationsindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes eget ansvar for en vellykket integrati-on.Integrationsloven skal således sikre, at nyankomne udlændinge deltager i det danske samfundsliv ioverensstemmelse med samfundets grundlæggende normer og værdier, at de opnår kendskab tildisse værdier og dansk kultur, og at de er opmærksomme på, at en vellykket integration er en forud-sætning for tidsubegrænset opholdstilladelse.Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at omfat-te udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier

Udvidelsen af personkredsen skal ses på baggrund af det skift i indvandringsmønstret, som er sketsiden 2001, hvor antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldet, mens antallet af udenland-ske arbejdstagere er steget. Nogle af de udenlandske arbejdstagere er her i en kortere periode, andrebliver i Danmark i mange år. Med udvidelsen markeres, at udenlandske arbejdstagere skal tilbydesintegrationsfremmende aktiviteter i den periode, de er i landet.Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, at og-så EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet.Den nye indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande. EU-borgere – og deres medfølgendefamiliemedlemmer – skal have samme tilbud som andre udlændinge, der tager ophold her i landet.Udvidelsen af integrationslovens personkreds omfatter derfor også udlændinge med opholdsret imedfør af EU-reglerne. Samtidig præciseres danskuddannelsesloven, således at EU-borgere og de-res medfølgende familiemedlemmers adgang til danskuddannelse fremgår klarere.Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historieFor at sikre, at nyankomne udlændinge får et grundigt kendskab til det danske samfund, indføresder et kursus om danske samfundsforhold og dansk historie og kultur. Kurset skal tilbydes allevoksne nyankomne udlændinge som led i deres introduktionsprogram for at forbedre den enkelteudlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske samfundsliv.Kurset skal også ses i sammenhæng med, at det fremover bliver et pointgivende kriterium vedmeddelelse af permanent opholdstilladelse, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve,der viser udlændingens fortrolighed med danske forhold og dermed graden af udlændingens integra-tion.Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges af de-res ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks. virksomhedspraktik, ansættelse med løn-tilskud eller kortere uddannelsesforløbInitiativet har til formål at styrke integrationsindsatsen over for familiesammenførte udlændinge.Kommunerne får pligt til at give nyankomne familiesammenførte udlændinge, der står uden forarbejdsmarkedet, men som ønsker at opnå beskæftigelse, et beskæftigelsesrettet tilbud for dermed atstyrke deres integration i det danske samfund. Pligten til at give beskæftigelsesfremmende tilbud viltillige omfatte personer omfattet af Beskæftigelsesministeriets lovgivning.Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig udform-ning af integrationslovens ydelsesreglerReglerne i integrationsloven om opfølgning på integrationskontrakten forenkles, således at op-følgningen målrettes de dårligt integrerede udlændinge, mens udlændinge, der udviser vilje til inte-gration og er i beskæftigelse eller i uddannelse, ikke skal følges med samme intensitet. Der foreta-ges endvidere en forenkling af lovens ydelsesregler, således at kommunernes sagsbehandling lettes,samtidig med at den enkelte udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage iintegrationsfremmende aktiviteter markeres og fremgår klart af integrationsloven.Samlet ghettostrategiParterne bemærker sig, at det af regeringens arbejdsprogram fremgår, at der vil blive udarbejdeten samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboer-sammensætningen i ghettoområder, og som bl.a. skal gøre det lettere at rive »sorte pletter« ned.Parterne er enige om at prioritere dette område og ønsker sagen fremmet mest muligt.Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold

Personer, der ikke opholder sig her i landet på lovligt grundlag, skal udrejse af landet. Dette gæl-der også hjemløse udlændinge, der kommer hertil uden midler og som ikke kan betale for deres egetophold. Som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, vil det derfor nærmere blive undersøgt,hvordan hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold kan gøres mere effektiv.Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelse afden offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. november2009Misbrug, hvor personer med opholdstilladelse oppebærer sociale ydelser i Danmark, samtidigmed at de oppebærer indkomst i udlandet, er ikke acceptabelt.Der skal være en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf forsocialt bedrageri, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold iDanmark.Der er også behov for at sætte konsekvent ind over for personer, der medvirker til at optrappe si-tuationer i forbindelse med uroligheder ved at begå hærværk eller forhindre politiet i at udføre deresarbejde. Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden er forsøg på at destabilisere den danskesamfundsorden, og det skal mødes med konsekvens. Regeringen har allerede styrket indsatsen vedat fremsætte lovforslag om at skærpe straffelovens regler på dette område. Lovforslaget blev vedta-get den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december 2009).Den styrkede indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden følges op ved tilsvaren-de at skærpe udvisningsreglerne således, at der skal være adgang til at udvise udlændinge, deridømmes ubetinget frihedsstraf efter de nye skærpede regler i straffeloven, uanset frihedsstraffenslængde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.Bilag 1: Permanent opholdstilladelsePermanent opholdstilladelse kan meddeles udlændinge, der har opnået 100 point.Ufravigelige betingelser, der udløser 70 point– At udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år– At udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab– At udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende (skønnes at svare til engelskni-veauet i folkeskolens 9. klasse)– At udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af 60 dages fængsel eller mere for overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 (om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapi-tel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.)– At udlændingen ikke er idømt ubetinget fængselsstraf (eller anden type frihedsberøvelse) i 1 årog 6 måneder eller mere uanset typen af kriminalitet. Der skal som i dag være karensperioderfor udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for ek-sempel udløser ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget fri-hedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12 år.– At udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis der er givet henstand med hen-syn til betaling af gælden til det offentlige, må gælden ikke overstige 100.000 kr.– At udlændingen har haft 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en periode på 3 år forud formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og fortsat er i ordinær beskæftigelse– At udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integra-tionsloven, herunder enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, i en periode på 3år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseSupplerende betingelser vedrørende beskæftigelse og uddannelse, hvor der skal opnås 15 point

At udlændingen har haft 1½ års fuldtidsbeskæftigelse udover beskæftigelseskravet og fortsat eri beskæftigelse: 15 point– At udlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbachelorud-dannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse her i lan-det: 15 point– At udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven og derved dokumenteret et sær-deles godt kendskab til det danske sprog (skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 10.klasse): 15 pointSupplerende betingelser vedrørende medborgerskab, hvor der skal opnås 15 point– At udlændingen har bestået en skriftlig medborgerskabsprøve efter integrationsloven. Prøvenskal sikre, at udlændingen har kendskab til det danske samfund og dansk historie og kultur.Prøven vil i lighed med indfødsretsprøven indeholde en række multiple choice-spørgsmål. Prø-ven vil – foruden demokrati, kultur og historie m.v. – indeholde spørgsmål om hverdagsliv iDanmark for dermed at sikre, at udlændingen er godt integreret i det danske samfund og har ta-get aktiv del heri. Prøvens sværhedsgrad vil ligge lidt under indfødsretsprøvens niveau: 15 point– At udlændingen kan dokumentere at have udvist aktivt medborgerskab gennem en reel indsats i1 år i organisationer m.v.: 15 pointDette kan ske ved:– medlemskab af en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en almennyttig boligorganisationsbestyrelse, et integrationsråd eller et ældreråd,– børne- og ungdomsarbejde som f.eks. træner i idrætsforeninger, gennemførelse af dommer-eller træneruddannelse eller højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre orga-niserede fritidsaktiviteter for børn og unge som f.eks. lektiehjælp, eller– almennyttigt organisationsarbejde som f.eks. aktiv deltagelse i arbejdet i en almennyttig for-enings drift i øvrigt. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, vilsvare til SKAT’s liste over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, forenin-ger, institutioner mv., som er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren m.v.Undtagelser:– Der vil for så vidt angår beskæftigelseskravet blive taget hensyn til folkepensionister og unge,som søger om permanent opholdstilladelse inden de fylder 19 år, og som har været under ud-dannelse eller i fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Disse to grupper skalopnå 85 point for at kunne få permanent opholdstilladelse, fordelt på 70 point for ufravigeligegrundbetingelser og 15 point for supplerende betingelser om medborgerskab.– Herudover vil der være undtagelser for særlige grupper (danske mindretal i Sydslesvig, mv)– Hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, særligt handicapkonventionen, kan medføreundtagelser fra et eller flere krav.