Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retspleje-

loven (Gengivelse af forklaringer i straffesager og justering af lands-

dommernormering) (L 186):

”Vil ministeren støtte, at der i bødesager gives en § 19 be-myndigelse til retssekretæren, til at udføre de sager, hvor derikke er kommet indsigelse som foreslået af HK i deres hø-ringssvar til L 186?”

Svar:

1.

Spørgsmålet om, i hvilket omfang andre ansatte ved domstolene endudnævnte dommere kan bemyndiges til at behandle sager, er reguleret iretsplejelovens § 19. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§

19.

Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten ogTinglysningsretten kan behandle sager, der hører under ved-kommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det.Stk. 2.Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtigesuddannelse ved byretterne, Sø- og Handelsretten ogTinglysningsretten.Stk. 3.Ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettenspræsident meddele andre personer bemyndigelse til at træffeafgørelser efter § 350, stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udførefoged-, skifte- og notarialforretninger samt faderskabssager,hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer,der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog ef-ter præsidentens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter§ 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525.Stk. 4.Ved Tinglysningsretten kan præsidenten meddeleandre personer bemyndigelse til at behandle tinglysningssa-ger, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder.”Bestemmelsen i § 19, stk. 1, omfatter både dommerfuldmægtige og rets-assessorer.Adgangen til at bemyndige andre personer end dommerfuldmægtige ogretsassessorer til at behandle sager og træffe afgørelser fremgår af stk. 3og 4. Bestemmelserne er udtømmende og giver ikke hjemmel til at be-myndige retssekretærer til at træffe afgørelse i bødesager, hvor der ikkeer kommet indsigelse.

2.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt løbende at væreopmærksom på, at straffesager behandles så hurtigt og effektivt som mu-ligt hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det er samtidig2

væsentligt at sikre, at behandlingen lever op til grundlæggende retssik-kerhedshensyn i forhold til den person, som er mistænkt for en strafbarhandling, og som risikerer at blive pålagt en (bøde)straf.Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at spørgsmål om kom-petencefordelingen mellem retternes kontorpersonale og juridiske perso-nale icivilesager inden for de senere år bl.a. er overvejet forud for ved-tagelsen af lov nr. 450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven oglov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces).I forbindelse med denne lovændring blev der bl.a. rejst spørgsmål om atindføre hjemmel til at bemyndige kontorpersonale til at afgøre vissespørgsmål i forbindelse med fogedrettens indledende kontrol af beta-lingspåkrav, herunder til at afvise betalingspåkrav, der ikke opfylder lo-vens krav, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 7501, og kom-menteret oversigt over høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænk-ning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til dom-stolene) for så vidt angår forslaget om en forenklet inkassoproces, side 13f.Retsplejerådet havde i sin betænkning nr. 1436/2004, som lovændringenbyggede på, om dette spørgsmål anført, at beslutningen om at forkynde etbetalingspåkrav indebærer samme stillingtagen til kravet og sagsfremstil-lingen som afsigelsen af en udeblivelsesdom, og at beslutningen derforbør træffes af en jurist. Justitsministeriet tilsluttede sig Retsplejerådetssynspunkter og fandt således ikke grundlag for at ændre på den eksiste-rende kompetencefordeling mellem kontorpersonale og jurister ved dom-stolene, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 7501.Retsplejerådet anførte endvidere, at i det omfang der ikke rettidigt frem-kommer indsigelser mod kravet, giver fogedretten betalingspåkravet på-tegning herom. Retsplejerådet bemærkede, at denne påtegning er en rentadministrativ ekspedition og derfor vil kunne udføres af fogedrettenskontorpersonale. Retsplejerådets forudsætning for at betegne påtegningensom en rent administrativ ekspedition var, at fogedrettens juridiske per-sonale før forkyndelsen af påkravet havde kontrolleret, at betalingspå-kravet ville kunne tillægges retskraft, og at kravet ville kunne tvangs-fuldbyrdes, hvis skyldneren ikke rettidigt var fremkommet med indsigel-ser, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 7502.

I modsætning hertil kan behandlingen af bødesager i retten ikke betegnessom rent administrative ekspeditioner. Selv om tiltalte i en bødesag mø-der til hovedforhandlingen i retten og erkender sig skyldig i det forhold,der er rejst tiltale for, kan retten beslutte, at der skal føres bevis i sagen,hvis det findes nødvendigt, jf. retsplejelovens § 898, stk. 1 og 2, 1. pkt.Endvidere skal retten, i de situationer, hvor tiltalte er uden forsvarer, un-dersøge, om yderligere oplysninger bør tilvejebringes, og give tiltalte lej-lighed til at komme med anmodninger om sagens behandling, jf. retsple-jelovens § 898, stk. 2, 2. pkt.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at afgørelser i in-denretlige bødesager har en sådan karakter, at de også fremover bør træf-fes af en jurist (udnævnte dommere, retsassessorer og dommerfuldmæg-tige, jf. retsplejelovens § 19, stk. 1).