Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger. (Ændring af regler om belægningsgrad, tilsyn på slagteriet m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 24.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Tak for ordet. Vores ordfører, hr. Erling Bonnesen, kan ikke være her, så jeg skal fremføre Venstres synspunkt på denne sag, L 182, forslag til lov om ændring af lov om slagtekyllinger.

Det er et forslag, som skal gennemføre dele af et EU-direktiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, det såkaldte slagtekyllingedirektiv. Forslaget indeholder både forslag om at ændre den tilladte belægningsgrad på slagtekyllingebedrifter og om en skærpelse af tilsynet på slagterierne.

Som reglerne er i dag, er det muligt at have en gennemsnitlig belægningsgrad på op til 40 kg pr. m 2 . Dette lovforslag skærper reglerne og sænker udgangspunktet for belægningsgraden til maksimalt 33 kg pr. m 2 . Belægningsgraden kan dog øges til op til 42 kg pr. m 2 , hvis – og kun hvis – producenten opfylder en række dyrevelfærdsmæssige betingelser. Det gælder bl.a. slagtekyllingernes forhold med hensyn til lysprogrammer, strøelse, ventilation, klimastyring, ammoniakkoncentration, temperatur, luftfugtighed m.m. Der gælder dog stadig, at den gennemsnitlige belægningsgrad, opgjort som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold af kyllinger og de to forudgående hold af slagtekyllinger i samme hus, fortsat på intet tidspunkt må overstige 40 kg pr. m 2 .

Desuden vil forslaget skærpe tilsynet med slagtekyllingernes velfærd, i forbindelse med at de ankommer til slagteriet. Bedre oplysning fra producentens og skærpet kontrol og overvågning fra embedsdyrlægens side skal betyde, at slagtekyllingers forhold jævnligt kontrolleres og sikres. Det er vi tilfredse med. Det er godt, at vi med det her forslag på den måde kan forbedre dyrevelfærden for slagtekyllinger og sikre, at de opdrættes under rimelige og ordentlige forhold.

Med de ord skal jeg tilsige Venstres fulde støtte til forslaget.

Tak til ordføreren.

Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, fru Karen Hækkerup.

Tak for det, hr. formand. Det er faktisk ikke mig, der er ordfører, men da vores ordfører på området, hr. Bjarne Laustsen, ikke har mulighed for at møde op i dag, har han bedt mig om at læse en tale højt, og det vil jeg naturligvis gerne gøre:

Enhver forbedring af dyrevelfærden hilser vi velkommen, og det gælder også det foreliggende forslag til ændring af loven om slagtekyllinger. Bag forslaget ligger ønsket om at omsætte EU’s direktiv om minimumsbeskyttelse af slagtekyllinger, som skal være gennemført inden den 1. juli 2010. Forslaget vil overføre direktivet til dansk ret, mens de gældende danske regler vil blive opretholdt på centrale punkter, selv om det indebærer skærpelser set over for slagtekyllingedirektivet.

De øvrige væsentlige ændringer tager sigte på dels at ændre de eksisterende regler om den tilladte belægningsgrad på virksomheder, der behandler slagtekyllinger, dels på at skærpe tilsynet med slagterierne.

Endelig er der ændringsforslag om producenternes egenbetaling for stikprøvekontrol samt øvrige skærpelser af dyrevelfærdsstandarden, herunder en uafbrudt mørkeperiode, som skal ligge på samme tidspunkt af døgnet igennem produktionsperioden.

Da vi vedtog den tidligere lov om slagtekyllinger, havde vi betænkeligheder, fordi vi især gerne ville have belægningen ned på under 40 kg pr. m 2 . Vi mener således, at belægningen på 33 kg pr. m 2 indtil videre er ganske rimelig og ikke bør udvandes.

Socialdemokraterne kan støtte alle disse fornuftige initiativer, idet dyrevelfærden i landbrugsproduktionen bliver forbedret, noget, som navnlig de kritiske forbrugere har krævet i meget lang tid. Nu står vi i den heldige situation, at fortidens ønske om en fælles EU-standard er blevet virkelighed. Vi har længe erkendt, at hovedårsagen til velfærdsproblemerne ligger i, at man – uden skelen til velfærdsproblemer – har foretaget en helt ensidig udvælgelse af kyllinger for at få dem til at vokse hurtigt. Ikke mindst findes der dokumentation for, at kyllingernes ben ikke har kunnet klare den hurtige vækst.

I rækken af høringssvar kan jeg pege på flere interessante holdninger og forslag, som ministeren gerne må tage stilling til, ikke mindst fordi det vil være relativt ukompliceret at tage dem med.

Fra 3F kommer forslaget om at sikre, at en ejer af en slagtekyllingebedrift samt de ledende medarbejdere har en landbrugsfaglig uddannelse. Det vil umiddelbart være en mulighed, og det er svært at sige noget negativt om, hvis det gælder om at sikre medarbejdernes faglige viden om behandling af levende dyr.

Dyrenes Beskyttelse kritiserer, at grænsen for den maksimale belægningsgrad er på 33 kg pr. m 2 , og det vil være naturligt at høre ministerens reaktion på denne indvending.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Århus peger på et paradoksalt forhold, nemlig at slagtekyllingebedriften efter forslaget skal følge Det Danske Fjerkræraads retningslinjer for hold af slagtekyllinger, men at disse retningslinjer slet ikke foreligger. Jeg vil derfor bede ministeren gøre rede for, hvornår Fjerkræraadet har et resultat af deres overvejelser. Samme høringssvar er ligeledes kritisk over for pointsystemet for trædepudevurderingen, hvad vi også ser alvorligt på.

Tiden tillader ikke, at ordføreren kommer ind på samtlige forhold, som høringssvarene tager op, men vi ser frem til en interessant udvalgsbehandling.

Således skrevet af hr. Bjarne Lausten og fremført af mig.

Ja, og forstået – tak for det. Tak til ordføreren.

Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen.

Jeg er faktisk ordfører på forslaget her, og jeg vil sige, at selv om der er lang tid til juleaften, er det næsten lige før, vi er i gang med den nu, for det her er da pakket forholdsvis godt ind.

Det er jo et forslag, som tager udgangspunkt i, at vi i dag har en lovgivning, som siger, at der må være 40 kg pr. m², og her kommer der så et forslag om, at man skal komme ned på 33 kg, hvilket umiddelbart lyder meget tiltalende, også i forhold til dyrevelfærd. Når vi så får læst forslaget igennem – og det er beskrevet meget, meget fyldigt, i hvert fald på mange sider, hvad det her drejer sig om – kan vi jo se, det får en klang af, at man faktisk ønsker at komme op på det, der ligner 42 kg pr. m 2 , selvfølgelig hvis der er nogle kriterier, producenten lever op til.

Så kan man kigge på, hvad det er, der skal leves op til. Det handler bl.a. om dødeligheden, og der vil jeg i hvert fald sige, at vi har en hel masse spørgsmål til, hvordan man sådan vil gå ind og kigge på det her. Vi er meget, meget enige i, at man skal belønne landmænd, som er dygtige landmænd – det system kan vi faktisk godt lide. Men når det handler om, hvordan den her dødelighed skal kontrolleres, tror vi, det bliver meget svært, for når vi snakker kyllinger her, snakker vi jo meget, meget store antal dyreenheder, og hvordan vil man holde styr på det antal?

Når det handler om, hvordan man vil gå til værks, står der:

»For så vidt angår kravet til dødeligheden foreslås det dog samtidig, at fødevareregionen kan tillade, at belægningsgraden forøges, uanset at kravene til den samlede dødelighed ikke er opfyldt, …«.

Så begynder det at blive sådan, at man næsten skal være advokat for at forstå det her. Altså, selv om man har en høj dødelighed, kan man godt få lov til det i særlige tilfælde. Hvad er det for særlige tilfælde, der gør, at man godt kan få lov til at komme op på de 42 kg?

En anden ting, som jeg synes virker lidt mærkelig lige i den her tid, er i forhold til den ekstra kontrol, der skal være på slagterierne, hvilket vi for så vidt er meget, meget enige i at der skal være. Det er mere måden, som man skriver det på. Her står:

»Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af betydning, idet de merudgifter, som forslaget vil medføre for fødevareregionerne, herunder embedsdyrlægerne på slagterierne, i vidt omfang foreslås finansieret ved brugerbetaling.«

Det vil sige, at man vil bruge det samme koncept, som man har brugt på svineslagterierne, hvor vi nu kæmper med at få bragt prisen ned, og hvor staten desværre har vist, at når den går ind og påtager sig sådan en opgave, magter den ikke at holde styr på økonomien, som vi har set løbe helt løbsk. Vi har netop her i sidste uge været ude at kigge på, at landbruget har det svært, og derfor har man lavet en pakke, hvor man tilgodeser landbruget i en periode og hjælper landbruget igennem, så vi stadig kan have liv i vores yderområder.

Så synes jeg, der skulle stå noget om, hvad prisen bliver for kontrollen på de her slagterier, for skal vi nu til at have den diskussion for de her slagterier også, ligesom vi har haft den for svineslagterierne? Det ville være rigtig, rigtig ærgerligt, specielt i den her situation.

Jeg vil sige, at som udgangspunkt kigger vi selvfølgelig på det her forslag, men vi har en del spørgsmål, som vi rigtig gerne vil have besvaret, inden vi skal tredjebehandle det.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan høre, at ordføreren er meget opmærksom på, hvad der kan være af dyrevelfærdsmæssige problemer, i forbindelse med at man giver en dispensation fra 33 kg til 40 kg. Jeg vil godt spørge ordføreren, om det bekymrer Dansk Folkeparti, at det faktisk er Det Danske Fjerkræraad, der næsten egenhændigt får lov at bestemme, hvad det er, der skal til for at få den dispensation, og om Dansk Folkeparti har gjort sig nogle overvejelser om, om det er hensigtsmæssigt, eller om det er sådan noget i retning af at sætte ræven til at passe gæs.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at rette ordføreren. Det er faktisk ikke engang kun til 40 kg, det er til 42 kg, at man kan hæve grænsen med de nye regler her.

Jeg vil sige, at man godt kan spørge nogle, som er dygtige på et område – det skal man altid gøre, man skal altid spørge dem, der har kompetencen – men det, der er interessant for os, er, hvad det er for nogle kriterier, der skal være opfyldt her, og hvordan man vil kontrollere dem. Jeg synes faktisk, at selv om der er rigtig meget papir i den her sag, er det ikke særlig tydeligt at se, hvad det er for kriterier, der skal være opfyldt. Jo, det kan godt være, men så kommer der nogle undtagelsesbestemmelser, som siger, at man alligevel godt kan gå ud over de her grænser, og det er det, vi er lidt nervøse for.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg er enig i, at det er en god idé at høre de mennesker, der har forstand på området – vi kan også sige eksperterne – at høre, hvad de har at sige. Det, der gør mig lidt betænkelig, er, hvis man udelukkende spørger dem, der altså direkte står for produktionen her, om, hvad det er, der skal til. Derfor er mit eksakte spørgsmål til Dansk Folkeparti:

Ville Dansk Folkeparti være indstillet på, at man ud over Det Danske Fjerkræraad også tog nogle andre repræsentanter med ind i den vurdering? Det kunne f.eks. være nogle fra dyreværnsforeningerne – det kunne jo godt være, de havde en lidt anderledes holdning. Sagen er jo, at vi bliver meget afhængige af, hvad eksperterne måtte sige, og man kan vel ikke påstå, at de er helt uvildige.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at de har en interesse, og det skal de jo også have i forhold til dem, de repræsenterer. Med hensyn til uvildigheden og at få andre ind over er jeg ikke uenig i, at man skal spørge andre. Jeg er sikker på, at de medlemmer, som har med den her sag at gøre, også har viden på området, og jeg er fuldstændig vidende om, at vi har et problem her, også med hensyn til vægt, nemlig hvordan kyllingerne har det i forhold til deres kropsvægt, deres ben og andet. Så jeg er enig i, at man ikke ensidigt skal lytte til én part, man skal lytte til flere parter.

Men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og jeg er sikker på, at der er flere medlemmer af Folketinget, som ønsker at stille spørgsmål til den her sag, og så kan vi få en god debat under udvalgsbehandlingen om det her og få det til at lande fornuftigt.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører hr. Kristen Touborg.

Det er absolut et skridt i den rigtige retning, at der nu bliver fælles minimumsbestemmelser i EU for beskyttelse af slagtekyllinger. Det har der faktisk været behov for i en årrække. Derfor er det rigtig godt, at det nu bliver indført, at det gælder i hele EU.

Det vil da også i hvert fald principielt betyde, at vi får bedre dyrevelfærd i den danske slagtekyllingeproduktion. Det springer jo især i øjnene, at belægningsgraden bliver nedsat fra i gennemsnit 40 kg til 33 kg. Men det er vist desværre lånte fjer, ministeren her pynter sig med. Der er nemlig en dispensationsmulighed, så man kan fortsætte op til det nuværende niveau, og så er vi måske lige vidt. Nu vil jeg gerne spørge ministeren om, hvor stor en procentdel af kyllingeproducenterne der forventes at vedblive med en belægningsgrad på 40 kg.

Ministeren foreslår, at betaling for tilsyn skal skrives ind i loven. Jeg vil gerne høre, om det er sædvanlig procedure, når man taler om egenbetaling, at det direkte står i loven. Jeg vil desuden gerne bede ministeren om at oplyse, hvad egenbetalingen er i dag. Det fremgår af lovforslaget, at producenterne skal betale et årligt beløb på 580 kr. til dækning af stikprøvekontrollerne på bedrifterne. Det får jo mig til at spørge: Hvor mange stikprøvekontroller modtager den enkelte producent per år ifølge gældende regler, og hvor mange kontrolbesøg bliver der aflagt fremover?

SF er enig i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets bemærkninger om, at det er vanskeligt at vide, hvilke betingelser producenten skal opfylde for at opnå dispensation til en belægningsgrad på 40 kg, når Fjerkrærådet, der er tænkt som en slags overdommer, endnu ikke har udtalt sig herom. Kan ministeren oplyse, hvornår det sker? Jeg har set i høringssvarene, at ministeriet sådan lidt overordnet siger, at det bliver medio april, men når vi nu har en første behandling i dag, og når det ikke foreligger, så synes jeg, at det måske var rimeligt, at vi får at vide, hvornår vi kan forvente, at det foreligger.

I øvrigt finder SF, at det er som at sætte ræven til at vogte gæs, når Fjerkrærådet får en så stor indflydelse på, hvad der skal opfyldes af dyrevelfærdsbetingelser for at opnå dispensation. Jeg vil gerne spørge ministeren, om det ikke var rimeligt, at f.eks. dyrevelfærdsorganisationerne sad med ved bordet, når de betingelser skal fastlægges.

Opsummerende kan jeg sige, at det er godt, vi får minimumsregler for dyrevelfærd i kyllingeproduktionen i EU, men som det fremgår af min ordførertale, er der en hel del spørgsmål, som jeg forventer ministeren vil besvare her i dag. Og så skal jeg hilse fra hr. Christian H. Hansen og sige, at han nærer de samme betænkeligheder ved forslaget, som jeg her har givet udtryk for.

Tak til ordføreren.

Herefter er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Tage Leegaard.

Dette lovforslag er først og fremmest fremsat for at få gennemført et EU-direktiv, som har til formål at forbedre leveforholdene for slagtekyllinger – ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at pladsforholdene for vores kyllinger bliver bedre. Generelt siger lovforslaget, at der kun må være 33 kg kyllinger pr. m 2 friareal under det, som jeg vil kalde almindelige, gode, forsvarlige forhold, men såfremt kyllingefarmerne sikrer god ventilation, så temperaturen ikke bliver for høj, og sikrer, at der bliver færrest mulige luftgener i hallerne, vil det ifølge dette direktiv blive tilladt at have 39 kg pr. m 2 . Hvis kyllingefarmerne ud over dette lever op til ekstraordinære tilsynskrav, kan dokumentere ekstraordinær lav dødelighed i bestanden og der ikke er konstateret velfærdsproblemer, kan der tillades op til 42 kg kyllinger pr. m 2 , dog kun i kortere perioder.

Kyllingebesætningens tilstand skal løbende kontrolleres, når dyrene kommer til slagteriet, hvor de bliver undersøgt for skader og snavs. Det er denne kontrol, der ligger til afgørende grund for besætningens status og dermed afgør, om belægningsgraden kan øges ud over de 33 kg. Hermed vil der naturligvis være et incitament til at have gode forhold til gavn for kyllingerne, og derfor er dette lovforslag et skridt i den rigtige retning. Samtidig vil en harmonisering af forholdene i alle lande gavne danske kyllingeproducenters konkurrenceevne i forholdet til udlandet.

Jeg ser frem til den fortsatte udvalgsbehandling, men jeg synes alt i alt, at det er et godt forslag, som Det Konservative Folkeparti støtter.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om det kunne tænkes, at De Konservative ville støtte et forslag fra SF om, at man lod andre eksperter end dem, der er direkte involveret, nemlig Fjerkrærådet, være lovgivere eller i al fald meget stærkt rådgivende for lovgivningen om, hvad der skal til for at få dispensation.

Efter min opfattelse er det jo ikke sådan sædvanlig praksis, at de, det handler om, får så stort et ord at skulle have sagt, med hensyn til hvordan loven skal være. Jeg vil ikke påstå, at de er direkte inhabile, men alligevel noget, der smager lidt af det.

Ordføreren.

Jeg har meget tillid til, at det arbejde, der bliver foretaget på de danske slagterier, også på de danske kyllingeslagterier, er reelt og et godt stykke arbejde. Jeg tror også, at for at slagterierne kan sælge et produkt, som forbrugerne vil købe, er de simpelt hen nødt til at have en ordentlig kontrol af deres egne produkter og også dermed kontrollere, at kyllingerne kommer ind uden tegn på at have lidt overlast på deres velfærd.

Hr. Kristen Touborg.

Nu var det ikke så meget det, jeg spurgte om. Men ordføreren har selvfølgelig lov til at svare, hvad ordføreren vil.

Jeg spurgte til, om det kunne tænkes, at De Konservative ville støtte en mulighed for, at det ikke kun var Fjerkrærådet, som den her sag i allerhøjeste grad vedrører, også økonomisk, der overordnet er rådgivende for, hvordan dispensationsbetingelserne skal være. Det kunne da være, at der var andre eksperter, der havde noget indsigt i det. Det Veterinære Sundhedsråd kunne f.eks. være en af dem. Det kunne også være, at det kunne være noget for Forbrugerrådet. Jeg har ikke sådan lagt mig fast på, hvem det skulle være. Men jeg synes, at det ville være en rigtig god idé, om man ikke så ensidigt har den rådgivning. Det er kun det, jeg gerne vil have ordføreren til at svare på.

Ordføreren.

Nu hørte vi tidligere Dansk Folkepartis ordfører sige, at han var ret tryg ved at lade eksperter, kyllingeeksperter, kigge på kyllinger. Det synes jeg at jeg vil lægge mig op ad.

Nu går jeg ud fra, at dette forslag kommer i udvalg, og så synes jeg, at vi må tage det derfra og se, hvordan vi så kommer videre til anden og tredje behandling.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Jeg kan forstå på ordføreren, at han synes, at det er et udmærket forslag, som ligger her. Jeg har ikke rigtig i forslaget kunnet finde de økonomiske konsekvenser sådan i penge, og jeg skal bare høre, om ordføreren har overblik over, hvad det her kommer til at koste for den enkelte landmand, som sender sine kyllinger til slagteriet.

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren for Dansk Folkeparti skal lægge mærke til de sidste bemærkninger, som jeg kom med omkring landbrugets konkurrenceevne, nemlig at det danske kyllingeerhverv skal have forhold, der svarer til det, som der er i konkurrerende lande, så det bliver på den måde, man konkurrerer, og ikke på, hvor dyrt det her forslag nu bliver for den danske kyllingeproducent.

Hr. René Christensen.

Tak. Det vil sige, at vi godt kan stole på, at De Konservative i forbindelse med udvalgsarbejdet vil kigge på, at det her ikke bare bliver lagt over, så man sådan løbende laver det som brugerbetaling, som vi har set det på svineslagterierne, hvor man lagde mærke til, at priserne bare steg og steg år efter år, fordi der ikke var nogen væsentlig kontrol i forhold til en udgiftsstyring.

Det vil sige, at der kan vi i samarbejde finde ud af at få lagt et låg på her, så vi er sikre på, hvad de omkostninger kommer til at ligge på, sådan at vi ikke efterfølgende skal ud at justere, som vi har været nødt til at gøre i forbindelse med svineslagterierne.

Ordføreren.

Jamen jeg er meget enig i, at der ikke skal være noget tagselvbord på den veterinære side, ligesom vi har set på svineslagterierne. Der synes jeg også at man allerede er godt i gang med at afhjælpe de problemer, der har været der. Det kan vi selvfølgelig lære af, og det må vi også tage med i den snak, vi skal have.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren fra Det Radikale Venstre, hr. Niels Helveg Petersen.

Da mit partis ordfører, fru Bente Dahl, er forhindret i at være til stede, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne gøre nogle bemærkninger til dette lovforslag.

Vi ser med sympati på lovforslaget. Det giver nogle fremskridt for slagtekyllingerne, og dertil er det jo så ydermere en implementering af et EU-direktiv, som skal være gennemført senest den 30. juni 2010.

Jeg har hørt på debatten, at der er diskussion om udformningen af dispensationsbestemmelserne, og det er selvfølgelig noget, der nu må indgå i overvejelserne i udvalget. Men vi møder dette lovforslag med en velvillig holdning. Vi finder, der her er tale om fremskridt, og vi vil derfor gerne stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren fra Enhedslisten, fru Line Barfod.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

De forhold, som produktionen af slagtekyllinger sker under, er et af de største dyrevelfærdsmæssige problemer, vi har i fødevareproduktionen i Danmark. Derfor er det helt uacceptabelt, at vi nu gennemfører ændringer af reglerne på dette område, uden at det reelt betyder bedre vilkår for slagtekyllingerne. På enkelte områder åbner den ændrede lovgivning endda op for dårligere vilkår for slagtekyllingerne.

L 182 skal implementere EU’s direktiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. Der er tale om et minimumsdirektiv, og der er altså ikke nogen undskyldning for, at vi i Danmark ikke benytter lejligheden til at gennemføre nogle klare forbedringer for slagtekyllingerne. Men det har regeringen tilsyneladende ikke noget ønske om.

Enhedslisten er enig med dyrevelfærdsorganisationerne i, at den maksimale belægningsgrad bør ned på 25 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Set i det lys er det helt uacceptabelt, at der fremover bliver mulighed for at gå helt op til 42 kg levende vægt pr. m 2 . Forslaget vil ikke reducere trængslen i kyllingefarmene, men i nogle tilfælde formentlig acceptere endnu dårligere forhold end dem, vi har i dag.

Herudover ændres på beregningen af svideskader på trædepuderne på en måde, som ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet vil føre til, at der vil komme flere trædepudesvidninger i fremtiden. Dette mener Enhedslisten er helt uacceptabelt.

Lovgivningen på dette område skulle have været evalueret allerede i 2005. Regeringen valgte at afvente EU-direktivet, og desværre kan vi konstatere, at ventetiden ikke er blevet brugt til at skærpe ambitionerne på dette område.

Enhedslisten kan ikke stemme for lovforslaget, som det ser ud nu, men vi vil konkret foreslå, at alle de undtagelsesbestemmelser, som gør det muligt at tillade mere end 33 kg levende vægt pr. m 2 , fjernes fra lovforslaget, og at forringelserne i målingen af trædepudesvidninger udgår. Under forudsætning af at vi kan komme igennem med dette, kan vi stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og for i hvert fald mange positive tilkendegivelser om lovforslaget, selv om der er ting, kan jeg forstå, vi skal se på under udvalgsbehandlingen. Det gør vi selvfølgelig gerne.

Formålet med lovforslaget er jo, som flere har været inde på, at gennemføre direktivet om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger i Danmark. Det har jo længe været en dansk målsætning, at man i EU gennemfører fælles minimumskrav til beskyttelse af slagtekyllinger. Det skyldes bl.a., at vi jo i Danmark i flere år har haft et højere dyrevelfærdsmæssigt beskyttelsesniveau end i hvert fald visse af de øvrige EU-lande. Og gennemførelsen af direktivet i hele EU medvirker således til at reducere de konkurrenceforvridende virkninger af forskelle mellem de nationale regler.

På nogle punkter indeholder forslaget skærpelser i forhold til den minimumsregulering, som direktivet pålægger medlemsstaterne at indføre. Det fastholdes bl.a. i Danmark med det her forslag, at den gennemsnitlige belægningsgrad over tre hold af slagtekyllinger på intet tidspunkt må overstige 40 kg pr. kvadratmeter.

Så lovforslaget indebærer altså ikke, at vi slækker på kravene til dyrevelfærden i den danske slagtekyllingeproduktion.

Jeg ser i øvrigt frem til udvalgsbehandlingen af forslaget, og Justitsministeriet vil naturligvis stå til rådighed, hvis udvalgsarbejdet måtte give anledning til opklarende spørgsmål.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg har naturligvis en vis forståelse for, at det, når ministeren sidder i Folketingssalen hele dagen, kan være svært at være lige godt inde i alle forslag. Jeg synes alligevel, det er en smule sølle, at man, når man står som ordfører og stiller fem, seks eller syv spørgsmål, ikke får svar på et eneste af dem.

Jeg havde vel tænkt, at ministeren i hvert fald kunne svare på nogle af de spørgsmål, jeg stillede. Jeg synes, at udvalgsbehandlingen er vigtig, men jeg synes måske, det er lidt for let for en minister at sige, at alle spørgsmål jo kan afklares under udvalgsbehandlingen. Det kunne jo godt være, at der var folk, der sad og kiggede på det her, og som var interesseret i den debat. Og da udvalgsarbejdet jo er forholdsvis lukket, synes jeg, det er en forkert måde at skære debatten ned på. Så jeg forventer sådan set stadig væk, at ministeren svarer på de fleste af de spørgsmål, jeg har stillet.

Ministeren.

Der var jo en lang række spørgsmål, der blev stillet, og jeg opfattede altså de spørgsmål som nogle, der var knyttet til den debat og den behandling, der skal være i udvalget. Det var jo spørgsmål fra hr. Kristen Touborg, som i høj grad relaterer sig til fødevaremyndighedernes kontrol, altså hvor mange stikprøver vil der være, hvor mange kontrolbesøg vil der være osv. Det er jo et forhold, som vi må udforske nærmere i udvalget ved at henvende os til Fødevarestyrelsen, som jo har kontrol med det.

Jeg svarede sådan set – sådan opfattede jeg det i hvert fald – på de spørgsmål, der var om mindstekravene, hvor der stilles større krav i Danmark, i og med at vi siger, at vi fastholder en gennemsnitlig belægningsgrad over tre hold af slagtekyllinger, der ikke må overstige 40 kg pr. kvadratmeter. Så det mener jeg sådan set at jeg var inde på.

Så var der spørgsmålet om de omkostninger, der er forbundet med det, og om det rigtige i, at vi i loven fastlægger et kronebeløb. Men det er jo så en måde, hvorom man i hvert fald kan sige, at vi betrygger erhvervet, at vi i hvert fald gør det klart, hvad omkostningen er. Der er så en vis prisregulering i det. Det er jo en stigning i omkostningerne i forhold til i dag, men det er jo noget, som erhvervet er parat til at betale.

Jeg mener sådan set, at jeg har været rundt om en række af de væsentlige spørgsmål, som blev stillet.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg må medgive, at nogle af mine spørgsmål udmærket egner sig til udvalgsbehandlingen, men jeg synes, at der er tre, som egner sig fremragende til, at ministeren besvarer dem.

Det første er, at det, når man kommer med et lovforslag, hvor det, der er grundlaget for dispensationen, endnu ikke er udmøntet, så vel var rimeligt, om ministeren kunne sige et eller andet om, hvad ministeren mener skal være gældende.

Det andet, jeg har spurgt om, er, om man, når man kommer med de her udtalelser, vil have andre rådgivere og andre eksperter med ind, som altså ikke er kommet med ind endnu.

Det tredje var så det med, hvorfor det direkte skal stå i loven, hvor meget egenbetaling man skal give. Er det en normal fremgangsmåde? Det vil jeg spørge ministeren om.

Ministeren.

Med hensyn til spørgsmålet om andre rådgivere mener jeg sådan set, at vi er godt dækket ind, sådan som processen er lagt til rette. Men alle, som måtte interessere sig for sagen, og som mener at have noget at bidrage med, vil jo altid være velkommen til at komme med deres ytringer. Så der er jo sådan set ikke nogen, der er udelukket fra at komme og give deres besyv med.

Med hensyn til det at vi fastlægger et kronebeløb i bestemmelserne i loven, tør jeg ikke med nogen sikkerhed sige, hvorvidt det er sædvanligt, eller det ikke er sædvanligt. Jeg har sådan set lige kommenteret det for et øjeblik siden, vil jeg sige. Det er jo noget, som så på den måde kan betrygge erhvervet, at man på forhånd ved, hvad det er for nogle beløb, man har at rette sig efter. Så vil der være en vis pristalsregulering i det. Der vil også samlet set for en producent i gennemsnit være tale om en betydelig stigning i forhold til i dag. Man kan diskutere frem og tilbage, om det er rigtigt at fastlægge det i loven, men det er altså gjort her. Jeg synes sådan set, at det er med til, på trods af den stigning der sker i omkostningerne, at skabe en vis sikkerhed for, hvad man kan forvente, og dermed giver det også et grundlag for at planlægge fra producenternes side.

Tak til justitsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.