Retsudvalget 2009-10
L 179
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
28. april 2010Færdsels- og våben-kontoret2010-156-0224MDT40726
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lovom ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod van-vidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenret-lig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) (L 179), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2010. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Lars Barfoed/Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats
mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed
for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) (L 179):
”Vil ministeren beskrive proceduren for afdækning af, om enbilist er påvirket af narkotika, og kan ministeren bekræfte, atder kun rejses sigtelser om narkotikapåvirkning i meget fåprocent af de tilfælde, hvor der er mistanke om det?”Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:”Den 1. juli 2007 blev der indført en nulgrænse for euforise-rende stoffer under kørsel med motordrevne køretøjer. Rigs-politiet har gennem de senere år haft fokus på at sikre, at spi-ritus- og narkokontrol sidestilles, når politiet foretager færd-selskontrol af førere af motordrevne køretøjer. Det er i denforbindelse Rigspolitiets indtryk, at de kontrollerende politi-folks bevidsthed om denne overtrædelsestype er blevet størregennem de seneste år.Den indledende mistanke om, hvorvidt en bilist er påvirket afnarkotika (overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2)hviler på den kontrollerende politimands skøn. Mistanken ompåvirkethed kan opstå på baggrund af den mistænktes kørsel,tilstand, optræden eller lugt, eller der kan være genstande ikøretøjet, som indikerer et misbrug. Ligeledes kan anmeldel-se fra borgere eller antræffelsestidspunkt og -sted give grund-lag for en mistanke om indtagelse af forbudte stoffer.Efter færdselslovens § 55 har føreren altid pligt til at lade si-ne øjne besigtige. Ved øjenbesigtigelse kan politiet danne siget umiddelbart indtryk af, om en person har indtaget euforise-rende stoffer. Ved øjenbesigtigelsen vurderes bl.a. størrelsenaf den pågældendes pupiller, herunder pupillernes reaktion pålys. Afhængig af hvilket bevidsthedspåvirkende stof, der erindtaget, vil den pågældendes pupiller reagere på en bestemtmåde, der er karakteristisk for indtagelse af en bestemt typestof. Rigspolitiet har udviklet et hjælperedskab – et såkaldt”pupillometer”, som politiet kan anvende ved øjenbesigtigel-se.Øjenbesigtigelse kan alene anvendes som indikation for på-virkethed. Hvis pupillometertesten – helt eller delvist visertegn på påvirkethed - vil politiet derfor som altovervejende2
udgangspunkt rejse sigtelse og foranstalte, at der bliver udta-get en blodprøve af den mistænkte, hvilken blodprøve kananvendes som bevis under sagen. Hvis der foreligger mistan-ke om overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2, idet føre-ren f.eks. som følge påvirkning af narko har været ude afstand til at føre køretøjet på betryggende måde, vil der nor-malt endvidere blive foretaget en fuldstændig lægeundersø-gelse af føreren.”
3