Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod

vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for

udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Advokatrådet, Alkoholpolitisk Landsråd, Centralforeningen af Taxifor-eninger i Danmark, Dansk Cyklist Forbund, Danske Advokater, DanskeKørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Dan-ske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køresko-le Forening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik (DTL),Dansk Vejforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI –Organisation for erhvervslivet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport,Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-enede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere,Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Trafik, Institut for Men-neskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen afForsvarsadvokater, MC-Touring Club Danmark, MotorcykelbranchensLandsforbund, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Præsidentenfor Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, præsidenterne forsamtlige byretter, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiche-fen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik og Trafik-forskningsgruppen ved Aalborg Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Alkoholpolitisk Landsråd, Dansk Cyklist Forbund, Dan-ske Motorcyklisters Råd (DMC), Danske Regioner, Dansk Kørelærer-Union, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrel-sen, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Institut for Menne-skerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Sø- og Han-delsretten, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for ØstreLandsret, præsidenterne for samtlige byretter, Rigsadvokaten, Rigspoliti-et og Rådet for Sikker Trafik.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet

har vurderet, at lovforslaget ligger uden for rådets inter-esseområde, og har derfor undladt at forholde sig til forslaget.

Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerombudsman-

den, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret samt præsidenterne for

samtlige byretter

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Danske Motorcyklisters Råd (DMC)

finder generelt, at en skærpet ind-sats over for hensynsløs og risikobetonet adfærd i trafikken er fornuftig,men bemærker, at initiativerne i lovforslaget ikke har nogen særlig be-tydning, hvis ikke overtrædelserne opdages af politiet.

DTU Transport

finder det positivt, at der med forslaget om strengerestraffe sendes et signal om, at man ser alvorligt på spirituskørsel, narko-kørsel, hastighedsovertrædelser og lignende grove færdselsovertrædelser.DTU Transport anfører i den forbindelse, at den sikkerhedsmæssige ef-fekt af strengere straffe dog generelt ikke er særlig stor, og at det i højeregrad er en øget opdagelsesrisiko, f.eks. gennem øget politikontrol, der vilkunne påvirke trafikanternes adfærd.2

Politiforbundet i Danmark

ser positivt på lovforslaget, men har fremsatnogle bemærkninger vedrørende de økonomiske konsekvenser af lovfor-slaget, jf. punkt. 7 nedenfor.

2. Alkolåse og alkoholistbehandling

2.1. Generelt om alkolåsordningen

Alkoholpolitisk Landsråd

støtter en alkolåsordning for dømte spiritus-bilister. Alkoholpolitisk Landsråd foreslår samtidig, at alle, der får fra-kendt førerretten som følge af spirituskørsel, uanset promillens størrelse,skal være underlagt et vilkår om alkolås som betingelse for generhvervel-se af førerretten. Endvidere foreslås, at alkolåse indføres som standard-udstyr i alle erhvervskøretøjer.

Danske Regioner

finder det generelt positivt, at spiritusbilister efter denfrivillige alkolåsordning får mulighed for at generhverve førerretten 1 årtidligere end i dag. Danske Regioner udtrykker samtidig undren over, atder ikke gives samme mulighed for spiritusbilister, der har kørt med storepromiller, idet den obligatoriske alkolåsordning vurderes ikke at ville ha-ve nogen effekt på denne gruppe af spiritusbilister. Endvidere foreslårDanske Regioner, at der i perioden med alkolås stilles supplerende kravom f.eks. samtaler på alkoholambulatorium. Herudover peger DanskeRegioner på nogle forhold af formuleringsteknisk karakter.

DTU Transport

udtrykker undren over, at der foreslås en ordning, somligger forholdsvis langt fra ordningerne i Sverige og Finland. DTUTransport foreslår, at man i det hele indfører en ordning, hvor et vilkårom alkolås i en periode svarende til frakendelsestiden kan træde i stedetfor en førerretsfrakendelse. En sådan ordning vil kunne kombineres medet vilkår om alkoholistbehandling for den mest belastede gruppe af spiri-tusbilister. Derudover finder DTU Transport det uheldigt, at alkolåsord-ningen stiller spiritusbilisterne forskelligt med hensyn til muligheden forat generhverve førerretten, alt efter om spiritusbilisten råder over en bileller ej.

Forenede Danske Motorejere (FDM)

bakker op om, at krav om alkolåsgøres til en obligatorisk betingelse for generhvervelse af førerretten igentagelsestilfælde af spirituskørsel, og at en sådan sanktion ikke er nød-vendig i mindre grove førstegangstilfælde. FDM anfører endvidere, at det3

i mindre grove førstegangstilfælde også bør overvejes, om andre foran-staltninger, f.eks. deltagelse i et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus),skal kunne give tilsvarende mulighed for generhvervelse af førerrettenfør frakendelsestidens udløb.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

vil ikke afvise, at alkolåsord-ningen kan have en vis forebyggende effekt på recidivister. Landsfor-eningen finder navnlig ”noget for noget”-delen i den frivillige alkolås-ordning fornuftig. Det anføres i den forbindelse, at en lignende ordningogså bør gælde for de grove tilfælde af spirituskørsel.

Rigsadvokaten

bemærker vedrørende den obligatoriske alkolåsordning,at personer, der ikke har mulighed for at deltage i ordningen – enten somfølge af, at de ikke er ejere eller brugere af et køretøj, eller fordi de ikkekan betale de omkostninger, der er forbundet med deltagelse – ikke vilkunne generhverve førerretten på lige vilkår med andre. For de personer,som ikke har mulighed for at deltage i ordningen, medfører forslaget så-ledes, at de reelt vil blive underlagt en strengere sanktion, der består i, atde først to år efter frakendelsestidens udløb kan generhverve førerretten.Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at der er tale om indførelse af enhelt ny sanktionstype, som kan give anledning til en række spørgsmål iforbindelse med den praktiske implementering og administration af ord-ningen, hvilket der efter rigsadvokaturens opfattelse bør tages hensyn tilved fastlæggelsen af ikrafttrædelsestidspunktet for alkolåsordningen.

Rådet for Sikker Trafik

finder det særdeles positivt, at der indføres al-kolåse som en del af sanktionen over for spiritusbilister. Rådet finder detdog samtidig tvivlsomt, om ordningen vil have den ønskede effekt. Rådethenviser i den forbindelse til, at den foreslåede alkolåsordning er væsent-lig anderledes end den svenske alkolåsordning, hvor alkolåsen tilbydessom et alternativ til en frakendelse af førerretten i kombination med bl.a.et krav om lægekontrol. Generelt anfører Rådet, at alkolåsordningen ihøjere grad bør bygge på ”noget for noget”-tanken. Rådet foreslår derfor,at man enten lader den frivillige alkolåsordning gælde for alle tilfælde afspirituskørsel eller indfører en alkolåsording som et alternativ til fraken-delse af førerretten. Vedrørende den obligatoriske alkolåsordning anførerRådet, at man kan forestille sig, at kun få vil benytte ordningen, da spiri-tusbilisten først frakendes førerretten i mellem 3 og 10 år. Alkolåsen bli-ver således ikke en støtte eller motivationsfaktor for personer, der ønskerat komme ud af deres alkoholmisbrug. Samtidig kan det frygtes, at noglespiritusbilister blot vil fortsætte spirituskørslen i frakendelsestiden. Efter4

Rådets opfattelse vil den obligatoriske alkolåsordning primært komme tilat virke som en sanktionsforøgelse snarere end et præventivt tiltag rettetmod recidivister. Vedrørende den frivillige alkolåsordning finder Rådetdet positivt, at der med ordningen lægges op til, at spiritusbilister kangenerhverve førerretten 1 år før frakendelsestidens udløb mod at deltage ialkolåsordningen, men stiller spørgsmålstegn ved, om incitamenterne ernok til at få spiritusbilister til at gå ind i ordningen.I de groveste tilfælde af spirituskørsel finder Justitsministeriet ikke, atdeltagelse i en alkolåsordning skal kunne træde helt eller delvist i stedetfor en ubetinget frakendelse af førerretten, idet dette efter ministerietsopfattelse vil sende et forkert signal i forhold til færdselsforseelsens al-vorlige karakter. Lovforslaget lægger derfor op til at indføre en obligato-risk alkolåsordning for denne gruppe spiritusbilister, således at gener-hvervelse af førerretten i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb vilvære betinget af, at vedkommende deltager i en alkolåsordning.Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at der i mindre grove til-fælde af første- og andengangstilfælde af spirituskørsel ikke bør pålæg-ges spiritusbilisten et obligatorisk vilkår om alkolås for at kunne gener-hverve førerretten efter frakendelsestidens udløb. Imidlertid finder Ju-stitsministeriet, at der også i mindre grove tilfælde af spirituskørsel børskabes et incitament til at køre med alkolås. Lovforslaget lægger derforop til, at der ved førerretsfrakendelse i mindre grove tilfælde, dvs. første-gangstilfælde med en promille på højst 2,00 og andengangstilfælde meden promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille påhøjst 2,00, skal gælde en ”noget for noget-ordning”, hvor førerretten kangenerhverves 1 år før frakendelsestidens udløb, hvis vedkommende delslader sig undersøge for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmis-brug og i givet fald går i behandling herfor, dels deltager i en alkolå-sordning, der varer indtil 1 år efter udløbet af den oprindeligt fastsattefrakendelsestid. Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.4 og 3.1.5 i de almin-delige bemærkninger til lovforslaget.Justitsministeriet finder ikke – som foreslået af FDM – at der herudoverer grundlag for at lade andre foranstaltninger medføre nedsættelse affrakendelsestiden.Vedrørende Alkoholpolitisk Landsråds forslag om at indføre alkolåsesom standardudstyr i erhvervskøretøjer skal Justitsministeriet bemærke,at dette falder uden for rammerne af nærværende lovforslag, og at reg-5

lerne om køretøjers indretning og udstyr i øvrigt henhører under Trans-portministeriet.For så vidt angår det af DTU Transport og Rigsadvokaten anførte omdet uheldige i, at det kun er personer, som råder over en bil, der kan del-tage i alkolåsordningen, skal Justitsministeriet bemærke, at ministeriethar fundet det nødvendigt navnlig af hensyn til at kunne gennemføre denløbende kontrol af alkolåsen, at førerretten i alkolåsperioden knyttes tilen eller flere bestemte biler, som vedkommende er ejer eller bruger af.Bilen vil f.eks. kunne være stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Derhenvises til punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Endvidere bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at alkolåsordnin-gen træder i kraft efter justitsministerens bestemmelse, idet ordningensgennemførelse forudsætter afklaring af bl.a. en række praktiske spørgs-mål.

2.2. Betaling for deltagelse i alkolåsordningen

Direktoratet for Kriminalforsorgen

er med hensyn til den frivilligealkolåsordning enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at lade Kriminal-forsorgen i Frihed foretage de personundersøgelser, der er knyttet til ord-ningen, til afdækning af deltagernes eventuelle alkoholmisbrug. Direkto-ratet har ingen bemærkninger til, at deltagerne selv afholder udgiften tilundersøgelsen. Endvidere finder direktoratet det naturligt, at det er Kri-minalforsorgen, som forestår tilsynet med deltagere, som er i behandlingfor et alkoholmisbrug under den frivillige alkolåsordning. I den forbin-delse udtrykker direktoratet dog betænkeligheder ved, at deltagerne tilli-ge skal afholde de merudgifter til administration, som vil være forbundetmed ordningen, og peger samtidig på erfaringer fra Sverige, som tyderpå, at udgifterne ved deltagelse i en alkolåsordning er den primære årsagtil, at mange vælger ikke at deltage.

DTU Transport

Rådet for Sikker Trafik

peger på, at udgifterne vedat deltage i alkolåsordningen kan medføre, at der opstår en social slagsidei forhold til, hvem der vælger at generhverve førerretten. DTU Transportbemærker i den forbindelse, at det vil kunne betyde, at færre vælger atgenerhverve førerretten, hvilket vil kunne medføre, at antallet af perso-ner, der fører bil uden førerret, også øges.

Lovforslaget lægger op til, at det er den enkelte spiritusbilist, der selvskal afholde udgifterne til både den obligatoriske og den frivillige alko-låsordning. Justitsministeriet forventer således, at deltagerne selv skalerlægge betaling for anskaffelse, installation og regelmæssig kontrol afalkolåsen samt betale et gebyr til dækning af meromkostninger for deinvolverede offentlige myndigheder, som skal administrere ordningen.Der henvises til punkt 3.1.6.5 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget. Det er samtidig Justitsministeriets opfattelse, at alkolåsordningenspræventive effekt vil være størst ved, at dømte spiritusbilister selv må af-holde de fulde udgifter.

2.3. Administrationen af alkolåsordningen

Rigspolitiet

finder overordnet ikke, at kompetencefordelingen mellem demyndigheder, som vil blive involveret i alkolåsordningen, særligt politi-et, Kriminalforsorgen og kommunerne, fremgår tilstrækkelig klart af lov-forslaget. Herudover anfører Rigspolitiet, at det, så længe der ikke er ta-get stilling til, hvilken type alkolås, der skal godkendes til ordningen, ik-ke er muligt at udtale sig om, hvorvidt politiet i forbindelse med den al-mindelige færdselskontrol umiddelbart vil kunne foretage kontrol af, omen alkolås er installeret og fungerer. Endelig bemærker Rigspolitiet, at etsærligt alkolåskørekort vil synliggøre fortrolige oplysninger om den på-gældendes vandelsmæssige forhold, såfremt det anvendes som legitima-tion mv.I lovforslaget fastsættes de generelle retlige rammer for både den obliga-toriske og frivillige alkolåsordning. Den nærmere fastlæggelse af kompe-tencefordeling og myndighedsopgaver vil først kunne ske i forbindelsemed den endelige udformning af alkolåsordningen, som vil blive fastlagtved administrative forskrifter udstedt i medfør af de foreslåede bemyndi-gelsesbestemmelser i færdselslovens § 60 e, stk. 2 og § 132 a, stk. 4.Rigspolitiets bemærkninger om, at et alkolåskørekort vil kunne synliggø-re oplysninger om den pågældendes vandelsmæssige forhold, vil indgå iovervejelserne vedrørende udformningen af det kommende alkolåskøre-kort.

2.4. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet

peger på, at lovforslaget lægger op til, at salg eller udlej-ning samt installation og kontrol af alkolåsene vil skulle ske i privat regi,og at dette vil kunne indebære, at private virksomheder vil skulle behand-7

le personoplysninger om rent private forhold omfattet af persondatalo-vens § 8, herunder f.eks. oplysninger om en persons strafbare forhold el-ler en målt promillestørrelse. Endvidere lægger lovforslaget op til, at så-danne personoplysninger vil skulle videregives til en relevant myndig-hed. Det er Datatilsynets opfattelse, at en sådan systematisk behandlingog videregivelse af oplysninger vil indebære en fravigelse af persondata-lovens regler, medmindre vedkommende, som oplysningerne vedrører,har meddelt samtykke hertil. En fravigelse af persondataloven skal skeved lov og ikke i administrativt fastsatte regler. Herudover bemærker Da-tatilsynet, at private udbyderes behandling af følsomme personoplysnin-ger medfører en anmeldelsespligt til og krav om forudgående tilladelsefra Datatilsynet, og at der i forbindelse med udstedelse af administrativtfastsatte regler, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbin-delse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelsefra Datatilsynet.Justitsministeriet er enig med Datatilsynet i, at alkolåsordningen vil kun-ne indebære, at det er nødvendigt at fravige reglerne i persondatalovenom privates adgang til at behandle personoplysninger om rent privateforhold. I lyset af Datatilsynets høringssvar er lovforslaget derfor blevetjusteret således, at der nu er indsat en udtrykkelig hjemmel til, at justits-ministeren kan fastsætte regler om, at private virksomheder kan behand-le, herunder videregive, sådanne personoplysninger, hvis det må ansesfor nødvendigt for at gennemføre alkolåsordningen. Der henvises tilpunkt 3.1.6.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

3. Skærpelser af straffen for særlig hensynsløs kørsel og for uagt-

somt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved spiri-

tuskørsel, narkokørsel eller særlig hensynsløs kørsel

Advokatrådet

har ikke bemærkninger til, hvorvidt straffen for særlighensynsløs kørsel og for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig le-gemsbeskadigelse ved spirituskørsel, narkokørsel eller særlig hensynsløskørsel bør skærpes, men peger på nogle forhold af lovteknisk karakter.For så vidt angår strafskærpelsen for særlig hensynsløs kørsel finder Ad-vokatrådet det lovteknisk uheldigt, at strafferammer hæves med henblikpå at fastlægge konkrete strafpositioner, som allerede kan rummes indenfor den eksisterende strafferamme. Omvendt anfører Advokatrådet medhensyn til strafskærpelserne vedrørende uagtsomt manddrab og uagtsombetydelig legemsbeskadigelse, at der er tale om lovgivning gennem lov-forslagets bemærkninger, idet det politiske ønske ikke afspejler sig i sel-8

ve lovforslagets tekst.

Dansk Cyklist Forbund

støtter generelt initiativerne i lovforslaget, menanfører med henvisning til en dom afsagt af Højesteret den 13. januar2010, at det er et problem, at forslaget ikke ændrer på afgrænsningen afsærlig hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab.

Forenede Danske Motorejere (FDM)

er enig i, at der er behov for atskærpe straffen for særlig hensynsløs kørsel. Ligeledes er FDM enig i, atdet ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at opregne alle forhold, som kanbetegnes som særlig hensynsløs kørsel. Imidlertid finder FDM, at mang-lende afstand til forankørende udtrykkeligt bør kvalificeres som særlighensynsløs kørsel, ligesom det bør overvejes at opregne andre typer afforseelser som særlig hensynsløs kørsel frem for at lade vurderingen væ-re op til domstolene.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der ikke er behovfor de foreslåede strafskærpelser, og at forhøjelsen af strafniveauet – hvisskærpelser overhovedet skal gennemføres – ligeså vel kunne være på 25pct. i stedet for 50-100 pct., som der lægges op til i lovforslaget.For så vidt angår behovet for de foreslåede strafskærpelser henvises tilpunkt 3.2.2 og 3.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Efter gældende ret beror det på en konkret vurdering, om en kørsel kankarakteriseres som særlig hensynsløs. Det karakteristiske ved særlig hen-synsløs kørsel er, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andressikkerhed. Ved Højesterets dom af 13. januar 2010 (sag 184/2009), dervedrørte et uagtsomt manddrab i forbindelse med en grov hastigheds-overtrædelse, fandt Højesteret efter en konkret vurdering, at kørslen ud-gjorde en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,men ikke særlig hensynsløs kørsel. Henset navnlig til de konkrete subjek-tive forhold, der indgår i vurdering af, om en kørsel kan anses for at væ-re særlig hensynsløs, finder Justitsministeriet det ikke velbegrundet atforhåndsdefinere visse overtrædelser som særlig hensynsløs kørsel, idetsamtlige relevante omstændigheder bør kunne inddrages i vurderingen.Det bemærkes samtidig, at Justitsministeriet i punkt 3.3.3.2 i de alminde-lige bemærkninger til lovforslaget har tilføjet, at de foreslåede straf-skærpelser i sager omfattet af straffelovens §§ 241 og 249 begået i for-bindelse med særlig hensynsløs kørsel fremover forudsættes at få en visafsmittende betydning for domstolenes strafudmåling i de mere alvorlige9

sager om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse iforbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn tilfærdselssikkerheden, hvor der f.eks. foreligger et mere subjektivt dadel-værdigt forhold.

4. Øget adgang til konfiskation

Advokatrådet

bemærker, at de foreslåede ændringer bl.a. indebærer enfravigelse af strafferettens almindelige gentagelsesbegreb, og at det – ilyset af hensynene bag det almindelige gentagelsesbegreb – bør undersø-ges nærmere, om en sådan fravigelse er hensigtsmæssig.

Danske Motorcyklisters Råd (DMC)

bemærker, at de foreslåedestramninger af færdselslovens konfiskationsregler synes unødvendige.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

udtrykker betænkelighed vedforslaget om øget adgang til konfiskation af køretøjer og tilslutter sig iden forbindelse Advokatrådets høringssvar.Justitsministeriet finder ikke, at fravigelsen af strafferettens almindeligegentagelsesbegreb i sig selv er forbundet med betænkeligheder. Der hen-vises i øvrigt til punkt 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get.

5. Ubetinget førerretsfrakendelse ved særlig grove hastighedsover-

trædelser

Dansk Cyklist Forbund

anfører, at kørsel med hastigheder, der er overdobbelt så høje som tilladt, bør føre til ubetinget førerretsfrakendelse,uanset om hastigheden har været højere end 100 km i timen eller ej.

Danske Motorcyklisters Råd (DMC)

finder det for vidtgående at fast-sætte krav om ubetinget frakendelse af førerretten ved hastigheder påover 200 km i timen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forslaget om ubetingetførerretsfrakendelse ved hastighedsoverskridelser på mere end 100 pct.meget problematisk, da sådanne hastighedsovertrædelser ikke nødven-digvis er forbundet med konkret fare, ligesom der ikke altid synes at væ-re en klar færdselsmæssig begrundelse for den gældende hastighedsgræn-se. Hvis der overhovedet skal indføres regler om ubetinget frakendelse10

for hastighedsovertrædelser, bør reglerne efter landsforeningens opfattel-se i stedet udformes således, at frakendelse først skal ske, hvis der ved enhastighedsgrænse på 50 km i timen eller derunder er kørt med mindst 120km i timen. Ved hastighedsgrænser på henholdsvis 60, 70 og 80 km i ti-men bør frakendelse først ske, hvis der er kørt med henholdsvis 140, 160og 180 km i timen.

Rådet for Sikker Trafik

ser meget positivt på muligheden for ubetingetførerretsfrakendelse ved kørsel med meget høje hastigheder, men finder,at forslaget bør omfatte alle strækninger uanset hastighedsbegrænsnin-gen, idet f.eks. kørsel med over 60 km i timen i en zone med en hastig-hedsgrænse på 30 km i timen er en grov hastighedsovertrædelse.Forslaget om ubetinget frakendelse af førerretten ved særlig grove ha-stighedsovertrædelser bygger på et oplæg fra Rigsadvokaten (bilag 2 tillovforslaget). Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der påbaggrund af den generelle farlighed, som er forbundet med hastigheds-overtrædelser med meget høje hastigheder, bør ske ubetinget frakendelseaf førerretten ved overtrædelse af en fast hastighedsgrænse på 200 km itimen. Der henvises nærmere til punkt 3.5.2 og 3.5.3.1 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at lovforslagetikke indebærer ændringer i bestemmelsen i færdselslovens § 126, stk. 2,hvorefter der under særlig formildende omstændigheder kan ske betingetfrakendelse i tilfælde, hvor frakendelsen ellers skulle ske ubetinget.Som det fremgår af punkt 3.5.2 og 3.5.3.1 i de almindelige bemærkningertil lovforslaget, vil en bestemmelse om ubetinget frakendelse af førerret-ten ved hastighedsoverskridelser med mere end 100 pct. efter Justitsmini-steriets – og Rigsadvokatens – opfattelse kunne være en uforholdsmæssigreaktion ved særligt lave hastighedsgrænser på f.eks. 30 eller 40 km itimen. En hastighedsgrænse i det nævnte niveau kan være fastsat på vej-strækninger, hvor der kun på nogle tidspunkter af døgnet er en klar færd-selsmæssig begrundelse herfor, f.eks. ved skoler. I tilfælde, hvor en bilistf.eks. om natten på en øde skolevej overser et skilt med en hastighedsbe-grænsning på 30 km i timen og derfor fortsætter med at køre 61 km i ti-men, vil en ubetinget førerretsfrakendelse alene under henvisning til ha-stigheden således efter Justitsministeriets opfattelse være en uforholds-mæssig reaktion. På den baggrund er lovforslaget udformet således, atubetinget frakendelse af førerretten på grund af hastighedsoverskridelsermed mere end 100 pct. tillige er betinget af, at føreren har kørt med mereend 100 km i timen.11

6. Udenretlige vedtagelser af førerretsfrakendelser

Advokatrådet

er enig i, at forslaget vil indebære administrative lettelser,og at muligheden for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse kanvære ønskelig, også for den sigtede. Advokatrådet anfører imidlertid, atforslaget også vil ramme overtrædelser, som i praksis ikke altid vil med-føre betinget frakendelse, idet særligt formildende omstændigheder ikkealtid er beskrevet i politirapporterne, men ofte først kommer frem underafhøringerne i retten. Politi og anklagemyndighed vil derfor skulle påtagesig de roller, som traditionelt tilkommer henholdsvis forsvareren og ret-ten ved en judiciel prøvelse, og det utilsigtede resultat vil meget vel kun-ne blive en øget anvendelse af førerretsfrakendelser i forhold til gælden-de retspraksis. Advokatrådet anbefaler, at der nedsættes et udvalg medhenblik på at afdække de administrative og retssikkerhedsmæssige forde-le og ulemper ved anvendelsen af administrative bødeforelæg, og at for-slaget om øget mulighed for udenretlige vedtagelser af førerretsfraken-delser afventer dette udvalgsarbejde.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

udtrykker en vis betænkelig-hed ved forslaget om udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af fører-retsfrakendelser, idet sådanne sager på grund af deres uforudsigelighedbør prøves ved domstolene.

Rigsadvokaten

anfører, at sager om ubetinget frakendelse af førerrettenpå grund af meget høje hastigheder, jf. forslaget til færdselslovens § 126,stk. 1, nr. 11 og 12 (i høringsudkastet nr. 7 og 8), har en bevismæssigukompliceret karakter og ikke nødvendiggør en retlig/skønsmæssig vur-dering af den kørsel, der er tale om, ligesom sanktionen i sådanne sagerfastsættes med udgangspunkt i skematiske retningslinjer. Det vil derforefter Rigsadvokatens opfattelse være hensigtsmæssigt, når der foreliggerden fornødne retspraksis vedrørende frakendelsesperiodens længde, atudvide muligheden for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelser tilogså at omfatte sådanne sager.Justitsministeriet bemærker, at forslaget om udenretlig vedtagelse af fø-rerretsfrakendelse alene omfatter de ”typetilfælde” vedrørende færdsels-lovens § 125, stk. 1, nr. 1 (tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færd-selssikkerheden), hvor der er fast retspraksis for betinget frakendelse afførerretten (eller kørselsforbud), og sagen skal kun kunne afgøres vedudenretlig vedtagelse i de tilfælde, hvor politi og anklagemyndighed12

skønner, at der er et sikkert grundlag for betinget frakendelse (eller kør-selsforbud). Det er i lovforslaget forudsat, at politiet og anklagemyndig-heden ved behandlingen af en sag sikrer sig, at alle relevante – herunderformildende – omstændigheder er belyst, og om nødvendigt foretagerfornyet afhøring af den sigtede eller andre implicerede i sagen. Det be-mærkes i øvrigt, at den sigtede i forbindelse med bødeforlægget udtryk-keligt skal gøres opmærksom på, at sagen kan indbringes for retten, lige-som den sigtede skal vejledes om muligheden for at få bistand af en of-fentlig forsvarer. Der henvises nærmere til punkt 4 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at det – når den fornødneretspraksis vedrørende frakendelsesperiodens længde foreligger – vilvære hensigtsmæssigt at udvide muligheden for udenretlig vedtagelse afførerretsfrakendelser til også at omfatte sager om ubetinget frakendelseaf førerretten i medfør af de foreslåede bestemmelser i færdselslovens §126, stk. 1, nr. 11 og 12 (lovforslagets § 1, nr. 20). Justitsministeriet vilderfor – hvis lovforslaget vedtages – følge retspraksis på området medhenblik på en eventuel senere lovændring.

7. Økonomiske konsekvenser mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

anfører, at de foreslåede strafskær-pelser vil kunne medføre et væsentligt øget antal varetægtsarrestanter ogafsonere i Kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet henviser til, atdet i forbindelse med Folketingets behandling den 28. januar 2010 af fo-respørgsel nr. F 16 om ressourcer til Kriminalforsorgen blev besluttet, atder skal igangsættes et analysearbejde med henblik på at fastlægge Kri-minalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov. Direktoratetgår ud fra, at der i forbindelse med dette analysearbejde tages højde fordet øgede kapacitetsbehov, der følger af lovforslaget.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at det efter forbundets opfattelsevil kræve øgede ressourcer til bl.a. politiets kontrol, hvis de foreslåedetiltag skal have en nævneværdig effekt.

Rigspolitiet

anfører, at de foreslåede ændringer på færdselsområdet vilhave ganske betydelig konsekvenser for en række af politiets væsentligeit-systemer, hvis den nuværende it-mæssige systemunderstøttelse skalopretholdes, og at det må forventes, at gennemførelsen af disse ændringervil have en længere tidsmæssig horisont.13

Lovforslaget vil indgå i den analyse af kriminalforsorgens fremtidige ka-pacitets- og sikkerhedsbehov, som vil blive gennemført i løbet af 2010.Der henvises i øvrigt til punkt 6 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger om lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige.

8. Andet

Alkoholpolitisk Landsråd

foreslår, at der tages initiativ til at registreretrafikuheld, hvor mindst én af de implicerede parter har en promille mel-lem 0,2 og 0,5, med henblik på en vurdering af, om den legale promille-grænse bør nedsættes til 0,2, ligesom det foreslås, at der indføres øgettilfældig politikontrol.Justitsministeriet har ikke aktuelle planer om at tage initiativ til at ned-sætte den gældende promillegrænse. Det bemærkes endvidere, atmålkravene til politikredsenes årlige færdselskontroller fastsættes afRigspolitiet.

Dansk Kørelærer-Union

anmoder om, at fristen for aflæggelse af kon-trollerende køreprøve, jf. den foreslåede bestemmelse i færdselslovens §60 b (svarende til den nugældende § 60, stk. 3), forlænges fra 3 til 4 eller5 måneder på grund af lange ventetider på køreprøver.Justitsministeriet bemærker, at fristen for aflæggelse af kontrollerendekøreprøve i forlængelse af en betinget frakendelse af førerretten fremgåraf kørekortbekendtgørelsens § 52, stk. 2. Det følger heraf, at kontrolle-rende køreprøve skal aflægges senest tre måneder efter, at afgørelsen ombetinget førerretsfrakendelse er endelig. Det fremgår endvidere, at poli-tiet i ganske særlige tilfælde kan dispensere fra fristen. Lovforslaget gi-ver ikke aktuelt Justitsministeriet anledning til at foretage ændringer ikørekortbekendtgørelsen.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det udkast, der har været i hø-ring, på følgende punkter:

1.

I lovforslagets undertitel er det tilføjet, at lovforslaget vedrører indfø-14

relse af en alkolåsordning.

2.

Det er i forslaget til færdselslovens § 60 a, stk. 4, og § 132 a, stk. 2(lovforslagets § 1, nr. 2 og 23), præciseret, at generhvervelse af førerret-ten i alkolåsperioden alene giver ret til at føre et eller flere bestemte køre-tøjer med alkolås, som er omfattet af henholdsvis den obligatoriske ogfrivillige alkolåsordning.

3.

Der er i forslaget til færdselslovens § 60 a, stk. 5 (lovforslagets§ 1, nr. 2), indsat en bestemmelse om, at alkolåsperioden suspenderes,hvis en person under den obligatoriske alkolåsordning i alkolåsperiodenfår en ny ubetinget frakendelse af førerretten for forhold, der ikke omfat-ter spirituskørsel. Den resterende del af alkolåsperioden vil herefter førstløbe efter udløbet af den nye frakendelse.

4.

I forslaget til færdselslovens § 60 a, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 7), erdet vedrørende den obligatoriske alkolåsordning præciseret, at kørsel ialkolåsperioden i et andet køretøj, end det (eller de) der indgår i alkolå-sordningen, straffes efter færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.Det er ligeledes i forslaget til færdselslovens § 132 a, stk. 7 (lovforslagets§ 1, nr. 23) for så vidt angår den frivillige alkolåsordning præciseret, atkørsel i alkolåsperioden efter frakendelsestidens udløb i et andet køretøj,end det (eller de) der indgår i alkolåsordningen, straffes efter færdselslo-vens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1. Kørsel i alkolåsperioden inden fra-kendelsestidens udløb i et andet køretøj, end det (eller de) der indgår ialkolåsordningen, foreslås derimod straffet som kørsel i frakendelsesti-den, jf. færdselslovens § 117 a.

5.

Den bestemmelse om tidspunktet for beståelse af køreprøve, somfremgik af høringsudkastets forslag til færdselslovens § 60, stk. 5, 2. pkt.,er ikke medtaget i forslaget til færdselslovens § 60 a, stk. 9 (lovforslagets§ 1, nr. 2), da bestemmelsen skønnes at være overflødig.

6.

Med henblik på at sikre den fornødne lovhjemmel til administrativt atfastsætte de nærmere regler for de respektive alkolåsordninger som for-udsat i lovforslagets bemærkninger er bemyndigelsesbestemmelserne iforslaget til færdselslovens § 60 e, stk. 2, og § 132 a, stk. 4 (lovforslagets§ 1, nr. 2 og 23) udbygget.

7.

Der er i lyset af Datatilsynets høringssvar indsat nye bestemmelser iforslaget til færdselslovens § 60 e, stk. 3, og § 132 a, stk. 5 (lovforslagets15

§ 1, nr. 2 og 23), hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsættebestemmelser om, at private virksomheder, til hvem opgaver er henlagtefter § 60 e, stk. 2, og § 132 a, stk. 4, kan foretage behandling af oplys-ninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder videregive så-danne oplysninger til en myndighed, hvis det må anses for nødvendigt afhensyn til at gennemføre alkolåsordningen.

8.

Bestemmelsen om gebyr for ombytning af et alkolåskørekort til et kø-rekort uden vilkår om alkolås, jf. forslaget til færdselslovens § 124 c, stk.7 (lovforslagets § 1, nr. 17), er ændret således, at justitsministeren be-myndiges til at fastsætte bestemmelser om det nævnte gebyr. Fastsættel-sen af gebyret vil ske på baggrund af de faktiske meromkostninger, somombytningen kommer til at medføre for de offentlige myndigheder, deradministrerer kørekortsområdet.

9.

I forslaget til færdselslovens § 132 a, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1,nr. 23), er der indsat en bestemmelse om, at den praktiske prøve i forbin-delse med den kontrollerende køreprøve tidligst kan aflægges 1 månedfør alkolåsperiodens start.

10.

Der er i forslaget til færdselslovens § 132 a, stk. 8 (lovforslagets § 1,nr. 23), indsat en bestemmelse, der regulerer, hvilken betydning det skalhave i relation til muligheden for at indgå i den frivillige alkolåsordning,at en person i frakendelsestiden gør sig skyldig i forhold, der ikke omfat-ter spirituskørsel, men som medfører ubetinget frakendelse af førerretten.Det foreslås, at den pågældende i sådanne tilfælde skal fortabe mulighe-den for at kunne indgå i den frivillige alkolåsordning og således – somhidtil – først vil kunne generhverve førerretten efter den samlede fraken-delsestids udløb.

11.

Der er i forslaget til færdselslovens § 132 a, stk. 9 (lovforslagets § 1,nr. 23), indsat en bestemmelse, der regulerer tilfælde, hvor en person,som er indtrådt i den frivillige alkolåsordning, får en ny ubetinget fra-kendelse af førerretten i alkolåsperioden for forhold, der ikke omfatterspirituskørsel. Det foreslås, at den pågældende i sådanne tilfælde tidligstkan generhverve førerretten efter alkolåsperiodens udløb.

12.

Der er foretaget redaktionelle ændringer i forslaget til færdselslovens§ 60 a, stk. 3, 6 og 8, § 60 c, stk. 3, nr. 3, § 119 a, stk. 1, § 119 a, stk. 3,1. pkt., § 126, stk. 1, nr. 9-12, § 127, 1. pkt., § 132 a, stk. 1, 3, 6, 10 og11, § 133 a, stk. 1 og 2 (lovforslagets § 1, nr. 2, 9, 12, 18-21, 23, 24 og16

Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod

vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for

udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.)

I. Høringen

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet

Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerombudsman-

den, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret samt præsidenterne for

samtlige byretter

Danske Motorcyklisters Råd (DMC)

DTU Transport

Politiforbundet i Danmark

2. Alkolåse og alkoholistbehandling

2.1. Generelt om alkolåsordningen

Alkoholpolitisk Landsråd

Danske Regioner

DTU Transport

Forenede Danske Motorejere (FDM)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Rigsadvokaten

Rådet for Sikker Trafik

2.2. Betaling for deltagelse i alkolåsordningen

Direktoratet for Kriminalforsorgen

DTU Transport

Rådet for Sikker Trafik

2.3. Administrationen af alkolåsordningen

Rigspolitiet

2.4. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet

3. Skærpelser af straffen for særlig hensynsløs kørsel og for uagt-

somt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved spiri-

tuskørsel, narkokørsel eller særlig hensynsløs kørsel

Advokatrådet

Dansk Cyklist Forbund

Forenede Danske Motorejere (FDM)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

4. Øget adgang til konfiskation

Advokatrådet

Danske Motorcyklisters Råd (DMC)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

5. Ubetinget førerretsfrakendelse ved særlig grove hastighedsover-

trædelser

Dansk Cyklist Forbund

Danske Motorcyklisters Råd (DMC)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Rådet for Sikker Trafik

6. Udenretlige vedtagelser af førerretsfrakendelser

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Rigsadvokaten

7. Økonomiske konsekvenser mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Politiforbundet i Danmark

Rigspolitiet

8. Andet

Alkoholpolitisk Landsråd

Dansk Kørelærer-Union

III. Lovforslaget

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.