Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 179:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre.

Inden jeg går til det dystre og til sagens alvor i det her lovforslag, er der altså også lige grund til at glæde sig over, at antallet af dræbte og kvæstede i trafikken aldrig nogen sinde tidligere har været lavere, end det er på nuværende tidspunkt. Ikke siden anden verdenskrig har vi haft så lavt et antal dræbte i trafikken. Vi er heldigvis nede på 282 dræbte inden for de sidste 12 måneder, og i den her april måned har vi – i gåseøjne, for det skal vi jo altid bruge, når vi siger kun i forbindelse med dræbte – kun haft 5 dræbte og kun en enkelt i påsken. Så noget tyder på, at langt hoveddelen af den danske befolkning er blevet mere ansvarlig og meget mere lydhør over for argumenterne om, at man skal opføre sig hensynsfuldt i trafikken.

Tilbage står der jo så desværre en lille gruppe, som om muligt kører endnu mere vanvittigt, end de nogen sinde har gjort før. Det er en gruppe mennesker, hvis inderste jeg vi desværre må sige at vi ikke via argumenter, via kampagner når frem til, for det er jo ikke sådan, at de sidder på værtshuse og ser og hører kampagner. Derfor kommer der nu det her lovforslag, som meget væsentligt skærper straffene for særlig hensynsløs kørsel, for uagtsomt manddrab og betydelig legemsbeskadigelse, både ved spirituskørsel og ved narkokørsel. Det er jo desværre absolut nødvendigt, og derfor hæves de almindelige straffe nu gevaldigt.

Samtidig er vi også i den situation, at nogle er immune over for straffe, og de bruger ikke straffene som direkte prævention i forhold til deres kørsel. Derfor må vi simpelt hen sige, at kan vi ikke nå dem, må vi konfiskere deres bil. Derfor bliver det sådan fremover, at der bliver indført obligatorisk konfiskation af køretøj, hvis man tre gange inden for 3 år kører til en ubetinget frakendelse på grund af spirituskørsel med en promille på over 1,2 eller narkokørsel. Det er en meget, meget væsentlig skærpelse.

Men så er der også de bilister, der simpelt hen kører med hastigheder på over 200 km/t. på motorvej. Det er jo dybt uforsvarligt. Det kan godt være, at man mener, at man kan køre Le Mans, og at man er meget dygtig, men så må det foregå på lukkede baner. Man kan være lige så dygtig, man være vil, hvis der er en anden, der laver et utilsigtet vognbaneskift, fordi han regner med, at bagvedkørende kun kommer med 130 km/t., og der så kommer en – jeg vil sige det direkte – hjernedød blæsende med over 200 km/t., så er det jo dømt til at skulle gå galt. Derfor indfører vi ubetinget frakendelse ved hastigheder på over 200 km/t. på alle veje samt ved overskridelser på 100 pct. på landevej og i byer, altså hvis man kører mere end 100 pct. for stærkt og grundhastigheden er over 50 km/t.

Endelig indfører vi alkolåse, således at man, hvis man har kørt med en ordentlig kæfert på, for at kunne generhverve de første par år skal køre med en alkolås. Det er også aldeles nødvendigt, og alkolåsen er, tror jeg, noget, der vil vinde indpas, efterhånden som teknikken vinder frem.

Det er jo sådan, at er man ligeglad med kørekort, er man ligeglad med alting, og låner man en bil hver gang, så er fordelen jo, at stopper politiet selv en ædru mand, og der i kørekortet står, at han skal have alkolås på, kan han stoppes, inden han når at få noget at drikke.

Endelig er der det sidste punkt, og det er i den grad en afbureaukratisering, som vi tager med som en tillægsgevinst. Vi har jo desværre sager, hvor nogle kommer til at begå en dum forseelse, hvor den berømte klap går ned, man erkender det, man er helt sikker på, at man selv er skyld i det, og man står til en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. I sådanne sager er det jo i dag sådan, at man ved spirituskørsel kan skrive under på en tilkendegivelse af, at man godt er klar over, at den er helt gal, og at man uden at gå i retten gerne vil fralægge sig kørekortet. Nu gør vi det muligt i de her sager også, således at anklagerne ikke skal spilde deres tid i retten. Retten skal ikke spilde tiden, når resultatet kendes i forvejen, og så kan man fraskrive sig retten til at have kørekort. Jeg skal så håbe på, at politiet kan bruge den tid, som de sparer der, på nogle flere køreprøver, så vi kan komme de ventelister, vi har på køreprøver, til livs. Tak.

Tak til hr. Karsten Nonbo. Den næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

Lad os håbe, at vi med det her lovforslag kan være med til at sætte en stopper for de alt for mange episoder rundtom i landet, hvor helt unødvendig vanvidskørsel har været skyld i dræbte i trafikken. Og lad os en gang for alle få sendt et signal til bilisterne om, at vanvidskørsel ikke er accepteret. Det handler om danskernes ve og vel og sikkerhed i trafikken. Derfor er netop dette lovforslag så vigtigt.

Vi ved dog også, at der er nogle personer, som er meget vanskelige at tale til fornuft, og for hvem vi måske ikke tror sanktioner har den store effekt. Ja, der er nogle, hvor selv guderne vitterlig må kæmpe forgæves. Tallene taler for sig selv: Eksempelvis bliver 14.000 trafikanter årligt taget med en promille på over 0,5, og sidste år blev mere end 18.000 trafikanter taget uden at have et kørekort.

Det er godt, at vi med lovforslaget får indført en skærpet indsats over for hensynsløs og farlig adfærd i trafikken. Med lovforslaget forhøjes straffen for hensynsløs kørsel fra det gældende niveau på 10-14 dages fængsel i normaltilfældene til 30-40 dages fængsel, selv om kørslen ikke måtte påføre personskade.

Ligeledes indebærer forslaget, at straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel eller anden særlig hensynsløs kørsel forhøjes, så man i groveste tilfælde kan straffes med fængsel i helt op til 5 år.

Herudover følger flere strafskærpelser i forbindelse med hensynsløs kørsel samt en udvidelse af ordningen om obligatorisk konfiskation af motorkøretøjer.

Som noget helt nyt indebærer lovforslaget, at der bliver indført alkolåse i sanktionssystemet vedrørende spirituskørsel. Det betyder, at personer, der frakendes førerretten ubetinget som følge af grove tilfælde af spirituskørsel, fremover skal deltage i en alkolåsordning i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb. Det er altså en obligatorisk betingelse for at generhverve førerretten, altså kørekortet, i denne 2-års-periode.

I Socialdemokratiet arbejder vi ud fra holdningen om, at der hurtigt bør indføres alkolås i alle nye personbiler, som importeres til Danmark, samt at alle biler, som bruges til erhvervskørsel, eksempelvis taxaer og busser, skal have monteret alkolåse.

Forslaget indebærer også en mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved særlig grove hastighedsovertrædelser. Vi har her at gøre med helt uacceptable fartovertrædelser, der slet ikke hører hjemme på de danske veje. Derfor er det sund fornuft, at vi straffer ufornuftig kørsel hårdt, hvorfor førerretten som udgangspunkt skal frakendes, hvis man kører med en hastighed på 200 km/t. eller derover, eller hvis man overskrider hastighedsgrænsen med 100 pct. – dog kun, hvis man kører minimum 100 km/t.

Sidst indeholder lovforslaget også fornuftige forslag om adgangen til udenretlige afgørelser af visse færdselsstraffesager, samt at domsmænd ikke skal medvirke i sager om kørsel uden selv at have erhvervet et kørekort.

Regeringen har dog forholdt sig ret lemfældigt til de økonomiske konsekvenser af forslaget for såvel Kriminalforsorgen som politiet. Det kan forventes, at lovændringerne vil medføre flere varetægtsarrestanter og afsonere, hvilket givet vil lægge øget pres på økonomien. På samme måde må det forventes, at politiet skal kontrollere mere. Det er igen en forventet merudgift. Ministeren må gerne udrede nøjere herom under udvalgsarbejdet.

Alt i alt er lovforslaget med til at stramme op på en lang række færdselspolitisk kritiske felter, så vi i endnu højere grad end i dag kan sikre de danske trafikanters sikkerhed på vejene. Med baggrund i denne ordførertale og disse holdninger skal jeg sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget, som det foreligger.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen, og så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Allerede i september 2009 i forlængelse af en række tragiske ulykker med vanvidsbilister bebudede den daværende justitsminister, Brian Mikkelsen, at der ville komme stramninger i lovgivningen. I dag skal vi så førstebehandle L 179, og jeg går ud fra, at alle har læst forslaget, så jeg vil ikke stå og remse op, hvad det indeholder. Jeg vil mere koncentrere mig om at sige, at der er plads til forbedringer, og at der er helt klare mangler i forslaget. Når det så er sagt, er det naturligvis meget glædeligt, at det her forslag trods alt kommer nu, og at der bliver gjort noget i retning af at få de her vanvittige mennesker væk fra vejene.

I kølvandet på tragiske ulykker med vanvidsbilister, som i spiritus- og/eller narkopåvirket tilstand kører rundt på landevejene og slår uskyldige mennesker ihjel, har vi gang på gang set politikere og ministre stå frem i pressen og kræve skærpede straffe. Når lovgivningen så kommer, er det desværre mest varm luft, og jeg vil godt appellere til alle her i salen, at det her ikke bliver endnu en pose varm luft.

Lad mig minde om, at vi her i Folketinget i 2005 forhøjede strafferammen for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab fra 4 til 8 års fængsel. De stramninger, der foreslås i L 179, kommer ikke i nærheden af de 8 år i strafferammen, de kommer ikke engang i nærheden af de 4 år. Man må spørge sig selv, hvad der skal til for at få 8 år. Hvornår har en anklager krævet 8 års fængsel?

I en sag fra Randers, hvor en mor og to børn blev dræbt af en sindssyg bilist, lød dommen på 1½ års fængsel. Der er til dato ikke afsagt domme, der kommer i nærheden af den gamle strafferamme på 4 år, og derfor vil Dansk Folkeparti også i forbindelse med behandlingen af forslaget her foreslå minimumsstraffe, således at der sikres en konsekvens af vanvidskørsel, der står mål med den smerte, som de efterladte sidder tilbage med. Det kunne som udgangspunkt være 30 pct. af strafferammen. Det nuværende strafniveau mener vi i Dansk Folkeparti ikke har den fornødne præventive effekt.

En anden ting, vi er nødt til at se på i udvalgsarbejdet, er uagtsomhedsbegrebet. Er det uagtsomhed, når man stærkt påvirket af alkohol og/eller narko sætter sig i en bil? I Dansk Folkeparti siger vi nej, for allerede i det øjeblik er personen potentiel drabsmand.

I 2007 fastsatte vi en nulgrænse for kørsel med narko i blodet, og strafniveauet blev fastsat til det laveste sanktionsniveau for spirituskørsel. Det mener jeg også vi er nødt til at få kigget på, for det er Dansk Folkepartis opfattelse, at narkokørsel bør sidestilles med en alkoholpromille på 2,0 – ellers giver nulgrænsen ingen mening. Det ville jo svare til, at man sanktionerede ens for alle promiller, der lå over 0,5, og da narko bliver et større og større problem blandt vanvidsbilister, er vi nødt til at se alvorligt på netop dette under udvalgsbehandlingen.

Jeg mener også, vi bør forenkle nogle af begreberne. I en sag fra 2007, hvor en 6-årig dreng blev mejet ned og dræbt på cykelstien, fordi føreren med alt for høj fart mistede herredømmet over bilen, fik føreren i januar omgjort en landsretsdom på 8 måneders fængsel til 30 dages fængsel, blot fordi Højesteret mente, der kun var tale om en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og ikke om særlig hensynsløs kørsel, som landsretten havde skønnet. Så spørger jeg bare: Hvad er forskellen? Dansk Folkeparti så gerne, at vi fik fastslået, at når der er tale om hastighedsoverskridelser på 60 pct. og førerne ikke kan styre deres bil, så er det særlig hensynsløs kørsel.

I lovforslaget er der også lagt op til, at der i højere grad skal straffes for hensigten og ikke skeles så meget til, om der er svær personskade. Det er positivt og bør strammes endnu mere op, bl.a. i sager om flugtbilisme. Jeg ved godt, at flugtbilisme ikke er en del af forslaget her, men det burde det måske rettelig være, i og med at vi også i den slags sager bør straffe handlingen og ikke efter, om der er sket personskade eller ej. Det ved vedkommende, som stikker af, som regel ikke noget om.

Lovforslaget berører også kørselsforbud, og her mener vi også i Dansk Folkeparti at vi godt kan stramme reglerne meget mere op. En bilist, der i spiritus- eller narkopåvirket tilstand er involveret i ulykker eller bliver standset i en politikontrol, bør have øjeblikkeligt kørselsforbud. Det er helt uhørt, at man får lov at køre bil, indtil man venter på en eventuel retssag. I sagen fra Randers var det rent faktisk en ung mand, som ventede på at få sin dom, men stadig væk kørte bil, og havde vi haft en strammere regel på det område med øjeblikkeligt kørselsforbud, var der måske en mor og to børn, der stadig væk havde været i live.

Vi mener også, at i lovgivningen angående vanvidsbilister bør vi generelt have meget mere »skal« og meget mindre »kan«. Der står rigtig mange steder i lovgivningen, at politiet kan foretage, og at politiet kan gøre, men lad os nu få skiftet nogle af alle de »kan« ud med »skal«, så politiet f.eks. skal udstede kørselsforbud, når der er tale om spirituskørsel og narkokørsel.

Til sidst vil jeg lige nævne alkohollåsene, som er et led i lovforslaget. Det hilser vi i Dansk Folkeparti meget velkommen, men også her kunne man måske også godt stramme den en lille smule. Hvorfor skal det være i gentagelsestilfælde? Der er jo ingen grund til at give mennesker to chancer for at køre ud og begå drab i trafikken og begå dumheder. Jeg ved godt, at ved meget høje promiller kan det være et førstegangstilfælde, men lad os stramme det op, så vi i hvert fald får de personer, som ikke kan adskille alkohol og automobilkørsel, væk eller hjulpet med en alkolås.

Som sagt er det et lovforslag med mange gode intentioner, men også mange mangler, og for at det ikke skal munde ud i endnu 200 sider signallovgivning er Folketingets øvrige partier sammen med Dansk Folkeparti nødt til under udvalgsbehandlingen at optimere dette lovforslag, således at det bliver det værktøj, der kan nedbringe antallet af vanvidsbilister i Danmark, sådan som det er tiltænkt. Det arbejde vil Dansk Folkeparti gå konstruktivt ind i.

Den røde lampe gælder også andre steder end i trafikken.

Tak til hr. Kim Christiansen, og så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så må jeg jo sørge for, at den lyser grønt, nu hvor jeg skal til at fremføre en tale for fru Pia Olsen Dyhr, som er vores trafikordfører og desværre ikke kan være her i dag. Jeg har lovet at viderebringe følgende:

I august sidste år fremlagde SF en plan mod vanvidsbilister. Vi har derfor længe set frem til, at regeringen kom med et svar på det samme, og vi hilser lovforslaget velkommen. Det er på tide, at regeringen tager det her problem alvorligt. Der er alt for mange vilde bilister på vores veje. Vi har i Danmark fortsat over 300 dræbte i trafikken hvert år, og hvis det havde været knivdræbte eller drab begået på anden vis, havde vi for længst strammet lovgivningen. Færdselssikkerhed har været den her regerings tabuemne ud fra devisen, at hvis vi ikke taler om det, så forsvinder det nok, men det gør problemet altså ikke.

Det her lovforslag tager hul på en løsning af de problemer, der er forbundet med vild kørsel i trafikken, og det indeholder i overordnede træk tre elementer: En forhøjelse af straffen for vild kørsel, en mulighed for at konfiskere bilen tidligere og i andre tilfælde end i dag samt indførelse af alkolåse i bilen for tidligere spritdømte. Vi støtter forslaget, men vi må også indrømme, at vi gerne havde set, at det indeholdt flere elementer. Vi har brug for en gennemgang af den nuværende klippekortordning. Vi ved desværre, at når det handler om færdsel, så er det mest virksomme element sanktioner og kontrol. Vi havde derfor også gerne set en stramning af klippekortordningen, så der blev indført klip i kortet ved brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel, ved manglende brug af sele og ved overskridelse af hastighederne med 20 pct. i stedet for de 30 pct., der gælder i dag.

At tale i mobiltelefon og køre bil samtidig kan nemlig sammenlignes med spritkørsel, i hvert fald når vi kigger på reaktionsevnen, så vi vil gerne have skærpet straffen på det punkt. Vi ved, at 10 pct. af bilisterne fortsat ikke bruger sele under kørslen, hvilket i forbindelse med en større ulykke betyder, at de mister livet, og ja, i forhold til hastighederne så oplever vi, at alt for mange af bilisterne fortsat ser hastighedsbegrænsningerne som en vejledning i stedet for en maks. grænse. De elementer er ikke med i forslaget, men vi håber, at ministeren vil være villig til at kigge på en stramning af klippekortordningen i den kommende samling. SF ønsker det i hvert fald.

Forslaget indeholder også et forslag om frakendelse af førerretten i grove tilfælde. Det støtter vi ligeledes. Vi mener, at der bør kigges på grænserne i den del af forslaget, for det er ikke alene, når hastighederne overskrides med hundrede procent eller over 100 km/t., at vi mener, det er et groft tilfælde, og det samme gør sig faktisk set med vores øjne gældende, når vi taler om skoler og institutionsområder, hvor en overskridelse med hundrede procent vil betyde en forhøjelse fra 40 km/t. til 80 km/t. Det er altså ganske voldsomt set med et barns øjne.

Sidst, men ikke mindst: Når det handler om alkolåse, så støtter vi ideen om obligatorisk indførelse i forbindelse med en tidligere spritdom. Vi mener dog også, at de på sigt skal være en del af standardudstyret i en bil, ligesom vi har airbags og andet, for det her handler både om bilistens sikkerhed og også om de andre trafikanters sikkerhed.

Alt i alt synes vi altså, at det er et godt forslag. Vi ser gerne nogle opstramninger, og det vil vi vende tilbage til under udvalgsbehandlingen. Vi kan støtte forslaget.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Vanvidskørsel er jo i virkeligheden en fællesbetegnelse for mange forskellige former for vanvittig kørsel i trafikken. Det kan jo både være spirituskørsel, kørsel, når man er påvirket af narkotika og medicin, eller hvis man i al for høj fart ikke er i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende vis, eller man i øvrigt tilsidesætter væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og dermed optræder ganske vanvittigt i trafikken.

Heldigvis er der jo ikke så mange, der kører helt vanvittigt i trafikken – heldigvis er der ikke ret mange. Men de, der gør det, skaber så megen utryghed og så megen usikkerhed i trafikken for alle andre, at vi naturligvis skal skride meget markant ind over for dem. For alle andre trafikanter, der overholder færdselsloven, som kører pænt og ordentligt, som er opmærksomme i trafikken, som er opmærksomme på de andre trafikanter, som i det hele taget er gode bilister, kan jo ikke gardere sig mod, at der pludselig kommer en vanvidsbilist, der kører fuldstændig vanvittigt i trafikken. Det er det, der giver den enormt store usikkerhed, og derfor skal vi have grebet meget markant ind over for dem, der skaber den her voldsomme usikkerhed og utryghed i trafikken. Derfor er det godt at se, at justitsministeren og regeringen fremsætter et lovforslag, som på flere forskellige punkter går ind og dels strammer op, dels kommer med nogle nye tiltag, og dels laver nogle muligheder, nogle »kan«-bestemmelser om til nogle »skal«-bestemmelser, specielt i forbindelse med konfiskation af køretøjer.

Men hvis vi skal starte fra en ende af, er det, man tager fat i, altså en markant skærpelse af straffene for at køre vanvittigt i trafikken. Det ene er, at når man kører særlig hensynsløst, lægges der nu op til en tredobling af straffen – en tredobling af den straf, der bliver givet i dag. I forhold til uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, påvirkning af narkotika eller særlig hensynsløs kørsel kommer der til at ske en næsten fordobling af straffen, lægges der op til med forslaget. Og i de grove tilfælde lægger man nu op til, at der skal vi helt op på at tale om 5 års fængsel. Det er dog nogle markante stramninger, som vi fra konservativ side længe har efterlyst, og nu kommer de med det her lovforslag.

Så vil jeg sige til hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, at man jo altid kunne sætte mere på. Det kan man altid, men et eller andet sted er man også nødt til at sige: Lad os lægge os fast her, vi fordobler nogle af straffene, vi tredobler nogle af straffene, for nogle af straffene lægger vi op til, at der skal være helt op til 5 års fængsel i sanktionsudmålingen, ikke i strafferammen, men i selve udmålingen af straffen.

Det er jo nogle markante skærpelser, og lad os nu se, om det ikke kan få nogle af dem her til at tænke sig om en ekstra gang, og lad os se, om det her ikke kan betyde, at vi får færre af dem, der kører vanvittigt ude i trafikken. Hvis det ikke skulle være tilfældet, hvis der stadig væk er nogle, der ikke kan finde ud af at overholde spillereglerne, er vi fra konservativ side indstillet på, at vi igen kan kigge på forslaget her, kigge på færdselsloven og se, om der skal ske yderligere stramninger. Men her er der altså tale om nogle markante stramninger, så lad os nu gøre det til en start.

I forhold til konfiskation af køretøjer har jeg også længe presset på for, at det ikke skal være sådan, at det er politiet og i sidste ende domstolene, der skal sidde og vurdere, om der skal ske en konfiskation af et køretøj. Det vil være meget mere enkelt og meget bedre og også langt lettere at forstå, hvis det er sådan, at man har nogle spilleregler, hvorefter man ved, at når man har gjort sådan og sådan, så forsvinder bilen. Jeg tror, at det, der virkelig kan hjælpe på nogle af de her heldigvis meget få, men meget farlige trafikanter, som udgør en stor trussel, ud over at vi kan sætte dem længere og længere tid i fængsel, også er, at vi tager bilen fra dem. Næsten uanset hvor mange penge man har, må der også være en grænse for, hvor længe man har råd til, at politiet bare tager den ene bil efter den anden. Så det er godt, at vi får strammet op i forhold til konfiskation af køretøjer.

Det er også godt, at vi får skærpet reglerne omkring ubetinget frakendelse af førerretten, når man kører alt for stærkt. Hidtil har det jo ikke været det nemmeste, hvis man kun har overtrådt hastighedsbestemmelserne, at foretage en frakendelse af førerretten, men nu lægges der altså op til, at der skal ske en ubetinget frakendelse af førerretten, hvis man overskrider hastighedsbegrænsningerne med mere end 100 pct. Det er kun rimeligt, at man i de tilfælde siger, at så har man i hvert fald overhovedet ikke forstået, hvad det vil sige at være udstyret med et kørekort. Så må man aflevere det kørekort, og så må man se, om man om nogle år igen er i stand til at kvalificere sig til at få kørekort. Men kører man mere end 100 pct. for stærkt, har man overhovedet ikke forstået, hvad det vil sige at have et kørekort, og så må vi tage det tilbage igen.

Det sidste element, som jeg også er glad for, at vi nu får som en del af dansk lovgivning, det har jo taget lidt tid at få det på plads, er alkolås. Hidtil har det været sådan, at alkolåsordningen har været så dyr for den enkelte bilist, at den har haft en social slagside. Nu er prisen kommet ned på et niveau, hvor, om jeg så må sige, alle kan være med, og derfor er det argument ikke længere i vejen for, at man kan indføre alkolås, dels i de grove tilfælde som en del af dommen, altså i forlængelse af frakendelsen skal man køre med alkolås i et par år, dels at det i de lidt mildere tilfælde kan blive en del af det at få mulighed for at få kørekortet tilbage før tid. Det tror jeg er en god motivationsfaktor, at man altså har mulighed for at generhverve kørekortet 1 år tidligere, mod at man til gengæld installerer alkolås både i det år og så 1 år efter. Jeg tror faktisk, alkolås kan være rigtig motiverende for mange af de her trafikanter.

Så på alle måder et godt lovforslag, som vi støtter fra konservativ side.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Også Det Radikale Venstre mener selvfølgelig, at der skal sættes ind over for vanvidskørsel. Spørgsmålet er så, på hvilken måde man bedst kan forhindre det. For os er spørgsmålet i forbindelse med det her lovforslag, om det er det rigtige sted, snittet er lavet. Og jeg skal prøve at forklare, hvad jeg mener med det.

Der er jo ikke noget mærkeligt i ... Altså, jeg synes, det ville være så hyggeligt, hvis justitsministeren havde tid til at høre efter; jeg beklager. Jeg mener faktisk, at regeringspartiernes ordførere har rig adgang til ministeren i forvejen. Det er ikke, fordi jeg tror, at ministeren vil rette sig efter det, jeg siger, men det ser bare sådan småpænt ud, hvis ministeren hører lidt efter, hvad man siger, når man nu prøver at gøre sig umage med et eller andet.

Jeg skal lade være med at starte forfra, men vil sige, at det for os her er afgørende, om det er det rigtige snit, der er foretaget, og hvad der virker. Der er jo ikke nogen, der behøver at være i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti, inklusive ordfører og minister, og hvad ved jeg, mener, at højere straffe altid er en god idé. Og jeg vil ikke afvise, at højere straffe kan være en god idé, men jeg spørger bare mig selv, om det er præcis det rigtige virkemiddel i det her tilfælde.

Det er ikke, fordi jeg ikke mener, at der skal være et virkemiddel, men spørgsmålet er bare, om højere straf fører direkte til det rigtige. Det er jeg noget skeptisk over for, og der er i og for sig ikke argumenteret specielt for det andet end med, at højere straffe altid er en god idé. Når jeg går ind på det her, er det også, fordi der jo her er tale om en anden type forbrydere end dem, vi normalt forholder os til, når vi kører straffesager. Jeg ved godt, at vi også har økonomiske forbrydelser og den type ting, men det her er trods alt ganske almindelige menneskers ganske almindelige hverdag, og det vil sige, at det er en anden type spekulation, jeg synes at man skal gøre sig i forbindelse med strafudmålingen. Det er muligt, at det kan føre til det rigtige, men jeg kan ikke se, at der i bemærkningerne har været nogen overvejelser om, at det her på en eller anden måde, som jeg nævnte det, er en anden type mennesker end dem, vi sædvanligvis står over for. Og det er derfor, jeg spørger, om det er det rigtige snit, der er lavet.

Der er mit forslag, at det måske ville være mere virkningsfuldt, hvis kørekortet blev taget hyppigere og tidligere, for det ved vi virkelig generer folk. Noget af det mest præventive i den her sammenhæng er måske, at man faktisk ikke får lov til at køre i den bil, man har stående. Er det i virkeligheden ikke mere virkningsfuldt, end at vi bare forhøjer straffen? Det synes jeg bør indgå i overvejelserne, og jeg er sådan set også enig med SF's ordfører i, at vi faktisk bør tage klippekortet med ind i den her sammenhæng, for det er jo de samlede sanktioner, der tæller på det her område, og det synes jeg er værd at få med. Jeg er godt klar over, at lovforslaget er fremsat så sent, at det bliver svært at få de lange, store diskussioner om det, men jeg synes alligevel, at vi i hvert fald bør prøve på det.

Så er der spørgsmålet om alkolåse. Det synes jeg også er en god idé at indføre, men det, der undrer mig, at man slet ikke har nogen overvejelser om promillegrænsen i den her sammenhæng. Man har heller ikke nogen overvejelser om, om man faktisk skulle være skrappere, hvad angår promillegrænsen, og i højere grad tage kørekortet fra folk, fordi det er det mest virkningsfulde. Det synes jeg sådan set også bør overvejes i forbindelse med udvalgsarbejdet, altså om snittet er lagt det rigtige sted, om de straffebestemmelser, vi sådan set også er tilhængere af skal være her, skal ligge et andet sted – ikke fordi vi ikke ønsker at straffe folk, men fordi vi foretrækker et straffesystem, der virker, frem for et straffesystem, der er symbolsk.

Så er der til sidst spørgsmålet om forenkling. Det synes vi er en udmærket idé. Jeg tror, det kan være udmærket med en forenkling af alt, hvad der kan forenkles af den type ting, altså hvis den pågældende bilist siger: Jamen jeg erkender det helt, og I behøver ikke at køre en stærk procedure her. Det er jeg helt med på, og så synes vi, det er fint nok, at man ikke går igennem den store proces.

Konklusionen er altså overordnet, at vi selvfølgelig er positive over for, at der sker noget, men at spørgsmålet for os er, om det er det rigtige snit, der er lagt i lovforslaget.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Vi synes, en skærpet indsats over for hensynsløs adfærd i trafikken er en vældig god idé, fordi vi kan se, at til trods for de mange kampagner, der har været rettet mod bilister, der kører for hurtigt eller for råddent, eller som har en grænseløs tillid til deres egne evner som bilist, sker der stadig væk alt for mange ulykker, hvor farten, spiritus, stoffer, hensynsløshed eller en kombination af det spiller en afgørende rolle for, at ulykken sker, og for omfanget af ulykken. Og selv om der er grund til at glæde sig over, at antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken er faldet, er der stadig væk lang vej igen.

Vi har den opfattelse, at når problemet med hensynsløs kørsel er blevet så stort, skyldes det i et vist omfang, at bilisterne satser på, at der ikke rigtig er nogen kontrol, at det er begrænset, hvad politiet bruger af ressourcer på det her område. Og derfor tror vi på, at en øget indsats af politiet i trafikken kunne have en forebyggende effekt.

Vi mener også, at man skal prøve at se på muligheden for, at især unge mænd, som jo er en del af problemet, får bedre mulighed for at komme ud at køre på lukkede baner, hvor de kan prøve, hvor farligt det egentlig er at køre for stærkt, kan prøve glatbanekørsel osv., og virkelig dér kan få lært, hvad det er, de kan risikere, hvis de kører på den måde ude i den rigtige trafik.

Så er vi klar over, at forebyggelse ikke er nok, at der er situationer, hvor det er nødvendigt at komme med straf, men vi mener altså, at der inden for de eksisterende strafferammer allerede i dag er plads til sanktioner. De bliver ikke fuldt udnyttet i dag. De strafferammer, der er, er rigelig høje, og derfor har vi lidt svært ved at forstå formålet med at hæve strafferammen, sådan som fru Lone Dybkjær også var inde på det.

Når vi så ser på, hvad det er for nogle tilfælde, hvor man siger, at her skal der være tale om særlig skærpende omstændigheder, så undrer det os noget, at overtrædelsen af fartgrænserne skal være minimum 100 km/t. Vi mener, det kan være særdeles hensynsløst, hvis man et sted, hvor fartgrænsen er 30 km/t., f.eks. i et boligområde, på skoleveje osv., hvor der er mange børn, kører 60 km/t. Vi mener, det er lige så hensynsløst, som hvis man andre steder kører over 100 km/t. Og derfor forstår vi ikke helt, hvorfor man skal op over 100 km/t., før det bliver betragtet som hensynsløst efter Justitsministeriets opfattelse.

Så mener vi, at man skal se på grænsen for frakendelse af førerretten, og mener, at den skal kunne sættes lavere.

Vi mener også, at man skal se nærmere på muligheden for at installere fartspærrer – og så alkolåse selvfølgelig, hvor det glæder os, at ministeren nu erkender, at ordningen skal gælde for alle bilister og ikke kun for busser, hvor der er meget, meget få problemer.

Men vi synes, der er en række ubesvarede spørgsmål. Rigspolitiet spørger jo også i deres høringssvar, hvilken type alkolås der skal anvendes, og vi mener, man skal se noget mere på de svenske erfaringer med alkolåse i forhold til at bruge dem i langt større omfang end det, der lægges op til med lovforslaget. Vi mener også, man skal se på, hvordan vi sikrer, at de også kan blive installeret hos dem, der ikke umiddelbart har råd til at betale selv, og se på: Er der nogle muligheder der?

Som sagt mener vi, at der er gode intentioner i lovforslaget, men vi mener også, at der er en del, der ikke er ordentligt gennemarbejdet, så vi afventer udvalgsarbejdet, før vi tager endelig stilling til, hvad vi mener.

Tak til fru Line Barfod. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for en positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg er glad for den opbakning, der har været, til forslaget, for det er jo regeringens opfattelse – og det synspunkt forstår jeg at ordførerne deler – at de tiltag, som vi lægger op til her, generelt vil bidrage til at forbedre færdselssikkerheden, men i øvrigt også forbedre og forenkle sagsbehandlingen i nogle typer af færdselsstraffesager.

Jeg har også hørt nogle af de indvendinger, der er mod elementer af forslaget; de ønsker, der er til ting, vi skal undersøge; de ønsker, der er til yderligere skærpelser på nogle områder. Det tror jeg er noget, som er egnet til, at vi drøfter det under udvalgsbehandlingen. Men jeg synes, det var en overvejende meget positiv modtagelse, der var.

Det er jo desværre sådan, at vi alt for ofte ser, at der er trafikanter, som groft tilsidesætter hensynet til andre mennesker, når de færdes i trafikken. Det er fuldstændig uacceptabelt. Hensigten med det her forslag er at sørge for, at folk, som vælger at spille hasard med andre menneskers liv og førlighed ved spiritus- og narkokørsel, bliver mødt med nogle endnu mere markante og konsekvente sanktioner end hidtil. Det samme gælder dem, der, uanset om de er påvirkede, kører med ekstremt høje hastigheder eller på andre måder kører hensynsløst. Derfor er der også en række elementer i lovforslaget, som tager højde for det, herunder skærpelse af sanktionerne, øget brug af konfiskation, og så er der altså som noget helt nyt, hvad spiritusbilisme angår, indførelse af en alkolåsordning. Man har jo i Sverige og Finland i en årrække anvendt alkolåse som en del af sanktionssystemet angående spirituskørsel, og efter regeringens opfattelse er tiden nu moden til, at vi også indfører alkolåse i det danske sanktionssystem. Jeg håber meget, at vi med de forskellige tiltag, der nu lægges op til fra regeringens side, vil se færre tragiske og meningsløse ulykker i trafikken.

Som sagt har jeg noteret mig de forskellige synspunkter, der var, om ting, vi skal tage op under udvalgsbehandlingen, og jeg skal især over for fru Lone Dybkjær beklage, hvis det var sådan, at jeg forekom lidt uopmærksom. Nogle gange kan man godt lytte med to ører – jeg har nogle store ører – men påtalen var da på sin plads.

Men jeg synes faktisk, det var en interessant, jeg havde nær sagt retsfilosofisk debat, som blev rejst af fru Lone Dybkjær, og fru Line Barfod var jo lidt inde på de samme betragtninger. Hvad hjælper højere straf? Hjælper det overhovedet med højere straf? Det kan man selvfølgelig altid diskutere. Jeg mener jo ikke – og det tror jeg man vil lægge mærke til i den kommende tid – at det bare er et spørgsmål om at øge straffene, hver gang vi ser, at der er problemer med kriminalitet; det gælder ikke bare, hvad færdselssikkerhed angår, det gælder sådan set kriminalitet generelt. Jeg tror, at vi kan få de største gevinster, når det gælder bekæmpelse af kriminalitet i det her land, ved at styrke det forebyggende og det præventive arbejde. Jeg tror i høj grad, det er der, vi skal hente gevinsterne.

Men jeg mener egentlig også, at der er elementer af det i det her forslag, for det er jo ikke kun et spørgsmål om strengere straffe, det er også et spørgsmål om netop at indføre alkolåsordninger, og der er også øget brug af konfiskation af bilerne, og det har jo lige så meget karakter af noget forebyggende, som det har karakter af noget straffende. Men det er da altid en diskussion, som er værd at tage: Hjælper højere straffe? Det tror jeg de gør i en vis udstrækning, men jeg mener også, når vi taler om højere straffe, især når det gælder vanvidsbilister, at det er et spørgsmål om at tage hensyn til retsfølelsen i befolkningen. Når der er tale om folk, der fuldstændig tilsidesætter hensynet til andre mennesker og kører vildt, kører spirituspåvirkede, kører med ekstremt høje hastigheder, så andre mennesker kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt, er det jo både et spørgsmål om at adressere det ved at lave højere straffe, således at folk holder sig tilbage fra at begå den slags forbrydelser, og også et spørgsmål om at adressere retsfølelsen i befolkningen, når vi taler om straffe. Men det kunne der sikkert komme en interessant diskussion ud af, og jeg ser frem til, at vi under udvalgsbehandlingen kan komme lidt nærmere ind på nogle af de konkrete elementer, som ordførerne var inde på.

Jeg vil gerne takke for bemærkningerne og en god debat, og jeg ser som sagt frem til den videre behandling i Retsudvalget, hvor jeg selvfølgelig står til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger, først fra fru Lone Dybkjær.

Til ministeren kan jeg sige, at jeg sådan set ikke har tænkt mig at komme ind i en specielt retsfilosofisk diskussion af, om højere straffe virker eller ej. Jeg er ikke sikker på, vi er enige. Det er sådan set ligegyldigt.

Det, jeg siger, er, at der her formentlig er tale om – det var det, jeg prøvede at sige – en anden type mennesker, end der normalt er; altså end dem, der begår økonomisk kriminalitet, mordere eller dem, der stjæler eller noget andet. Her er der tale om almindelige mennesker, som jo ikke normalt vil opfatte sig som forbrydere, men altså her lige pludselig bliver det, fordi de kører vanvittigt eller kører i spirituspåvirket tilstand. Hvad er det mest effektive våben over for dem? Der er det, jeg spørger, om man måske skal kigge på, om man i virkeligheden er for langmodig i forbindelse med spirituskørsel, og om man i højere grad skulle tage kørekortet.

Ministeren.

Jamen jeg synes jo, at vi med alkolåsordningen her og i virkeligheden også med øget brug af konfiskationsordningen netop lægger op til at sætte hårdere ind over for de pågældende på anden måde end blot ved at udvide strafferammerne. Så jeg synes sådan set, vi går et pænt stykke af vejen. Der lægges ikke op til, at vi i højere grad tager kørekortet ved nogle andre grænser, hvis det er det, fru Lone Dybkjær lægger op til. Det har vi altså ikke vurderet er det, der skal til her og nu.

Jeg tror da altid, at man skal analysere, hvad det er for en type forbrydere, vi taler om. Der er forskel på forbrydelser og dermed også på, hvad det er for nogle persontyper, og hvad det er for nogle situationer, forbrydelserne bliver begået i. Nogle forbrydelser er mere planlagte, nogle mere spontane, nogle sker i affekt, og det er sikkert sådan, at vi skal være meget opmærksomme på det, når vi tilrettelægger både sanktionssystemet og den præventive indsats. Jeg synes også, at vi i denne forbindelse skal være meget opmærksomme på det arbejde, som Rådet for Større Færdselssikkerhed gør, fordi der jo også i det præventive arbejde ligger det, at vi skal sætte ind især over for unge, i hvert fald visse grupper af unge, som er tilbøjelige til at køre spirituskørsel og køre for stærkt, og sørge for, at de i højere grad forstår, hvad det er, de udsætter sig selv og også deres kammerater for, når de kører vildt. Så jeg tror, at der på det informationsmæssige plan også er meget at gøre i den her sammenhæng.

Fru Lone Dybkjær.

Der er jo ikke nogen diskussion om, at vi skal have mere forebyggelse og mere information, og at vi lige præcis også skal have det over for dem, der erhverver kørekortet. Det er helt åbenbart. Og vi kan ikke komme ind på en lang diskussion, for så skal vi ned i – om jeg så må sige – materien i det. For det er jo rigtigt nok, at man lægger op til at tage kørekortet, altså førerretten, men det er vel det, vi kalder at tage kørekortet i almen tale. Så bør vi spørge os selv, om snittet er rigtigt, om vi i virkeligheden skulle tage kørekortet på et tidligere tidspunkt, om det er de rigtige spiritusgrænser, vi har, i forhold til hvornår man griber ind.

Det er det, jeg spørger efter, og også om, hvilke overvejelser der er blevet gjort. Jeg er udmærket klar over, at man tager nogle skridt, men jeg spørger bare, i betragtning af fængslernes overfyldning, om man i virkeligheden skulle tage nogle skridt i en anden retning end lige præcis i forbindelse med straframmen, men det er ikke det helt afgørende. Det andet spørgsmål er bare, om det her ikke skal være tidligere.

Ministeren.

Først skal jeg lige rette mig selv – det hedder ikke længere Rådet for Større Færdselssikkerhed, det hedder Rådet for Sikker Trafik. Jeg syntes lige, jeg ville rette den ting, ikke mindst når nu formanden for rådet er til stede i salen.

Jo, de andre temaer kan man selvfølgelig altid diskutere. Jeg mener ikke som udgangspunkt, at vi skal gå ind og røre ved grænserne nu. Jeg tror, at de grænser er så fast indarbejdet i befolkningen, og at det måske er mere interessant at arbejde med, hvad vi gør, når folk overtræder grænserne, end at begynde at ændre på grænserne. Jeg tror ikke, at det, at vi ændrer på grænserne, i virkeligheden flytter meget i forhold til folks adfærd. Jeg tror, at det er overskridelsen af grænserne, vi skal se på og sanktionere endnu mere over for, og at vi skal finde på mere sofistikerede måder at sanktionere på, og det er det, vi gør med alkolåsordningerne.

Så er det hr. Kim Christiansen, kort bemærkning.

Tak for det. Nu tales der meget om skærpede straffe i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Jeg vil bare gerne høre, om ikke ministeren kan bekræfte, at der jo sådan set ikke er tale om en udvidelse af strafferammerne, men alene om en henstilling til domstolene om at udnytte strafferammerne bedre, end det er tilfældet i dag.

Ministeren.

Altså, der er jo en lang række elementer i forslaget, men det er jo en skærpelse af straffen, når vi f.eks. indfører alkolåse i forbindelse med grove overtrædelser. Der er det jo en skærpelse af straffen, vi taler om. Vi taler om en skærpelse af straffen, når vi taler om, at vi indfører mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved meget høje hastighedsgrænseoverskridelser, og når vi taler om at udvide muligheden for obligatorisk konfiskation af motorkøretøjer. Der er jo en lang række eksempler på, at vi ud over strafferammerne også øger straffen i de her sammenhænge.

Hr. Kim Christiansen.

Det er jeg helt enig med ministeren i, og det har jeg selvfølgelig også hilst velkommen – at der sker de her skærpelser – men nu var det ment mere i forhold til de eksisterende strafferammer. Strafferammen for eksempelvis vanvidskørsel og uagtsomt manddrab er i dag 8 år, og der formoder jeg, at ministeren er enig i, at det stadig væk vil være et domstolsskøn, hvorvidt det skal være 12, 16 eller 34 måneder eller 8 år.

Ministeren.

Det er jo sådan, at det generelt er domstolene, der vurderer, hvordan der skal straffes inden for strafferammerne. Vi kan udvide strafferammerne, det har vi gjort i en række sammenhænge, men det er jo i sidste ende domstolene, der vurderer, hvordan man skal placere straffen inden for de strafferammer, der er, og det tror jeg som udgangspunkt er en fornuftig arbejdsdeling, nemlig at der er den arbejdsdeling, at Folketinget lægger nogle strafferammer, og så er det en konkret vurdering, hvor inden for strafferammen straffen i den konkrete sag skal ligge. Men det er da klart, at Folketinget, når vi øger strafferammerne, må have en forventning om, at domstolene så tager hensyn til det, for så får man jo mulighed for at gå højere op. Og det er også mit indtryk, at det er et hensyn, som domstolene rent faktisk tager.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.