L 177 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

HøringsnotatomForslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhedog administration på det sociale område og sundhedsloven samt om ophæ-velse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.(Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.v.)1. IndledningLovforslaget har i perioden 11. februar til 24. februar 2010 været sendt til hø-ring hos de myndigheder og organisationer, der er angivet i lovforslagets be-mærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget bemærkninger fra:Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-rådet, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Ældreråd,Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, DI, Ergoterapeutfor-eningen, FTF, KL, LOS (Landsforeningen af Opholdssteder), Pårørendegrup-pen for Svage Ældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Ældremobiliserin-gen, Ældre Sagen.Følgende hørte parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget:Danmarks Evalueringsinstitut, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud(FOLA), KTO, Rådet for socialt udsatte.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar:Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Erhverv, Dansk Handicap-forbund, Danske Regioner, De Samvirkende Menighedsplejer, Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Dokumen-tations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, FOKUTO - folkesko-lens konsulenter for tosprogede børn og unge, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Hjernebarnet, Hjerneskadeforeningen, Institut for menneskerettighe-der, Kristelig Arbejdsgiverforening, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Ung-domsringen.Der er derudover modtaget høringssvar fra:Klagerådet i Næstved Kommune og Landsforeningen for ansatte i sundheds-fremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO).

I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommentarer, derfremgår af høringssvarene.2. Generelle bemærkningerKLhilser generelt forslag om regelforenkling velkomne, og støtter regeringensfokus på afbureaukratisering og regelforenkling på det sociale område. KL hardog en række både generelle og specifikke kommentarer, som gennemgås un-der de enkelte delforslag nedenfor.Danske Ældrerådstiller sig generelt positivt til forslag og initiativer, der tagersigte på at forenkle og afbureaukratisere indenfor ældreområdet og konstaterermed tilfredshed, at de midler, der frigives som følge af lovændringerne på æld-reområdet, ikke tilbageføres til satspuljen, men bliver i kommunerne. DanskÆldreråd lægger stor vægt på, at det lykkes for regeringen at indgå en aftalemed KL om, at de frigjorte midler forbliver på ældreområdet i kommunerne.Ergoterapeutforeningener positivt stemt over for regeringens forsøg på afbu-reaukratisering af den offentlige sektor.DIforholder sig overordnet positivt til afbureaukratisering af det sociale områ-de. DI finder det positivt, at fleksibiliteten øges i den enkelte kommune, samt atmuligheden for at tilpasse den sociale service til de lokale behov forhøjes.FTFhar længe ventet på regeringens afbureaukratiseringsplan ”Mere tid tilvelfærd”, som danner baggrund for lovforslagene. Skiftende regeringen hartaget emnet op gennem de seneste 20-30 år, og den nuværende regering gik i2001 bl.a. til valg på et opgør med ”minuttyranniet”. Det var imidlertid først itrepartsforhandlingerne fra 2007, at regeringen blev forpligtet på at levere kon-krete resultater, bl.a. efter pres fra FTF.Intentionerne med afbureaukratiseringsplanen og dermed også de aktuelle lov-forslag er derfor gode nok. Det er tvingende nødvendigt at bruge mindre tid påkontrol og dokumentation og mere tid på kerneydelserne i den offentlige sektor– ikke mindst i lyset af manglen på kvalificeret arbejdskraft. En omfattendeafbureaukratisering er også vigtig for at give medarbejderne mere frihed til atudfolde deres faglighed. Sidst men ikke mindst gavner det også borgerne, hvismedarbejderne kan bruge mere tid på kerneydelsen.FTF’s vurdering af regeringens afbureaukratiseringsplan er dog, at den over-ordnet set skuffer, bl.a. fordi det for mange af forslagenes vedkommende ersvært at se de reelle lettelser og frigivelse af tid og ressourcer til kerneopgaver-ne for medarbejderen på de offentlige institutioner og arbejdspladser.Desuden er de 900 mio. kr. eller 3 mio. timer, som planen hævdede at kunnefrigøre, heller ikke imponerende. Iflg. FTF’s undersøgelser bruger FTF’ernealene ca. 60 mio. timer om året på dokumentation. Hvis blot en fjerdedel blevfjernet, ville det altså give en fem gange så stor lettelse som regeringens plan.

I øvrigt finder FTF det kritisabelt, at frigørelsespotentialet både i afbureaukrati-seringsplanen og i lovforslagene er anført uden nogen form for dokumentation.Der er derfor en reel risiko for, at kommunerne i en tid, hvor udgiftsrammerneer meget stramme, vil bruge forslagene til at spare mere på velfærdsområderne,end der er belæg for.Det er FTF’s vurdering, at der fremadrettet skal sættes langt mere skub i afbu-reaukratiseringen bl.a. ved at indføre forpligtende målsætninger for indsatsen,og der er behov for at tage mere målrettede initiativer i forhold til en meregrundlæggende ændring og justering af styringsidealerne i den offentlige sek-tor. Det er påkrævet, hvis vi skal undgå, at der bare bliver indført endnu flerenye regler og kontrolkrav samtidig med, at der nu fjernes nogle regler.FTF foreslår, at der etableres et nyt program for styringslaboratorier, der kaneksperimentere med og bidrage til udviklingen af nye styrings- og dokumenta-tionsformer i den offentlige sektor.Endvidere foreslår FTF, at man mere systematisk vurderer de administrativekonsekvenser af nye love og regler, inden de sættes i kraft. Det gælder både forFolketingets regler med den såkaldte VAKKS-model, men også for de reglerog krav, som kommunen selv påfører sine egne institutioner – her kunne manfx udvikle en tilpasset ”VAKKS-light” model.Dansk Socialrådgiverforening (DS)er helt enig i bestræbelsen på at afbureau-kratisere det sociale område, og de har aktivt deltaget i kortlægningen af nogleaf de problemer, der belaster os i dag. DS hilser derfor forslag til afbureaukrati-sering (ikke mindst Barnets Reform) velkommen. Det samme gælder det fore-liggende ”opsamlingslovforslag”. De vil dog understrege, at afbureaukratise-ring ikke må forringe retssikkerheden, borgernes rettigheder, borgernes med-indflydelse eller kvaliteten af den sociale indsats. Afbureaukratisering må ikkesvække eller udhule indsatsen på nogen måde.DS mener ikke, at afbureaukratisering er færdig med de foreliggende lovfors-lag. Indsatsen skal absolut fortsætte, ikke mindst fordi der stadig kommer nyeregler og kontrolkrav samtidig med, at der fremsættes forslag til afbureaukrati-sering. De kan i det daglige konstatere, at bureaukratimøllen maler videre. Derer derfor behov for både en fortsættelse af den type lempelser, der sker med deforeliggende lovforslag og for en meget mere grundlæggende nytænkning aftilrettelæggelsen af det sociale system. DS mener, at der bør foretages forsøgmed nye organisationsformer og styring- og dokumentationsformer, der kanafdække, hvordan indsatsen dybtgående kan afbureaukratiseres og rettes meredirekte mod borgerne. De støtter således FTF’s forslag om styringslaboratorierm.v.Ældresagenstøtter, at der sker lettelser i minuttyranniet og den meget detalje-rede styring af medarbejdernes tid. Der kan opnås forbedringer i medarbejder-nes og dermed også de ældres hverdag, hvis tiden bruges til omsorg og plejefrem for fx unødvendig minut til minut dokumentation og styring af hjælpen.Ældresagen støtter ligeledes, at det hele tiden skal vurderes, om ressourcerne

bruges optimalt. Ældresagen tager derfor til efterretning, at der kun stilles kravom ét forebyggende hjemmebesøg om året, og at antallet af tilsynsbesøg påplejehjem reduceres, med de betænkeligheder, som fremgår nedenfor til delfor-slagene.De skriver dog videre, at mange af de i lovforslaget foreslåede ændringer iførste række handler om at spare tid, ved at slække på retssikkerhed, åbenhedog offentlighed i forbindelse med hjælpen til de svage ældre. Det er ikke be-tryggende.Et kommunalt selvstyre må følges med ansvar, herunder at der er åbenhed ogindsigt i forholdene for de svageste ældre. Det bidrager til at sikre en åben de-mokratisk dialog i lokalsamfundet om at opretholde et godt kvalitetsniveau.Det er især et uheldigt signal, at man svækker retssikkerheden og gennemsig-tigheden i en periode, hvor vi på grund af den økonomiske krise oplever ned-skæringer.Pårørendegruppen for Svage Ældreprotesterer mod lovforslaget generelt ogadvarer mod konsekvenserne ved gennemførelse af det.Kommentar:Regeringen er meget enig i, at den styrkelse af borgerens retsstilling, der er sketigennem de senere år, fortsat er vigtig. Borgerne skal have mulighed for at på-virke deres egne forhold og træffe individuelle valg. For regeringen er det afgø-rende at fastholde det fokus. Der er dog samtidig behov for at tilpasse de stats-lige krav ved at gøre reglerne mere fleksible, og dermed give kommunernestørre frihed til selv at tilrettelægge indsatsen for borgerne. Den balance finderregeringen, der er i det foreliggende forslag.Regeringen vil fortsætte arbejdet med at mindske bureaukratiet i den offentligesektor, hvilket også fremgår af regeringens program af februar 2010 ”Danmark2020, Viden, vækst, velstand, velfærd”. Kommunerne, regionerne og de offent-lige ledere og ansatte skal have større frihed til at beslutte, hvordan opgaverneskal løses. Der skal frigøres ressourcer, der i dag går til administration, så de istedet kan anvendes til service til borgerne. Derfor vil regeringen i 2011 frem-lægge en ny afbureaukratiseringsplan ”Mere tid til velfærd II”, som skal ses itilknytning til kommunernes udfordringsret.3. Ændring af formålsbestemmelsen i servicelovenKLkan godt se berettigelsen i at ændre den nuværende formålsbestemmelse iserviceloven, så den svarer til lovens reelle indhold, fx som følge af, at almeneserviceydelser som dagtilbud ikke længere er med i serviceloven. Lovforslagetgår dog videre end dette med forslag, som ikke kan henføres til afbureaukrati-seringsarbejdet, og med forslag som ses at øge de kommunale udgifter.KL anbefaler derfor, at forslaget om ændring af formålsbestemmelsen tages udaf det endelige lovforslag, og at regeringen i stedet indgår en dialog med kom-

munerne om forslaget og fremsætter et revideret forslag i en mere naturligsammenhæng.KL har endvidere en række mere specifikke kommentarer, hvoraf nogle er afmere formuleringsmæssig art. Nogle af disse har relateret sig til lovforslagetom Barnets Reform.Danske Handicaporganisationer (DH)mener, at det er positivt, at formålsbe-stemmelsen udvides med formuleringer om, at hjælpen skal tage udgangspunkti den enkeltes forudsætninger, muligheder og behov for hjælp, og skal respek-tere den enkeltes værdighed og ret til privatliv og ret til at bestemme over siteget liv. Til gengæld beklager DH, at sætningen fra den nuværende formålsbe-stemmelse § 1, stk. 3 om, at hjælpen skal tilrettelægges i samarbejde med denenkelte er udgået. Både inddragelse og samarbejde er væsentlige nøgleord, derbør indgå i formålsbestemmelsen.Børnerådettilslutter sig regeringens ønske om at øge borgernes mulighed for atsætte sig ind i, hvilke principper og regler den offentlige service bygger på.Dette sikres bl.a. ved at formulere klare og tidssvarende formålsbestemmelser ilovgivningen. På denne baggrund hilser Børnerådet forslaget til ny formålsbe-stemmelse i servicelovens § 1 velkomment. Rådet finder det særligt positivt, atden specifikke formålsbestemmelse på børne- og ungeområdet i lovens § 46 nufinder udtryk i den centrale bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 2.Børne- og Kulturchefforeningenfinder det som udgangspunkt fornuftigt, at derændres i formålsbestemmelsen i overensstemmelse med de signaler, som detøvrige lovgivningsarbejde sender – herunder bl.a. Barnets Reform. Foreningenhar herudover nogle specifikke kommentarer til ordvalgene i bestemmelsen.LOSfinder det positivt at såvel offentlige som private tilbud nævnes som leve-randører af hjælp efter serviceloven. LOS vil dog gøre opmærksom på, at derikke i dag er den gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de offentli-ge og private tilbud, som der bør være for at sikre et fair og frit marked til gavnfor borgerne. LOS oplever f.eks., når de beder om aktindsigt i prisen for deoffentlige tilbud, at der af regnskabet ikke fremgår alle de poster, som bør ind-gå i et regnskab, hvis den reelle pris skal afspejle de reelle udgifter og priser fortilbuddene, således at der er direkte sammenlignelighed mellem private og of-fentlige tilbud.Socialpædagogernes Landsforbunder af den opfattelse, at den foreslåede æn-dring af formålsparagraffen udgør et godt kvalitativt løft til formålsparagraffen.Dansk Socialrådgiverforeninger enig i, at der udarbejdes en ny formålspara-graf, og langt hen ad vejen enig i den formulering, der er foreslået. Især hilserde med tilfredshed, at det slås fast, at man skal respektere den enkeltes værdig-hed, ret til privatliv og ret til at bestemme over sit eget liv. De vil dog ogsåpege på, at det er et tilbageskridt, at den hidtidige formulering om, at hjælpenskal tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger, er gledet ud. De me-

ner, at formuleringen skal fastholdes i paragraffen, fordi den slår kravet omsamarbejde og inddragelse fast.Kommentar:Det skal indledningsvist bemærkes, at ændringerne til formålsbestemmelsenikke er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram, men derimod en ud-møntning af ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde – regeringens strategi forhøj kvalitet i den offentlige service” fra august 2007, hvilket også fremgår afbemærkningerne til lovforslaget.I lyset af de indkomne kommentarer har regeringen imidlertid besluttet at tageformålsbestemmelsen ud af nærværende lovforslag. Derved bliver der mulig-hed for at få en særskilt proces i forhold til en endelig udformning af formåls-bestemmelsen.Der er således ikke i nærværende høringsnotat kommenteret på de enkelte be-mærkninger fra høringssvarene. De vil naturligvis blive inddraget i den efter-følgende proces.

4.Forenkling af regler om hjemmetræning og særlige dagtilbud (handi-cap)4.1. Forenkling af organisering af kommunernes sagsbehandlingKL, Børne- og KulturchefforeningenogErgoterapeutforeningenstøtter forsla-get om forenkling af reglerne for kommunernes sagsbehandling vedrørendevisitation til særlige dagtilbud og/eller hjemmetræning, herunder at kommuner-ne fremover selv skal kunne tilrettelægge organiseringen af udredningen ogvisitationen til særlige dagtilbud og hjemmetræning.KLtager forbehold for de endelige regelændringer, da KL ikke kender regler-nes endelige udformning endnu.Kommentar:Forslaget om forenkling af kommunernes sagsbehandling, hvorefter kommu-nerne ikke længere skal nedsætte udrednings- og visitationsteams, vedrører alleafgørelser efter servicelovens § 32, mens den resterende forenkling vedrørendeophævelse af krav om børnefaglige undersøgelser, jf. servicelovens § 50, ikkevedrører visitation til hjemmetræning.4.2. Ophævelse af krav om en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens §50 forud for visitation til særligt dagtilbudKLogBørne- og Kulturchefforeningenstøtter forslaget om, at der ikke længereskal gælde et krav om, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter ser-vicelovens § 50 forud for, at et barn med handicap visiteres til et særligt dagtil-bud.Ergoterapeutforeningenundrer sig over, at der fortsat er sagsbehandlingskrav,at barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressour-cer og familiens samlede situation skal være udredt og beskrevet i form af enbørnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50, selvom det fremgår af loven,Side 6 af 36Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@2009a524\@[email protected]

at en § 50-undersøgelse skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader,og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.Danske Handicaporganisationer (DH)mener, at kravet om en børnefagligundersøgelse skal fastholdes som udgangspunkt for at foretage en faglig kvali-ficeret udredning af barnets behov for støtte efter servicelovens § 32, uanset omstøtten skal ydes i et almindeligt dagtilbud, et særligt dagtilbud eller somhjemmetræning. DH henviser til, at når afskaffelse af kravet om en børnefagligundersøgelse kædes sammen med afbureaukratisering, må det indebære, at enudredning af barnets behov skal være mindre omfattende end en børnefagligundersøgelse efter servicelovens § 50. Ifølge § 50, stk. 5, må undersøgelsenikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføresså skånsomt, som forholdene tillader. DH er derfor uforstående over for, hvor-for denne bestemmelse ikke er tilstrækkeligt til at mindske undersøgelsen, hvisformålet tilsiger det. DH spørger, hvor meget mindre en udredning kan blive,og hvad det så er for en type udredning, der skal udarbejdes forinden, der træf-fes beslutning. Dette fremgår ikke af lovens bemærkninger.Kommentar:Forslaget indebærer, at der ved visitation til særlige dagtilbud ikke længere skalgælde et krav om, at der forinden udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50. Det er dog op til den enkelte kommune at vurdere, hvorvidtdet i den enkelte sag alligevel vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en børne-faglig undersøgelse, uanset der ikke længere er et krav herom. Ophævelsen afkravet om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse forinden visitation til etsærligt dagtilbud er ikke et udtryk for, at den konkrete udredning skal begræn-ses, men er alene et udtryk for, at det i højere grad skal være op til den enkeltekommune at organisere oplysning og udredning i forbindelse med visitation tilsærligt dagtilbud. I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at kom-munerne er forpligtede til at sikre, at den enkelte sag bliver oplyst i tilstrække-ligt omfang inden, der træffes afgørelse i sagen.Det er således udelukkende i de tilfælde, hvor der sker visitation til hjemme-træning, at der efter forslaget er et krav om, at der skal udarbejdes en sådanforudgående børnefaglig undersøgelse. Formålet med at bevare kravet om enbørnefaglig undersøgelse i disse tilfælde er at sikre, at der på en systematiskmåde tilvejebringes det fornødne oplysningsgrundlag om barnet eller den ungeog familien. Disse oplysninger skal indgå i vurderingen af, om den ansøgtehjemmetræningsmetode er forsvarlig i forhold til barnets eller den unges behovog udvikling. Da hjemmetræning er en meget krævende opgave for familierne,er det vigtigt, at det vurderes, om familierne i det hele taget har de fornødneressourcer til at kunne gennemføre det konkrete træningsforløb.

KLvurderer, at kommunerne er i stand til at foretage en grundig og saglig vur-dering af sagerne, herunder at organisere og prioritere, hvor ofte der er behovfor at føre tilsyn og lave opfølgning i de enkelte sager. KL foreslår derfor, atkravene om, at kommunen skal føre tilsyn og lave opfølgning med hjemmetræ-ning henholdsvis to og fire gange årligt fjernes fra den kommende bekendtgø-relse.Kommentar:Formålet med tilsyn og opfølgning med hjemmetræning er blandt andet at sik-re, at hjemmetræningen lever op til sit formål, at barnet trives og kan magtetræningen, at træningen gennemføres som planlagt, herunder at barnet udviklersig forventeligt, samt endelig at familien som helhed er i trivsel. Under opfølg-ningen tages stilling til, om der er grundlag for justeringer af træningen, sup-plement med andre tilbud, eller om der skal ske en revisitation af barnet ellerden unge. Tilsynet og opfølgningen skal også ses i sammenhæng med, at derikke er nogen træningsmetoder, som på forhånd er udelukket. Der er såledesikke noget krav om lægevidenskabelig evidens, hvilket nødvendiggør et syste-matisk og betryggende tilsyn og opfølgning med, at det enkelte barn profitereraf det konkrete træningsforløb og ikke risikerer at lide overlast.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.

5.Enklere regler for godkendelse af private botilbudKLer af den opfattelse, at forslaget ikke indebærer en reel afbureaukratiseringfor kommunerne. Der synes at være tale om lovtekniske forenklinger, men ikkeom reel afbureaukratisering og regelforenkling – tværtimod.Derudover undrer det, at regeringen ikke finder det relevant, at alle privatetilbud skal være ”generelt egnede”, altså varige botilbud, krisecentre, forsorgs-hjem mv.Forslaget sigter på, at godkendelse af de private opholds- og botilbud m.fl.samt indberetning heraf til Tilbudsportalen slås i sammen i én og samme pro-cedure. Fremover vil det alene være en vurdering af ”generelt egnet” og tilbud-denes registrering i Tilbudsportalen, der bliver betingelse for, at kommunernekan anvende dem.KL finder, at henvisningen til dobbeltarbejde synes overdrevet, idet sagsgangener således, at når et tilbud har modtaget godkendelsesskrivelse af kommunen,så har tilbuddet kunne lade sig registrere på Tilbudsportalen ud fra godkendel-sesgrundlaget – og kommunen har alene skullet gennemse, at det indberettedevar i overensstemmelse med godkendelsen.Forslaget kan i sin nuværende form tværtimod indebære mere administration,idet forslaget vil efterlade så store fortolkningsspørgsmål, at den kommunaleadministration kan forventes at få mere arbejde i forbindelse med, at tilsynetoplever problemstillinger på private tilbud.

KL undrer sig over, at regeringen finder, at krav som ”generelt egnet” kun skaldække nogle få tilbud. Hvorfor skal fx særlige dag- og klubtilbud, beskyttetbeskæftigelse, varige botilbud, forsorgshjem og krisecentre ikke være ”genereltegnede”? Disse tilbud bruges i høj grad også af svage brugergrupper, som harlige så megen brug for en acceptabel kvalitet i ydelsen som brugere af fx mid-lertidige botilbud.KL skal derfor anbefale, at lovforslaget på dette punkt genovervejes.For KL er det vigtigt, at der er god kvalitet i de tilbud, som skal benyttes tilborgerne. Især vedrørende brug af tilbud, som handlekommunen ikke selv hartilsyn med, er det vigtigt, at kommunen skal have en tillid til, at tilbuddet fun-gerer i en acceptabel kvalitet og kan forventes at have en rimelig fremtidiglevetid. Det er uacceptabelt for brugere og kommuner, hvis tilbud pludselig målukke pga. dårlig driftsøkonomi, eller hvis det viser sig, at tilbuddet generelt eraf for ringe kvalitet. Det vil betyde fx botilbuds-skift, som kan have ganskealvorlige konsekvenser for mange brugere.Det kan således ikke sluttes, at selv om de faktiske forhold på et dag- og botil-bud svarer til oplysningerne på Tilbudsportalen (fx antal medarbejdere og deresformelle uddannelsesbaggrund), så vil der også blive praktiseret en acceptabelkvalitet og ske en overholdelse af forskellige regler i serviceloven, retssikker-hedsloven m.v. (fx indberetning af magtanvendelse).Udkastet til lovforslag vedrørende de private botilbud efter servicelovens § 66,nr. 4, § 101 og § 107 omtaler således alene, at det fremover er en betingelse forat registrere tilbuddet på Tilbudsportalen, at kommunalbestyrelsen kan træffe”afgørelse om optagelse af tilbuddet som generelt egnet”.Godt nok foreslås det, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmereregler for tilsyn med disse steder – men når det ses i relation til de konkretelovbemærkninger til denne paragraf, så er der en meget stor diskrepans mellemde nuværende godkendelseskrav og så kriterierne for at blive vurderet genereltegnet.I lovbemærkningerne står således, at betingelserne for at være generelt egnetalene består i:”at tilbuddet er egnet til at tilbyde den angivne ydelse til den angivnemålgruppe inde for de rammer, der er angivet i servicelovens bestem-melser for den pågældende type tilbud,at tilbuddets budget står i rimeligt forhold til den indsats, der ydes i til-buddet, ogat det pågældende tilbud er en selvstændig juridisk enhed med særskiltøkonomi”.Dette er helt utilstrækkeligt, og KL frygter, at der kan blive ”generelt egnedetilbud”, som reelt har al for dårlig faglig kvalitet, ikke overholder bestemmelserom indberetninger af magtanvendelse og lignende – uden, at kommunen vilhave hjemmel til at tilbagekalde afgørelsen om ”generelt egnet”.

Sådanne forhold vil en anden kommune end beliggenhedskommunen ikke havemulighed for at gennemskue – eller kun gennemskue, hvis kommunen forindenen beslutning om at bruge tilbuddet til en konkret borger har brugt ganske om-fattende tid på at foretage en kontrol af tilbuddet. Og dette vil være konsekven-sen, hvis en anbringende kommune ikke kan stole på om de forhold, der virke-lig betyder noget, også er i orden.Det er meget uhensigtsmæssigt, at mange kommuner skal bruge ressourcer påsamme opgave.Så samlet set er der derfor stor risiko for, at lovforslaget reelt ikke er afbureau-kratisering, men derimod vil indebære, at der skal bruges endnu flere ressour-cer på tilsynslignende arbejde.KL skal således anbefale, at kriterierne til brug ved vurderingen af ”genereltegnet” udbygges væsentlig i lovbemærkningerne, da disse vil blive grundlagetfor efterfølgende bekendtgørelse om vurdering af ”generelt egnet” og om udfø-relse af tilsyn. Kriterierne bør ikke være ringere, end godkendelseskriterierne eri dag.Det hjælper heller ikke noget, at en bekendtgørelse indeholder flere forhold,der skal føres tilsyn med, hvis kriterierne for at blive ”generelt egnet” er langtfærre.Med de nævnte anbefalinger omkring vurderingen af ”generelt egnet” vil KLderudover anbefale, at der ses lidt bredere på muligheden for, at alle privatetilbud, der leverer ydelser efter servicelovens bestemmelser, burde vurderessom ”generelt egnede” – og ikke kun private tilbud efter § 66, nr. 4, § 101 og §107. Det er således ikke forklaret, hvorfor fx varige botilbud ikke skal vurderessom ”generelt egnede”, når midlertidige botilbud skal.Særlige bemærkninger på børneområdetKL ser det som positivt, at der samtidig med ændring af reglerne i servicelo-vens § 142, stk. 5, også ændres i reglerne for botilbud efter § 107, jf. § 144, stk.1, og stk. 4, idet flere af de private opholdssteder, som er godkendt efter § 142,stk. 5, ligeledes er godkendt efter § 144, stk. 1. Forslaget sikrer på den måde, atet opholdssted ikke skal godkendes efter flere forskellige regelsæt.Godkendelse af private opholdssteder for børn og ungeKL har sammenholdt nærværende forslag med forslag nr. 73 i forslag til lov omændring af lov om social service og retssikkerhed og administration på detsociale område (Barnets Reform), der blev sendt i høring den 14. januar 2010.Det fremgår af forslag nr. 73 til Barnets Reform, at der ikke skal slækkes på deindholdsmæssige krav til godkendelsen i forhold til i dag. Samtidig skal kom-munerne, som noget nyt, tage stilling til en lang række kriterier fastsat i nyformålsbestemmelse (ny § 46 i serviceloven) på børneområdet i forbindelsemed opholdsstedets generelle egnethed og optagelse på Tilbudsportalen, jf. ny§ 142, stk. 7, i forslag nr. 73 til Barnets Reform.

Da der som nævnt i forslag nr. 73 lægges op til, at der i forbindelse med op-holdsstedets generelle egnethed, udover de krav der anvendes i dag, også skaltages stilling til en række andre kriterier, har KL vanskeligt ved at se, hvoriafbureaukratiseringen i forslaget ligger.Efter KL’s opfattelse bliver der tale om et større sagsbehandlings- og udred-ningsarbejde, end hvad der foretages i dag. Disse nye proceskrav hænger efterKL’s opfattelse ikke sammen med, at satspuljepartierne har lagt vægt på, atBarnets Reform ikke medfører yderligere bureaukrati i kommunerne. Flerekrav til opholdsstedernes generelle egnethed og optagelse på Tilbudsportalen erefter KL’s opfattelse unødvendige procesregulerende regler, der kan medføre etuhensigtsmæssigt tidsforbrug i den kommunale administration. KL kan derforikke bakke op om forslaget.De samlede kriterier for opholdsstedets egnethed bør alle fremgå af servicelo-venKL mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at det kun er de kriterier, der vedrø-rer opholdsstedets pædagogiske målsætninger og metoder (ny § 142, stk. 7, iforslag nr. 73 til Barnets Reform), der præciseres i serviceloven.Det bør efter KL’s opfattelse på tilsvarende vis være præciseret i serviceloven,hvad kommunalbestyrelsen også skal forholde sig til i forbindelse med vurde-ringen af opholdsstedets generelle egnethed. Det gælder fx opholdsstedets or-ganisering, personale, fysiske rammer, pædagogik, målgruppe og bud-get/økonomi. Dette skal ses i forhold til, at der i bemærkningerne ti forslagetstår, at der ikke skal slækkes på de indholdsmæssige krav til godkendelsen, jf.ovenfor.Det giver, efter KL’s opfattelse, ikke mening kun at nævne halvdelen af kriteri-erne ved kommunens vurdering af opholdsstedets generelle egnethed i service-loven. Ingen kriterier bør have forrang frem for andre. Alle kriterier bør ses isammenhæng, når et opholdssted skal vurderes som generelt egnet.Et yderligere argument for at samle alle kriterier i serviceloven (på lige fod)ved kommunens vurdering af et opholdssteds generelle egnethed er, at kom-munen skal føre tilsyn med alle kriterier, herunder opholdsstedets pædagogiskemålsætning og metoder, opholdsstedets egnethed til at opfylde målgruppensbehov, økonomi, personale, organisering, etc. Se også om tilsyn nedenfor.Tilsyn med private opholdssteder for børn og ungeSom allerede nævnt, lægges der med nærværende forslag op til, at opholdsste-dets generelle egnethed blandt andet skal tage udgangspunkt i kriterierne i dennye formålsbestemmelse (ny § 46 i serviceloven, jf. forslag til Barnets Re-form). Samtidig lægges der i nærværende forslag, at kommunalbestyrelsen skalføre tilsyn med de samme egnethedskriterier.Dette er efter KL’s opfattelse en helt ny opgave for kommunerne, idet der ikkeefter den sociale lovgivning i dag føres tilsyn med opholdsstedets egnethed iforhold til at opfylde målgruppens behov, herunder i forhold til fx at skabe

stabile voksne relationer, opbygning af sociale relation og netværk, skolegang,sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Godkendelse ogtilsyn med fx skoledelen på et opholdsted foregår i dag efter et helt andet regel-sæt.Der er efter KL’s opfattelse tale om en række nye og samtidig vanskelige op-gaver, hvorfor KL ikke kan bakke op om dette forslag. Se også KL’s bemærk-ninger til de nye krav til opholdsstedets generelle egnethed under ”Godkendel-se af private opholdssteder for børn og unge”.Ønske om konkretiseringHvis forslaget vedtages, vil der, efter KL’s opfattelse, være behov for at fåkonkretiseret, hvorledes kommunerne forholder sig til kriterierne i den nyeformålsbestemmelse (ny § 46, jf. forslag til Barnets Reform) i forbindelse meddels vurderingen af opholdsstedets egnethed, dels tilsynet med opholdsstedet.Dernæst vil der være et behov for at få konkretiseret, hvorledes kommunerneskal koble de nuværende godkendelseselementer med de nye kriterier fra dennye formålsbestemmelse (ny § 46 og ny § 142, stk. 7, jf. forslag til BarnetsReform).En konkretisering af elementerne og kriterierne for opholdsstedets egnethed vil,efter KL’s opfattelse, ligeledes have stor betydning i forbindelse med opholds-stedets nye ankeadgang i forbindelse med afslag på opholdsstedets generelleegnethed/optagelse på Tilbudsportalen. Det sociale nævn vil, efter KL’s opfat-telse, have behov for at kunne vurdere afslaget ud fra indholdet og koblingenmellem de enkelte elementer og kriterier for opholdsstedets generelle egnethed.En konkretisering, der helt konkret viser, hvad skal der til for, at opholdsstedetkan blive generelt egnet.Behov for differentiering mellem børneområdet og voksenområdetKL mener, at der er behov for, at der i bemærkningerne til nærværende forslagdifferentieres mellem generel egnethed af opholdssteder på henholdsvis vok-senområdet og børneområdet. KL mener ikke, som bemærkningerne til § 14,stk. 3, ser ud nu, at der tages højde for det regelsæt, der i dag gælder for god-kendelse af private opholdssteder på børneområdet. På børneområdet tages derfx udgangspunkt i taksten og ikke som på voksenområdet i tilbuddets budget.Behov for overensstemmelse mellem nærværende forslag og forslag til BarnetsReformDernæst mener KL, at bemærkningerne fra forslag 73 i forslag til Barnets Re-form tilsvarende bør fremgå af nærværende forslag og vice versa.Behov for overensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger i nærværendeforslagKL mener også, der er brug for, at både lovtekst i ny § 14, stk. 3, og bemærk-ningerne hertil stemmer overens. Således fremgår af lovteksten i ny § 14, stk.3, at private opholdssteder kun kan registreres på Tilbudsportalen, hvis denstedlige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse om optagelse af tilbuddetsom generelt egnet. Af bemærkningerne til ny § 14, stk. 3 fremgår, at det er en

forudsætning for optagelse af private opholdssteder på Tilbudsportalen, at derer truffet afgørelse om, at tilbuddet er generelt egnet.Det er efter KL’s opfattelse vanskeligt at se, hvornår kommunalbestyrelsentræffer afgørelse, og om kommunalbestyrelsen træffer en eller flere afgørelser.I lovtekstens § 14, stk. 3, drejer afgørelsen sig om optagelsen på Tilbudsporta-len, og i bemærkningerne til § 14, stk. 3, drejer afgørelsen sig om tilbuddetsgenerelle egnethed. Sidstnævnte bevirker, at KL bør stille spørgsmålet, om deri virkeligheden træffes to afgørelser? En afgørelse om tilbuddets generelle eg-nethed og en afgørelse om tilbuddets optagelse på Tilbudsportalen? Sidstnævn-te vil på ingen måde være afbureaukratiserende.Ankeadgang for de privateMed forslaget gives de private leverandører mulighed for at klage til det socialenævn over afslag på optagelse på Tilbudsportalen. KL mener ikke, at det erhensigtsmæssigt, at de private leverandører får en klageret. Det er vanskeligt atse, at det sociale nævn vil have de rette kompetencer i forbindelse med vurde-ringen af om fx et privat opholdssted for børn og unge skal optages på Tilbuds-portalen. Dertil kommer, at samarbejdet mellem kommune og opholdssted veddet sociale nævns medhold i en ankesag vil kunne blive problematisk i det vi-dere forløb.En klagemulighed for de private leverandører er for KL at se på ingen mådeafbureaukratiserende, idet kommunerne forpligtes til dels at lave et skriftligt ogbegrundet afslag, dels at sende en klagevejledning til de private leverandører.Dansk Socialrådgiverforening (DS)mener, at det både kan medføre en forrin-gelse af kvaliteten i de sociale tilbud og i borgernes retssikkerhed, hvis kravetom godkendelse af midlertidige botilbud efter § 107 og behandlingstilbud tilstofmisbrugere efter § 101 afskaffes. Godkendelsen er en form for kontraktmellem det offentlige og det private tilbud, en kontrakt som begge parter kanholdes op på. Borgernes retssikkerhed, når de er indskrevet i tilbuddet, er også ihøj grad sikret gennem denne godkendelse eller kontrakt og det tilsyn, der erknyttet til den. Det er med til at give borgerne sikkerhed for, at det indholds-mæssige i tilbuddene er i orden, når de henvises til disse tilbud.DS mener ikke, at den foreslåede ’forhåndsgodkendelse’ inden registrering iTilbudsportalen kan erstatte den hidtidige godkendelse og efterfølgende tilsyn.Den nye ordning vil ikke have samme forpligtende karakter som godkendelsen.Forslaget om at afskaffe § 144 åbner for en markedsgørelse, hvor de privatetilbud friere vil kunne styre både indholdet og økonomien. Dermed vil de fåøgede muligheder for at skabe overskud eller formue til ejerkredsen. En rækkeaf de forhold, der i dag styres efter bekendtgørelsen om godkendelse og tilsynmed private opholdssteder mv. styres ikke med en tilmelding til Tilbudsporta-len. Det gælder f.eks. hæftelse for gældsforpligtelser, ændringer i bestyrelsenssammensætning, vedtægtsændringer samt regler om, hvad der skal ske medøkonomien mv. i tilfælde af lukning af et tilbud. En af konsekvenserne vil væ-re, at oparbejdet formue i bygninger mv. ved en lukning vil kunne realiseres tilejernes fordel. DS mener, at det er vigtigt at fastholde godkendelse og tilsyn

med disse tilbud, og mener ikke, at man med et afbureaukratiseringsforslag børgennemføre en så principiel ændring.Socialpædagogernebemærker, at begrundelserne for forslag til ændring afgodkendelsesprocedure for opholdssteder og private botilbud er forenkling: Dagodkendelse og indberetning til Tilbudsportalen i vidt omfang omfatter desamme oplysninger og faktiske forhold, og kommunalbestyrelserne reelt be-handler de samme forhold vedrørende de private botilbud og behandlingstilbudto gange i to procedurer.Det er imidlertid ifølge Socialpædagogernes oplysninger sjældent (hvis detoverhovedet forekommer), at der sker en sagsbehandling i to omgange. Hoved-reglen er, at kommunen foretager en godkendelse, og at det så er tilbuddet selv,der indberetter oplysningerne til Tilbudsportalen. Kommunen kontrollerer blot,at oplysningerne er korrekte i forhold til godkendelsen. Desuden er det så til-buddets forpligtelse at sørge for, at oplysningerne er ajourførte i Tilbudsporta-len.Når man sammenligner en konkret godkendelse af et tilbud efter § 107 medoplysningerne om det samme tilbud i Tilbudsportalen, så bliver konsekvenser-ne af den foreslåede ændring temmelig uklare. Hvad er det, der bliver godkendti forbindelse med en kommunal afgørelse om optagelse af et tilbud i Tilbuds-portalen som generelt egnet? Det bør der ske en udtømmende redegørelse for ibemærkningerne.Socialpædagogernes Landsforbund finder således ikke, at der er grund til atlave den nuværende ordning om.LOSer af den opfattelse, at der i det fremsatte lovforslag ikke er sammenhængmed den måde godkendelse og optagelse på tilbudsportalen beskrives i lovfors-laget og den praktiske virkelighed. Det fremgår af lovforslaget under pkt. 3.3.1.[3.2.1], at der i forbindelse med optagelse på tilbudsportalen af tilbud godkendtefter § 144, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 og 5, sker en sagsbehandling af de oplysnin-ger, tilbuddet skal have lagt in på Tilbudsportalen, og at dette er samme sags-behandling, der foretages i forbindelse med at tilbuddene godkendes. I praksisforetager tilsynet, der har det generelle egnethedstilsyn med tilbuddene god-kendt efter § 144, stk. 1, 2 og 5 og 6, én godkendelse af enten nye tilbud ellerændringer i eksisterende tilbuds godkendelser, herunder f.eks. regulering aftaksten. Tilbuddet indtaster selv oplysningerne i Tilbudsportalen og tilsynsen-heden foretager derefter blot et check af, om oplysningerne stemmer overensmed det godkendte, hvorefter de nye oplysninger aktiveres på Tilbudsportalenved stort set at trykke på en knap. Der er ingen dobbeltbehandling eller egentligsagsbehandling i forbindelse med optagelse på Tilbudsportalen for de tilbud,der er omfattet af ovennævnte godkendelsesbestemmelser, sådan som det fore-går i dag. Systemet er ikke, som det fremgår af lovforslaget, en 2-strenget god-kendelsesproces.Andre tilbud – f.eks. beskyttede værksteder eller aktivitets- og samværstilbud –er ikke på samme måde som ovennævnte tilbud reguleret af særlige tilsynsbe-

stemmelser ud over § 148 a. Disse tilbud har hidtil gennemgået samme proce-dure ved optagelse på Tilbudsportalen, men der er LOS bekendt ikke foregåeten egentlig sagsbehandling eller godkendelsesprocedure for disse tilbud.Kommunen har blot godkendt oplysningerne uden at foretage en egentlig prøv-ning af oplysningernes validitet.Lovforslaget giver derfor ingen form for praktisk ændring eller afbureaukrati-sering for så vidt angår godkendelsesproceduren.Vedrørende ankemuligheden omtalt under bemærkninger til nr. 2. har LOSmange gange pointeret ønsket om, at der skal indføres en klageadgang. LOSønsker i den forbindelse at der fastsættes frister for, hvor lang tid en kommunemå være om at behandle sager på området for private botilbud for voksne. Detkan være økonomisk fatalt og fuldstændig ødelæggende for det pædagogiskearbejde, hvis der ikke sker en behandling af sagerne inden for rimelige frister.Det burde i øvrigt være en helt elementær del af den kommunale sagsbehand-ling, at kommunernes forvaltninger i deres sagsbehandling følger forvaltnings-lovens bestemmelser, men LOS har imidlertid erfaring for, at dette ikke altid ertilfældet. LOS mener derudover, at det er meget vigtigt, at der skal kunne kla-ges, når kommunen træffer afgørelse om ændringer af tilbuddets oplysningerpå Tilbudsportalen – f.eks. i forbindelse med den årlige godkendelse af takstereller ved andre uenigheder om tilbuddets indhold.LOS henviser i den forbindelse til bemærkninger fremsat i tidligere fremsendtehøringssvar vedr. ændringer af lov om social service og lov om retssikkerhedog administration på det sociale område (Barnets Reform).Til lovforslagets § 5 bemærkes, at det virker besynderligt, at tilbud, der alleredeer godkendt, skal optages på Tilbudsportalen igen. Der må være tale om enskrivefejl. Der er vel ingen grund til at revurdere tilbud, der allerede er god-kendte.Endelig skal LOS bemærke, at lovforslaget – uden at det fremgår tydeligt –indebærer, at der nu skal føres et andet generelt egnetheds tilsyn med tilbudoprettet efter § 103 og § 104. Disse tilbud har hidtil ikke været underlagt enegentlig godkendelsesprocedure, men er blot indtastet på Tilbudsportalen. Nog-le få kommuner har ført tilsyn med stederne efter § 148 a, men det har bestemtikke været udbredt til alle kommuner. Efter lovforslagets ændring af bestem-melserne omkring optagelse på Tilbudsportalen, er det LOS vurdering, at der istedet for en afbureaukratisering nu indirekte pålægges kommunerne en yderli-gere godkendelsesopgave. Det er naturligvis LOS opfattelse, at såfremt mini-steriet ønsker dette gennemført, gælder bemærkningerne om ankeinstans ogklageadgang naturligvis også efter § 103 og § 104.Kommentar:Hensigten med dette lovforslag er at forenkle eksisterende regler og ikke atindføre ny procesregulering. De gældende regler om vurdering af private tilbudsom generelt egnede som led i optagelsen på Tilbudsportalen vil derfor ikke

som led i dette forslag blive udbredt til andre typer af tilbud end dem, der i dager omfattet af reglerne om godkendelse som generelt egnede.Organisationernes bemærkninger om, at forslaget reelt ikke er afbureaukratise-rende, fordi der ikke i dag foretages både en godkendelse og en vurdering aftilbuddets oplysninger i forbindelse med optagelsen på Tilbudsportalen, illu-strerer, at praksis er forskellig fra kommune til kommune, da andre tilbagemel-dinger fra især de private tilbud viser, at der konkret foretages to behandlingeraf de private tilbud. Med forslaget understreges det, at vurderingen af de priva-te tilbud, dels af om de er generelt egnede, dels af om de kan optages på Til-budsportalen, hænger så tæt sammen, at de bør foretages i én sagsgang.Som det er tilfældet i dag, vil reglerne om optagelse på Tilbudsportalen, vurde-ring af et privat tilbuds generelle egnethed og kommunalbestyrelsernes tilsynmed de private tilbud bliver nærmere uddybet på bekendtgørelsesniveau. Vedudarbejdelsen af disse vil der blive taget udgangspunkt i- de eksisterende regler om godkendelse af og tilsyn med de private til-bud,- at kommunalbestyrelsen skal træffe én afgørelse om det private tilbudsgenerelle egnethed, som indebærer, at tilbuddet kan optages på Til-budsportalen,- at en kommunalbestyrelse, som har truffet en sådan afgørelse om etprivat tilbud efter § 66, nr. 4, §§ 101 eller 107, også over for andrekommuner står inde for tilbuddets kvalitet herunder den faglige kvalitetpå samme måde, som en kommunalbestyrelse efter de gældende reglerstår inde for et privat tilbud, som den har godkendt efter § 142, stk. 5,eller § 144 samt- at tydeliggøre eventuelle forskelle mellem børne- og voksenområderne.Omfanget af kommunalbestyrelsernes driftsorienterede tilsyn med private til-bud ændres ikke med dette forslag.Flere høringssvar indeholder kommentarer til, at de private tilbud med forslagetfår adgang til at klage over en afgørelse om optagelse på Tilbudsportalen.Kommunalbestyrelsernes afgørelser om godkendelse eller manglende godken-delse er allerede i dag afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvilket betyder,at afgørelserne skal opfylde forvaltningslovens krav om bl.a. begrundelse. For-skellen til andre afgørelser efter fx servicelovens er alene, at adgangen til atklage efter gældende regler er afskåret. Klageadgangen giver derfor ikke kom-munerne opgaver, som de ikke allerede har. Behandlingen af sager om optagel-se på Tilbudsportalen og af klager herover vil i øvrigt følge de almindeligeregler, hvilket betyder, at der ikke i loven vil blive fastsat frister for sagernesbehandling. Det ville i øvrigt ikke være i overensstemmelse med lovforslagetshovedformål om afbureaukratisering.KL anfører i deres høringssvar en del kommentarer til forslag som er indeholdti det lovforslag som udmønter den aftale om Barnets Reform, der er indgåetmellem regeringen og satspuljepartierne, og som har været sendt i særskilt hø-ring i perioden fra 14. til 29. januar 2010. Disse kommentarer behandles såle-

des ikke videre i denne sammenhæng. Det skal dog bemærkes, at den tilsigtedeforenkling af kommunalbestyrelsens sagsgange i forhold til godkendelse af deprivate opholdssteder for børn og unge, ikke indebærer, at kommunerne såslækker på deres forpligtigelser i relation til at sikre kvaliteten og indholdet afde private tilbud. Der foreslås alene forenkling af sagsgangene. Derfor fasthol-des kravet om, at kommunalbestyrelsen uanset de forenklede sagsgange somhidtil skal forholde sig til tilbuddets organisering og pædagogik m.v. For såvidt angår KL’s kommentarer til Barnets Reform-lovforslagets bestemmelservedrørende kommunernes tilsyn henvises til bemærkningerne til lovforslagetom Barnets Reform § 1, nr. 78, hvoraf det fremgår, at formålet med ændringener at præcisere indholdet af det driftsorienterede tilsyn. Det forudsættes såledesallerede i dag, at anbringelsesstedets pædagogik skal indgå i det driftsoriente-rede tilsyn, jf. vejledning nr. 3 fra 2006, punkt 76. Det hænger sammen med, atbåde kommunalbestyrelsernes godkendelse og det løbende driftsorienteredetilsyn skal være med til løbende at sikre, at anbringelser kan ske på et betryg-gende grundlag. I den sammenhæng kan anbringelsesstedets pædagogik indgåsom et nødvendigt element.Som følge af høringssvarene til forslaget om enklere regler for godkendelse afprivate tilbud, vil det i lovforslagets bemærkninger til de foreslåede ændringeraf § 14 blive præciseret, at- Formålet med forslaget er at forenkle kommunernes godkendelsespro-cedurer, uden at der slækkes på de indholdsmæssige krav hertil, og atden foreslåede løsning derfor ikke indebærer, at kommunernes forplig-telser i relation til at sikre kvaliteten og indholdet i de private tilbudsvækkes.- Den godkendende kommunalbestyrelse fortsat vil skulle forholde sig tiltilbuddets personale, pædagogik, målgruppe m.v. samt føre tilsyn her-med, samt at den direkte kobling af godkendelsen og indberetningen afoplysninger til Tilbudsportalen tydeliggør, at den kommunalbestyrelse,der træffer afgørelse, står inde for tilbuddet.- Private tilbud, som allerede er godkendt efter § 144 og optaget på Til-budsportalen, ikke skal revurderes i forhold til registreringen på Til-budsportalen, men at overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 5, stk.2, betyder, at private tilbud, der ved lovens ikrafttræden er godkendtmen endnu ikke registreret på Tilbudsportalen, kan registreres umid-delbart på baggrund af godkendelsen.- Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen skal træffe én afgørelse omdet private tilbuds generelle egnethed, som indebærer, at tilbuddet kanoptages på Tilbudsportalen.

ErgoterapeutforeningenogÆldresagenstøtter forslaget om, at de forebyggen-de hjemmebesøg fastholdes som lovkrav, i stedet for at de gøres helt frivilligefor kommunerne, som der var lagt op til i det oprindelige afbureaukratiserings-udspil.Ældresagenbemærker dog, at man med ændringen endnu en gang re-ducerer antallet af forebyggende hjemmebesøg, og at to besøg var en fordel,fordi ældres sundhed svækkes betydeligt inden for et kort tidsrum.Ældremobiliseringener betænkelig ved, at kravet om forebyggende hjemmebe-søg til alle, der er fyldt 75 år, nedsættes fra to til én gang pr. år. De foreslårderfor, at ordningen evalueres inden for to år, bl.a. for at se, om nogle ældrebliver glemt ved den nye ordning. De bifalder dog, at man med nedsættelsen afantal obligatoriske hjemmebesøg giver kommunerne mulighed for at målretteindsatsen mod borgere, der har behov.Danske Handicaporganisationer (DH)er bekymret over reduktionen af kravetom to årlige hjemmebesøg til et årligt hjemmebesøg. De forudser, at det vilbetyde forringelser af kommunens tilbud til borgere, der ikke selv har kræftereller evner til at tage kontakt med kommunen. De gør desuden opmærksom på,at ældre, der har problemer med mobilitet, befordring mv., kan have svært vedat profitere af de i lovbemærkningerne skitserede planer om nyskabende fæl-lesaktiviteter, såsom forebyggende temakurser, seniordage mv. Disse kan såle-des ikke erstatte eller kompensere for individuelle besøg.Dansk Sygeplejerådanbefaler, at borgere, der er fyldt 75 år, fortsat har ret tiltilbud om mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg, da der er evidens for, atden forebyggende effekt er associeret med antal besøg. Dog anfører de, at dermed fordel kan udvikles en særlig indsats målrettet mænd, da effekten er be-grænset for denne målgruppe.Pårørendegruppen for Svage Ældreer af den opfattelse, at de forebyggendehjemmebesøg bør udbygges.Kommentar:Formålet med lovændringen om ændrede krav til forebyggende hjemmebesøger at give kommunerne mulighed for i højere grad at prioritere den samledeforebyggende indsats over for ældre og andre borgere med behov for forebyg-gende indsatser, herunder mulighed for at målrette indsatserne mod de borgere,som har et særligt behov. Forslaget er således ikke til hinder for, at kommunal-bestyrelserne kan tilbyde andre borgere end de 75-årige og derover tilbud omforebyggende tiltag, såsom hjemmebesøg eller andet. Forslaget giver derimodkommunalbestyrelserne mulighed for at tilrettelægge den forebyggende indsatsi forhold til lokale behov.Kommunernes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg er løben-de blevet undersøgt. Senest i 2007, hvor Ankestyrelsen gennemførte en under-søgelse af kommunernes organisering og tilrettelæggelse af de forebyggendehjemmebesøg. Ankestyrelsen har i februar 2010 igangsat en ny undersøgelse afkommunernes organisering og tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebe-

søg. Resultaterne af undersøgelsen vil blive oversendt til orientering for Folke-tingets Socialudvalg, når undersøgelsen er færdiggjort medio 2010.De særlige forebyggende temakurser, seniordage mv. som nævnes i bemærk-ningerne til lovforslaget er udelukkende eksempler på andre måder at udformeden forebyggende indsats på. Det er ikke hensigten, at de skal erstatte de fore-byggende hjemmebesøg, som kommunerne ifølge loven skal tilbyde, men ude-lukkende supplere dem.6.2. Overflytning af regler til servicelovenKL, ErgoterapeutforeningenogÆldremobiliseringenstøtter forslaget om, atreglerne om forebyggende hjemmebesøg flyttes over i serviceloven. De er alleaf den opfattelse, at det sikrer en større grad af sammenhæng i indsatsen overfor ældre borgere.SUFObemærker, at det kan være en fordel, at forebyggende hjemmebesøgflyttes til serviceloven, hvis det samtidig påpeges lovmæssigt, at de frigjortemidler skal blive på området for forebyggende hjemmebesøg, og at de forebyg-gende hjemmebesøg fortsat skal være organiseret i kommunernes sund-heds/forebyggelsesafdeling.Kommentar:Overflytningen af reglerne til serviceloven skyldes et ønske om at samle deforebyggende bestemmelser til ældre i én lov med henblik på, at kommunalbe-styrelserne i højere grad sammentænker den forebyggende indsats på området.Endvidere opnår man med en samling af bestemmelserne, at forsøgsbestem-melserne i lov om social service (§ 184) også finder anvendelse for forebyg-gende hjemmebesøg til ældre, og at kommunalbestyrelserne derved gives mu-lighed for at udfordre de eksisterende regler i forhold til eventuelle lokale be-hov, jf. bl.a. udfordringsretten.Det er hensigten med lovforslaget, at reduktionen i kravet til antal forbyggendehjemmebesøg vil frigive midler, som giver kommunalbestyrelsen mulighed fori højere grad at prioritere den samlede forebyggende indsats.I forhold til organiseringen af de forebyggende hjemmebesøg er det op til denenkelte kommune at beslutte, i hvilken afdeling eller forvaltning de forebyg-gende hjemmebesøg mest hensigtsmæssigt kan placeres. Det vil bl.a. afhængeaf den enkelte kommunes interne organisering og øvrige samarbejdspartnere.Det er ikke hensigten med overflytningen af reglerne til serviceloven at ændrepå dette.6.3. Tidlig opsporingAlzheimerforeningenanfører, at de foreslåede ændringer vil medføre en øgetrisiko for, at indsatsen for tidlig opsporing af borgere med en demenssygdomsvækkes. De mener i forlængelse heraf, at kommunerne skal fastholdes på enforpligtelse til at yde en målrettet indsats for tidlig opsporing og udredning afdemenssygdomme.

Kommentar:Et af hovedformålene med forslaget om ændrede krav for forebyggende hjem-mebesøg er at give kommunerne mulighed for i højere grad at målrette indsat-serne mod de borgere, som har et særligt behov. Dette vil i høj grad gælde bor-gere med en demenssygdom.Det skal endvidere nævnes, at lovforslaget stadig sikrer, at kommunerne mindstskal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg om året.6.4. Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelseÆldresagener af den opfattelse, at ministeren bør udnytte bemyndigelsesbe-stemmelsen i § 79 a, stk. 4 til at fastslå, at tilbuddet skal gives skriftligt til denenkelte, i stedet for at kommunen kan nøjes med at informere i avisen eller blotnævne tilbuddet i forbindelse med en samtale om fx visitation til hjemmeplejemed risiko for, at den enkelte ældre overser tilbuddet.Danske Ældrerådfore-slår lignende model i deres høringsbrev.Kommentar:Det er ikke hensigten med lovforslaget om ændrede krav til forebyggendehjemmebesøg at lempe kravene til, hvordan kommunerne skal udmønte tilbud-det om forebyggende hjemmebesøg.Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan tilbuddet skaludmøntes, herunder hvordan den enkelte borger skal kontaktes. Det fremgår af§ 79 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøgtil alle borgere, der er fyldt 75 år og som bor i kommunen. Endvidere fremgårdet af § 79 a, stk. 2, at borgere altid har ret til tilbud om mindst ét årligt fore-byggende hjemmebesøg. Idet alle ældre, der er fyldt 75 år, skal modtage tilbudom forebyggende hjemmebesøg, er det således ikke tilstrækkeligt blot at oplysegenerelt om tilbuddet fx via annoncering i dagspressen.Med hensyn til at lovgive om formkrav i forbindelse med tilbud om forebyg-gende hjemmebesøg skønnes dette ikke at være hensigtsmæssigt, bl.a. underhensyn til kommunale forskelle samt hensynet til det kommunale selvstyre. Detfremgår desuden af de specielle bemærkninger til lovforslaget om forebyggen-de hjemmebesøg ved indførelsen heraf i 1995, at det som udgangspunkt er for-udsat, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om tilrettelæggelseog administration af ordningen, og at socialministeren kun i fornødent omfangvil anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for de kommunaleforpligtelser til at iværksætte forebyggende hjemmebesøg.6.5. Forslag til præcisering af ændringslovforslagSUFOforeslår, at lovteksten ændres til, at ”kommunerne har pligt til at tilbydemindst ét årligt besøg”, da der ellers er stor risiko for, at tilbuddet ikke giveshvert år og ikke direkte til borgeren.SUFOforeslår endvidere, at det uddybes i ændringslovforslaget, hvem der skalhave tilbud om mere end ét besøg, idet besøgene er uden effekt, hvis der ikkefølges op på sårbare ældre.

Kommentar:Det vurderes, at den nuværende formulering i § 79 a, stk. 1, ”Kommunalbesty-relsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75år, og som bor i kommunen” sammenholdt med formuleringen i § 79 a, stk. 2,”Borgeren har altid ret til tilbud om mindst ét årligt forebyggende hjemmebe-søg”, indeholder den samme forpligtelse over for kommunen, som den formu-lering SUFO foreslår.Med hensyn til at lovgive om formkrav i forbindelse med tilbud om forebyg-gende hjemmebesøg skønnes dette ikke at være hensigtsmæssigt, bl.a. underhensyn til kommunale forskelle samt hensynet til det kommunale selvstyre.6.6. Forslag til præciseringer i vejledning om forebyggende hjemmebesøgKLpåpeger, at der i forlængelse af ændringsforslagets vedtagelse er behov forat tydeliggøre vejledningen om forebyggende hjemmebesøg, herunder at fore-byggende hjemmebesøg indgår i den samlede opgavevaretagelse på ældreom-rådet og dermed ikke er omfattet af særlige regler om fortrolighed og videregi-velse af oplysninger.Danske Handicaporganisationeranfører, at pårørende bør tænkes ind i fore-byggelsesindsatsen og derfor bør omtales i en ny revideret vejledning om denforebyggende indsats.Kommentar:I betragtning af, at der kan fremkomme mange personlige oplysninger under etforebyggende hjemmebesøg, er det vigtigt, at personalet er opmærksomt på, atreglerne om tavshedspligt, registrering og videregivelse af oplysninger over-holdes, jf. reglerne i forvaltningsloven og persondataloven. Der gælder ikkeherudover særlige regler om fortrolighed og videregivelse af oplysninger, ogder ændres ikke med forslaget herpå.Lovforslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for i højere grad at tilrette-lægge indsatsen i forhold til de lokale forhold, herunder at indtænke de pårø-rende i den forebyggende indsats.6.7 Opgørelse af besparelsespotentialet og udnyttelse herafDanske Fysioterapeuteropfordrer til, at bagvedliggende beregninger og opstil-lede forudsætninger om besparelsespotentialet tydeliggøres i lovforslaget, her-under at de sundhedsøkonomiske beregninger fremgår. Desuden påpeger de, atbeløbet kun er interessant, såfremt alle landets kommuner vælger samme mi-nimumsløsning, som forslaget giver mulighed for men ikke krav om.Ældresagenpåpeger, at der ikke efter lovforslagets ordlyd er nogen sikkerhedfor, at den forventede besparelse bruges på andre forebyggende foranstaltningerfor ældre. De frygter derfor, at forringelsen af kommunens tilbud om forebyg-gende hjemmebesøg i kombination med den pressede økonomi vil betyde etvæsentligt tilbageskridt for det forebyggende sundhedsarbejde i kommunernefor ældre, og i sidste ende betyde flere udgifter til hjemmehjælp.

Danske Ældrerådnævner, at de lægger vægt på, at de frigjorte midler anvendespå målgruppen af ældre, der modtager forebyggende hjemmebesøg.Kommentar:Der er ikke i beregningerne foretaget en sundhedsøkonomisk vurdering af for-slagene. Forudsætninger og beregninger har udelukkende fokuseret på antalfrigivne timer ved indførelse af lovforslaget.Det er hensigten med lovforslaget, at reduktionen i kravet til antal forbyggendehjemmebesøg vil frigive ressourcer, som giver kommunalbestyrelsen mulighedfor i højere grad at prioritere den samlede forebyggende indsats, herunder mu-lighed for at målrette indsatserne mod de borgere, som har et særligt behov,og/eller at afprøve nye former for forebyggende indsatser fx temakurser, seni-ordage mv.Det er i sidste ende op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan de vil prio-ritere de frigivne midler. Det skal dog bemærkes, at indførelsenaf forebyggende hjemmebesøg er finansieret af satspuljen for 1996. Som detfremgår af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, vil regeringen søge atindgå en aftale med KL om, at midler, som frigøres, og som ikke tilbageførestil satspuljen, forbliver på ældreområdet i kommunerne. Dette skal ses i sam-menhæng med formålet med lovforslaget om at give kommunerne større frihedog frigøre ressourcer til borgernær service.Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer.7. Enklere regler for visitation på ældreområdet, og plejeplaner gøres fri-villige7.1. Generelle bemærkninger til forslaget vedr. visitationKLser positivt på forslaget til forenkling af visitationsreglerne. Det påpeges, atde nuværende skærpede regler til sagsbehandlingen medfører mere administra-tion, som ikke vurderes nødvendige for gode afgørelser.Ældremobiliseringenudtrykker enighed med, at kravet om skriftlighed ved afgørelser kan afskaffes.Dansk Sygeplejerådbifalder, at der lempes på visitationskravene. Det under-streges dog, at justeringer i hjælpen bør foretages med udgangspunkt i en syge-plejefaglig vurdering – og i samråd med den enkelte borger.Danske Handicaporganisationerudtrykker overordnet utilfredshed med, at detikke fremgår tydeligt af titlen, at visitationsreglerne for §§ 83 og 86 i servicelo-ven ikke kun omfatter ældre, men dækker langt bredere. Visitationsreglerneretter sig også mod yngre borgere, der har et behov herfor. Handicapaspektetbør derfor fremgå tydeligere.Kommentar:Titlen på de almindelige bemærkninger vedr. visitation og plejeplaner vil blivetilrettet, så den i højere grad vil afspejle, at ændringerne i visitationsreglernedækker bredere end kun ældre. Overskriften til pkt. 3.5 [3.4] i lovforslaget kanderfor ændres i overensstemmelse hermed fra ’Enklere regler for visitation påældreområdet, og plejeplaner gøres frivillige’, til ’Enklere regler for visitationtil personlig hjælp og pleje m.v., og plejeplaner gøres frivillige’Side 22 af 36Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@2009a524\@[email protected]

7.2. RetssikkerhedDanske Ældreråder positive over for den mere fleksible papirgang, som visita-tionsforslaget indebærer, men forudsætter, at den enkelte borgers retsgrundlagogså i fremtiden er sikret. De finder det vigtigt, at visitationen fortsat tagerudgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp, og atborgeren er bekendt med, hvilke opgaver hjælpen omfatter, hvad formålet medhjælpen er mv.Danske HandicaporganisationerogÆldre Sagenpeger på, at afskaffelsen afskriftlig begrundelse ved fuldt ud medhold vil medføre en klar forringelse afborgerens retssikkerhed, da det uden skriftlig begrundelse vil være svært forborgeren at vurdere, hvornår denne har opnået fuldt ud medhold, eller fået entilstrækkelig hjælp, den korrekte hjælp el. lign.Danske Handicaporganisationerpåpeger endvidere, at når borgeren ikke mod-tager en skriftlig oplysning om hjælpen ved mindre, begunstigende justeringer,vil borgeren i praksis ikke have et dokumentationsgrundlag for, hvilken hjælpde skal modtage, idet notatpligten ofte ikke overholdes.Ældre Sagenpåpegerligeledes, at gennemførelsen af de foreslåede ændringer reelt ikke vil frigøreressourcer, da det ikke er mere ressourcekrævende at udarbejde afgørelser medbegrundelse end at lave et skøn ift., hvornår en afgørelse er begunstigende ellerej, samtidig med at kravet om notatpligt stadig er gældende.Kommentar:Med lovforslaget ændres der ikke ved de overordnede afgørelsesprincipper.Den enkelte afgørelse om hjælp skal således stadig bygge på en konkret ogindividuel vurdering af borgerens behov for hjælp.Men lovforslaget giver mulighed for at forenkle flere procedurer i visitations-afgørelsen, samtidig med at borgerens retssikkerhed opretholdes. I forbindelsemed afskaffelsen af det skærpede krav om skriftlig begrundelse i sager medfuldt ud medhold vil de almindelige forvaltningsretlige regler for myndigheds-afgørelser stadig gælde på området. Af offentlighedslovens § 6 om notatpligtfremgår det, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltnings-myndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrøren-de en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse,eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat omindholdet af oplysningerne.Og af forvaltningslovens § 9, stk. 1, om retten til aktindsigt fremgår det, at enpart i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltnings-myndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Detfremgår yderligere af § 22 i forvaltningsloven, at en afgørelse, der meddelesskriftligt, skal begrundes, med mindre afgørelsen fuldt ud giver ansøgerenmedhold. Af forvaltningslovens § 25 fremgår, at skriftlige afgørelser, som kanpåklages til anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevej-ledning, medmindre afgørelsen giver borgeren fuldt ud medhold. Forslagetændrer ikke ved dette.

7.3. Fuldt ud medholdKLpåpeger, at der i en vejledning vil være et behov for at tydeliggøre, hvordanen visitator kan afgøre, om der er givet fuldt ud medhold i en afgørelse. Somoftest vil der således ikke foreligge en egentlig ansøgning med beskrivelse af,hvad der præcist søges hjælp om. Det skal derfor præciseres, hvilke krav derstilles til ansøgningen, for at visitator kan afgøre om borgeren har fået fuldt udmedhold.Ældre Sagenpåpeger i forlængelse heraf, at en visitation i praksis sker medudgangspunkt i en samtale med den ældre og ikke via en konkret ansøgning.Derfor kan kommunen ofte slippe for at give en begrundelse, idet man ikke harbedt om og fået afslag på noget konkret. Derfor vil der som oftest de facto væretale om en begunstigende afgørelse. Der vil således heller ikke være mulighedfor at klage, da en klage forudsætter, at der gives en begrundelse, som man kanargumentere imod.Ældre Sagener derfor betænkelig ved, at begrundelseskra-vet fjernes.Kommentar:Borgeren vil i det enkelte tilfælde opnå fuldt ud medhold ved ansøgning omhjælp, hvis det må vurderes, at borgerens behov, der er fremkommet i visitati-onsprocessen, fuldt ud imødekommes. Det beror på en konkret vurdering ihenhold til almindelige forvaltningsretlige regler, hvorvidt borgeren i den kon-krete sag kan anses for at have opnået fuldt ud medhold. Anvendelsen af dealmindelige forvaltningsretlige regler betyder, at der lægges en objektiv vurde-ring til grund ved afgørelsen af, hvorvidt der er givet fuldt ud medhold. Detfølger heraf, at på områder, hvor det ikke kan konstateres, om parten får fuldtud medhold, skal der gives en begrundelse. Det følger endvidere af forvalt-ningsloven, at afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndig-hed, skal, når de meddeles skriftlig, være ledsaget af en klagevejledning.7.4. Oplysning til borgerenDanske Ældrerådfinder det vigtigt, at borgeren er bekendt med, hvilke opga-ver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen samt om den er midlertidig ellervarig.Danske Handicaporganisationerfinder det i forlængelse heraf uhen-sigtsmæssigt, at skemaet fjernes i forbindelse med afgørelsen, da borgeren ikkevil kunne se, hvilken hjælp de tildeles.Alzheimerforeningenpåpeger, at afskaffelsen af kravet om en skriftlig afgørelsemed begrundelse ved fuldt ud medhold ikke er hensigtsmæssig for borgere meden demenssygdom, som pga. sygdommen ofte ikke kan huske, hvad der er an-søgt om, og hvilken hjælp der er tildelt. Ændringerne vil derfor kunne medføreen uklarhed om, hvad hjælpen omfatter, og under hvilke betingelser hjælpen ertildelt.OgAnkestyrelsenpåpeger, at det i visse tilfælde kan være svært at afgrænse,hvad der menes med mindre, begunstigende justeringer i hjælpen.Kommentar:

Kommunalbestyrelsen kan med lovforslaget iværksætte mindre, begunstigendetilpasninger i hjælpen uden pligt til at fremsende en ny skriftlig oplysning tilborgeren, hvis der som nævnt er tale om en begunstigende tilpasning af enkelteydelser. Men hvis borgeren fx har brug for en ny ydelse, der ikke ligger natur-ligt i forlængelse af den øvrige hjælp, der allerede gives, skal borgeren oriente-res skriftligt om dette. I tilfælde, hvor dele af borgerens hjælp også nedjusteres,finder bestemmelsen ikke anvendelse, og borgeren skal i så fald have en skrift-lig afgørelse. Det gælder ligeledes, at hvis der har været foretaget en rækkemindre, begunstigende tilpasninger af hjælpen, uden at der er fremsendt en nyskriftlig oplysning til borgeren, må det vurderes konkret, om der ved en yderli-gere tilpasning af hjælpen, der isoleret set er både mindre og begunstigende,samlet set er foretaget så væsentlige ændringer, at der skal gives borgerenskriftlig oplysning om den (samlede) tildelte hjælp.Efter de almindelige forvaltningsretlige regler har myndighederne pligt til atnotere også mindre, begunstigende tilpasninger af hjælpen i borgerens sagsak-ter. Herved sikres dokumentation for, hvilken hjælp den enkelte samlet set harkrav på. Og af forvaltningslovens § 9, stk. 1, om retten til aktindsigt, fremgårdet, at en part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en for-valtningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumen-ter. Borgeren vil således til enhver tid kunne gøre krav på oplysning om densamlede hjælp, der er bevilget.7.5 Generelle bemærkninger til forslaget vedr. plejeplanerKLstøtter forslaget om, at plejeplaner gøres frivillige, men udtrykker ønske omen tydeliggørelse af forholdet mellem hhv. socialfaglige og sundhedsfagligedokumentationskrav i en kommende revision af vejledningen til reglerne.Alz-heimerforeningenpeger ligeledes på, at der bør skabes større opmærksomhedom de sygeplejefaglige optegnelser.Hhv.Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Pårørendegruppen for Svage ÆldreogDanske Handicaporganisationerkan ikke tilslutte sig forslaget om, at plejepla-ner gøres frivillige.Ældre Sagenfremfører, at der med de gældende regler omplejeplaner er præcise krav til indholdet heraf, og foreslår, at disse krav juste-res, således at der ikke er overlap med de sygeplejefaglige optegnelser.Ældremobiliseringener betænkelig over for forslaget og mener, at der børfinde en evaluering af en ny frivillig ordning sted efter 1-2 år.Kommentar:I forbindelse med bl.a. undersøgelsen af mulighederne for regelforenkling pådet sociale område (Afbureaukratisering og regelforenkling på det sociale om-råde, Deloitte Business Consulting 2008) er der udtrykt ønske om forenklingeraf reglerne om plejeplaner. Kommunerne oplever, at der kan være overlap mel-lem dokumentation af plejen i plejeplanerne og i de sygeplejefaglige optegnel-ser. Med forslaget gives kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge do-kumentationsindsatsen. Det bemærkes, at der ikke i de gældende regler omplejeplaner stilles detaljerede krav til, hvilke oplysninger der indføres i pleje-

planen.Ældre Sagensforslag om ændringer i præcise krav til indholdet kanderfor ikke imødekommes.I en kommende revision af vejledningen til reglerne vil forholdet til de sund-hedsfaglige dokumentationskrav indgå.Det vurderes ikke umiddelbart, at der er behov for en generel evaluering af enfrivillig ordning. Der henvises i den forbindelse til, at den lokale tilrettelæggel-se af dokumentationsindsatsen er en kommunal opgave.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.8. Enklere regler for tilsyn på ældreområdet8.1. Generelle bemærkninger til forslaget vedr. tilsynKLser positivt på forslaget om at forenkle de skærpede regler for tilsyn i pleje-boliger, således at der sker en harmonisering med tilsynet på det øvrige socialeområde. Kommunerne vil i langt højere grad få mulighed for at fokusere påkerneydelserne i tilsynet, og der kan i den enkelte kommune tages stilling til,hvilke form- og indholdskrav der skal gælde i forhold til tilsynet, afrapporte-ring og opfølgning.Pårørendegruppen for Svage Ældreanfører, at tilsynet bør bevares, og at derbør udvikles nye metoder.Ældresagener af den opfattelse, at reglerne om til-syn, dokumentation mv. på ældreområdet må ses i lyset af, at der er tale ommeget svage borgere, og at der tidligere har været erfaringer med mangler veddet kommunale tilsyn. Det er derfor Ældresagens opfattelse, at tilsynet ideeltset bør styrkes.Kommentar:Det overordnede formål med lovforslaget er at give kommuner og regioner,ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte,hvordan opgaverne skal løses. På baggrund af tilkendegivelser af ønsker omregelforenkling af det skærpede tilsyn (Afbureaukratisering og regelforenklingpå det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), har det daværendeIndenrigs- og Socialministerium og Finansministeriet gennemført en konsu-lentundersøgelse (Undersøgelse af forenklingsmuligheder for tilsyn på ældre-området, Deloitte Business Consulting 2009) for at afdække den gældendepraksis i kommunerne og identificere konkrete forslag til forenkling af reglerneom tilsyn. Undersøgelsen af forenklingsmuligheder har bl.a. vist, at der i dag eropbygget en stærk tilsynspraksis i kommunerne, der med kommunalreformenhar fået bedre mulighed for at fokusere på tilsynsopgaven som følge af denstørre plejeboligkoncentration i de færre kommuner. Dette bevirker, at kom-munalbestyrelsen har fokus på at gennemføre et effektivt tilsyn med leverandø-rerne på området. Det kommunale tilsyn, der tidligere havde problemer medmanglende systematisk beskrivelse af bl.a. indhold, omfang og vurderingskrite-rier, har ifølge undersøgelsen i den mellemliggende periode udviklet sig til, atmange kommuner har udviklet egne koncepter og retningslinjer for tilsyn.

8.2. Ét årligt tilsynsbesøgDanske ÆldrerådogÆldremobiliseringenkan tilslutte sig lovændringen ved-rørende det anmeldte tilsyn.Dansk Sygeplejerådbifalder, at de anmeldte besøgi forhold til tilsynsforpligtelsen bortfalder, således at der fremover foretagesmindst ét uanmeldt besøg årligt.Alzheimerforeningenfinder det yderst betænkeligt, at tilsynene med plejeboli-ger begrænses. Standarden for plejen kan hurtigt ændre sig, og der kan gå forlang tid, før kommunen opdager det. De mange ”historier fra dagligdagen”viser desværre, at der stadig er behov for et kontinuerligt tilsyn. Der bør dogvære to uanmeldte kommunale tilsyn pr. år.Kommentar:Med forslaget justeres de særlige regler for tilsyn på plejeboligområdet, så derårligt bliver krav om mindst ét uanmeldt tilsyn i plejeboliger og friplejeboligerm.v. Forpligtelsen nedbringes til mindst ét årligt uanmeldt tilsyn bl.a. med detformål at frigive ressourcer til, at der kan føres et øget tilsyn med de plejebo-ligbebyggelser m.v., der har behov for det. Kommunerne har endvidere i for-bindelse med undersøgelsen af forenklingsmuligheder (Undersøgelse af forenk-lingsmuligheder for tilsyn på ældreområdet, Deloitte Business Consulting2009) givet udtryk for, at kravet om de to årlige tilsyn medfører indbyrdesoverlap samt overlap i forhold til det årlige uanmeldte sundhedsfaglige tilsyn,der udføres af embedslægen. Gennemførelsen af de lovpligtige tilsyn oplevespå den baggrund ikke som tilstrækkeligt værdiskabende af de tilsynsførendesamt af medarbejderne i plejeboligbebyggelsen.

8.3. Tilsynsrapporter og samlet årlig redegørelse om tilsynetÆldremobiliseringenfinder, at tilsynsrapporter efter hvert besøg bør oprethol-des, da de bør kunne danne grundlag for vurdering af, om forholdene for deældre er forsvarlige. Ønsket om at forenkle den årlige redegørelse om detkommunale og sundhedsfaglige tilsyn er formentlig fornuftig.Dansk Sygeple-jerådpåpeger vigtigheden af, at der fortsat udarbejdes en enkel form for afrap-portering til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget, hvor fokus er på kvalite-ten i opgavevaretagelsen.OgsåÆldresagen, Danske Ældreråd og Danske Handicaporganisationererimod ophævelsen af kravene om udarbejdelse og offentliggørelse af tilsynsrap-porter. Uden tilsynsrapporter mangler der et konkret redskab til at følge op pågennemførte tilsyn og et grundlag for dialog mellem forskellige parter.DanskeÆldrerådogDanske Handicaporganisationerer også af den opfattelse, at lov-forslagets forslag om, at der ikke fremover skal udarbejdes en samlet årlig re-degørelse, bør revurderes.Ældresagen, Danske HandicaporganisationerogDanske Ældrerådpåpeger, at der uden tilsynsrapporter ikke er mulighed forindsigt i plejehjemmenes hverdag og kvalitet og status for f.eks. pårørende,kommunalbestyrelsesmedlemmer, bruger- og ældrerepræsentanter og forvalt-ning.Kommentar:

Det overordnede formål med lovforslaget er at give kommuner og regioner,ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte,hvordan opgaverne skal løses. Undersøgelsen af forenklingsmuligheder (Un-dersøgelse af forenklingsmuligheder for tilsyn på ældreområdet, Deloitte Busi-ness Consulting 2009) har bl.a. vist, at der i dag er opbygget en stærk tilsyns-praksis i kommunerne, og at det kommunale tilsyn, der tidligere havde proble-mer med manglende systematisk beskrivelse af bl.a. indhold, omfang og vurde-ringskriterier, ifølge undersøgelsen i den mellemliggende periode har udvikletsig til, at mange kommuner har udviklet egne koncepter og retningslinjer fortilsyn. Undersøgelsen har vist, at kommunalbestyrelserne har fokus på at gen-nemføre et effektivt tilsyn med leverandørerne på området. Med lovforslagetgives kommunerne nu mulighed for at målrette ressourcerne, og sætte fokus påsærlige områder, der ønskes udviklet og forbedret.Lovforslaget ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelseindebærer en pligt til at følge op, og til at reagere på oplysninger om, at der ereller kan være grundlag for kritik, herunder at undersøge sagen og i givet faldrette op på forholdene hurtigst muligt.8.4. Høring af ældrerådet m.v.Danske ÆldrerådogDanske Handicaporganisationermener, at det er uhen-sigtsmæssigt, at forslaget medfører, at bruger- og pårørenderåd og ældrerådikke længere skal høres om tilsynsrapporterne.Danske Handicaporganisatio-nermener, at forpligtelsen til at sende tilsynsrapporter i høring skal bibeholdes,og udvides til også at gælde handicaprådet.Kommentar:Harmoniseringen af tilsynet på plejeboligområdet med tilsynet på det øvrigesociale område indebærer bl.a., at pligten til at udarbejde tilsynsrapporter efterhvert tilsynsbesøg ophæves, jf. ovenfor pkt. 8.3. Med lovforslaget gives kom-munerne større frihed til selv at planlægge, hvordan tilsynet skal gennemføres.Kommunerne kan derfor fortsat vælge at udarbejde tilsynsrapporter og/ellerandet relevant materiale som opfølgning på tilsynsbesøg og sende disse i hø-ring.8.5. TilsynsmyndighedÆldresagenmener, at det ideelt set burde være en uafhængig instans, der førertilsyn med kommunerne, og ikke kommunerne selv. Tilsynet skal udføres afpersoner, der har en faglig baggrund for at vurdere indsatsen på pleje-hjem/plejeboliger og vurdere beboernes trivsel.Ældresagenmener også, at detretssikkerhedsmæssigt ikke er betryggende, at bestemmelsen om, at den selv-samme kommunalbestyrelse (som måske lige har gennemført en nedskæring),ikke må deltage i den faktiske udførelse af tilsynet, nu ophæves.Kommentar:Lovforslaget ændrer ikke ved, at tilsynet (som hidtil) skal være uvildigt, så derikke hersker tvivl om, at de personer, der udfører tilsynet, er i stand til at gen-nemføre tilsynet på en faglig korrekt måde uden at tage usaglige hensyn til bl.a.plejepersonale og ledelse i forbindelse med formidling af de observationer, der

bliver gjort i forbindelse med tilsynsbesøg. Det gælder også fortsat, at tilsynetikke må varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på områ-det.8.6. AndetÆldresagenforeslår, at tilsynet forud for tilsynsbesøget orienterer sig hos bru-ger- og pårørenderådet, og at der skal være mulighed for, at beboere, pårørendeog personale kan henvende sig til tilsynet. Ældresagen fastslår endvidere, at detkan være relevant at foretage tilsynsbesøg uden for dagtiden, ligesom længere-varende observationer på stedet kan være nødvendige for en korrekt vurdering.Kommentar:Formål med lovforslaget er at give bl.a. kommuner og regioner større frihed tilselv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses, og til at målrette de ressourcerder anvendes til de udfordringer og indsatsområder, hvor der er størst behov.Set i lyset af lovforslagets afbureaukratiserende sigte, er det ikke hensigten medlovforslaget at indføre ny proceskrav for tilsynet.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.9. Frivilligt at opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp9.1 Generelle bemærkninger til forslaget vedr. midlertidig hjemmehjælpDe høringsparter, der har bemærkninger hertil, hilser forslaget om at gøre detfrivilligt for kommunerne at opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælpvelkommen.Danske Handicaporganisationerbemærker, at hjemmehjælp (per-sonlig og praktisk hjælp) ikke alene retter sig mod ældre, men også indgår i dehandicapkompenserende ydelser til mennesker med handicap.9.2 BagatelgrænsenKLser gerne, at kommunerne, hvis der træffes afgørelse om betaling for mid-lertidig hjemmehjælp, kan fastsætte minimumsbeløbet (bagatelgrænsen) højere,end den er fastsat i dag i betalingsbekendtgørelsen.Kommentar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil den nuværende baga-telgrænse for opkrævningen, jf. § 4 i betalingsbekendtgørelsen, som følge aflovforslaget fremover alene være gældende i forbindelse med betaling for hjælpefter § 84 om afløsning og aflastning. Det vil dermed blive op til den enkeltekommunalbestyrelse at træffe afgørelse om, hvorvidt og hvornår der skal op-kræves betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælp, herunder at vurdereen eventuel kommunal bagatelgrænse.Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvornår der op-kræves betaling for midlertidig hjælp, skal være gældende for alle modtagere afmidlertidig hjælp efter servicelovens § 83 i kommunen.Endvidere bemærkes det, at betalingen for en times midlertidig hjemmehjælpfortsat ikke må overstige 116 kr. pr. time (2010-pl), jf. § 4 i betalingsbekendt-gørelsen.

9.3 Differentiering på ydelserKLmener, det bør være muligt for kommunerne at træffe afgørelse om betalingfor en enkelydelse efter servicelovens § 83. Det vil sige, at den enkelte kom-munalbestyrelse skal kunne beslutte at opkræve egenbetaling for eks. midlerti-dig praktisk hjælp, men ikke for midlertidig personlig pleje.Kommentar:Der lægges med lovforslaget op til, at det er frivilligt for kommunerne at træffeafgørelse om betaling for midlertidig hjælp efter servicelovens § 83. Det vilsåledes også være op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme nærme-re, hvordan evt. betaling for midlertidig hjælp, herunder for de enkelte ydelses-kategorier, tilrettelægges efter fx lokale hensyn.Det skal i lighed med ovenstående kommentar bemærkes, at kommunalbesty-relsens afgørelse om, hvornår der opkræves betaling for midlertidig hjælp, skalvære gældende for alle modtagere af midlertidig hjælp efter servicelovens § 83i kommunen.9.4 Dokumentation for leverede ydelserKLhenviser til reglerne for dokumentation for leverede antal timer hos borge-ren, som efter KL’s opfattelse bør lempes, således at leverandøren alene skaldokumentere leveringen i fremmødekort eller lignende frem for, at borgerenskal kvittere for den leverede ydelse.Kommentar:Socialministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 90skal sikre, at hjælp efter § 83 leveres i overensstemmelse med afgørelsen omhjælp. Den enkelte kommunalbestyrelse kan i den forbindelse stille krav om, atleverandøren kan dokumentere, at modtageren har fået de ydelser, der er truffetafgørelse om.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer.10. Frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd10.1 Generelle bemærkninger til forslaget vedr. bruger- og pårørenderådKLstøtter forslaget om, at det bliver frivilligt at oprette bruger- og pårørende-råd, da det er vanskeligt for kommunerne at finde et tilstrækkeligt antal brugereog pårørende, der ønsker at deltage i rådenes arbejde.Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Ældremobiliseringen,Ældre SagenogPårørendegruppen for Svage Ældreer af den opfattelse, at detikke skal være frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd.Danske Handicaporganisationermener, at der skal sikres formelle rammer forindflydelse på tilbuddet for de borgere, der har ophold i det, eller alternativt forpårørende i det omfang, borgerne ikke kan tale deres sag.Pårørendegruppenfor Svage Ældremener, at det er nødvendigt at inddrage pårørende som talerørfor svage ældre, og at bruger- og pårørenderådene er det formelle forum for

denne inddragelse.Danske Ældrerådfrygter, at bruger- og pårørenderåd ikkevil blive oprettet, hvis de ikke er lovpligtige.Ældre Sagenfinder, at de bruger- og pårørenderåd, som fungerer, er et værdi-fuldt redskab for de involverede til at påvirke eget eller de pårørendes dagligeliv.Ældre Sagenforeslår, at tilbuddet om oprettelse af et bruger- og pårørende-råd i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at skaffe kandidater, gentages én gangårligt til et obligatorisk beboer- og pårørende møde, hvor også ældreråd ogbygningens ejer indbydes.Alzheimerforeningenhenleder opmærksomheden på, at hvis en kommune be-slutter at nedlægge et bruger- eller pårørenderåd, så bør kommunen forpligtestil at tage initiativer til andre former for dialog mellem brugere, pårørende ogledelsen på stedet.Ældremobiliseringenser hellere, at man overvejer en andenkonstruktion, end at man gør det frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd.Kommentar:Forslaget ændrer ikke ved kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse til, ihenhold til servicelovens § 16, at sørge for, at brugere af tilbud efter servicelo-ven får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbuddene. Endvi-dere ændrer forslaget ikke ved almenboliglovens bestemmelse om beboerde-mokrati, jf. almenboliglovens § 33. Endelig skal det bemærkes, at kommunal-bestyrelsen altid skal være opmærksom på, om pårørende til en person medbetydelig nedsat psykisk funktionsevne, eksempelvis svage ældre, skal inddra-ges i varetagelsen af den pågældendes interesser, jf. servicelovens § 82, stk. 2.Det vurderes, at bruger- og pårørendeinddragelsen er sikret i lovgivningen, jf.oven for, og der henvises til, at forslaget først og fremmet bidrager til en størreog efterspurgt lokal fleksibilitet i forhold til, hvorledes den konkrete tilrette-læggelse af denne inddragelse fastlægges.10.2. Misvisende overskrift på forslagetDanske Handicaporganisationer (DH)er af den opfattelse, at forslagets over-skrift er misvisende, idet det ikke alene er ældre, der visiteres til plejehjem ogplejeboliger. Også yngre mennesker med kroniske sygdomme eller andre funk-tionsnedsættelser kan visiteres til både plejeboliger og plejehjem.Kommentar:Det er korrekt, at de omtalte boformer i den gældende § 17 i serviceloven harbeboere fra både ældre- og handicapgruppen. Overskriften henviser af forståel-sesmæssige hensyn til den overvejende andel af beboerne i de omtalte bofor-mer, som er borgere fra ældregruppen.10.3 Høring af tilsynsrapporter i bruger- og pårørenderådDanske Ældrerådfinder, at tilsynsrapporter fortsat bør udarbejdes, og at rap-porterne fortsat skal behandles af bruger- og pårørenderådet.Kommentar:

Der henvises til kommentarer i forbindelse med forslaget om enklere regler fortilsyn.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.11. Forenkling af reglerne om ældreråd11.1. Generelle bemærkninger vedrørende forenkling af reglerne om ældrerådPårørendegruppen for Svage Ældreønsker at bevare og udvikle arbejdet i æld-rerådet.Pårørendegruppen for Svage Ældreer af den opfattelse, at ældrerådbør fortsætte deres indsats i alle kommuner, men at dette bør ske på kendtevilkår, og at det ikke skal kunne overlades til den enkelte kommune at ændregrundlaget.Danske Ældrerådfinder det generelt positivt, at reglerne vedrørende ældrerådredigeres og systematiseres i forhold til deres indhold.Ældremobiliseringenfinder det meget positivt, at kommunalbestyrelsen fortsathar pligt til at etablere mindst ét ældreråd, og har ingen indvendinger mod, atreglerne om ældreråd smidiggøres og tilpasses lokale forhold, herunder at af-stemning kan aflyses, såfremt valgets resultat er givet på forhånd.Ældre Sagentilslutter sig, at ældrerådene bevares, således at det nærdemokrati-ske liv bevares obligatorisk i alle kommuner.Ældre SagensamtDanske Æld-rerådgør endvidere opmærksom på, at de frivillige ”regionsældreråd”, der eroprettet i regionerne, ligeledes bør lovfæstes.KLstøtter forslaget om ændring af reglerne om ældreråd.KLoplever samarbej-det mellem ældrerådene, kommunalbestyrelserne og de kommunale forvaltnin-ger som værende i en god gænge.KLanser ældrerådene som en god lokal ogvigtig samarbejdspartner og ser det derfor som naturligt, at der lettes på deformelle krav til ældrerådene, herunder samarbejdet mellem ældrerådene ogkommunalbestyrelserne.KLoplyser, at de er overbeviste om, at kommunerneogså i fremtiden vil sikre den nødvendige og relevante medinddragelse.Kommentar:Lovforslaget omhandler forenkling af reglerne om ældreråd i kommunerne. Detindgår derfor ikke i overvejelserne at gøre de såkaldte ”regionsældreråd” lov-pligtige for regionsrådene.11.2. Bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser om ældreråd11.2.1. Etablering af mindst ét ældrerådÆldre Sagengør opmærksom på, at de ikke kan tilslutte sig forslaget om, at detskal være muligt at etablere mere end ét ældreråd, da de finder, at det kun skalvære muligt at etablere ét på linje med fx handicapråd, så det derved sikres, atder ikke er tvivl om kompetencerne.Kommentar:Der er tale om en videreførelse af muligheden for at etablere mere end ét ældre-råd, såfremt kommunalbestyrelsen måtte ønske dette. Der er således ikke tale

om en ny bestemmelse. Dog har man i lovforslaget af redaktionelle grundevalgt at flytte bestemmelsen fra § 30, stk. 3, til § 30, stk. 1, 1. pkt. Det vurdereshensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fortsat kan træffe beslutning om atetablere flere ældreråd henset til lokale forhold, herunder kommunens størrelse.11.2.2. Høring af ældrerådetDanske Ældrerådfinder det acceptabelt, at høringspligtens omfang kan aftalesnærmere ud fra lokale forhold, så længe formålet med loven opretholdes. DogpåpegerDanske Ældreråd,at det er vigtigt, at det fremgår af lovteksten, at denaftale, der indgås omkring høringspligten, kun er gældende for én kommunalvalgperiode.Danske Ældrerådforeslår derfor, at dette tilføjes bestemmelsensom et nyt 2. punktum. Såfremt dette ikke tilføjes, finderDanske Ældreråd,atden gældende lovbestemmelse bør fastholdes.Danske Ældrerådpåpeger end-videre, at det er vigtigt, at den dialog, der skal føres mellem ældrerådet ogkommunalbestyrelsen om rammerne for høringsretten, føres på et ligeværdigtgrundlag mellem ældreråd og kommunalbestyrelse.Ældre Sagenkan ikke tilslutte sig, at der ændres på høringspligten.Ældre Sa-genanbefaler, at den nuværende regel om, at ældrerådet skal høres om alleforslag bibeholdes, bl.a. fordi det ifølgeÆldre Sagenkan være vanskeligt atlave en udtømmende opremsning af de områder, der er relevante for ældre.Ældrerådet kan ifølgeÆldre Sagentil enhver tid vurdere, hvilke og hvor man-ge emner rådet kan og ønsker at behandle og udtale sig om.Ældre Sagenfinderderfor ikke, at den foreslåede ændring er nogen hjælp ift. ældrerådenes demo-kratiske muligheder for indflydelse, men at ændringen risikerer at afskære æld-rerådenes mulighed for indflydelse på områder, som konkret kan være af storbetydning. Endvidere foreslårÆldre Sagen,at såfremt lovforslaget gennemfø-res, bør aftalen kun gælde for én valgperiode ad gangen.Kommentar:Baggrunden for forslaget om målretning af kommunalbestyrelsens høringspligter at sikre lokal fleksibilitet i tilrettelæggelsen af ældrerådets inddragelse, her-under også at sikre, at ældrerådet kan prioritere de områder, som rådet måttehave en særlig interesse i. Det er anført i lovforslaget, at såfremt der ikke kanopnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skalkommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.På den baggrund vurderes det ikke, at høringssvarene giver anledning til æn-dringer af selve lovteksten.Med hensyn til varigheden af den aftale, der indgås om høringspligten, vurde-res det, at det - som fremført af hhv.Ældre SagenogDanske Ældreråd- givergod mening at præcisere, at den indgåede aftale om høringspligten skal gældefor én kommunal valgperiode. Dette vil således blive tilføjet bemærkningernetil lovforslaget.11.2.3. Indholdet af vedtægten

BådeDanske ÆldrerådogÆldre Sagenfinder, at de aftaler, som ældrerådet ogkommunalbestyrelsen måtte indgå vedrørende høringspligtens omfang, børfremgå af vedtægten.Kommentar:Det bemærkes, at lovforslaget ikke er til hinder for, at aftaler om høringsplig-tens omfang kan fremgå af de af kommunalbestyrelsen og ældrerådet fastsattevedtægter.11.2.4. Afholdelse af valgDanske Ældrerådforeslår, at det indføjes i forslaget, at der skal afholdes valghvert 4. år, og at valgtidspunktet skal ligge så tæt på kommunalvalget som mu-ligt.Ældre Sagenpåpeger, at de har konstateret, at mange af de involverede ældreundrer sig over, at der ikke er faste regler for, hvornår der skal afholdes ældre-rådsvalg.Ældre Sagenforeslår derfor, at ældrerådsvalgene skal foregå sammedag som kommunalvalget med samme fremmødemodel og med samme valgpe-riode.Kommentar:Det bemærkes, at lovforslaget ikke er til hinder for, at man i kommunerne ens-retter perioder og valgdato for afholdelse af ældrerådsvalg. Henset til hensynettil lokale forhold vurderes det dog ikke hensigtsmæssigt at gøre denne ensret-ning lovpligtig.11.2.5. Aflysning af valgDanske Ældrerådfinder, at det i bestemmelsen bør præciseres, at ”det nødven-dige antal kandidater” henviser til det antal kandidater, der er fastslået i denvedtægt, som ældrerådet har indgået med kommunalbestyrelsen som alternativtil § 30, stk. 2.Danske Ældrerådfinder endvidere, at såfremt der ikke sker enpræcisering heraf, kan der opstå uklarhed om, hvorvidt antallet af kandidater erdet antal, der er fastsat i ældrerådets vedtægt, eller det minimumsantal, der erangivet i loven.Ældre Sagenkan tilslutte sig den foreslåede regel om aflysning af valg.Kommentar:Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der med ”det nødven-dige antal kandidater” henvises til det antal kandidater, som fremgår af de ved-tægter for ældrerådet, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet har fastsat.11.2.7. Ministerens hjemmel til at fravige bestemmelserne om ældrerådDanske Ældreråder ikke begejstret for, at der i bestemmelsen gives hjemmeltil, at socialministeren kan fravige alle regler i loven vedrørende ældreråd.Danske Ældreråder positivt stemte for, at ministeren kan tillade fravigelser pådet processuelle område, men de mener ikke, at beføjelsen skal strækkes vide-re. På den baggrund foreslårDanske Ældreråd,at det i bestemmelsen præcise-res, at det kun er reglerne i §§ 30, stk. 2, og 32, stk. 1 og 3, der kan fraviges.

Ældre Sagenforudsætter i deres høringssvar, at ministerens dispensationsmu-lighed kun angår de processuelle krav og ikke selve høringspligten.Ældre Sa-genforeslår derfor ligeledes, at bemyndigelsen præciseres til kun at gælde §§30, stk. 2, og 32, stk. 1 og 3.Kommentar:På baggrund af store lokale forskelle kan der, uagtet at der med lovforslagetsker en forenkling af regelsættet, opstå forskellige problemer med utilsigtedekonsekvenser af reglerne om ældreråd. På den baggrund vurderes det ikke hen-sigtsmæssigt at afgrænse dispensationsmuligheden til kun at gælde dele af be-stemmelserne om ældreråd.12. Nedlæggelse af klageråd12.1. Generelle bemærkninger til forslaget vedr. klagerådKLstøtter forslaget om, at klagerådsinstansen nedlægges. Hhv.Alzheimerfore-ningenogDanske Handicaporganisationerstøtter ligeledes forslaget.DanskeHandicaporganisationerfremhæver dog, at hhv. de kommunale ældreråd og dekommunale handicapråd skal have adgang til at rejse problematikker på områ-det for personlig og praktisk hjælp samt have mulighed for at følge områdetgenerelt.Ældre Sagenkan tilslutte sig, at klagerådsinstansen i sin nuværende form ned-lægges.Ældre Sagenønsker dog, at andre uafhængige organer fremover kanbehandle klager over kommunens generelle serviceniveau på området for per-sonlig og praktisk hjælp.Ældremobiliseringenstøtter ligeledes forslaget, mener af den opfattelse, at sammensætningen i de sociale nævn i så fald bør æn-dres, således at handicaporganisationerne ikke ensidigt repræsenterer læg-mandssystemet.Danske Ældrerådkan ikke tilslutte sig forslaget om, at klagerådsinstansen ned-lægges. Samme synspunkt udtrykkes i et høringssvar fraNæstved Klageråd.Danske Ældrerådfinder, at det, såfremt at klagerådsinstansen nedlægges, kanovervejes, om ikke-klagesagsrelaterede sager på området for personlig og prak-tisk hjælp fremover skal varetages af de kommunale ældreråd.Dansk Sygeplejerådopfordrer til, at borgere fortsat har mulighed for at klageover afgørelser om personlig og praktisk hjælp samt afløsning og aflastning.Pårørendegruppen for svage ældrepåpeger, at klageadgangen for borgere ikkebør forringes.Kommentar:Gennemføres forslaget, vil borgerne fortsat have mulighed for at klage overafgørelser om personlig og praktisk hjælp samt afløsning og aflastning tilkommunalbestyrelsen og til de sociale nævn, som det allerede er tilfældet i dag.Det bemærkes i forlængelse heraf, at forslaget om at nedlægge klagerådsinstan-sen ikke ændrer på karakteren af de sociale nævns opgaver, idet de socialenævn som nævnt allerede i dag kan behandle klagesager på området for person-lig og praktisk hjælp. Det vurderes således ikke, at forslaget medfører et behov