L 177 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Høringsnotatvedr.forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. tilbørn og unge (dagtilbudsloven) og lov om ændring af lov om folkeskolen(Afbureaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner, sprogvur-dering og børnemiljø m.v.).IndledningUdkast til forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om ændring af lov om folkeskolen(afbureaukratisering) har i perioden fra den 11. februar – 24. februar 2010 væ-ret sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, der er angivet i lov-forslagets bemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på hørings-portalen.Der er modtaget høringssvar fra følgende:Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Bør-nerådet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), Danmarks Lærerforening, Danmarks Evalueringsinstitut(EVA), Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Danske Handicapor-ganisationer (DH), FOA – Fag og Arbejde, Foreningen for tosprogede børnsvilkår, FTF, Forældrenes Landsforening (FOLA), Kommunernes Landsfor-ening (KL) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL).Herudover er der modtaget høringssvar fra følgende:Frie Børnehaver og Fritidshjem.Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget:Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Socialpædagogernes Landsforbund(SL).Følgende parter har ikke afgivet høringssvar:Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ungdomsringen, Det Centrale Handi-capråd, Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, Insti-tut for menneskerettigheder og FUKUTO – folkeskolens konsulenter for to-sprogede børn og unge.I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommentarer, derfremgår af høringssvarene.

2. Generelle bemærkninger til lovforslagetBørne- og Kulturchefforeningenhilser med stor tilfredshed forslaget velkom-ment, og henviser til formålet om at frigøre flere ressourcer til det pædagogiskearbejde i dag- fritids- og klubtilbud, og til betydningen af, at de store bestræ-belser, der gøres i kommunerne for at effektivisere og kvalitetsudvikle kerne-ydelserne også understøttes af lovgivningen.Børnerådetudtrykker tilfredshed med, at Børnekonventionen eksplicit nævnesi bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Rådet fremhæver, atbemærkningerne til forslaget fokuserer særligt på fremme af læring som detprimære mål i forbindelse med et sundt børnemiljø, og peger i den forbindelsepå, at den sociale trivsel og et generelt sundt børneliv må anses for lige så vig-tige grunde til at sikre et sundt børnemiljø.BUPLudtrykker generel tilfredshed med forslaget og finder det positivt, atforslaget i høj grad afspejler de ønsker, som pædagogerne har fremført i debat-ten omkring forenkling og afbureaukratisering af den statslige regulering.BUPL efterlyser en tydeliggørelse af, at målsætningerne kun indfries, hviskommunerne bruger deres del af den nye frihed til at følge hensigten med lo-ven. BUPL finder, at kommunalbestyrelsen bør forpligtes til at sikre, at lovæn-dringerne implementeres på en måde, så der reelt skabes lettelser. Der henvisestil, at netop på dagtilbudsområdet fastlægges mange regler og procedurer ikommunalt regi. BUPL er kritisk overfor det beregnede besparingspotentialevedrørende forslaget om pædagogiske læreplaner.KLhilser generelt afbureaukratiseringsforslagene på dagtilbudsområdet vel-kommen og peger på, at forslagene samlet set indeholder større lokalpolitiskråderum, og at der skabes større sammenhæng mellem de forskellige ind-holdsmæssige krav på området. KL pointerer, at det vil have en række uhen-sigtsmæssige konsekvenser, hvis kommunerne på nuværende tidspunkt skalhøste effektiviseringsgevinsten i forslaget vedrørende sprogvurderinger.DLO og Frie Børnehaver og Fritidshjemfinder, at forslagene om enklere kravtil pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og målrettede sprogvurde-ringer er fornuftige tiltag og relevante skridt i retning af smidiggørelse af deadministrative byrder for daginstitutioner. Frie børnehaver og fritidshjem findersamtidig forslaget for uambitiøst. Begge parter udtrykker en stor skepsis over-for det angivne samlede frigørelsespotentiale, og påpeger, at det vil medføreudhuling af personaleressourcen til det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene.Parterne udtrykker undren over, at deres forslag om tiltag til større og lovbund-ne frihedsgrader for selvejende daginstitutioner ikke er indeholdt i lovforslaget.FOAudtrykker generel tilfredshed med, at forslaget lægger op til at nedbringemængden af administrative opgaver på dagtilbudsområdet, så der frigøres tid tildet pædagogiske arbejde.

DHfinder generelt, at forslaget aktualiserer det uhensigtsmæssige i, at ikke alleregler vedrørende dagtilbud er samlet i en fælles lovgivning. Særlige dagtilbuder hjemlet i serviceloven, mens øvrige dagtilbud er hjemlet i dagtilbudsloven.DH peger på, at der er tale om en antikveret opdeling i ”normalområdet” og”særlig-støtte-området”, som ikke er acceptabel.FTFfinder, at regeringens samlede afbureaukratiseringsplan har mange godeintentioner, men overordnet set skuffer. Der henvises til at det for mange afforslagenes vedkommende er svært at se de reelle lettelser. Det kritiseres, atfrigørelsespotentialet er anført uden nogen form for dokumentation.Kommentar:Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af de generelle be-mærkninger fra høringsparterne. Der henvises til følgende:Initiativerne i lovforslaget er resultatet af afbureaukratiseringsprogrammet - etomfattende arbejde med at identificere konkrete forenklingsforslag og pro-blemområder. Arbejdet er gennemført i samarbejde med KL og består af:En bred scanning:Kommunale ledere og medarbejdere har i fokusgrupper,interviews, workshops og landsdækkende konference identificeret statsligeregler, som de i dagligdagen oplever som unødigt bureaukratiske eller admini-strativt tunge. Ca. 400 medarbejdere og ledere i dagtilbud og kommunale for-valtninger har bidraget med forslag til, hvordan reglerne på dagtilbudsområdetkan forenkles.Kortlægning og måling af udvalgte medarbejderes administrative opgaver:Påudvalgte områder, herunder dagtilbudsområdet er der gennemført en kortlæg-ning af, hvor meget tid udvalgte medarbejdergrupper bruger på forskellige op-gaver. Der er samtidig gennemført en måling af, hvordan medarbejderne ople-ver de forskellige opgaver. Analyserne er gennemført i samarbejde med KL.KL’s forenklingskatalog er yderligere inddraget i arbejdet:KL har i maj 2009fremlagt et forenklingskatalog med 82 forslag til forenkling af statslige regler.De tal, der indgår i regeringens plan "Mere tid til velfærd" og i nærværendelovforslags økonomidel, er baseret på medarbejdernes faktiske tidsforbrug. Derer i afbureaukratiseringsprogrammet foretaget undersøgelser og tidsstudier udei daginstitutionerne af, hvad pædagogerne og pædagogmedhjælperne brugerderes tid på. 10 kommuner og 335 medarbejdere har deltaget i undersøgelsen.Det er disse undersøgelser og tidsstudier, der ligger til grund for vurderingenaf, hvor meget der kan frigøres. Tallene er gennemsnit af undersøgelserne og erbaseret på et statistisk grundlag. KL, FM og Socialministeriet er enige herom,og om de tal, der er på tidsforbruget. Det bemærkes, at der forestår forhandlingmed KL om de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Af Finanslovsaftalen for 2010 mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og LiberalAlliance fremgår følgende vedrørende afbureaukratisering i kommuner og re-gioner: ”Kommuner og regioner har et ansvar for, at der også sker en afbureau-kratisering af de interne kommunale og regionale dokumentationskrav og pro-cesregler. En betydelig del af dokumentationskravene og de besværlige ar-bejdsgange i kommuner, regioner og i institutionerne skyldes egne krav ogprocesregler, jf. blandt andet KL’s publikation”Forenkling – også et kommu-nalt ansvar”.Partierne opfordrer derfor kommuner og regioner til at udarbejdeegne planer for, hvordan interne krav og procesregler reduceres, så der flyttesyderligere ressourcer fra papirarbejde og bureaukrati til borgernær service.Partierne vil gøre status over den kommunale indsats i forbindelse med finans-loven for 2011.”ØvrigtEn samling af reglerne i serviceloven om særlige dagtilbud og reglerne i dagtil-budsloven, er ikke identificeret som konkrete forenklingsforslag og problem-områder i regi af afbureaukratiseringsprogrammet, og er ikke indeholdt i nær-værende lovforslag.Lovforslaget regulerer ikke tiltag vedr. selvejende daginstitutioners frihedsgra-der. En vurdering af behovet for ændringer i reglerne om selvejende daginstitu-tioners etablerings- og driftsvilkår bør ske på grundlag af den viden, der frem-kommer gennem ”undersøgelsen af selvejende daginstitutioners vilkår ogrammebetingelser”. Undersøgelsens forventes afsluttet ultimo 2010/primo2011.

3. Enklere krav til pædagogiske læreplaner.3.1. Form, indhold og tidsramme for evaluering af læreplanerne mv.FOAtilslutter sig, at evalueringen af den pædagogiske læreplan skal foretageshvert andet år.Børnerådeter ligeledes positive over for formålet, men udtrykker bekymringover, at der med en regel om evaluering hvert andet år, kan gå to år før forhold,som bør ændres, bliver ændret.BKFvurderer, at læreplanerne er vigtige for at kunne dokumentere kvalitetsud-viklingen i dagtilbud. Samtidig er det vigtigt at finde en god form for evalue-ringsarbejdet, der giver mening for dagtilbud, forvaltning og politikere. BKFstøtter derfor bemærkningerne om, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsæt-ter form og indhold for drøftelsen, og at drøftelsen af evalueringerne foretageshvert andet år.KLstøtter ligeledes, at evaluering og drøftelse af evaluering skal foretageshvert andet år, ligesom KL støtter præciseringen i bemærkningerne om, at deter kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere rammer for form og ind-hold for drøftelsen.

BUPLforeslår, at det fremgår af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsenstilrettelæggelse af rammerne for drøftelsen sker på baggrund af en dialog medforvaltning og dagtilbudsledere. BUPL og BKF ønsker begge, at tilbagemel-dingen også kan foregå mundtligt.FOLAfinder, at ændringen fra at evaluere den pædagogiske læreplan én gangårligt til mindst hvert andet år kan være problematisk i forhold lovens krav ominddragelse af forældrebestyrelsen i udarbejdelse, evaluering og opfølgning påden pædagogiske læreplan. De henviser til, at forældrebestyrelsen typisk væl-ges hvert år og har kort anciennitet, hvorfor en evaluering hvert andet år fremfor hvert år, kan være problematisk for forældrebestyrelsens arbejde. Fola øn-sker, at det som minimum sikres i bemærkningerne, at forældrebestyrelsen harkrav på en oftere evaluering af den pædagogiske læreplan, hvis det ønskes.Kommentar:Det foreslås, at det i bemærkningerne til lovforslaget tilføjes, at kommunalbe-styrelsen med fordel kan inddrage f.eks. dagtilbud og forældrebestyrelse i tilret-telæggelsen af drøftelsen omkring evalueringen af læreplanerne, og at dagtil-buddenes tilbagemeldinger vedrørende evalueringen af læreplanerne kan sup-pleres – men ikke kan erstattes - af mundtlig dialog.Høringssvarene på dette punkt giver ikke anledning til yderligere ændringer.3.2 Frigørelsespotentiale på 110 mio. kr.BUPLvurderer, at der årligt fortsat skal foretages en evaluering i dagtilbuddenefor at skabe en kvalificeret pædagogisk udvikling, og derfor er det ifølge BUPLheller ikke realistisk at fjerne evalueringsopgaver for 110 mio. kr.Kommentar:Der henvises til kommentarerne angående frigørelsespotentialer i de generellebemærkninger ovenfor. Tidsforbruget til pædagogiske læreplaner er opgjortselvstændigt i ”kortlægning og måling”, og disse tal ligger til grund for opgø-relsen af frigørelsespotentialet ved den foreslåede ændring. Efter forslaget skalder i dagtilbuddene ske en evaluering af læreplanerne hvert andet år, og kom-munalbestyrelsen skal drøfte evalueringerne hvert andet år. Forslaget er ikke tilhinder for, at en kommune eller et dagtilbud beslutter hyppigere intervaller fordette arbejde. Det er en lokalpolitisk beslutning.3.3 Læreplaner i særlige dagtilbud efter servicelovenDHanfører, at det er vigtigt, at der i forhold til særlige dagtilbud efter service-lovens § 32 er et tilsvarende krav om pædagogiske læreplaner.Kommentar:Det ligger ikke inden for rammen af dette lovforslag at pålægge kommunalbe-styrelsen en ny forpligtelse om udarbejdelse af læreplaner i særlige dagtilbud.Kommuner eller særlige dagtilbud kan frivilligt beslutte, om der skal udarbej-des pædagogiske læreplaner i særlige dagtilbud efter serviceloven.

Der foretages derfor ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærknin-gerne fra høringsparterne på dette punkt.4. Enklere regler for børnemiljøvurderinger4.1 Tilfredshed med større sammenhæng mellem indholdsmæssige krav i lov-givningenKLudtrykker generel tilfredshed med, at de indholdsmæssige krav i lovgivnin-gen tænkes bedre sammen, så der kan opnås mere direkte tid med børnene.FOAfinder, at et godt børnemiljø er en forudsætning for arbejdet med børnslæring og udtrykker på den baggrund tilfredshed med, at arbejdet med børne-miljø fremover integreres i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.Børnerådettilslutter sig, at både dagtilbud og fritidshjem fortsat skal vurderebørnemiljøet, og at arbejdet med børnemiljø fremover integreres i arbejdet medpædagogiske læreplaner. Børnerådet tilslutter sig ligeledes, at dagtilbuddenefortsat kan søge rådgivning om børnemiljø hos Dansk Center for Undervis-ningsmiljø (DCUM)BUPLfinder det positivt, at arbejdet med et godt børnemiljø integreres i arbej-det med de pædagogiske læreplaner,BKFstøtter, at arbejdet med børnemiljøet integreres i arbejdet med pædagogi-ske læreplaner. BKF støtter ligeledes, at kravet om børnemiljøvurderinger ifritidshjem fastholdes parallelt til kravene til Skolefritidsordninger (SFO)4.2 Børnemiljø i et børneperspektivFOA, Børnerådet, BUPLudtrykker tilfredshed med, at børnemiljøet skal vurde-res i et børneperspektiv.DCUMnoterer med glæde, at dagtilbudslovens § 12,stk. 2, hvorefter, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, bevares.4.3 Det psykiske børnemiljøBørnerådetudtrykker forbehold over for forslaget om, at det psykiske børne-miljø adskilles fra det fysiske og æstetiske børnemiljø, så det psykiske børne-miljø i stedet integreres i arbejdet med læreplanstemaerne ’Alsidig personligudvikling’ og ’Sociale kompetencer’. Børnerådet finder, at det psykiske bør-nemiljø hænger tæt sammen med det fysiske og æstetiske børnemiljø, ligesomdet fremhæves, at adskillelsen indebærer, at det psykiske børnemiljø ikke skalvurderes i et børneperspektiv. Børnerådet finder det således vigtigt, at både detfysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø fortsat vurderes i et børneperspektivDCUMkan ikke støtte forslaget om at integrere og dermed sidestille det psyki-ske børnemiljø med læreplanstemaerne ’Alsidig personlig kompetence’ og’Sociale kompetencer’. DCUM finder således, at det psykiske børnemiljø er etbredere begreb, end de to temaer favner. Det anføres, at et godt psykisk børne-miljø er forudsætningen for, at børn kan trives og udvikle sociale kompetencerog nære varige relationer til andre børn mv. Det anføres ligeledes, at sidestil-

lingen af det psykiske børnemiljø med læreplanstemaerne medfører, at det psy-kiske børnemiljø ikke skal vurderes i et børneperspektiv.FOLAer bekymrede for, at ophævelsen af kravet om en selvstændig børnemil-jøvurdering vil fjerne fokus fra børnemiljøet. De peger på, at børnemiljøvurde-ringen ganske vist foreslås implementeret i den pædagogiske læreplan, men atforslaget udskiller det psykiske arbejdsmiljø, som hidtil har været en selvstæn-dig del af børnemiljøet. FOLA foreslår, at forpligtelsen til at vurdere det psyki-ske arbejdsmiljø videreføres og ligestilles med forpligtelsen til at vurdere detfysiske og æstetiske arbejdsmiljø, og at alle tre elementer indgår som en inte-greret del af den pædagogiske læreplan.Kommentar:Bemærkningerne foreslås ændret således at begrebet børnemiljø, som det hidtilhar været gældende, forstås som et samlet begreb for dagtilbuddets fysiske,psykiske og æstetiske børnemiljø, jf. også dagtilbudslovens § 7, stk. 1.4.4 Arbejdet med børnemiljø i dagplejenDCUManfører, at bortfald af dagtilbudslovens § 12, stk. 4, efterlader et tom-rum i forhold til, hvordan dagplejen skal arbejde med børnemiljøet.Kommentar:Det har ikke været tilsigtet, at udelade dagplejen i forhold til børnemiljøet. Ibemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 4, indarbejdes derfor, hvordan arbej-det med børnemiljø i dagplejen skal integreres i den samlede pædagogiske læ-replan for dagplejen.4.5 Ikke krav om samlet vurdering af børnemiljøBUPL foreslår bemærkningerne ændret, så der ikke stilles krav om ensamletvurdering af børnemiljøet, men i stedet en vurdering af børnemiljøet.Kommentar:Det foreslås, at høringssvaret imødekommes på dette punkt ved at sætningen: ’børnenes oplevelser skal inddrages i den samlede vurdering af børnemiljøet’erstattes af:’…børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i vurderingen afbørnemiljøet’.4.6 Nedprioritering af børnemiljøetDCUMfinder det beklageligt, at kravet om udarbejdelse af en børnemiljøvur-dering i dagtilbuddene afskaffes, idet den foreslåede forenkling af reglerne vilmedføre risiko for, at børnemiljøet bliver nedprioriteret.Kommentar:Forslaget er en imødekommelse af kommuners og dagtilbuds ønsker om bedremuligheder for lokalt at tilrettelægge kvalitetsudviklingen og dokumentation iforhold til arbejdet med børnemiljøet. Med forslaget fastholdes fokus på vig-tigheden af arbejdet med børnemiljøet.

Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt4.7 Risiko for at arbejdet med børnemiljø forsvinderDLOpåpeger, at det er mangelfuldt, at sætningen ’Børnemiljøet skal vurderes iet børneperspektiv’ forsvinder ud af lovteksten. DLO påpeger ligeledes, at derer risiko for, at arbejdet med børnemiljøet forsvinder, fordi det fremstår uklart,hvordan arbejdet med børnemiljø konkret skal integreres i de pædagogiskelæreplaner.Kommentar:Sætningen ’Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv’ er allerede en delaf lovforslagets § 8, stk. 4, 1.pkt. Sætningen udgår således ikke. I forlængelseaf lovforslaget udarbejdes materiale, som skal understøtte integrationen af bør-nemiljøet i de pædagogiske læreplaner.Der foretages derfor ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærknin-gerne fra høringsparterne på dette punkt

4.8 Ønske om samling af regler om dagtilbud og særlige dagtilbud i én lovDHpåpeger, at det er problematisk, at der er forskel på reglerne afhængigt af,om et barn er optaget i et særligt dagtilbud efter serviceloven eller et fritids-hjem efter dagtilbudsloven. Det gøres gældende, at børn med funktionsnedsæt-telser, som er optaget i et særligt dagtilbud for børn i fritidshjemsalderen, harsærligt behov for et tilpasset børnemiljø afhængigt af arten af funktionsnedsæt-telsen.Kommentar:Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt, fordi samling af reglerne om dagtilbud efterdagtilbudsloven og særlige dagtilbud efter serviceloven er ikke en del af formå-let med dette lovforslag.5. Målrettede sprogvurderinger5.1. Samling og harmonisering af reglerne for et- og tosprogede børnBørne- og kulturchefforeningen, KL, BUPLogDanmarks Lærerforeningfinderdet alle positivt, at reglerne om sprogvurdering og sprogstimulering samles idagtilbudsloven.Børne- og KulturchefforeningenogDanmarks Lærerforeningbemærker ligele-des, at de er positive overfor, at reglerne om sprogvurdering og sprogstimule-ring ikke alene samles i dagtilbudsloven, men også harmoniseres.BUPLstøtter også forslaget med henvisning til, at det er positivt, at tosprogedebørn i dagtilbud ligestilles med børn med dansk som modersmål ift., hvornårkravet om en sprogvurdering træder i kraft.

FOLAser omlægningen fra at sprogvurdere alle 3-årige til udelukkende at fore-tage målrettede sprogvurderinger som et positivt tiltag.5.2. Ændring af målgruppen for sprogvurderingerBørne- og Kulturchefforeningener af den opfattelse, at en ændring af målgrup-pen for sprogvurderinger – herunder en eventuel målretning af sprogvurderin-gerne – ikke bør foretages, før effekten af dagtilbudslovens krav om tilbud omsprogvurdering til alle 3-årige børn er evalueret.KLpåpeger i den forbindelse, at det vil have en række uhensigtsmæssige kon-sekvenser, hvis kommunerne skal opnå den effektiviseringsgevinst, der er for-udsat. De nuværende sprogvurderinger blev indført for få år siden, og derforførst endeligt er implementeret indenfor de seneste år. KL fremhæver, at der erydet en kæmpe indsats i kommunerne for at få sprogvurderingerne til at funge-re i praksis og skabe opbakning blandt medarbejdere og forældre, hvilket, efterKL’s opfattelse risikerer at være spildt med forslaget om målrettede sprogvur-deringer.FOAfinder det positivt, at kommunerne med forslaget gives mulighed for atmålrette sprogvurderingerne mod de børn, hvor der er formodning om, at der erbehov for hjælp til den sproglige udvikling.Danmarks Lærerforeninger som udgangspunkt positivt indstillet overfor, atsprogvurderingerne målrettes de børn, som har behov herfor. Dog bemærkerforeningen, at det er meget væsentligt, at lovændringen ikke medfører ensvækkelse af det faglige tilbud, som gives til de børn, der har behov for ensprogvurdering og en sprogstimulering.Børne- og KulturchefforeningenogKLer positive overfor, at de børn, som ikkegår i dagtilbud, med forslaget skal modtage en sprogvurdering.Kommentar:I forhold til Børne- og Kulturchefforeningens kommentarer bemærkes, at derforud for regeringens udspil om sprogvurderinger har været tilrettelagt en me-get grundig proces, hvor mange forskellige parter er blevet hørt og inddraget.Der henvises herudover til kommentarerne til afsnit 2 med generelle bemærk-ninger til lovforslaget. Det bør ligeledes fremhæves, at det med forslaget fortsatvil være muligt for den enkelte kommune at tilbyde alle 3-årige børn en sprog-vurdering. Den enkelte kommune skal dog sikre, at de børn, som efter persona-lets formodning har behov for en sprogvurdering, også faktisk modtager ensprogvurdering.Afslutningsvis bemærkes det i forhold til KL’s kommentarer, at det er ministe-riets vurdering, at den viden og de kompetencer, der allerede er opbygget ikommunerne vedrørende sprog, er et rigtig godt fundament for, at kommunernefremadrettet kan varetage opgaven vedrørende målrettede sprogvurderinger.For kommentarer til Danmarks Lærerforenings bekymring for, at målretningenindebærer en svækkelse af indsatsen, henvises til kommentarer til punkt 5.3.

Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.3. Sprogstimuleringsindsatsen overfor børn med sproglige vanskelighederDanmarks Lærerforeningbemærker, at lovændringen ikke skal medføre, at dersker en svækkelse af den sprogstimulering, der gives til børn med sprogligeudfordringer på grund af manglende ressourcer eller kvalifikationer hos perso-nalet.KLbemærker, at sprogvurderingerne er blevet et vigtigt element i arbejdet medbørns sproglige udvikling, og der kan derfor være en risiko for, at der er børnmed sproglige udfordringer, som med den foreslåede ordning, bliver overset.KL foreslår på den baggrund en grundig evaluering og opsamling af eksiste-rende viden.BUPLbemærker, at den sprogunderstøttende opgave i forhold til tosprogede ogetsprogede børn er forskellig, og at det derfor er vigtigt, at loven følges og eva-lueres, så det sikres, at tosprogede børn får den særlige indsats, som de harbehov for.Kommentar:I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at indsatsen skal tage hensyn tilbarnets behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen er som led heri for-pligtet til at sikre, at tosprogede børn modtager en indsats, der også tager hen-syn til deres særlige sproglige udfordringer. Endvidere er det i bemærkningernefremhævet, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet en ændring i antallet afbørn, der skal modtage sprogstimulering.Lovforslaget tager udgangspunkt i vigtigheden i, at alle børn udvikler gode ogalderssvarende sproglige kompetencer. Et godt og alderssvarende sprog er enforudsætning for, at alle børn trives og er i stand til at udvikle sig og lære –såvel før skolestart, som når barnet begynder i skole. Og et godt og alderssva-rende sprog er helt afgørende i forbindelse med regeringens mål om, at alledanske skolebørn lærer at læse inden udgangen af 2. klasse.Som led i samlingen af reglerne i folkeskoleloven og dagtilbudsloven vil denye regler i dagtilbudsloven blive fulgt og evalueret af Danmarks Evaluerings-institut (EVA), ligesom det i dag er tilfældet for reglerne i dagtilbudsloven. Dervil derfor være fokus på, at det fremover sikres, at børn med sproglige udfor-dringer, herunder f.eks. tosprogede børn med behov for sprogstimulering, ogsåmodtager den indsats, de har behov for.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.4. Kvalifikationskrav

Børne- og kulturchefforeningenbemærker, at det har stor betydning, at det medforslaget fastholdes, at sprogvurdering og sprogstimulering skal foretages afpersonale, der har et passende højt kvalifikationsniveau.Danmarks Lærerforeningopfatter lovteksten som en svækkelse af kvalifikati-onskravet til de personer, der skal varetage sprogvurdering og sprogstimuleringaf tosprogede børn.KLkommenterer, at det er nyt, at det nu fremgår af dagtilbudsloven, at der skalvære kvalificeret personale til opgaven med sprogvurdering og sprogstimule-ring. KL påpeger, at det skal være kommunalbestyrelsen, der beslutter, om enperson har de nødvendige kvalifikationer og forudsætter, at bestemmelsen ikkehar betydning for organiseringen i kommunen.KommentarI forhold til Danmarks Lærerforenings bemærkning, bør det fremhæves, atder ikke med lovforslaget er tilsigtet en ændring i forhold til de krav, der stillestil det personale, der skal varetage sprogvurdering og sprogstimulering i for-hold til tosprogede børn.I forhold til KL´s bemærkninger er det ministeriets vurdering, at kvalifikati-onskravet er i overensstemmelse med gældende praksis i kommunerne. I daganvendes personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at vareta-ge opgaven, herunder f.eks. pædagogisk personale i dagtilbuddene. Det er lige-ledes i overensstemmelse med bemærkningerne til de nugældende regler omsprogvurdering i dagtilbudsloven. Det er fortsat den enkelte kommune, derorganiserer arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.5. Inddragelse af forældreBørnerådetbemærker i sit høringssvar, at rådet finder det uklart, hvorvidt for-ældre, der nærer bekymring for deres barns sproglige udvikling, har mulighedfor at bede det pædagogiske personale i barnets dagtilbud om at foretage ensprogvurdering. Børnerådet mener, at forældre bør kunne opfordre hertil, menfremhæver samtidig vigtigheden af det pædagogiske personales kompetence tilat vurdere et barns sprogudvikling.BUPLbemærker, at det med forslaget er uklart, hvorvidt personalet skal ind-drage forældrene til barnet både i forbindelse med en afklaring af, hvorvidt derer behov for at foretage en sprogvurdering, såvel som i forbindelse med sprog-stimuleringen.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at barnets for-ældre inddrages i processen omkring sprogvurderingen og den opfølgende ind-sats samt modtager vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns sprog-lige udvikling. Inddragelsen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med

forældrene om baggrunden for og betydningen af, at deres barn modtager ensprogvurdering, og en eventuel opfølgning i form af sprogstimulering.Personalets formodning for et barns behov for sprogstimulering er afgørendefor, om kommunen er forpligtet til at foretage en sprogvurdering. Det er dogmeget centralt, at det pædagogiske personale tager en eventuel bekymring fraforældrene omkring deres barns sproglige udvikling alvorligt, og tager dette ibetragtning i forhold til, om det pågældende barn kan have behov for sprogsti-mulering – og om der på den baggrund er behov for en sprogvurdering af bar-net. En række af de faktorer, der kan have betydning for barnets sproglige ud-vikling, kan netop have sit udgangspunkt i familien. Det fremgår således aflovforslagets bemærkninger, at personalet bør inddrage forældrene i forbindel-se med en afklaring af, om et barn kan have behov for sprogstimulering – og påden baggrund har behov for en sprogvurdering. Ved at inddrage forældrenesviden om barnet og familiens baggrund sikres et mere helhedsorienteret billedeaf barnet, ligesom inddragelsen af forældrene også kan bidrage til at sikre et tætsamarbejde omkring den fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvik-ling.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.6. Pligt for forældre til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprog-stimuleringBørne- og Kulturchefforeningenfinder det ikke hensigtsmæssigt, at der indfø-res pligt for forældre til at lade deres barn deltage i sprogstimulering, da detefter foreningens opfattelse er de fleste forældre, der i dag tager imod sprog-stimulering til deres barn. Foreningen bemærker ligeledes, at det næppe vilfremme afbureaukratisering.Børnerådetbemærker, at rådet, med henvisning til barnets vel, tilslutter sig, atforældre med forslaget får pligt til at lade deres barn modtage en sprogvurde-ring.BUPLbemærker, at det er meget positivt, at forældre forpligtes til at lade deresbarn modtage sprogvurdering og sprogstimulering med henvisning til, at to-sprogede børn og børn med dansk som modersmål ligestilles.KLbemærker, at det kan give samarbejdsproblemer mellem dagtilbuddets per-sonale og forældrene, at det fremover bliver obligatorisk, at der skal foretagesen sprogvurdering, når der er en formodning om, at barnet har sproglige van-skeligheder. Derudover bemærker KL, at bemærkningerne til lovteksten kanforstås således, at pligten til at inddrage de sociale myndigheder udvides tiltilfælde, hvor forældrene modsætter sig en sprogvurdering af deres barn.Kommentar:Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det i forhold til børnenes sproglige udvik-ling, læring og trivsel er helt centralt, at børn med sproglige udfordringer alle-rede fra en tidlig alder bliver stimuleret, så børnene får samme muligheder som

øvrige børn. Som led i harmoniseringen og målretningen af reglerne om sprog-vurdering og sprogstimulering, har et af formålene med lovforslaget netop væ-ret at sikre, at alle børn, der har behov for en sprogvurdering og sprogstimule-ring, også faktisk modtager dette. Det kan ikke sikres, at børnene modtagersprogvurdering og sprogstimulering, såfremt de har behov herfor, hvis forældrekan frasige sig indsatsen, selvom det pædagogiske personale har vurderet, atbarnet har behov herfor.Der foretages ikke en udvidelse af reglerne om særlig støtte i serviceloven somled i forslagets ændringer til reglerne om sprogvurdering.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.7. Yderligere fremhævelse af tosprogede i lovtekstenDanmarks Lærerforeninganfører, at det er problematisk, at folkeskolelovensdefinition af tosprogede børn udgår med ophævelsen af § 4 a, da den skal be-nyttes i folkeskolelovens § 5.Foreningen for tosprogede børns vilkårønsker, at tosprogede børn skal frem-hæves i lovteksten både i forhold til, at der skal benyttes et særligt sprogvurde-ringsmateriale til tosprogede børn og i forhold til, at der løbende skal foretagessprogvurdering af tosprogede børn, der modtager sprogstimulering. Herudoverønsker foreningen, at det skal fremgå af lovteksten, at sprogstimuleringen entenkan ske som led i det pædagogiske arbejde eller ved særligt tilrettelagte aktivi-teter.Kommentar:Undervisningsministeriet oplyser i forhold til Danmarks Lærerforenings kom-mentar, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogle konkrete planer om atindsætte definitionen af tosprogsbegrebet i den nugældende § 4 a, stk. 2, andet-steds i folkeskoleloven. Undervisningsministeriet vil i forbindelse med senereændringer af folkeskoleloven og bekendtgørelsen om folkeskolens undervis-ning i dansk som andetsprog overveje, om definitionen bør indarbejdes et andetsted, men der er ikke på nuværende tidspunkt truffet nogen beslutning herom.Hensigten med lovforslaget om sprogvurdering er at imødekomme kommunersog dagtilbuds ønsker om at forenkle og afbureaukratisere reglerne omkringsprogvurdering og sprogstimulering. Dels ved at målrette sprogvurderingerneog dels ved at samle reglerne for tosprogede og etsprogede børn i én lov. Det erikke med lovforslaget hensigten, at de krav, der i dag stilles til tosprogede børni folkeskoleloven, skal udvides – og i dag er der hverken krav om, at der skalanvendes et særligt sprogvurderingsmateriale eller, at der skal foretages mereend én sagkyndig vurdering af barnet.Det er allerede en del af bemærkningerne til forslaget, at sprogstimuleringenkan ske som led i det pædagogiske arbejde men også ved særligt tilrettelagteaktiviteter i de tilfælde, hvor barnet har behov for dette.

Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frade øvrige høringsparter på dette punkt.5.8. Inddragelse af barnets ressourcer på barnets modersmålBørnerådetanfører, at det er vigtigt at et barns ressourcer på barnets moders-mål inddrages og tages i betragtning.Kommentar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det hensigten, at bar-nets sproglige baggrund skal tages i betragtning i forbindelse med tilrettelæg-gelse af sprogstimuleringsindsatsen. Det fremgår allerede af bemærkningernetil lovforslaget, at sprogvurderingen skal bruges som afsæt for at identificerebørnenes ressourcer, der også skal være i fokus i forhold til, hvordan det enkel-te barn på bedst mulig vis tilegner sig dansksproglige kompetencer. Personaletbør derfor blandt andet have for øje, at tosprogede børn allerede kan have op-bygget en sproglig viden og ballast på deres modersmål, som barnet anvender iforbindelse med tilegnelsen af dansksproglige kompetencer.Som det også fremgår af lovbemærkningerne er det således udgangspunktet, atsprogstimuleringen skal tilrettelægges, så den tager hensyn til børnenes kompe-tencer og samlede sproglige udvikling, der blandt andet er identificeret gennemsprogvurderingen.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.9. Præcisering af dagtilbudslederens ansvarBUPLbemærker, at det i selve lovteksten i tilknytning til § 11, stk. 1, bør præ-ciseres, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at det indstilles til kommu-nalbestyrelsen hvilke børn, der må formodes at behov for sprogstimulering.BUPL ønsker en sådan præcisering for at tydeliggøre det ledelsesmæssige an-svar for at indstille børn til sprogvurdering.Kommentar:Lovforslaget indeholder ikke krav til den konkrete procedure for, hvordansprogvurdering og sprogstimulering tilrettelægges i den enkelte kommune.Kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage en sprogvurdering, såfremt detpædagogiske personale har en formodning om, at et barn kan have behov forsprogstimulering. Den enkelte dagtilbudsleder har det administrative og pæda-gogiske ansvar, og står til ansvar overfor kommunalbestyrelsen herfor.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.10. Tidsrum for sprogvurderingenBørne- og Kulturchefforeningenbemærker, at foreningen støtter forslaget

om, at sprogvurderingen skal finde sted indenfor et halvt omkring det tids-punkt, hvor barnet fylder 3 år, idet det giver mulighed for at samle sprogvurde-ringerne i stedet for at sprede dem over et helt kalenderår.5.11. Fysisk og organisatorisk placering af tilbud til børn udenfor dagtilbudDanmarks Lærerforeningbemærker, at det også med den kommende lovæn-dring bør være muligt fysisk og organisatorisk at placere obligatoriske sprog-stimuleringstilbud på en skole, under skolelederens ansvar.Kommentar:Med lovændringen vedrørende målrettede sprogvurderinger, hvor regler omsprogvurdering og sprogstimulering samles i dagtilbudsloven, fastsættes derikke krav til den lokale organisering eller placering af sprogstimuleringsindsat-sen i kommunerne.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.12. Samarbejde om skolestart for børn, der ikke går i dagtilbudDanmarks Lærerforeningbemærker, at det efter foreningens opfattelse er me-get centralt, at det ikke medfører en svækkelse af samarbejdet om de tosproge-de børns skolestart, at sprogstimuleringsindsatsen for børn udenfor dagtilbudfremover skal foregå i regi af dagtilbudsloven.Kommentar:Der er som beskrevet under punkt 5.11. ikke med den kommende lovændringkrav til den organisatoriske eller fysiske placering af sprogstimuleringsindsat-sen for børn udenfor dagtilbud såvel som for børn, der går i dagtilbud. Det ermed lovændringen således op til kommunerne at videreføre eventuelt igangvæ-rende samarbejde om alle børns skolestart.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget på baggrund af bemærkningerne frahøringsparterne på dette punkt.5.13. Udgifter til sprogstimulering af tosprogede børnBUPLbemærker, at det vil være fordyrende for forældrene i dagtilbuddet, atudgiften til sprogstimulering af tosprogede børn fremover kan indregnes i brut-todriftsudgiften til dagtilbuddet. Derudover påpeger BUPL at udgiften vil væreskævt fordelt på de forskellige kommuner og daginstitutioner.KommentarDer er ikke som led i de økonomiske konsekvenser af lovforslaget forudsat, atkommunen opnår merindtægt af forældrebetalingen.For børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, afholdes alle udgifter til sprogsti-mulering af kommunen, dette gælder også i tilfælde, hvor den opfølgendesprogstimulering fysisk er placeret indenfor rammerne af et dagtilbud. Udgif-terne til sprogvurdering, forældreinddragelse og vejledning kan ikke indgå igrundlaget for den bruttodriftsudgift, der lægges til grund for fastsættelse af

forældrenes egenbetaling for en plads i dagt ilbud, fordi opgaverne ligger udover dagtilbuddets almindelige drift.Hvis sprogstimuleringen vedrører et barn optaget i dagtilbud, og sprogstimule-ringen indgår som en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift, vil udgif-ten til sprogstimulering indgå som en del af den bruttodriftsudgift i grundlaget,der ligger til grund for forældrebetalingen. I tilfælde hvor sprogstimuleringenhar karakter af et individuelt forløb for barnet, der har et behandlingsmæssigtsigte, afholdes den fulde udgift af kommunen, også når barnet er optaget i dag-tilbud. Afgørende for om udgiften til konkrete sprogstimuleringsaktiviteter kanindgå i bruttodriftsudgiften, er således karakteren af den sprogstimulering, sombarnet har behov for.6. Mere fleksible regler for gæstedagpleje.Børne- og Kulturchefforeningenbemærker, at de forudsætter, at forslaget åbnermulighed for at etablere gæstedagpleje i daginstitutioner.BUPLfinder det vigtigt, at man i bemærkningerne tydeliggør, at forslaget ikkeændrer ved de gældende regler om etablering af dagpleje i "andre lokaler i bør-nenes hjemlige miljø" (den nuværende lovs § 21. stk. 1). BUPL foreslår, atbemærkningerne til lovforslagets § 21 stk. 1, medtager tekstbemærkningernefra den nugældende lov, således at eksemplerne "boligbebyggelse og bofælles-skaber" uændret nævnes som eksempler på lokaler i børnenes hjemlige miljø,og at forudsætningen fra den nuværende lovs bemærkninger om, at "Det forud-sættes, at dagplejeren eller barnet har tilknytning til de lokaler, der benyttes tildagplejen", fortsat fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 21 stk. 1.BUPL finder det samtidig hensigtsmæssigt, at man i bemærkningerne til loventydeliggør, at den nye formulering af § 21 stk. 1, ikke er indskrænkende i for-hold til andre kendte måder at organisere gæsteplejen på, jvf. eksemplerne i dengældende dagtilbudsvejledning.KLpåpeger, at kommunerne i årevis har oprettet gæstedagplejehuse uden, atdet hidtil har givet anledning til lovgivningsmæssige ændringer. De forudsæt-ter, at den ekstra lovgivning ikke hindrer kommunernes nuværende mulighederfor at nytænke dagplejen.FOAfinder, at de eksisterende regler om dagpleje allerede i dag giver adgangtil at etablere dagpleje i andre lokaler end børnenes hjem, dagplejerens hjemeller børnenes hjemlige miljø og peger på, at sådanne gæstedagplejer alleredeeksisterer i dag. FOA anbefaler, at det indskrives i bestemmelsen, at gæstedag-pleje kan finde sted i andre dagplejeres hjem, i gæstedagplejehuse eller hosfaste gæstevikarer. De henviser til, at formuleringen af i bestemmelsen åbnerop for, at gæstedagplejen kan foregå hvor som helst.Kommentar:Efter den gældende dagplejebestemmelse kan dagpleje etableres enten i dagple-jerens private hjem eller i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø,og det forudsættes, at dagplejeren eller børnene har tilknytning til de lokaler,der benyttes til dagplejen. Forslaget skal sikre en klar hjemmel til, at gæstedag-

pleje kan etableres i andre lokaler end de nævnte, og derved skabe sammen-hæng med praksis.Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at gæstedag-pleje skal opfylde de øvrige krav, der gælder for dagpleje, dvs. blandt andetkravet om, at det maksimale antal børn i en dagpleje. yderligere fremgår, atdagtilbudslovens formålsbestemmelser samt reglerne om dagtilbud ligeledesgælder for gæstedagpleje efter den foreslåede bestemmelse. Under iagttagelseaf disse krav, er det en lokalpolitisk beslutning, hvor gæstedagpleje etableres.På baggrund af BUPL’s høringssvar foreslås, at det i bemærkningerne tilføjes,at bemærkningerne til de nuværende regler om dagpleje videreføres, dog ikkegældende for gæstedagpleje. Det sker ved følgende tilføjelse i bemærkninger-ne:I bemærkningerne til § 21, stk. 1, 1. pkt. samt stk. 2 og 3, indsættes:”Den foreslåede § 21, stk. 1, 1. pkt. samt stk. 2 og 3, indebærer ikke indholds-mæssige ændringer i forhold til de gældende regler om dagpleje. Derfor finderbemærkningerne til den gældende § 21, tilsvarende anvendelse på den foreslå-ede § 21, stk. 1, 1. pkt. samt stk. 2 og 3, dog med den ændring, at ordet ”privatehjem” erstattes af ”dagplejerens hjem eller børnenes private hjem”.I bemærkningerne til § 21, stk. 1, 2. pkt.indsættes:”Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., ændrer ikke ved muligheden for at oprettegæstedagpleje, der opfylder betingelserne for dagpleje efter den foreslåede stk.1, 1. pkt.”7. Hjemmel til tilbagebetaling.Ankestyrelsen noterer sig, at der med ny § 93, stk. 3, genindsættes hjemmel tilfastsættelse af nærmere regler om tilbagebetaling.