Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og sundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 24.03.2010. 1. behandling 19.04.2010. Betænkning 18.05.2010. 2. behandling 25.05.2010. Ændringsforslag nr. 1-4 af 03.06.2010 til 3. behandling af socialministeren (Benedikte Kiær)).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så er forhandlingen om ændringsforslagene slut, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslagene nr. 1-4 af socialministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Herefter er lovforslaget som helhed til debat. Fru Mette Frederiksen som ordfører.

Jeg tror, at vi alle sammen deler en fælles målsætning om at få afbureaukratiseret så meget som overhovedet muligt bl.a. på vores ældreområde, og derfor vælger vi også i dag fra Socialdemokratiets side ikke at stemme imod forslaget her, fordi vi deler målsætningen.

Ikke desto mindre vil jeg også gerne her ved tredje behandling tilkendegive, at der altså er nogle punkter i det her forslag, som bestemt ikke er groet i vores have, og som vi er aldeles skeptiske over for. Derfor undrer det os også, at vi ikke har kunnet få flertal for nogle af de ændringsforslag, der har været stillet til forslaget. Hvis jeg bare må have lov at dvæle ved et enkelt element i forslaget, så er det, der er os mest imod, at de bruger- og pårørenderåd, som er i forbindelse med eksempelvis plejecentre og andre institutioner, nu nedlægges. Fra Socialdemokratiets side har vi altid været meget optaget af, at mennesker kan få så stor indflydelse som overhovedet muligt både på deres eget liv og – i de tilfælde, hvor man ikke selv længere er i stand til at varetage den indflydelse – at pårørende så kan få lov til det.

Med det her siger jeg altså også, at det at nedlægge bruger- og pårørenderåd i vores optik ikke er afbureaukratisering. Havde man for alvor ønsket at afbureaukratisere på ældreområdet, skulle man gøre op med mange elementer i frit valg-ordningen, som jo rigtig mange steder i rigtig mange kommuner har medført rigtig meget bureaukrati. Det har man ikke ønsket, tror jeg, af ideologiske årsager, og derfor lander man altså på forslaget her, som har elementer, der er gode, men altså også elementer, der er dårlige.

Vi vælger hverken at stemme for eller imod forslaget her, fordi vi altså deler den grundlæggende målsætning om at afbureaukratisere, men vi kan ikke give vores fulde tilslutning til forslaget, fordi det bl.a. indebærer, at bruger- og pårørenderåd, som er organer, mange ældre mennesker og mange pårørende sætter meget, meget højt, nedlægges med forslaget her.

Jeg kan se, at ordføreren for Dansk Folkeparti har markeret. Det forstår jeg sådan set godt, fordi det også for mange mennesker i Dansk Folkepartis bagland må undre, at Dansk Folkeparti som det eneste parti udenfor regeringen – måske sammen med Liberal Alliance, det ved jeg ikke – ønsker at nedlægge bruger- og pårørenderåd, fordi det selvfølgelig vil være en svækkelse af retssikkerheden for nogle af vores ældre medborgere.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jamen det her er jo et lovforslag, som går ud på, at man afbureaukratiserer og man regelforenkler nogle ting. Regeringen lagde oprindelig også op til, at det skulle gøres frivilligt, om kommunerne ville have ældrerådene, og der sagde vi fra Dansk Folkepartis side, at det var vigtigt, at man selvfølgelig fortsat havde ældrerådene, så de ældre havde et sted at gå hen, og så der også var nogle ældre i kommunen, der blev hørt i forbindelse med forskellige forslag i kommunalbestyrelsen. Det er blevet fastholdt, og det synes vi i Dansk Folkeparti er utrolig vigtigt. Vi siger samtidig også, at kommunerne med det her jo nu får nogle muligheder. De får frigivet nogle ressourcer, som de kan bruge på at forbedre velfærden, og som de kan bruge på at skabe bedre resultater for deres borgere. Men det er et ansvar, de får, og det skal de selvfølgelig leve op til, og vi forbeholder os retten til at genindføre nogle af de ting, som her bliver afbureaukratiseret, hvis det er, at kommunerne ikke lever op til deres ansvar.

Men der er noget, jeg godt kunne tænke mig at høre i forhold til det, som fru Mette Frederiksen sagde, og som også tit bliver nævnt fra Socialdemokraternes og fra venstrefløjens side om det her med frit valg, altså at det er der, man skal afbureaukratisere. Jeg vil meget gerne høre, om Socialdemokraterne vil afskaffe det frie valg for de ældre, eller om man vil lade det være op til kommunerne at bestemme, om de ældre skal have et frit valg.

Fru Mette Frederiksen.

Jeg synes egentlig, det er mærkeligt, at Dansk Folkeparti ikke har lyst til at tage diskussionen om bruger- og pårørenderåd, for jeg tror, det er en situation, man skal prøve at sætte sig ind i. Man kan eksempelvis have været gift i mange årtier, ægtefællen er måske blevet dement og er nu dybt afhængig af et ordentligt plejeniveau på et plejecenter, og hvis man som ægtefælle så er rask og rørig, har man selvfølgelig en rigtig, rigtig stor interesse i at søge indflydelse på, hvordan forholdene er på plejecenteret, og et af de steder, hvor man kan få den indflydelse, er jo i bruger- og pårørenderådet. Jeg vil gerne igen sige, at vi fra Socialdemokratiets side er bekymrede over, at man nedlægger de bruger- og pårørenderåd, for det er et demokratisk organ, og det er et vigtigt sted både for de borgere, der bor på institutionen, og de pårørende til at komme i en ordentlig dialog med eksempelvis plejecenterets medarbejdere, og jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor Dansk Folkeparti har ønsket den svækkelse af retssikkerheden.

Hvad angår det frie valg, er vores holdning sådan set meget klar: Vi er tilhængere af et frit valg, men vi er også tilhængere af det kommunale selvstyre, og derfor synes vi selvfølgelig, at man ude i den enkelte kommune skal have lov til at have indflydelse på, hvordan det frie valg administreres.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

I modsætning til tidligere debatter vil jeg godt kvittere for det klare svar: Socialdemokraterne mener ikke, at det frie valg skal være op til den enkelte ældre selv; det skal være op til kommunerne at bestemme, om den enkelte ældre skal have et frit valg. Det var et klart svar, og det vil jeg gerne kvittere for. Tak.

Fru Mette Frederiksen.

Altså, til hr. Martin Henriksen vil jeg gerne sige, at det, når jeg som socialdemokrat er optaget af ældreområdet, jo er, fordi jeg ved, at det for mange af os, når vi kommer til at afslutte livet på et tidspunkt – altså, vi kommer jo alle sammen til at afslutte det, det siger sig selv – vil være sådan, at den afslutning på livet også vil indebære, at vi kommer til at have et plejebehov, og det skal imødekommes ved en ordentlig og veltilrettelagt kommunal hjemmepleje. Og jeg tror egentlig, de fleste mennesker har det sådan, at de hellere vil have, at man prioriterer nogle af de fælles ressourcer til gavn for ældreområdet og man får en ordentlig ældrepleje i stedet for at bruge en masse energi på nogle ideologiske korstog omkring et frit valg, som jo generelt ikke højner kvaliteten, men som til gengæld meget let kommer til at skabe en masse bureaukrati, fordi man skal måle og veje og opføre en masse tal og statistik. Så jeg er generelt positiv over for et frit valg, men jeg er først og fremmest optaget af, at alle ældre i Danmark modtager en ordentlig ældrepleje.

Tak. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

I virkeligheden er det bare et forsøg på at give hr. Martin Henriksen lidt ekstra taletid, for hr. Martin Henriksen foretrækker jo helt klart at tale i korte bemærkninger.

Så vil jeg bare spørge, om det ikke er rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti foretrækker markedsgørelse af ældresektoren frem for demokrati, eller hvad der ellers er forklaringen på, at man faktisk stemmer for at nedlægge de her bruger- og pårørenderåd. Altså, hvad er forklaringen på, at man gør det? Jeg synes da, det er mærkeligt, at det er noget, Dansk Folkeparti går ind for. Det ville da ellers være rigtig godt, hvis de ældre og de pårørende havde et organ, hvor de havde mulighed for at formulere deres synspunkter og krav.

Men det er muligt, at vi kan få en forklaring på det af hr. Martin Henriksen, medmindre han vil vælge at bruge endnu en anledning til at tale om, hvad hr. Villy Søvndal ville have sagt, hvis han havde deltaget i debatten.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Kommunerne får nu mulighed for at tilrettelægge det her område mere frit, og det er jo noget af det, der er blevet efterlyst fra venstrefløjens side. Man har jo tit hørt, at vi har overdynget kommunerne med regler. Og nu ruller man nogle af reglerne tilbage, sådan at kommunerne får mulighed for at beslutte, om de bruge ressourcerne på den ene måde eller på den anden måde. Vi er i øvrigt tilfredse med, at regeringen har tilkendegivet, at man i forbindelse med de kommende forhandlinger med Kommunernes Landsforening vil arbejde for, at de midler, som bliver frigivet på ældreområdet, også bliver brugt på ældreområdet ude i kommunerne. Det er der fuld opbakning til fra Dansk Folkepartis side.

Der, hvor man kan høre de ældre, og hvor de fortsat har mulighed for at give deres stemme til kende, er jo i forbindelse med ældrerådene, hvor der oprindelig fra regeringens side blev lagt op til, at man ville gøre det frit, om man ville have ældreråd. Der er det jo sådan, at det skal man altså have, og at man også skal høre dem, i forbindelse med at man træffer beslutninger ude i kommunalbestyrelserne. Og det er jo dér, hvor ældrerådene har mulighed for at tale på de ældres vegne ude i kommunerne.

Så synes jeg bare, det er tankevækkende, at frit valg ikke er op til de ældre selv. Det skal være op til kommunerne at beslutte, om de ældre skal have frit valg.

Hr. Per Clausen.

Det står nu fuldstændig klart, at Dansk Folkeparti synes, det er en rigtig god idé at reducere borgernes demokratiske rettigheder. Det er jo det, man gør, når man tillader kommunerne ikke at oprette bruger- og pårørenderåd. Man fjerner et demokratisk organ, som borgerne kan bruge til at varetage deres interesser. Det erstatter man så med et såkaldt frit valg, hvor man udmærket godt ved, at nogle mennesker har bedre mulighed for at udnytte det frie valg end andre. Det vil sige, at Dansk Folkeparti svigter de demokratiske muligheder for borgerne og svigter de ældre, som har vanskeligst ved at udnytte et frit valg.

Så Dansk Folkeparti svigter de svageste i samfundet og svigter demokratiet i samfundet. Det er der intet nyt i, så der er ingen grund til at tage ordet for at sige det, andet end fordi der stadig væk er nogle, der ikke har opdaget det.

Hr. Martin Henriksen for en sidste kort bemærkning.

Det er jo interessant, for Enhedslisten vil støtte en socialdemokratisk regering, som, da den sidst sad ved magten, afskaffede efterlevelsespensionen, medmindre jeg husker helt forkert; det er dem, man vil støtte. Den genindførte Dansk Folkeparti.

Lad os huske på, hvad efterlevelsespensionen er. Den vedrører jo, hvis den ene går bort i et pensionistpar. Ud over at man skulle forholde sig til det store følsomme tab, ved at en går bort, skulle man også forholde sig til stor økonomisk usikkerhed, fordi pensionen også faldt bort. Det var det, den tidligere socialdemokratiske regering sørgede for at afskaffe, men Dansk Folkeparti fik den genindført.

Den ældrecheck, som går til de folkepensionister, som har allermindst at gøre godt med økonomisk, har Dansk Folkeparti sørget for. Så snakken om, at Dansk Folkeparti ikke skulle gøre en indsats for de folkepensionister og de ældre, der har det allersværest, er hul og tom. Så kan det jo godt være lidt pudsigt, at man så igen kommer til at tænke på hr. Villy Søvndal, men det er jo venstrefløjen, så det er ét fedt.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes alligevel, det er karakteristisk for hr. Martin Henriksen, at når han skal svare på, hvad der er Dansk Folkepartis politik i forhold til det her lovforslag, begynder han at snakke om noget andet, og når han skal kritisere Enhedslisten, begynder han at snakke om et andet partis politik.

Jeg vil gerne sige til hr. Martin Henriksen, at Enhedslisten står inde for den politik, vi selv står for, den, vi selv fører. Vi stemmer for de lovforslag, der kommer op i Folketinget, som vi selv støtter. Vi stemmer ikke automatisk for forslag, der kommer fra Socialdemokraternes side. Jeg mener at kunne huske, at der var adskillige af de nuværende regeringspartier, dvs. dem begge to, som støttede Socialdemokraterne, da man i sin tid afskaffede den ordning, som hr. Martin Henriksen refererede til.

Kendsgerningen er, at Dansk Folkeparti – når man stemmer for det her lovforslag – stemmer for at afskaffe demokratiske rettigheder for borgerne i det her land. Man stemmer for noget, der vil svække interessevaretagelsen for nogle af de svageste mennesker i Danmark, og det er kendsgerningen i forhold til det her lovforslag, præcis som det er kendsgerningen i forhold til en række andre lovforslag. At Dansk Folkeparti så også indimellem medvirker til at skabe forbedringer, er jo den risiko, man tager, når man bevæger sig ind i politik. Der er næsten ingen partier, der ikke har ramt rigtigt en eller anden gang i løbet af deres politiske arbejde. Det gælder også Venstre og De Konservative; det er ikke sket tit, men det er sket.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslagene nr. 1-4 af socialministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget i sin helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 58 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 2 (EL), hverken for eller imod stemte: 50 (S, SF, RV og Christian H. Hansen (UFG).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.