Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen. (Afbureaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger m.v.).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 24.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag er en del af udmøntningen af regeringens afbureaukratisering. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om afbureaukratisering af den offentlige sektor. I aftalen indgår der i alt omkring 100 forslag til afbureaukratisering; det er altså en omfattende afbureaukratisering.

I Venstre lægger vi vægt på hele tiden at have fokus på, hvordan vi kan mindske bureaukratiet. På den måde sikrer vi flere ressourcer til de varme hænder, til den borgernære service. Her er målet at sikre pædagogerne mere tid sammen med børnene. Baggrunden for disse afbureaukratiseringsforslag er en større proces, hvor ledere og medarbejdere i dagtilbuddene er kommet med forslag til, hvordan reglerne kunne forenkles, så de får mere tid sammen med børnene.

Dette lovforslag udmønter i alt fire forslag på daginstitutionsområdet. De omhandler for det første de pædagogiske læreplaner; for det andet børnemiljøvurderingerne; for det tredje sprogvurderingerne; og for det fjerde mere fleksible regler for gæstedagpleje.

Det første element er som sagt de pædagogiske læreplaner. De blev indført for at sikre, at alle børns læring blev understøttet. De pædagogiske læreplaner indeholder 6 temaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Vi ved, at læreplanerne har været en succes. En landsdækkende undersøgelse fra 2008 viser, at læreplanerne har hævet den pædagogiske faglighed og understøttet arbejdet med børns udvikling. Nu afbureaukratiserer vi de pædagogiske læreplaner, således at de ikke skal laves hvert år, men i stedet hvert andet år. Det betyder, at alle daginstitutioner stadig får en pædagogisk læreplan, men at der samtidig frigøres ressourcer, så pædagogerne får mere tid sammen med børnene.

Det andet element er, at børnemiljøvurderingerne fremover skal indgå som et integreret element i de pædagogiske læreplaner. På den måde sikres der et fortsat fokus på børnemiljøet, men samtidig frigøres nogle af pædagogernes ressourcer, så de kan bruge mere tid på børnene.

Det tredje element er sprogvurderingerne. Det er vigtigt at sikre, at alle børn udvikler de nødvendige sproglige kompetencer, men for at frigøre ressourcer vil vi målrette sprogvurderingerne til de børn, der må forventes at kunne have brug for støtte i deres sproglige udvikling. Forslaget betyder samtidig, at kommunerne nu skal lave sprogvurderinger af alle børn på omkring 3 år, der ikke er i dagtilbud.

Det fjerde element er mere fleksible regler for gæstedagpleje. Dagpleje skal normalt foregå i dagplejerens hjem; det giver tryghed og nærhed for barnet, for det føler, at det er en del af en familie. Når dagplejeren er syg, betyder det imidlertid, at børnene skilles og placeres hos andre forskellige dagplejere. Det er heller ikke nødvendigvis den samme dagplejer hver gang. Med dette forslag gives der mulighed for etablering af gæstedagplejehuse. Det giver i højere grad mulighed for, at børnegruppen kan placeres samlet; samtidig vil det betyde, at børnene ikke kommer forskellige steder hen, hver gang deres normale dagplejer er syg.

Dette lovforslag betyder en betydelig afbureaukratisering på daginstitutionsområdet, og Venstre finder det positivt, at vi hele tiden arbejder på at regelforenkle og afbureaukratisere. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet.

Lovforslaget, L 176, gør op med de bureaukratiske regler, og man kan umuligt være uenig i det. Det er tunge bureaukratiske regler, der frem for at give nærvær og velfærd til børnene, har drænet daginstitutionerne og pædagogerne med unødvendige tunge procedurer.

Lovforslaget bunder i regeringens oplæg »Mere tid til velfærd«, og vi Socialdemokrater mener, at forslaget er et rigtigt skridt på den rigtige vej, nemlig at give mere tid til velfærd. Derfor støtter vi også forslaget.

Men når det er sagt, har vi også nogle enkelte kommentarer til selve forslaget.

Lad mig starte med at sige, at de oprindelige bureaukratiske tiltag, der med dette lovforslag fjernes eller forandres, rent faktisk er regeringens egen skyld. Det er ingen hemmelighed, at regeringen har ønsket flere regler, flere procedurer og mere bureaukrati i velfærdsydelserne siden 2001. Derfor er det også glædeligt at se, at regeringen har lært at lytte til fagfolk og dermed har set fornuften i, at pædagogernes tid bør og skal gå til børnene og ikke til procedurerne.

Forslaget er en udmøntning af regeringens plan »Mere tid til velfærd«, og det indeholder fire hovedelementer.

For det første ændres dagtilbuddenes evaluering af de pædagogiske læreplaner, ligesom kommunalbestyrelsernes evaluering af dem ændres fra én gang om året til minimum hvert andet år. Den seneste evalueringsrapport fra december 2009 udført af Danmarks Evalueringsinstitut angiver, at de pædagogiske læreplaner ikke har fungeret som en løftestang for arbejdet på den måde, det var tiltænkt. Næsten halvdelen af kommunerne indsamler ikke evalueringerne fra daginstitutionerne, og næsten halvdelen af kommunerne udarbejder ikke en årlig evaluering fra dagplejen.

Lidt over en tredjedel af kommunerne behandler indsamlede evalueringer fra daginstitutionerne på politisk niveau. Konklusionen er altså, at kommunerne ikke bruger læreplanerne særlig meget, og de bliver sjældent brugt efter hensigten.

Derfor er det også på tide, at vi ændrer reglerne for læreplanerne. Dog mener vi, at vi bør holde fast i, at forældrebestyrelserne også undervejs kan deltage i diskussionen om læreplanerne, og det bør fastholdes for såvel de offentlige som de private pasningstilbud.

For det andet fjernes kravet om en selvstændig skriftlig miljøvurdering. I stedet for skal børnemiljøvurderingen integreres i de pædagogiske læreplaner. Og selv om vi mener, at der er ræson i dette, er det også meget vigtigt at fremhæve, at miljøvurderingen ikke må komme i sidste række, da det har en stor betydning for børnenes ve og vel.

For det tredje bliver sprogscreening af børn i 3-års-alderen målrettet, så den kun udføres på børn, der vurderes til at have et behov for særlig støtte til deres sproglige udvikling. Samtidig får forældrene pligt til at lade deres barn undergå en sprogscreening, hvis det vurderes at være nødvendigt.

For det fjerde gives der i lovforslaget hjemmel til at oprette en gæstepleje andre steder end de nu tilladte steder. Igen har vi fat i en fornuftig løsning, hvor vi giver dagplejen bedre vilkår og større tryghed for børnene, der ikke skal sendes mange forskellige steder hen. Samtidig giver forslaget fleksibilitet for den enkelte kommune, der kan oprette faste afløsningsmuligheder for dagplejen i tilfælde af sygdom.

Samlet set fjerner eller forandrer forslaget en del tiltag, der hidtil har medført stor frustration hos mange medarbejdere i daginstitutionerne. De har med rette følt, at deres tid til børnene blev brugt på papirarbejde bag skrivebordet. Det er derfor glædeligt, at vi med forslaget kan give større frihed for de enkelte institutioner og bedre muligheder for at tilrettelægge arbejdet efter de lokale behov.

Men en ting er usikker i dette ellers meget fornuftige lovforslag, og det er altså økonomien. Det fremstår fra regeringens side, som om at man med forslaget kan spare rigtig mange millioner kroner i rene effektiviseringsgevinster. Vi i Socialdemokratiet mener dog, at billedet er noget mere grumset end som så. Der er et uklart besparelsespotentiale i det her lovforslag, og personligt er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt der kan hentes så store gevinster ind, som regeringen forestiller sig. Men det er måske et emne, vi kan drøfte nærmere med ministeren i det videre udvalgsarbejde.

Alt i alt skal jeg fremhæve, at vi Socialdemokrater støtter forslaget, da vi mener, at dette forslag tager et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og det er mere tid til børnene og mere tid til velfærd. Det synes vi er på tide.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er en udmøntning af en aftale om afbureaukratisering i kommuner og regioner. Der er en hel del elementer i forslaget, som skal give mere afbureaukratisering ikke alene på den enkelte institution, men også i den enkelte kommune. Dansk Folkeparti og jeg vil meget gerne styrke selvstyret i kommunerne og regionerne, og det gør det her forslag jo rent faktisk. Samtidig giver det også mulighed for, at det faglige kan fylde mere i det daglige arbejde, og ligeledes giver det mere ansvar til den enkelte institution og den enkelte kommune.

Reglerne om de pædagogiske læreplaner forenkles. Evalueringen ændres fra at finde sted en gang om året til hvert andet år. Bare det her lille indgreb vil altså give mindre mødeaktivitet og færre papirer, som måske nogle steder aldrig bliver læst. Mødeaktivitet er desværre et område, hvortil der går virkelig mange midler og meget tid fra den borgernære service.

Ligeledes fjernes kravet om, at dagtilbuddene skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering. I stedet integreres børnemiljøet i de pædagogiske læreplaner. Børnemiljøet bliver således en del af det pædagogiske arbejde, og det er efter min mening bestemt også her, det hører hjemme. Børn har behov for at blive stimuleret på mange måder, socialt, sprogligt, mentalt og fysisk. Børnenes arbejdsplads, hvis man kan kalde et dagtilbud det – det er det jo rent faktisk – er ofte et sted, hvor børnene har en dagligdag på op til 10 timer. Det skal ikke ses som udtryk for, at der ikke skal være fokus på området, men mere som udtryk for, at der faktisk skal være fokus på det hele tiden i det daglige arbejde.

Ligeledes lægges der op til, at der kommer en målrettet sprogvurdering, som henvender sig til de børn i dagtilbud, der formodes at have behov for det i deres udvikling. Samtidig skal det dog siges, at det stadig skal rettes mod de børn, der ikke går i dagtilbud, hvilket er meget væsentligt at vi får fastholdt.

Samtidig sker der også en del andre regelforenklinger, som finder sted rent administrativt, men som selvfølgelig også vil frigive nogle midler. Flere af de tidligere ordførere har været inde på flere af dem, så dem vil jeg ikke gennemgå en gang til.

Jeg vil dog lige vende tilbage til det med sprogudviklingen, for det er faktisk et område, hvor Dansk Folkeparti vil følge udviklingen tæt. Udviklingen i det danske sprog er ikke kun en udfordring for de tosprogede børn. Børn kan jo have mange problemer med sproget. Nogle har problemer, fordi de ikke bliver sprogligt stimuleret i hjemmet. Andre kan have problemer med at udtale enkeltord uden sammenhæng med deres sociale status. Et bogstav, som er utrolig svært for mange mindre børn, er bogstavet S, og så kan »sød« jo blive til »død« osv. osv. Det er altså meget vigtigt, at alle børn har et meget udviklet sprog, inden de starter i skolen. Dårlig udtale af selv enkelte bogstaver kan give mange problemer med mobning og udelukkelse fra fællesskabet og andre udfordringer for de her børn.

Der lægges også op til et meget mere fleksibelt system inden for dagplejen, hvilket der også er andre ordførere der har været inde på, og det hilser vi selvfølgelig meget, meget velkommen.

Alt i alt mener vi faktisk, at de her forslag vil give en nemmere hverdag ude i de enkelte tilbud til børn og også for de forvaltninger, som sidder i kommunerne. Mindre bureaukrati betyder mindre kontrol, men det betyder også mere ansvar for den enkelte institution og for den enkelte kommune.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Vi går videre til den næste i ordførerrækken, fru Astrid Krag fra SF.

Jeg holder ordførertalen for fru Pernille Vigsø Bagge, der er askebelastet og ikke kan være til stede.

I dag bliver pædagoger overbebyrdet med krav om virksomhedsplaner, administrative opgaver og sprogscreening af alle børn. Flere af opgaverne er ikke alene tidskrævende og overflødige. De er også med til at fjerne fokus fra pædagogernes daglige arbejde med børnene. Pædagoger har først og fremmest taget deres uddannelse for at være sammen med børn og præge dem i en sund udvikling, og undersøgelser fra BUPL peger også på, at forældre vægter kvalitet højere end andre vilkår. Således svarer 61 pct. af de adspurgte forældre, at deres førsteprioritet er flere pædagoger og dermed mere tid til det enkelte barn.

Skal vi styrke kvaliteten i daginstitutionerne, er der brug for at bekæmpe det voksende bureaukrati, der overalt sniger sig ind i den offentlige sektor. Den stramme og centraliserede politiske styring, som den siddende regering har stået i spidsen for, dræber kreativiteten og pædagogernes mulighed for at vægte kvaliteten i det daglige arbejde med børnene. SF vil gøre op med unødig kontrol og genskabe tilliden til og troen på pædagogerne som kompetente aktører. Samtidig vil SF sikre, at menneskelige og økonomiske ressourcer bruges på at gøre en særlig indsats for udsatte børn.

På den baggrund finder SF det meget positivt, at regeringen nu lægger op til, at der fremover stilles enklere krav til de pædagogiske læreplaner samt til de lovpligtige børnemiljøvurderinger. SF er også tilhængere af at målrette indsatsen med sprogvurdering til de børn, der må vurderes at have behovet. SF forholder sig dog kritisk over for et eventuelt frigørelsespotentiale i medfør af forslaget.

Daginstitutioner spiller en meget central rolle i forhold til at kunne støtte de udsatte børn og medvirke til at nedbryde en negativ social arv. Men det kræver daginstitutioner af høj kvalitet med gode normeringer, tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt uddannet personale. Der er derfor al mulig grund til at prioritere og investere i gode daginstitutioner og ordentlige normeringer. Senest har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, dokumenteret, at børn, der går i en børnehave med uddannet personale og gode normeringer, bliver mere intelligente, mere skoleparate og i det hele taget klarer sig bedre i livet end andre børn. De gennemfører bl.a. erhvervsuddannelser og har mindre udsigt til arbejdsløshed eller til at ende som kriminelle.

Derfor er den altoverskyggende udfordring at sikre, at børneområdet bliver prioriteret langt højere end i dag og ikke konsekvent udses som et spareområde.

Med disse bemærkninger støtter SF forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti.

Så sker der noget. Den længe ønskede afbureaukratisering begynder nu at tage form. Regeringen kommer med i alt 105 forslag til mere forenkling og dermed større frihed til kommunerne. Der ligger et stort forarbejde forud for det her forslag. Der har været en grundig proces, hvor medarbejdere og ledere i kommunerne er kommet med deres bud og forslag til regelforenkling, der vil lette det daglige administrative arbejde. De første regelforenklinger behandles i det her lovforslag.

Læreplaner på dagtilbudsområdet har været et fantastisk godt redskab, som er indført af den her regering. Men der har været et massivt ønske om større fleksibilitet især i forbindelse med evalueringen. Derfor ophæver vi nu den stramme regel med årlig evaluering. Børnemiljøvurderinger integreres nu i de pædagogiske læreplaner, hvilket vi synes er rigtig godt. Gæstedagplejen gøres mere fleksibel.

Så er der sprogvurderingerne, som jeg gerne vil knytte et par kommentarer til. Det er nemlig væsentligt, at alle børn har et godt sprog, inden de begynder i skole. Derfor har sprogvurdering af alle børn været et vigtigt fokus for den her regering. Jeg erkender, at reglerne har været for stramme, og derfor er det med stor glæde, at vi nu giver den enkelte kommune frihed til selv at vurdere, hvilke børn der skal tilbydes en sprogvurdering. På den måde kan den enkelte kommune selv målrette sin indsats på det her vigtige område. Herudover ophæver vi reglerne om sprogstimulering i folkeskoleloven og lægger det ind under dagtilbudsloven. Igen er det en forenkling og tydeliggørelse af en sammenhængende sprogindsats.

Alt i alt glæder jeg mig over, at vi nu får sat handling bag løfterne om afbureaukratisering. De første skridt tages med det her lovforslag, og der vil i det her forår komme endnu flere forslag, som tilsammen letter de indimellem alt for stramme bureaukratiske regler.

Jeg kan tilslutte mig alle forslagene.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Marie Geisler Andersen fra Det Radikale Venstre.

Tak. I Det Radikale Venstre bakker vi helhjertet op om formålet med dette lovforslag, nemlig at afbureaukratisere med det formål at frigøre ressourcer til det pædagogiske arbejde, sådan at der opnås mere tid til børnene. Dette er fint i tråd med vores tillidsreform, der betyder, at vi må have tillid til, at de ansatte er de bedste til at løse den opgave, de er ansat til at varetage. Derfor bør der også være større metodefrihed for de ansatte i det daglige arbejde. Dette giver ikke mindst en større arbejdsglæde, som givet smitter af på de mennesker, som de ansatte arbejder med og for i det daglige.

Med forslaget foreslås det, at reglerne om de pædagogiske læreplaner forenkles, sådan at kravet om dagtilbudsevaluering af den pædagogiske læreplan og kommunalbestyrelsens drøftelse heraf ændres fra en gang årligt til mindst hvert andet år. Dette synes vi lyder fornuftigt, ikke mindst set i lyset af, at det stadig vil være muligt for en given kommune eller et dagtilbud at beslutte at gøre dette oftere. Der er altså tale om et minimumskrav.

Dernæst vil man fjerne kravet om, at dagtilbuddene skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering. I stedet integreres børnemiljøet i den pædagogiske læreplan, sådan at arbejdet med børnemiljøet bliver en del af det pædagogiske arbejde, hvor dette måtte være relevant. I bemærkningerne står der, at det pædagogiske personale i dagtilbuddene vurderer, at arbejdet med børnemiljøet kan sættes i fokus på andre måder end via en selvstændig skriftlig vurdering. Samtidig har de og kommunerne efterspurgt bedre mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdet med dokumentation på området samt bedre sammenhæng mellem de forskellige krav til dokumentation, da dette vil give mere tid til direkte arbejde med børnene. Dette er vi også positive over for.

Det er vores håb, at dette forslag ikke vil betyde, at der fremover vil være mindre fokus på børnemiljøet, da vi på linje med Børnerådet mener, at et sundt børnemiljø har andre formål end læring, da det også er af væsentlig betydning for den generelle sundhed og sociale trivsel.

Der er god ræson i at målrette sprogvurderingerne mod de børn i dagtilbud, der formodes at have brug for hjælp i deres sproglige udvikling, samt de børn, der ikke benytter dagtilbud, og at reglerne om sprogvurdering i 3-års-alderen samles i dagtilbudsloven modsat i dag, hvor de er indeholdt i både folkeskole- og dagtilbudsloven.

Lovforslaget står ikke i vejen for, at de kommuner, der ønsker det, fortsat kan lave sprogvurderinger af alle 3-årige børn, og af bemærkningerne fremgår det, at lovforslaget ikke tilsigter en ændring i antallet af børn, der modtager sprogstimulering. Vi finder det positivt, at tosprogede børn i dagtilbud ligestilles med børn med dansk som modersmål med hensyn til, hvornår krav om en sprogvurdering træder i kraft. På samme måde er det væsentligt at fremhæve, at personalet bør inddrage forældrene i afklaringen af, om deres barn har behov for en sprogvurdering.

Sidst indsættes i dagtilbudsloven en bemyndigelse til, at socialministeren i samråd med skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for kommunernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet efter § 53, stk. 1, der omhandler søskendetilskud eller økonomisk friplads. Dette er vi også positive over for.

Forslaget skønnes at frigøre 204,6 mio. kr. for 2011 og fremover og giver mulighed for at lette administrative opgaver for kommunen. Kommunernes statstilskud nedsættes ikke med de kommunale mindreudgifter som følge af lovforslaget, da hensigten er at frigøre ressourcer.

På baggrund af ovenstående kan vi stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Det er jo nærmest fast kutyme for regeringen sådan med jævne mellemrum at komme med en afbureaukratiseringsplan. Man synes, at man nu skal gøre noget ved det store bureaukrati, og det kan alle jo kun være enige i.

Denne regering har gennemført enorme mængder af bureaukrati, men man har i forbindelse med sine afbureaukratiseringsplaner gennem tiden gjort det lysende klart, at den største årsag til bureaukratiet, nemlig tvangsprivatiseringen – det, at hele den offentlige sektor skal styres, som om det var en privat virksomhed, at man kun skal se på pengene og ikke på hensynet til mennesker, og kun skal se på, hvordan private firmaer kan komme ind og overtage opgaverne og ikke på, hvordan man sikrer den bedste kvalitet – vil man ikke ændre på, heller ikke selv om man kunne fjerne store mængder af bureaukrati ved at gøre det.

Derfor bliver det jo nogle små hjørner af bureaukrati, man fjerner rundtomkring, som vi også ser i det her forslag. Det er mange udmærkede, små steder, man fjerner bureaukratiet, men det store bureaukrati vil regeringen ikke røre af ideologiske årsager.

Hvad angår bureaukrati, er der på dagtilbudsområdet, som vi også snakker om her, noget, som jeg ikke forstår, nemlig at man ikke tager SFO'erne med ind under dagtilbudsloven, så alle dagtilbud for børn er samlet i den samme lov og under alle de samme regler, i stedet for at fritidshjemmene hører under en lovgivning, og SFO'erne hører under en fuldstændig anden lovgivning og nogle helt andre regler. Det ville da ellers være oplagt, at de hørte under den samme lovgivning, når man nu skulle afbureaukratisere.

I forhold til lovforslaget her er det som sagt nogle udmærkede små forslag. Der er en række kommentarer i høringssvarene, og nogle af dem peger jo også på spørgsmålet om børnemiljø, hvor man også kunne sige, at det var oplagt, at vi skulle sikre et ordentligt arbejdsmiljø for børn. Det har vi jo diskuteret mange gange, både i Folketingssalen og udenfor. Fordi kommunerne er så hårdt presset, bliver der virkelig også presset på dagtilbuddene, og der bliver stuvet flere og flere børn ind i vores daginstitutioner og med færre voksne til at tage sig af dem. Så hvis man virkelig ønskede, at vi for alvor skulle gøre noget godt for vores børn, så skulle vi sørge for, at der kom nogle minimumskrav til, hvor mange børn der måtte være, og til, hvor mange voksne der skulle være til at være sammen med vores børn, så vi var sikre på, at der var nogen til at snakke med dem.

Det kommer jo også ind i forhold til spørgsmålet om sprogvurdering. Jeg synes, det er rigtig godt, at man dropper kravet om, at samtlige børn skal sprogtestes, uanset om de har behov for det eller ej. Jeg stoler på, at de rigtig dygtige voksne, vi har i vores vuggestuer og børnehaver, opdager, hvis der er børn, der har problemer med sproget. Men det er klart, at det jo forudsætter, at der er voksne nok til, at de overhovedet har tid til at lytte til børnene og snakke med dem, og det kan jo blive et problem, efterhånden som man presser kommunerne mere og mere økonomisk. Derfor skal man selvfølgelig også holde øje med, hvor mange penge der kommer på det her område.

Jeg har tænkt mig under udvalgsarbejdet lige at spørge til det her med, at det bliver en pligt for forældrene, at børnene skal sprogvurderes, hvis personalet anser, at det er nødvendigt, bare for at høre, hvor mange sager der har været, hvor forældre har modsat sig en sprogvurdering, hvis personalet har snakket med dem og forklaret, hvorfor det var nødvendigt. Vi ved, at der er en del socialt udsatte, som er nervøse for myndighederne og for, hvad det betyder, hvis myndighederne begynder at bestemme, og der tror vi på, at dialog er rigtig vigtig. Hvis man vurderer, at barnet er i fare med hensyn til sin udvikling, hvad enten det er fysisk eller i forhold til sprog eller andet, skal man selvfølgelig sørge for, at man får den nødvendige vurdering, men spørgsmålet er, om ikke det bedst opnås ved dialog, og derfor vil jeg gerne høre, hvor mange sager der overhovedet har været, og hvordan man har håndteret dem.

Så er der spørgsmålet om handicappede, hvor Dansk Handicap Forbund jo peger på problemet med, at man har en opdeling af normalområdet og specialområdet. Jeg synes også, det kunne være værd at se nærmere på, hvorfor vi ikke i større omfang ser på at have nogle fælles regler, også når vi skal se videre med hensyn til, hvordan vi for alvor lever op til, at handicappede skal have samme muligheder som os andre. Det er et punkt, jeg mener at vi skal have med i vores videre arbejde, og det er jo en af de store udfordringer i de her år, når der bliver flere og flere handicappede, hvordan vi så indretter vores samfund, så de kan være en del af samfundet, og så vi kan sørge for, at de på bedst mulig måde kan indgå både i vores dagtilbud og skoler og være med på arbejdsmarkedet osv.

Så vi synes, det er nogle udmærkede små forslag, men kunne godt tænke os, at man ville gå langt videre.

Tak til ordføreren. Og så vil jeg give ordet til socialministeren.

Jeg vil gerne sige tak for indlæggene her ved førstebehandlingen af lovforslaget om forenkling af reglerne i dagtilbudsloven. Det er fremgået af debatten, at der er bred opbakning til forslaget og dets formål, nemlig at frigøre mere tid og flere ressourcer til det pædagogiske arbejde i dag-, fritids- og klubtilbud, og det er jeg glad for, dels fordi forslaget skaber en balance, hvor fokus på kvalitet i det pædagogiske arbejde går hånd i hånd med større frihed til kommunerne og institutionerne, så de kan tilrettelægge det pædagogiske arbejde og dermed også prioritere tiden sammen med børnene, dels fordi forslaget har afsæt i budskaberne fra de ansatte ude i dagtilbuddene og de kommunale forvaltninger, dem, der virkelig ved, hvad de taler om. Og budskaberne var klare. Jeg har derfor god grund til at forvente, at det også vil blive rigtig godt modtaget derude.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget, og jeg takker for debatten.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.