Høringsnotat vedrørende forslag til lov om pantebrevsselskaber

Forslag til lov om pantebrevsselskaber har nu været i høring. Lovforsla-get har været sendt i høring hos 121 myndigheder og organisationer. Fi-nanstilsynet har modtaget 33 høringssvar, hvoraf 10 har haft bemærk-ninger til forslaget.Lovforslaget har til formål at indføre en tilladelsesordning for pante-brevsselskaber. Selskaber, som handler erhvervsmæssigt med pantebre-ve, skal have en tilladelse hertil og kommer endvidere under tilsyn afFinanstilsynet.Den autorisationsordning, der foreslås indført, indebærer, at selskabetskal have en tilladelse. Tilladelse kan kun gives, hvis selskabets ledelselever op til krav om egnethed og hæderlighed, som det kendes fra denøvrige finansielle lovgivning, og hvis der i selskabet findes en person,som har erfaring med handel med pantebreve. Endvidere medfører for-slaget, at selskabet skal opfylde de krav til information, som vil bliveindført med forslaget samt stille sikkerhed for de økonomiske krav, somforbrugere måtte have mod selskabet.Lovforslaget indeholder ”fit and proper”-regler, der svarer til de regler,som vil blive fremsat i forbindelse med den forestående ændring af lovom finansiel virksomhed i marts II.Der er afgivet substantielle bemærkning til lovforslaget inden for føl-gende hovedområder:1. Lovens anvendelsesområde2. Informationskrav og krav om sikkerhedsstillelse3. Krav til at opnå tilladelse og Finanstilsynets tilsynDerudover har Justitsministeriet på baggrund af den lovtekniske gennem-gang haft bemærkninger til lovforslaget4. Lovteknisk tilretning

1. Lovens anvendelsesområde

Dansk Pantebrevsforening finder, at begrebet erhvervsmæssig handelmed pantebreve bør præciseres, herunder i forhold til lejlighedsvis han-del, som er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Det bør samtidig ty-deliggøres, om reglerne også vil komme til at omfatte udenlandske sel-skaber.Advokatsamfundet, Danske Advokater, Dansk Pantebrevsforening ogDansk Aktionærforening har desuden bemærkninger til § 2, stk. 2, hvor-efter finansielle virksomheder, advokater, ejendomsmæglere og revisorerkan drive erhvervsmæssig handel med pantebreve uden at have en tilla-delse som pantebrevsselskab.Dansk Pantebrevsforening bemærker, at retspraksis har vist, at det ertvivlsomt om disse faggruppers ansvarsforsikring vil dække i forhold tilpantebrevshandel, og Dansk Aktionærforening er ligeledes bekymret forat så store faggrupper undtages, mens Advokatsamfundet og Danske Ad-vokater anfører, at advokataktieselskaber efter retsplejelovens regler ale-ne må have til formål at drive advokatvirksomhed og derfor ikke må ud-fører erhvervsmæssig handel med pantebreve med anvendelse af advokat-titel.Danske Advokater foreslår, at det ud fra et beskyttelses- og forbrugerhen-syn bør overvejes at medtage en sikring af provenuet i forhold til forbru-gere ved nyudstedelse af pantebreve, mens Forbrugerombudsmanden an-fører, at pantebrevsselskaber er almindelig erhvervsvirksomhed og somsådan omfattet af markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens til-syn med god skik m.v.Kommentarer:Det fremgår allerede ganske tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget,hvad der skal forstås ved begrebet ”erhvervsmæssigt handel”, herunderat investeringsselskaber, hvis virksomhed er baseret på at opkøbe og be-holde pantebreve, ikke skal have tilladelse som pantebrevshandler. Det erblevet præciseret i bemærkningerne, at loven finder anvendelse på sel-skaber, der er hjemmehørende i Danmark og driver virksomhed her ilandet.Da erhvervsmæssig handel med pantebreve ikke vil kunne foregå i et ad-vokataktieselskab, og da ministeriet også har fået oplyst, at omfattendeerhvervsmæssig handel med pantebrevet ikke vil være foreneligt med enrevisors uafhængighed, er lovforslaget blevet ændret, således at alene fi-nansielle virksomheder kan drive erhvervsmæssig handel med pantebreveuden at have en tilladelse som pantebrevsselskab. Undtagelsen for ejen-domsmæglere fjernes ligeledes, idet ejendomsmægleres erhvervsmæssigehandel med pantebreve allerede i dag foregår i særlige selskaber, og dade krav om sikkerhedsstillelse, som ejendomsmæglere er underlagt, ikkesikrer forbrugerens provenu i forbindelse med en pantebrevshandel.

Hvis advokater, revisorer og ejendomsmæglere vil handle erhvervsmæs-sigt med pantebreve, må de fremover oprette et pantebrevsselskab tilformålet og søge om tilladelse.Lovforslaget regulerer ikke virksomheder, der udsteder lån til forbrugeremod pant i fast ejendom, og disse virksomheder omfattes derfor heller ik-ke af kravet om sikkerhedsstillelse. Det bemærkes, at sådanne finansie-ringsselskaber i dag er reguleret af markedsføringslovens generelle ad-færdsregler og er underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn. Forbru-gerombudsmanden har i den forbindelse oplyst, at tilsynet med finansie-ringsselskaber er et særligt fokusområde for Forbrugerombudsmanden,og at ombudsmanden allerede har gennemført én undersøgelse af finan-sieringsselskabers prisoplysning og planlægger yderligere undersøgelseraf branchen. På den baggrund skønnes der ikke behov for på nuværendetidspunkt at regulere disse finansieringsselskaber yderligere.Det er i bemærkningerne blevet præciseret, at pantebrevsselskaber erunderlagt markedsføringslovens regler og er under tilsyn af Forbruger-ombudsmanden.

2. Informationskrav og krav om sikkerhedsstillelse.

Danske Advokater finder, at man nøje bør overveje hvilke specifikke op-lysningskrav, der er behov for, og at dette afvejes i forhold til de admini-strative byrder, som kravene vil medføre. Dansk Aktionærforening læg-ger vægt på, at kravene kommer til at gælde alle, der handler med pante-breve og bemærker samtidig, at der tillige bør stilles krav om rådgivningaf forbrugere.Forbrugerombudsmanden finder, at det bør præciseres, at oplysningerneskal gives inden aftalen indgås i lighed med, hvad der gælder efter for-brugeraftaleloven. Det bør samtidig overvejes, om oplysningerne skal gi-ves på papir eller andet varigt medium.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) anfører, at der er behovfor meget specifikt at angive på hvilken måde og med hvilket indholdkravet om, at pantebrevsselskaber skal stille behørig sikkerhed, skal ud-møntes. Der er samtidig behov for at præcisere indholdet af den revisor-erklæring, der skal afgives, og det arbejde, som revisoren skal udføre iforbindelse med udarbejdelsen af erklæringen.Da der alene skal stilles sikkerhed i forhold til forbrugere, finder DanskPantebrevsforening, at det bør være muligt at undgå sikkerhedsstillelse,hvis virksomheden erklærer, at den ikke udbyder pantebreve til eller mar-kedsfører sig over for forbrugere.

Kommentarer:Det fremgår af lovforslaget, at ministeren bemyndiges til at fastsættenærmere regler om informationskrav og sikkerhedsstillelse. Hvad angårinformationskravene, er det allerede i bemærkningerne angivet, hvilketyper information der skal gives. Lovforslaget er blevet præciseret, så detfremgår, at oplysningerne skal gives inden aftalen indgås, og at det skalske på papir eller andet varigt medium.Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelse harnetop til formål at opstille mere præcise krav til sikkerhedsstillelsens om-fang og karakter og til at fastsætte rammerne for den revisorerklæring,der skal dokumentere, at der er stillet behørig sikkerhed. Udformningenaf bekendtgørelserne vil ske med inddragelse af relevante organisationer,herunder FSR.Lovforslaget er blevet ændret, således at virksomheder, der erklærer ude-lukkende at ville handle med professionelle, ikke skal stille sikkerhed.Der er fastsat regler om rådgivning, når finansielle virksomheder yderlån med pant i fast ejendom og om rådgivning om investeringer i værdi-papirer, herunder i pantebreve, i bekendtgørelserne om god skik og inve-storbeskyttelse. Ligesom markedsføringslovens regler om god skik finderanvendelse for andre typer virksomheder. Lovforslaget indeholder derforikke regler om rådgivning.

3. Krav til at opnå tilladelse og Finanstilsynets tilsyn

Finansrådet tilslutter sig forslaget, men bemærker vigtigheden af, at derer fokus på de reelle ejerforhold i et pantebrevsselskab både ved oprettel-se og løbende, så det sikres, at en person, der ikke selv opfylder betingel-serne til at få en tilladelse, ikke benytter stråmænd.Advokatsamfundet og Danske Advokater henleder opmærksomheden på,at Finanstilsynet påtænkes tillagt en række vidtgående beføjelser i forbin-delse med tilsynet med pantebrevsselskaber, herunder adgang til selska-berne uden retskendelse og adgang til oplysninger, og bemærker meregenerelt, at sådanne beføjelser ud fra en retssikkerhedsmæssig betragt-ning nøje bør overvejes. Det samme bør den foreslåede bestemmelse omoffentliggørelse af påbud samt Finanstilsynets vurdering af en personsegnethed og hæderlighed.Kommentarer:Det fremgår allerede af lovforslaget, at Finanstilsynet i forbindelse medudstedelse af en tilladelse og efterfølgende skal føre tilsyn med, at et pan-tebrevsselskabs ledelse er egnet og hæderlig. Hvis en virksomhed ejes afandre selskaber, undersøges det at ejere af kvalificerede ejerandele ikkevil modvirke en forsvarlig drift af virksomheden.

Hvad angår Finanstilsynets tilsyn og de beføjelser, som tilsynet tillægges,så svarer disse ganske til, hvad der i øvrigt gælder for Finanstilsynets til-synsvirksomhed. Det er vurderingen, at Finanstilsynet vil have behov forde samme beføjelser for at kunne føre et effektivt tilsyn med pantebrevs-selskaber, og at der er behov for den samme offentlighed om tilsynet, somgælder for tilsynet med andre typer finansielle virksomheder.

4. Lovteknisk tilretning

Justitsministeriets lovtekniske gennemgang af forslaget til lov om pante-brevsselskaber har afdækket, at kravet om godkendelse i visse tilfældekan være i konflikt med grundlovens bestemmelser om ekspropriation.Problemet vil kunne opstå, hvis der er personer – direktører eller besty-relsesmedlemmer – som i dag lever af at handle med pantebreve, men ik-ke vil kunne opnå tilladelse hertil efter de nye regler. Derved fratagespersonen i givet fald sit levebrød, hvilket kan udgøre ekspropriation eftergrundloven.Problemet opstår især i forbindelse med kravene om, at ledelsesmedlem-mer skal være fit & proper. Da der i dag ikke stilles sådanne krav til le-delsesmedlemmer i pantebrevsselskaber kan det ikke udelukkes, at fx. endirektør eller et bestyrelsesmedlem er under konkursbehandling eller erpålagt strafansvar – forhold, som vil gøre, at de ikke kan fit & propergodkendes.Hertil kommer kravet om, at pantebrevsselskaber skal drives i selskabs-form enten som anparts- eller aktieselskab.Kommentar:Lovforslaget vil blive tilrettet i overensstemmelse med Justitsministerietsbemærkninger, således at det tilkendegives i bemærkningerne til bestem-melsen om fit & proper, at kravene i forhold til ledelsesmedlemmer i eksi-sterende virksomheder kun gælder fremadrettet. Det vil sige, at en direk-tør eller et bestyrelsesmedlem kan bevare sin stilling, selv om vedkom-mende ikke opfylder betingelserne ved lovens ikrafttræden. Der vil ikkevære noget til hinder for, at Finanstilsynet efterfølgende vil kunne gribeind og afsætte et ledelsesmedlem hvis de fremover bliver pålagt strafan-svar eller går konkurs mv. Ligesom kravene naturligvis gælder i forholdtil nye ledelsesmedlemmer.Desuden laves der en overgangsordning, så virksomheder, der i dag dri-ver erhvervsmæssig handel med pantebreve som enkeltmandsvirksomhedeller i andre selskabsformer end anparts- og aktieselskaber, kan fortsættemed at drive virksomhed i op til 5 år. De skal dog aflægge regnskab. Detvil give virksomhederne tid til at indrette sig på, at de efter de 5 år skalomdannes til et anparts- eller aktieselskab.