Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om pantebrevsselskaber.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Sammen med dette punkt foretages:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love. (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, præcisering af krav til styring og indretning af finansielle virksomheder m.v. og ændring af regler om egnethed og hæderlighed m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører.

Lad mig tage L 174 først. Pantebreve er for mange mennesker et ikke ubetydeligt element i forbindelse med køb af fast ejendom, og derfor er det vigtigt, at vi kan fastholde et dansk pantebrevssystem, hvor der er tillid og opbakning til konstruktionen. Derfor ser vi i Venstre meget positivt på dette lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren.

At man kan få finansiering ud over realkreditlån i forbindelse med køb af fast ejendom, er for mange boligejere en vigtig adgangsbillet til boligmarkedet. Økonomien skal naturligvis hænge sammen, men kreditor får større sikkerhed for sit lån, og det gavner låntageren i form af en lavere rente, end hvis der ikke var mulighed for at tage pant i ejendommen. Derfor er pantebrevsordningen faktisk en ganske fornuftig ordning.

Desværre har vi i det sidste par år været vidne til, at den her ordning har været misbrugt i de såkaldte pantebrevskarruseller. Ved at sælge pantebreve og udstede nye pantebreve i ejendomme, som ofte ikke repræsenterede en værdi, der kunne bære pantebrevets pålydende, blev der etableret karruseller, hvor der blev udstedt pantebreve, der langt oversteg det bagvedliggende aktivs reelle værdi. Så længe renter og afdrag blev betalt, kørte møllen, men da økonomien blev noget strammere, væltede korthuset.

Derfor er der behov for en ny regulering af pantebrevsmarkedet, og dette lovforslag lægger op til, at erhvervsmæssig handel med pantebreve fremover kun skal ske mellem virksomheder, der har tilladelse hertil, og som er under Finanstilsynets tilsyn. Samtidig stilles der en række krav til information om aktiver og ejendomme bag pantet, således at de enkelte pantebreve skal indeholde relevante oplysninger, så der er større sikkerhed for, hvad det er, der ligger bag. Forslaget indeholder også en styrkelse med hensyn til sikkerhedsstillelse i forhold til personer, der får udstedt et pantebrev.

Lovforslaget indeholder endvidere krav om, at det alene er aktie- og anpartsselskaber, der erhvervsmæssigt må handle med pantebreve. Det gælder dog ikke for finansielle virksomheder, fordi de allerede under den nuværende lovgivning er underlagt tilsyn. Virksomhedernes bestyrelser og direktioner skal fremover også opfylde kravene til egnethed og hæderlighed.

I Venstre støtter vi som sagt, at vi har et velfungerende pantebrevsmarked i Danmark. En tidligere undersøgelse tilbage i 2008 gav ikke anledning til at lave særskilt regulering, men desværre har finanskrisen vist, at der på pantebrevsmarkedet har været en række uhensigtsmæssigheder, som har ført til de eksempler, vi har set på pantebrevskarruseller. Det ønsker vi selvfølgelig i Venstre at få sat en stopper for, også for at der fortsat kan være tillid til pantebrevssystemet i Danmark, og vi støtter derfor gladelig L 174.

Lad mig så sige om L 175, at tillid til den finansielle sektor er vigtig i et moderne samfund, fordi den finansielle sektor har fangarme langt ind i andre sektorer. Derfor gælder der særlige regler for regulering af den finansielle sektor. Hvis en håndværker, en fabrik eller en detailbutik går konkurs, rammer det naturligvis investorerne, kreditorerne og medarbejderne, men hvis et pengeinstitut går ned, er det ikke kun et problem for aktionærer, kreditorer og medarbejdere, men for alle kunder, som, hvis de har indskud ud over det, som indskydergarantien dækker, vil kunne opleve store gener, ligesom i øvrigt alle kunder vil kunne få problemer med at få afviklet deres daglige bankforretning.

Såfremt der opstår usikkerhed i den finansielle sektor, kan den hurtigt sprede sig, således at det ikke kun er det pågældende pengeinstitut, der er i problemer, der rammes, men mistillid kan sprede sig som ringe i vandet og dermed skabe en generel tillidskrise til den finansielle sektor. Selv et sundt pengeinstitut kan jo få problemer, hvis der opstår et såkaldt run på bankens indestående.

Den internationale finanskrise har med al tydelighed vist, at problemer for den finansielle sektor hurtigt spreder sig til reelle økonomiske problemer. Derfor er det vigtigt, at Finanstilsynet har de rette værktøjer og det rette fokus i sin tilsynsrolle. Det betyder, at Finanstilsynet i højere grad skal vurdere holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Med forslaget får Finanstilsynet mulighed for at skride ind tidligere end i dag, hvis der er en ikke uvæsentlig risiko for, at en virksomhed senere vil miste sin tilladelse. I særlige tilfælde vil Finanstilsynet få mulighed for at pålægge en finansiel virksomhed at afholde udgifter til at foretage en uvildig undersøgelse af helt konkrete forhold.

Det er naturligvis vigtigt, at direktion og bestyrelsesmedlemmer, ikke kun i almindelige selskaber, men måske i særdeleshed i finansielle selskaber, udfører deres hverv ansvarsfuldt, og for at styrke fokus på bestyrelsesmedlemmernes forpligtelser stilles der krav om, at disse – det kommer selvfølgelig også til at gælde for direktionsmedlemmer – skal opfylde særlige krav til egnethed og hæderlighed, internationalt kendt under begrebet fit and proper.

For at gøre forskellige finansielle instrumenters risikoprofil klarere for forbrugere og investorer lægges der også op til en risikomærkning af forskellige produkter. Sikre investeringer får farven grøn, instrumenter med nogen risiko gul, og ved rød er der høj risiko. Det gør det lettere for forbrugere og investorer på en simpel måde at vurdere risikoprofilen på forskellige finansielle produkter, for vi har desværre set tilfælde, hvor ganske almindelige bankkunder er blevet overtalt til investeringer under dække af, at der måske nok var en lav risiko, men hvor der reelt har været tale om risikofyldte papirer. Med en risikomærkning gøres det mere klart, hvilken risiko der følger med et konkret instrument eller en konkret investering.

L 175 indeholder derudover en lang række bestemmelser, bl.a. om SDO-lovgivning, mindre ændringer i reglerne for hybrid kernekapital, ændringer i reglerne for store engagementer og ændringer af en række andre love af mere eller mindre teknisk eller/og præciserende karakter, herunder en bedre indsats imod piratkopiering.

I Venstre er vi optaget af, at vi har en velfungerende finansiel sektor i Danmark, ikke fordi vi mener, at pengeinstitutter som sådan skal have en særlig beskyttelse, men fordi den finansielle sektor har så stor betydning for resten af økonomien. Derfor støtter vi forslag, som er med til at sikre større stabilitet i den finansielle sektor, for det er også med til at sikre en større stabilitet i dansk økonomi. En velfungerende finansiel sektor er afgørende for vækst og velstand. Derfor er det positivt, at tilsynet styrkes, og derfor kan Venstre støtte også L 175.

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil ikke kritisere noget af det, ordføreren har sagt, men jeg vil godt spørge ordføreren. Nu blev der sagt, at det er vigtigt med tillid til det finansielle marked, og det er jeg helt enig i. Synes ordføreren ikke også, at det er vigtigt med tillid til den lovgivende magt?

Når jeg nu spørger om det, er det, fordi jeg er sikker på, at ordføreren ligesom jeg har tilbragt hele weekenden med at læse 251 sider lovforslag, mere end 100 sider høringssvar og kommentarer til høringen. Synes ordføreren egentlig, at det er en rimelig måde, vi behandler et lovforslag, der er så vigtigt, som dette lovforslag er, på? Er det rimeligt over for vores befolkning?

Ordføreren.

Jeg er helt på linje med hr. Jens Christian Lund, hvad angår, at tillid ikke kun skal gælde den finansielle sektor, men naturligvis og skal gælde i forhold til det arbejde, vi foretager os her i Folketinget. Det er rigtigt, at det pågældende lovforslag er en stor samling. Det er et langt lovforslag, og der er kommet en lang række høringssvar, men det er også et lovforslag, som i bidder har været sendt i høring igennem flere måneder, og jeg mener, der har været god lejlighed til at få belyst de aspekter, der er relevante. Det generelle indtryk fra høringssvarene er, at det er positivt, at man får styrket Finanstilsynets rolle, således at vi er med til at sikre, at der er større tillid og stabilitet i den finansielle sektor.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg er enig i, at det ikke er det, vi er uenige om. Det, jeg synes, at jeg beder Venstres ordfører om at kommentere, er, at vi som lovgivere fik et lovforslag for ganske få dage siden; vi har ikke haft disse høringssvar i lang tid. Vi skal altså behandle et lovforslag, som jeg vil sige jeg har prøvet at gøre det bedste, jeg har kunnet, for at sætte mig ind i. Men jeg mener ikke, at det er rimeligt. Og bare ordføreren ville sige, at det her ikke er rimeligt, og han ville kigge ned på ministeren og sige: Det her er vi nødt til at gøre noget ved, inden vi går videre til anden og tredje behandling, for det kan vi ikke være bekendt. Vi kommer jo fra nogenlunde samme del af verden, så prøv at være ærlig over for befolkningen.

Ordføreren.

Ønsket om, at der er grundighed i vores arbejde, deler jeg til fulde med den socialdemokratiske ordfører. Som jeg siger, er det et lovforslag, der i dele har været i høring af flere omgange. Jeg tror, at noget af det første var helt tilbage i november måned. Men jeg deler da det ønske, at vi skal have så mange oplysninger i så god tid og så fyldestgørende som overhovedet muligt. Det er selvfølgelig en hjælp i vores arbejde.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Jens Christian Lund som ordfører for Socialdemokratiet.

Nu er det blevet besluttet, at disse to lovforslag skulle samles i et. Jeg synes, det alligevel er to vidt forskellige lovforslag, så jeg tillader mig stadig væk at behandle dem, som om de er to lovforslag, og jeg vil kommentere det ene først og så det andet bagefter.

Først L 174. Formålet med forslaget er at skabe et velordnet marked for pantebreve og en større gennemsigtighed af de pantebreve, der handles på markedet. Jeg vil sige til ministeren, at det er et ædelt formål, og det er også vigtigt, men jeg tilbragte netop som forberedelse til behandlingen af dette lovforslag stort set hele min fredag i retten i Herning for at overvære tvangsauktioner, og det var deprimerende. Uden at være ekspert konstaterede jeg, at en række selskaber havde gennemført handler med personer og selskaber, der havde karakter af stråmænd. Disse handler har alene haft til formål at skrue prisen på boligen, landejendomme eller sommerhuse, op. Hermed blev der plads til et eller flere pantebreve, der kan skaffe udstederne af pantebrevene en urimelig gevinst, og som i sidste ende bliver en økonomisk bet for køberen af pantebrevet.

Jeg konstaterede selskaber, der havde oprettet en sand myriade af datterselskaber, der handlede indbyrdes og helt uoverskueligt. Jeg konstaterede særlig et selskab hjemmehørende i Haderslev, som i den grad havde formået at køre moderselskaber og en række øvrige selskaber i sænk. Jeg konstaterede endog, at dette selskab, som af et af datterselskaberne havde fået tilført navnet Pantebreve A/S, købte sommerhuse på tvangsauktion på trods af det faktum, at hele koncernen reelt var brudt sammen.

Vi ser gerne – og det tror jeg vi er enige med ministeren om – en væsentlig bedre kontrol med pantebrevsselskaber. Vi synes, det er en god idé at indføre en tilladelsesordning, samt at disse selskaber kommer under tilsyn af Finanstilsynet. Vi er nærmest begejstrede over, at det kommer til at betyde, at tilladelse kun kan gives, hvis selskabets ledelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Vi er enige i, at der bør være et krav om, at der i selskabet skal findes en person, der har erfaring med handel med pantebreve. Det er vigtigt.

Det er fremragende med fit & proper-regler, der stiller klare krav til information og sikkerhed i forbindelse med de økonomiske krav, som forbrugerne måtte have mod selskabet. Jeg så gerne, at disse fit & proper-regler blev mindst ligeså skrappe som dem, den engelske regering jævnfør forslaget til næste års finanslov agter at gennemføre. Kunne vi ikke prøve at kigge på dem og se, om ikke vi kunne gøre det lidt bedre med fit & proper-regelsættet?

Vi er tilfredse med § 8, hvor køberen af et pantebrev sikres oplysninger om pantebrevet og de omstændigheder, hvorunder det er udstedt. Vi er også tilfredse med, at Finanstilsynet kan påbyde et selskab at afsætte en direktør, samt at det kan påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv, hvis medlemmet efter § 4 ikke kan bestride hvervet.

Vi er også enige i, at disse afgørelser skal offentliggøres med selskabets navn som det normale. Umiddelbart er vi enige med Dansk Aktionærforening i, at kravene skal gælde alle, der handler med pantebreve. Det synes vi måske er vigtigt, ellers vil vi i hvert fald gerne have en forklaring på, hvorfor det ikke er sådan.

Vi ser også gerne, at ministeren klart angiver, på hvilken måde og med hvilket indhold pantebrevsselskaberne skal stille behørig sikkerhed. Ministeren skal jo på et eller andet tidspunkt alligevel lave disse regler, så lad os dog få dem på bordet, tak.

Vi kan ikke forstå, at ministeren vil stille mindre krav om sikkerhed, hvis der udelukkende handles med professionelle. Det frygter vi vil medføre de forfærdelige situationer, vi ser i dag, med konkurser og betalingsstandsninger og etablering af særlige datterselskaber til følge. Vi har noteret os bemærkningerne om, at vi nu kommer i konflikt med grundloven, når vi taler om fit & proper, og så betyder det jo normalt, at vi straks tier, men lad mig dog diskret nævne, at mange problemer i den finansielle sektor ville have været løst, hvis vi virkelig stillede krav om, at ledelsesmedlemmer skal være fit & proper. Vi skal dog nok stemme for dette lovforslag, for der er trods alt for mange gode ting i det.

Jeg synes stadig væk, og jeg siger det, hver eneste gang jeg er heroppe, og jeg kigger hver eneste gang ned på ministeren: Det er altså en god idé, at vi taler sammen, inden sådan et lovforslag kommer frem, for der er nogle tekniske ting deri, der er svære for en gammel oberst. Det er altså bedre at tale sammen, så vi ved det. Og til sidst: Vi så gerne nogle skrappere krav, men det kan vi jo drøfte.

Så er der L 175 – jeg har forhåbentlig stadig væk god tid? (Formanden: Det er rigtigt). Forslaget har til formål at sikre, at finansielle virksomheder ledes og drives på en forsvarlig måde til gavn for hele den finansielle sektor og dermed for landet. Finanstilsynet får bl.a. mulighed for at påbyde en virksomhed at afholde udgifter til en uvildig undersøgelse af et forhold. Desuden udvides Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse ved et pengeinstituts sammenbrud – det er fine ting. Opmærksomheden på kravene til styring og indretning af en finansiel virksomhed øges, og kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer i direktionen og bestyrelsen præciseres – det er også fint. Lovforslaget gennemfører direktiver, som vedrører nye regler for likviditet, store engagementer og hybrid kernekapital, og ikke mindst sikres der hjemmel for Danmarks Nationalbank til at indsamle og anvende oplysninger til at opretholde et sikkert pengevæsen og lettere regulere pengeomsætning og kreditgivning – fint.

Umiddelbart er vi tilfredse med Finanstilsynets øgede muligheder, ligesom Venstres ordfører var. Vi er meget enige i, at der er behov for præcise krav til styringen og indretningen af finansielle virksomheder samt klare regler om egnethed og hæderlighed for ledelse, både i direktion og bestyrelse, og vi er enige i, at der hurtigt og effektivt skal kunne gribes ind, når der er en berettiget mistanke. Bare vi havde husket det tidligere.

Finanssektoren skal til alle tider fremstå som stabiliteten i vores samfund. Som nævnt under L 174 så vi gerne, at kravene til fit & proper-reglerne blev mindst lige så skrappe som de engelske regler. Vi finder nemlig, at erfaringerne fra uroen på de finansielle markeder må få den konsekvens, at der skal stilles øgede krav til god selskabsledelse. Vi bør, vil jeg sige til ministeren, ved det møde, som jeg beder om, drøfte dette.

Vi er også enige i behovet for Danmarks Nationalbanks ret til at indsamle de nødvendige oplysninger.

Lovforslaget blev – som beklageligvis mange andre af regeringens lovforslag – imidlertid et kludetæppe af love, der lige skal medtages. Lovforslaget indeholder regler om risikokategorisering af investeringsprodukter. Det indeholder åbenhed om et forløb op til et sammenbrud af en finansiel virksomhed, når staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed. Det indeholder beføjelser for administrator i et administrationsbo, som er nedsat for at administrere et pengeinstituts register for særligt dækkende obligationer. Det indeholder ændringer i SDO-lovgivningen. Lovforslaget sikrer, at dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver, som indeholder visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring, gennemføres. Som om dette ikke var nok, indeholder forslaget ud over ændringer på det finansielle område også ændringer i varemærkeloven, designloven og patentloven, herunder de krav, der skal opfyldes, for at et europæisk patent kan få virkning i Danmark.

Jeg har her, efter at vi fik lejlighed til at kunne se lovforslaget, og efter at vi har fået lejlighed til at se kommentarerne og kommentarerne til høringerne, brugt megen tid på det her. Det er simpelt hen ikke et stof, vi kan diskutere på en ordentlig måde ved en førstebehandling i Folketinget. Det er alt for indviklet et stof. Og hvis vi bare accepterer, at vi laver det på den måde her, så synes jeg, at vi laver lovsjusk; så laver vi noget, vi ikke kan være bekendt over for vores befolkning. Jeg vil da godt sige til ministeren, at der er mange gode, positive og rigtige tiltag, men der er for meget, der svæver i luften, og derfor vil jeg sige, at det her er alt for alvorligt, til at vi bare kan køre det her lovforslag igennem. Jeg tror da gerne, at vi ville have stemt for det, men jeg må i hvert fald sige på mit partis vegne, at vi ikke kan stemme for et sådant lovforslag og med overbevisning i stemmen sige, at det her ikke er lovsjusk. Vi vil ikke være med til at lave lovsjusk. Vi kan ikke være det bekendt. Men jeg håber, at ministeren tager det her virkelig alvorligt og siger, at vi ikke kan være bekendt at gøre det her en anden gang – jeg bliver jo ked af det på Danmarks befolknings vegne.

Jeg blev ked af, at ordføreren brugte ordene en gammel oberst. Det må hedde en ældre, erfaren oberst – så meget mere som at formanden er 8 dage ældre end obersten.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Christian Lund. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Disse to lovforslag er også historien om hovmod, hybris og bristede forventninger. Man kommer også til at tænke på historien om Babelstårnet, hvor menneskeheden forsøgte at bygge sig op i himlen. Byggeriet af Babelstårnet gik som bekendt i stå og blev forladt. For ejendomsmarkedet gik det meget værre. Prisen for nemesis bliver rigtig høj. Markedet kollapsede, antallet af konkurser er tordnet i vejret, og prisfaldet er det største og hurtigste, der er set i nyere tid.

Når vi ser tilbage, kan vi konstatere, at vi har haft for stor tillid til bankerne, og at der har manglet regulering. Bankerne har lånt ud til pantebrevskarruseller uden at sikre sig en vurdering af de ejendomme, der lå til sikkerhed for pantebrevene. I en blanding af naivitet og hybris har selv de ellers så kontrollerede banker udlånt uhæmmet og uansvarligt. Det har givet næring til alt for risikable investeringer i ejendomsmarkedet, som har blæst en prisboble op – og så sprang den med et brag: Sikkerhederne bag pantebrevene forsvandt som dug for solen.

Med disse to lovforslag forsøger vi nu at afbalancere pantebrevsmarkedet og den finansielle sektor med regulering, tilsyn, kontrol samt bedre og tidligere indgrebsmuligheder fra Finanstilsynets side, så vi får færre plattenslagere og fidusmagerne. Det skulle gerne bevirke opbygningen af en mere troværdig og seriøs finansiel sektor og et mere hæderligt pantebrevsmarked.

Samtidig får offentligheden, kunder og forbrugere langt flere informationer og større indsigt. Forbrugerne får bl.a. lettere ved at gennemskue risikoen ved forskellige finansielle produkter. Finanstilsynets indgrebsmuligheder over for bankerne styrkes ligeledes. Det gælder også over for bestyrelse og den daglige ledelse, ligesom kravene skærpes til sammensætningen af bestyrelsen og direktionen.

Jeg vil ikke gå i detaljer med lovforslagene, som for en stor dels vedkommende er blevet vendt i forbindelse med møderne om finansiel stabilitet med forligspartierne, herunder bl.a. kravene til egnethed og hæderlighed.

Jeg vil til sidst gerne takke og kvittere ministeren for, at der følges op på afgivelsen af betænkningen til L 120 fra sidste år, der bl.a. vedrørte videregivelse af kundeoplysninger i koncerner. Med den ændring ligestilles medarbejdere med medarbejderpensionsordninger i pengeinstitutter med medarbejdere, der har en lignende ordning i pensions- og forsikringsselskaber. Det bliver derved lettere at give en mere målrettet rådgivning, som nu også kommer medarbejdere til gode, som har deres pensionsordninger i et pengeinstitut.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter de to lovforslag.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Steen Gade som ordfører. Han repræsenterer SF i denne enkle sag.

Det er rigtigt, for da mit partis ordfører, hr. Ole Sohn, ikke kan være til stede i dag, skal jeg kort her meddele, at SF er positive over for de to lovforslag.

Jeg har hørt på de betragtninger, der er kommet fra Socialdemokratiets ordfører, om, at det kan være svært at overskue, og at det kræver en grundig behandling. Det er også den holdning, hvormed vi vil gå til forhandlingerne i udvalget.

Men en positiv melding fra SF, og detaljerne kommer, når hr. Ole Sohn dukker op i debatten.

Tak til hr. Steen Gade. Så er det fru Carina Christensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Finansielle virksomheder spiller en meget vigtig rolle for stabiliteten i et moderne samfund, og den finansielle krise har vist os, at tilliden til det finansielle system har afgørende betydning for samfundsøkonomien. Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti også stærkt optaget af, at der arbejdes konsekvent og målrettet på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder.

Med L 175 får Finanstilsynet nu klare mål for dets fremtidige arbejde og ikke mindst langt stærkere redskaber. Fremover skal Finanstilsynet ikke kun føre tilsyn med de enkelte finansielle virksomheder. Man skal derudover også tilrettelægge tilsynet med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder generelt. Finanstilsynet vil i langt højere grad kunne foretage en vurdering af de finansielle virksomheders forretningsmodeller. Man vil tidligt kunne gribe ind over for en finansiel virksomhed. Man vil også kunne påbyde en finansiel virksomhed at afholde udgifterne til at få foretaget en uvildig undersøgelse, hvis der er brug for at få klarlagt nogle forhold, som er væsentlige for at kunne føre tilsyn med virksomheden.

I Det Konservative Folkeparti er vi yderst tilfredse med de her ændringer, og vi forventer naturligvis, at Finanstilsynet vil bruge de her nye redskaber i overensstemmelse med hensigten om hurtigere og skærpet indgriben og ud fra væsentlige proportionalitetsprincipper. Vi forventer også, at de finansielle virksomheder nu forstår, at de i høj grad har pligt til at drive deres virksomhed ud fra en holdbar forretningsmodel. Det vil der nu blive holdt øje med, og der vil blive skredet ind over for det.

Finansielle virksomheder har, som vi har hørt det, særlig stor betydning i samfundet, og derfor må og skal bestyrelserne i finansielle virksomheder vide præcis, hvilke pligter der påhviler dem. De konkrete krav til styringen af finansielle virksomheder kommer fremover til at fremgå af en bekendtgørelse og ikke som i dag af en vejledning. Kravene om egnethed og hæderlighed bliver nu præciseret, og Finanstilsynet får bedre mulighed for at gribe ind over for ledelsespersoner, som måtte udvise en uforsvarlig adfærd.

Målet med ændringerne er at opnå en langt bedre styring af de finansielle virksomheder, og også de ændringer er vi i Det Konservative Folkeparti særdeles glade for.

Vi hilser også velkommen, at der kommer en mærkningsordning for de mange forskellige investeringsprodukter. Vi er sådan set helt enig i, at forbrugerne skal have klar besked om, hvorvidt de kan tabe hele deres investering eller kun dele af den, når de investerer, og vi skal også sikre, at forbrugerne får den samme information om mulige tab ved investeringer, uanset hvor de henvender sig. Så vi ser frem til, at der bliver en god dialog med både branchen og forbrugerorganisationerne omkring udformningen af den her nye mærkningsordning.

Endelig lægges der med L 175 op til at øge åbenheden om et forløb op til sammenbruddet af en finansiel virksomhed, når staten har været inde at yde en garanti eller stillet midler til rådighed. Også det hilser vi fra konservativ side velkommen.

Alt i alt vil Finanstilsynet altså i fremtiden kunne anlægge en langt mere proaktivt og offensiv tilsynsaktivitet, og det støtter vi varmt i Det Konservative Folkeparti.

Også i forhold til L 174 mener vi fra konservativ side, at det er nogle fornuftige og hensigtsmæssige ændringer, der lægges op til. Der skabes nu klarere og fastere rammer for erhvervsmæssig handel med pantebreve, ligesom der skabes en større gennemsigtighed med de pantebreve, der sælges. Fremover må den her form for handel kun drives i form af et a/s eller et ApS, og ledelsen skal også opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.

Der kommer nye oplysningskrav, så køberen kan få bedre mulighed for at få vurdere pantebrevets reelle værdi, og endelig skal pantebrevsselskaber kunne stille sikkerhed for eventuelle fremtidige pengekrav fra forbrugernes side. Herved får vi forhåbentlig sat en stopper for den uansvarlige handel med pantebreve, som vi jo ved har været en medvirkende årsag til mange pengeinstitutters økonomiske vanskeligheder, og derfor kan Det Konservative Folkeparti også varmt støtte dette lovforslag.

Tak til fru Carina Christensen. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Med de to lovforslag, vi behandler her, er vi jo i gang med det, der følger naturligt af at have været igennem en finansiel krise, som vi har, nemlig det at tilrette vores lovgivning, således at vi forebygger nye kriser. Det er klart, at den turbulente tid, vi har været igennem, jo har vist, hvor sårbare vi er over for finansielle kriser, og hvor stor samfundsmæssig betydning det globalt får, når de finansielle institutioner rundtomkring kollapser, går konkurs eller bare bliver tvunget i knæ.

Med de to lovforslag, vi har her, skal vi dels gøre det, som er helt fornuftigt, nemlig regulere bank- og finanssektorens aktiviteter, dels styrke tilsynet med de aktiviteter. Det er gode forslag, som vi også kan støtte. Men vi må også sige med det samme, at det ikke er gjort med det, der bliver behov for yderligere reguleringstiltag, ikke mindst på den internationale scene.

Jeg starter med L 174. Det handler jo om realkreditområdet og ejendomshandelen, og der er det måske værd lige at gå et skridt tilbage og se, hvad det er, vi har været igennem. Boligmarkederne i Danmark har været igennem en turbulent tid. Vi har haft en egentlig boligboble, som har været medvirkende til, at Danmark er blevet hårdere ramt af den finansielle krise end så mange andre lande. Skattestoppet har hjulpet godt på vej. Der er enighed blandt alle uafhængige iagttagere fra Nationalbanken og uafhængige økonomiske instanser om, at skattestoppet på ejendomsværdiskat har bidraget til at puste den boligboble op, som, da den bristede, var med til at skabe enorm utryghed i Danmark.

Når jeg siger det her, er det bare vigtigt, at man, når man diskuterer årsagerne til den finansielle krise, gør sig klart, at nogle af de beslutninger, som er truffet her i Folketinget, også har bidraget til den krise, og det gælder altså bl.a. det skattestop, som nu har eksisteret siden 2001, og som stadig væk, som jeg forstår det, skal eksistere i tiden fremover. Dermed er nogle af de risikomomenter, som har skabt en boligboble, fortsat til stede, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på.

Til gengæld kan man sige, at den danske realkreditsektor sådan set er sluppet relativt nådigt igennem den finansielle krise. Da det gik allerværst for sig, var det stadig muligt at sælge realkreditobligationer, også de særligt dækkede obligationer, som har været genstand for en del diskussion. Det har været muligt at afsætte dem også på det tidspunkt, hvor krisen var allerværst, og det vidner om, at der er tillid til det ganske unikke danske realkreditsystem. Men pantebrevssektoren må siges i den sammenhæng at være en undtagelse, og derfor er det klogt, at der med forslaget i dag lægges op til at skabe en fornyet og forstærket regulering af pantebrevsområdet, og det støtter vi.

Pantebrevskarrusellerne, som jo er årsagen til, at man nu vælger at regulere området med en ny lov, er en grov, grov form for spekulation og et eksempel på det værste, der kan ske, når det, man i udlandet kalder financial engineering, altså det, at man lader finanssektoren få frit spil og selv hitte på nye produkter osv. osv., ikke er tilstrækkeligt reguleret. Så får man den type spekulation, hvor det hele er kunstigt skabte værdier, og hvor man belåner de andres lån, og til sidst er det eneste, der er tilbage, en masse gæld, og der er ikke rigtig nogen sikkerhed, nogen værdi bagved den. Derfor er det godt, at vi med lovforslaget her får styrket registreringen, ved at det kommer til at kræve tilladelse at handle med dem, og at vi får styrket tilsynet.

Styrken i det danske realkreditsystem, som jeg talte om før, er jo den tætte forbindelse mellem lån og sikkerhed, og det sikres altså her bedre for pantebrevene ved at kræve oplysninger om de ejendomme, som pantebrevene omhandler. Man kræver nu oplysninger, så man ved, hvad det er for nogle ejendomme, der ligger bag ved de pantebreve, og det gør altså, at man kan se, om der er et rimeligt forhold mellem pantebrevet og den ejendom, det omhandler.

Endelig styrker det jo forbrugerbeskyttelsen, at der skal stilles sikkerhed. Når det er forbrugerne, man handler med, skal de virksomheder, der handler med pantebrevene, stille en klar sikkerhed. Det betyder altså, at når vi både får registreret dem, der skal handle med dem, og får ført et skærpet tilsyn, som Finanstilsynet står for, skulle vi sammen med de andre elementer her altså have en pantebrevssektor, hvor vi i hvert fald kan håbe,at vi undgår at se den type aktivitet, som pantebrevskarrusellerne var udtryk for.

Så til det andet lovforslag, L 175, som jo i et og alt handler om at styrke Finanstilsynet. Det er godt, og man kan jo sige, at det er en debat, der foregår også på den internationale scene. Man diskuterer, om man kan blive bedre til i fællesskab at have et finanstilsyn i EU-regi og sådan set også bredere end det, fordi de globale finansmarkeder hænger sammen. Derfor skal det også bare være sagt, at det for vores vedkommende er helt afgørende, at Danmark også deltager aktivt i det, og at vi får nogle instrumenter, der gør, at vi internationalt kan holde øje med de grænseoverskridende aktiviteter, der er inden for finanssektoren. Det er altså ikke nok at styrke de nationale finanstilsyn, man må også styrke de internationale løsninger på området.

Så kan man se af den internationale debat, som også andre har været inde på, at der er en diskussion af, hvordan man indretter det mest effektive finanstilsyn. Nu lægges der her op til at styrke det eksisterende finanstilsyn i Danmark, men jeg synes, det er relevant på et tidspunkt at skele til bl.a. England, hvor debatten jo handler om, hvorvidt man skal lægge finanstilsynet over i regi af den engelske nationalbank. I hvert fald må vi sige, at i den debat, der har kørt om regulering af finanssektoren, synes vi, at tilsynets rolle og det at håndhæve de regler og den regulering, vi lægger op til, har fyldt for lidt, og at der er grund til yderligere at diskutere og kvalificere den debat, som ofte overskygges af diskussioner om aktieoptioner og direktørlønninger og andre ting, som vi vurderer er langt mindre væsentlige for at sikre finansiel stabilitet i Danmark.

Derfor vil jeg bare sige, at når vi nu tager positivt imod lovforslaget, er det altså ikke for at sætte punktum i debatten om et styrket finanstilsyn i Danmark, men derimod blot for at sige, at det her er et godt skridt på vejen.

Men ideen her er altså at styrke og præcisere grundlaget for Finanstilsynet, så de i Finanstilsynet bedre kan vurdere holdbarheden af de forretningsmodeller, som er i den finansielle sektor. Det synes vi er rigtig klogt, for det, der jo har været problemet nogle steder, er, at forretningsmodellerne ligesom er løbet løbsk, og at man ikke har mulighed for at gennemskue det. Den tid, hvor banken bare var et sted, hvor nogle satte penge ind og nogle hævede penge, er helt forbi. Man kan blot tænke på Korsbæk Bank og andre i den sammenhæng, men de tider er for længst forbi, i dag er det ekstremt kompliceret. Ved at lægge op til, at Finanstilsynet altså skal vurdere holdbarheden i forretningsmodellen, tager man også ligesom højde for, at det er en udvikling, der vil fortsætte, og at vi ikke kan vide, hvad det så er for nogle forretningsinitiativer, man vil tage i den finansielle sektor om en måned, om et halvt år, om et helt år. Men her gives altså mandat til, at uanset hvad udviklingen måtte være, skal Finanstilsynet være der og afprøve holdbarheden af forretningsmodellen, og det synes vi er en god måde at gøre det på. Der bliver også mulighed for en tidligere indsats, og man må sige, at det jo da er en klar lektie fra den finansielle krise, at der bestemt er behov for at sætte ind, før det går galt.

Så er der også de nye krav til direktioner og bestyrelser om ændrede regler for egnetheds- og hæderlighedsvurdering af medlemmerne af henholdsvis direktioner og bestyrelser. Det synes vi er fornuftigt. I hvert fald må vi sige, at hvis vi kigger ud i den store verden og måske også i den nære, vil vi se, at der har været eksempler på, at en sådan vurdering nok ville have ført til, at man havde gjort noget proaktivt og ikke ladet banker eller andre finansielle institutioner drive for langt ud og dermed også bringe både den finansielle stabilitet og også kundernes forhold i fare. Derfor er det et fornuftigt element.

Der er mange andre elementer i lovforslaget også, men jeg vil bare på vegne af Det Radikale Venstre sige, at det er to gode lovforslag, som vi forventer at kunne støtte, når vi er færdige med udvalgsbehandlingen. Det er altså ikke et punktum i debatten om styrket regulering og tilsyn med den finansielle sektor i Danmark, men det er et godt skridt på vejen mod at forebygge, at vi kommer igennem et forløb, som vi har været i de forgangne år.

Tak på. Der er ønske om en kort bemærkning. Det er hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil da gerne kvittere for, at Det Radikale Venstre bakker op om forslaget. Men jeg synes, at hr. Morten Østergaard kom med et par betragtninger, som er væsentlige at få reageret på.

For det første mener Det Radikale Venstre, at boligejerne skal betale noget mere i skat. Jamen det er jo heldigvis noget, som partiet står ved og ønsker at ytre sig om og holde fast i. Det synes jeg er værd at skrive sig bag øret.

Den anden del er påstanden om, at finanskrisen har ramt Danmark hårdere end andre lande. Jeg ved ikke, om hr. Morten Østergaard synes, at vi skal være misundelige på, hvordan det går i Grækenland eller i Spanien eller Portugal. Er virkeligheden ikke den, at vi faktisk på grund af en sund økonomisk politik gennem mange, mange år – vi har lagt til side i dårlige tider – har været i stand til at håndtere krisen bedre end mange af vores europæiske kolleger?

Ordføreren.

Hvis jeg må starte med det første, vil jeg sige, at da Skattekommissionen offentliggjorde sin betænkning, var det netop der, man tog hul på det, som Venstre havde svoret at de ikke ville, da de gik valg, nemlig på at diskutere rentefradraget, som jo altså er en del af den måde, vi beskatter boligejere og lån på. Der sagde den nuværende statsminister, der dengang var finansminister, nogle vise ord, nemlig at det ikke kan nytte noget, at man betragter sig som lønmodtager om dagen og som boligejer om aftenen, for så adskiller man det kolde og det varme vand.

Virkeligheden er jo, at det hænger sammen. Og jeg synes, at det er al ære og respekt værd, at hr. Torsten Schack Pedersen melder sig på banen i dag. Men vi må bare sige, at for de vælgere, der troede, at skattestoppet betød tryghed, kan man bare konstatere, at udviklingen på det danske boligmarked viser, at det ikke har været tilfældet. Og til de vælgere, der troede, at når Venstre sendte et brev ud dagen før folketingsvalget i 2007 om, at de, der ville lave en skattekommission, ville tage deres penge, må man sige, at det løfte rendte Venstre fra lige så hurtigt, som stemmerne var talt op. Der er jo bl.a. blevet ændret på de vilkår.

Så jeg må sige til hr. Torsten Schack Pedersen, at for vores vedkommende er synspunkterne helt klare. Vi skelner ikke mellem skatteydere ud fra, om man er ejer af en ejendom, eller om man er lønmodtager – mange, de fleste, er begge dele.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg tager gerne en diskussion om beskatning af boligejere og skattereformen. Jeg kan blot konstatere, at den udlægning om, at boligejerne bliver ekstra beskattet, har jeg meget svært ved at genkende. Jeg kvitterer for, at hr. Morten Østergaard siger, at det står højt på dagsordenen for De Radikale, måtte de engang langt ud i fremtiden blive en del af et andet flertal end det nuværende, at boligejerne skal betale noget mere i skat. Det synes jeg er fair nok.

Jeg glæder mig så over, at hr. Morten Østergaard så også må strække våben i forhold til den påstand om, at vi er hårdt ramt af finanskrisen, og at vi har bragt os i en mere ufordelagtig situation end andre lande på grund af den økonomiske politik, vi har ført i Danmark. Det er jeg glad for at hr. Morten Østergaard overhovedet ikke nævnte med et ord, for det kan jeg kun tage ud som udtryk for, at hr. Morten Østergaard anerkender, at ved at føre en ansvarlig økonomisk politik, få afdraget på gælden i de gode tider, ja, så har vi været i stand til at håndtere krisen langt mere aktivt end mange af vores europæiske kolleger.

Ordføreren.

Det er klart, at hvis vi havde haft en stor gæld, havde vi haft sværere ved at håndtere krisen. Men derfor kan krisen jo godt have ramt os hårdere end andre lande. Det er ikke nogen hemmelighed for mange, at en ordfører for Venstre vil synes, at regeringen har gjort det godt, og at en ordfører fra et oppositionsparti nok vil synes, at regeringen har gjort det mindre godt.

Derfor kan vi så ty til andre kilder for at se, om vi kan få en neutral opmand. Og vi kan jo tage Nationalbankens direktør, som klart har sagt, at regeringens finanspolitik og skattestoppet har bidraget til forstærke den finansielle krise i Danmark. Jeg synes, at det er så afgørende, når vi diskuterer stabilitet og ikke mindst tryghed for boligejerne, at man i det mindste stopper op og ser i bakspejlet og spørger: Har der været tryghed for boligejerne i Danmark, som de var blevet lovet, i de sidste 2-3 år, hvor priserne er faldet dramatisk, og hvor folk oplever at være teknisk insolvente, fordi værdien til sidst er faldet så meget, at den ikke står mål med det lån, de har taget i deres bolig? Er det tryghed?

Jeg tror ikke, at der er ret mange boligejere, der synes, at dramatiske prisfald giver tryghed. Og jeg kan konstatere, at jeg uden for det her hus kan finde mange, der er enige i, at skattestoppet har bidraget til boligboblen og dermed til utryghed.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Østergaard. Hr. Villum Christensen som ordfører, og det er som ordfører for Liberal Alliance, værsgo.

Jeg tager L 174 først. Vi finder, at lovforslaget udgør et naturligt og nødvendigt skridt i bestræbelserne på at gøre det grå pengemarked lidt mere gennemsigtigt, således at kravet til information om pantet og de forhold, hvorunder pantet udstedes, skærpes.

Naturligvis skal Finanstilsynet have de samme beføjelser, de samme redskaber for at kunne udøve tilsyn, som tilfældet er med øvrige finansielle institutioner. De mange kedelige eksempler, fra før boligboblen sprang, fordrer nok også, at man holder et vågent øje med de reelle ejerforhold, således at vi ikke får et nyt marked for stråmænd. Vi tror da også, at der på trods af overgangsordningen vil være behov for ekstra opmærksomhed i den mellemliggende periode.

Nogle vil nok hævde, at loven kommer for sent. Alene markedsændringen vil i dag nok gøre det noget sværere at holde liv i pantebrevskarrusellerne, fordi den meget rigelige pengetilførsel fra pengeinstitutterne ikke længere er muligt. Det ved vi jo alle sammen. Men vi synes trods alt, at det er bedre, at lovforslaget her kommer nu end senere, og hilser det velkommen.

Med hensyn til L 175 om finansiel stabilitet kunne jeg have lyst til at citere en af mine lærere på handelshøjskolen. Han havde haft en time med sine studerende i erhvervsøkonomi og kom ned på lærerværelset og fortalte, at han havde sagt til de studerende: Husk, din bankmand er aldrig din ven. Jeg syntes nok, det var en noget provokerende måde at minde de studerende om, at de skulle være kritiske og skeptiske over for de ydelser, som bankens sælgere, også kaldet bankrådgivere, kunne diske op med. I dag er jeg sikker på, at rigtig mange bankkunder, både i Roskilde Bank og i Fjerritslevområdet, kunne have brugt et sådant, vi kan kalde det uindpakket råd.

Finanskrisen har vist os, hvor stor en samfundsmæssig betydning pengeinstitutternes gøren og laden har. På samme måde, som der findes en masse procedureregler for det offentlige, som er begrundet i, at man forvalter andre menneskers penge og kan indskrænke borgernes rettigheder, synes vi også, at det er på sin plads, at Finanstilsynet får udvidet sine beføjelser for at sikre, at bankerne ledes og drives på en forsvarlig måde.

Da alle centrale problemstillinger i denne sammenhæng ender med at være ledelsesmæssige problemer, synes vi også, at det undtagelsesvis er i orden eller på sin plads, at der etableres en modifikation – som det udtrykkes – af det generelle princip om privat ledelsesret. Reglerne om egnethed og hæderlighed er vigtige, men er og skal til stadighed være subsidiære i forhold til den private ledelsesret efter vores opfattelse. Det er alene den store samfundsmæssige interesse i at opbygge og bevare en stabil veldrevet finansiel sektor, der begrunder denne modifikation, og der skal – og jeg skrev »skal« med stort i mit manuskript som noget meget vigtigt – altid udvises proportionalitet i forhold til risikomomentet. Dette kommer Finanstilsynet så til at stå på mål for, så vi ikke får en statslig heksejagt ind ad bagdøren.

Det tror jeg nu heller ikke at der vil være ressourcer til, og jeg konstaterer da også, at det i høringssvarene er præciseret, at de pågældende ledelsespersoner skal have udvist en sådan adfærd, at der er en klar risiko for at antage, at han eller hun ikke kan varetage sit hverv på forsvarlig vis. I bemærkningerne til lovforslaget er det formuleret på den måde, at man skal kunne fjerne en person, som på grund af sine økonomiske forhold eller dadelværdige opførsel ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Med dette bibelske udtryk, dadelværdig, vælger vi at forudsætte, at der skal mere til end en fartbøde, før der gribes ind i ledelsesretten. Det er jeg faktisk ret sikker på.

Vi synes, der er tale om et særdeles omfattende lovgivningsarbejde. Det har også været nævnt her tidligere, men det er nødvendigt for Danmark på samme måde, som det har været nødvendigt for resten den globale verden. Vi støtter forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Begge de forslag, som vi har behandlet her i dag, har til formål at skabe trygge rammer for forbrugerne, skærpe kravene til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed, og vi får sikret et offentligt tilsyn, hvor der effektivt vil blive grebet ind over for brodne kar.

Hvis vi starter med L 174, som blev modtaget positivt af alle ordførerne, lige så vel for øvrigt som L 175, er hele formålet jo at skabe et velordnet marked for handel med pantebreve og samtidig sikre større gennemsigtighed med de pantebreve, der handles. Uansvarlig handel med pantebreve og store pantebrevskreditter uden reel sikkerhed har været medvirkende årsag til flere pengeinstitutters store økonomiske vanskeligheder. Derfor mener jeg, at der er behov for at sætte nogle faste og klare rammer for pantebrevsmarkedet. Det lovforslag, som er blevet positivt modtaget her i dag, indfører krav om, at pantebrevsselskaber, som erhvervsmæssigt handler med pantebreve i fast ejendom, skal have en tilladelse og underlægges tilsyn af Finanstilsynet.

Lovforslaget indfører endvidere et krav om, at erhvervsmæssig pantebrevshandel kun må drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform og med en ledelse, der skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed.

Lovforslaget indfører desuden en række oplysningskrav om den ejendom, som pantebrevet giver pant i. Disse oplysningskrav skal sikre køberen af et pantebrev bedre information om pantebrevet og de omstændigheder, hvorunder det er blevet udstedt. Oplysningerne skal på den måde give køberen en bedre mulighed for at vurdere pantebrevets reelle værdi.

Endelig bliver det et krav, at pantebrevsselskaber, der handler pantebreve med forbrugerne, skal stille sikkerhed for pengekrav, som forbrugerne måtte få mod selskabet.

Finanstilsynet får mulighed for at fratage et pantebrevsselskab dens tilladelse, hvis det ikke opfylder lovens betingelser.

Lovforslaget giver ligeledes Finanstilsynet mulighed for at gribe ind over for ledelsesmedlemmer, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Samlet set får vi med L 174 skabt klare og faste rammer for pantebrevsmarkedet, hvor forbrugerne er sikrede ordentlige forhold, og hvor Finanstilsynet kan gribe effektivt ind over for de brodne kar.

Det andet forslag, vi har behandlet her i dag, L 175, indeholder en række ændringer i den finansielle lovgivning, hvoraf en del rigtignok har baggrund i den finansielle krise. Lovforslaget medfører bl.a. et offensivt tilsyn og bedre indgrebsmuligheder for Finanstilsynet, en præcisering af kravene til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed, øget forbrugerinformation og gennemsigtighed samt øgede krav til en finansiel virksomheds styring og indretning m.v.

Hvis vi tager det offensive tilsyn, de bedre indgrebsmuligheder, vil det jo præcisere de rammer, Finanstilsynet arbejder under, og også give tilsynet de nødvendige beføjelser. De seneste år har således vist, at det er vigtigt, at Finanstilsynet ikke blot fører tilsyn med de enkelte finansielle virksomheder, men også tilrettelægger tilsynsvirksomheden med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder.

Den finansielle krise har jo helt tydeligt vist os alle sammen, at et enkelt instituts problemer kan have indflydelse på hele sektoren. Derfor finder jeg det vigtigt at øge Finanstilsynets fokus på de finansielle virksomheders forretningsmodeller. Med forslaget får Finanstilsynet hjemmel til i højere grad at foretage en vurdering af holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Hermed skal Finanstilsynet vurdere forretningsmodellerne og gøre opmærksom på eventuelle risici ved disse.

Erfaringerne fra krisen har vist vigtigheden af, at de finansielle virksomheder drives på en forsvarlig måde. Det skal ses i sammenhæng med, at Finanstilsynet med lovforslaget får mulighed for på et tidligere tidspunkt end i dag at kunne skride ind over for en finansiel virksomhed og påbyde den at foretage de nødvendige foranstaltninger. Det vil Finanstilsynet kunne, når der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling vil blive forringet, så virksomheden på et senere tidspunkt vil have stor risiko for at miste sin tilladelse til at drive finansiel virksomhed.

Med lovforslaget sender vi altså et vigtigt signal til ledelsen i de forskellige finansielle virksomheder. Virksomheden skal ikke blot overholde de specifikke regler i bl.a. lov om finansiel virksomhed, men også drives ud fra en holdbar forretningsmodel. Finanstilsynet skal fremover holde øje med dette og så skride ind, hvis det ikke er tilfældet.

I forlængelse heraf præciserer vi med lovforslaget kravene til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed. Allerede i dag indeholder den finansielle lovgivning regler, der stiller krav til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed, men det har desværre vist sig, at det ikke har været muligt at anvende reglerne i forhold til de pengeinstitutter, der er gået ned under den finansielle krise. De nuværende regler kan således først anvendes, når der er så klare tegn på, at virksomheden er blevet drevet på en uansvarlig måde, at virksomheden stort set er brudt sammen.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at finansielle virksomheder jo spiller en vigtig rolle for stabiliteten i vores samfund. Det er derfor af stor samfundsmæssig betydning, at disse virksomheder ledes og drives på en forsvarlig måde.

Et moderne samfund kan kun fungere tilfredsstillende, hvis det har en stabil finansiel sektor. Det forudsætter, at virksomhederne i sektoren bliver ledet på en kompetent og hensigtsmæssig måde. Lovforslaget indeholder derfor en præcisering af krav om egnethed og hæderlighed, og den præcisering giver Finanstilsynet større mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt. Finanstilsynet får bedre mulighed for at gribe ind over for ledelsespersoner, som udviser en uansvarlig, uforsvarlig adfærd, en adfærd, som endnu ikke har bragt virksomheden i uføre, men hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er en nærliggende risiko for, at det vil ske. Desuden skal Finanstilsynet ikke blot se på, hvordan den uansvarlige ledelse påvirker selve virksomheden, men kan også lægge vægt på at bevare tilliden til hele den finansielle sektor.

Ud over det skal dette lovforslag sikre bedre information til forbrugerne. Den finansielle krise har vist, at mange forbrugere ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på risikoen ved at investere i forskellige finansielle produkter. Derfor vil jeg nu indføre en mærkningsordning, så almindelige mennesker på en enkel og letforståelig måde bliver oplyst om risikoen for at tabe de penge, de investerer.

Formålet med en risikomærkning er at sikre, at forbrugerne får klar besked om, hvorvidt de kan tabe hele investeringen eller dele af den, når de investerer. Mærkningen skal desuden sikre, at forbrugerne får den samme information om muligheden for tab ved en bestemt kategori af investering, uanset hvor de henvender sig. Kategoriseringen vil ske med udgangspunkt i investors risiko for at tabe sin investering, og produktets kompleksitet vil også indgå som parameter. Mærkningen vil bestå af tre kategorier: grøn, gul og rød, hvor rød er høj risiko, og grøn er lav risiko. I den røde kategori ligger forskellige former for strukturelle værdipapirer m.v.

Jeg lægger stor vægt på, at både branchen og forbrugerorganisationerne føler ejerskab til den nye mærkningsordning. Derfor er det vigtigt, at de bliver inddraget i udformningen af den kommende bekendtgørelse. Finanstilsynet er allerede gået i dialog med organisationerne.

Med lovforslaget sikrer vi endvidere vid åbenhed om forløbet op til et pengeinstituts sammenbrud. Finanstilsynet pålægges fremover at offentliggøre en redegørelse i de tilfælde, hvor størstedelen af den finansielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, selv om den tilbagevendende og -værende gamle bank ikke er erklæret konkurs.

Endelig indføres der med lovforslaget klare krav til en finansiel virksomheds styring og indretning. Formålet med ændringen er at opnå en bedre ledelse og styring af de finansielle virksomheder. Den finansielle krise har vist, at nogle ledelser ikke har haft tilstrækkeligt kendskab til den pågældende virksomheds risici eller ikke har sikret sig, at virksomheden er blevet styret efter de af ledelsen fastlagte regler. Der er derfor behov for at gøre det klart, hvilken rolle vi forventer ledelserne skal spille.

De væsentligste ændringer er, at kravene til ledelsesmedlemmer vil blive specificeret og fremover fremgår direkte af lovgivningen. Ledelsens pligter og ansvar bliver klarere, og det medvirker til en bedre risikostyring i den enkelte virksomhed. Det er vigtigt, at ledelsen er kritisk og vurderer de risici, som den finansielle virksomhed påtager sig. Det kan f.eks. være kreditrisici og forsikringsrisici. Desuden skal ledelsen beslutte, hvor store disse risici må være. Det skal ske efter en nøje vurdering. Hermed sikrer vi, at virksomheden ikke tager risici, som ledelsen ikke forstår og accepterer. Samtidig skal ledelsen sikre, at den finansielle virksomhed er indrettet, så den også kan håndtere risici.

Med lovforslaget sikrer vi også, at der indføres tilsvarende regler for en række andre virksomheder, f.eks. pensionskasser og investeringsforeninger.

Lovforslaget indeholder derudover en række mindre ændringer, bl.a. vedrørende administrators beføjelser i et administrationsbo for SDO-lån og ændringer af teknisk karakter.

Nu var der nogle bemærkninger fra den, synes jeg, unge socialdemokratiske ordfører, jævnfør den lille diskussion, der også var med den meget gamle formand, med hensyn til L 175-kompleksiteten. I lyset af de bemærkninger vil jeg godt invitere til en teknisk gennemgang af L 175 for ligesom at få udredt de problemstillinger, som forslaget indeholder, og de udfordringer, der selvfølgelig også ligger inden for sektoren, når vi har vedtaget forslaget.

Jeg hører mig til, at så godt som alle Folketingets partier støtter både L 174 og 175, men der skal selvfølgelig være en klar bund for, hvorfor man går ind og vedtager begge forslag. Vi svarer selvfølgelig på de spørgsmål, der måtte være under udvalgsbehandlingen, og sørger for, at der kommer en relativt hurtig teknisk gennemgang af L 175.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Erhvervsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.