Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 173 Bilag 1
Offentligt
Fremsat den 24. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslagtil
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge(Partshøring, ændring af tilbagebetalingsregler m.v.)
§1I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som senestændret ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Efter § 65 indsættes ikapitel 10:
”§65 a.Arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i tilstrækkeligtomfang til, at kassen kan træffe afgørelse.Stk. 2.Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter kassensanmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at arbejdsløshedskassen kanafgøre, om medlemmet har ret til ydelserne.Stk. 3.Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kanhave betydning for medlemmets ret til ydelser.Stk. 4.Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen eri besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, ogsom vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffesafgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden foren nærmere angivet frist.Stk. 5.Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skalarbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddeltmedlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, at medlemmet har ret til dem. Kassen skaloplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvisder træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1.Stk. 6.Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen afgørelsepå det foreliggende grundlag.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reglerfor anvendelsen af bestemmelserne i stk.1–5. Der kan endvidere fastsættes regler om krav tilarbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.”
1
2.I§ 86, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge ellerandre ydelser fra kassen,”: ”herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold,”3.I § 86, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter ”medlemmets svigagtige forhold”: ”, eller udbetalingen er sketmed forbehold”4.§ 87, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig ien forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. §65 a.”§2I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1336 af 19. december2008 og § 1 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. xx af xx (det af Folketinget den 16.marts 2010 vedtagne forslag) i lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpengeved barsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af reglerne omforlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til selvstændige og ophævelse af bestemmelser omindbetaling til Særlig Pensionsopsparing (SP) m.v.), foretages følgende ændringer:1.§ 21, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Retten til sygedagpenge ophører dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikkelængere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når densygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, derefter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere eropfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.”2.I§ 71indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter § 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, derer udbetalt fra den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af sygedagpenge erstandset.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§3Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger
2
Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Ændrede regler for medlemmets pligt til at medvirke til oplysning af sagen ogarbejdsløshedskassernes partshøring i sager om medlemmets ret til ydelser2.1.1.Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Ændrede tilbagebetalings- og sanktionsregler mv.2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Regler for kommunernes partshøring i sager om borgernes ret til sygedagpenge2.3.1.Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning3.. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.13.2Ændrede regler om sagsoplysning og partshøring i arbejdsløshedskasserneÆndrede regler om sagsoplysning og partshøring i kommunerne
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6.Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema
1. IndledningDer er langvarig praksis for, at en arbejdsløshedskasse standser udbetalingen afarbejdsløshedsdagpenge eller andre ydelser til et medlem af kassen, hvis den bliver bekendt med forhold,der kan have betydning for medlemmets ret til ydelsen. Herefter hører arbejdsløshedskassen medlemmetog træffer afgørelse i sagen. Udbetalingen genoptages med virkning tilbage fra den dag, hvor ydelsenblev standset, hvis arbejdsløshedskassen efter bl.a. at have hørt medlemmet kommer frem til, atmedlemmet har (haft) ret til ydelsen.
3
Det samme er der langvarig praksis for i kommunerne, hvis borgere, der modtager sygedagpenge,f.eks. udebliver fra samtaler mv. som led i sygeopfølgningen.Der er tale om en praksis, som har støtte dels i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og iadministrative regler udstedt i medfør heraf, dels i lov om sygedagpenge, og som er anerkendt afAnkestyrelsen.Imidlertid har Folketingets Ombudsmand peget på, at det ud fra et retssikkerhedssynspunkt erhensigtsmæssigt, at medlemmet henholdsvis den sygemeldte borger høres, inden udbetalingen af ydelserstandses. Herved sikres det, at ydelsen først standses, når der er et tilstrækkeligt grundlag at træffeafgørelse på. Ombudsmanden har derfor anbefalet, at den gældende praksis ændres.Da regeringen kan støtte op om initiativer, der kan styrke borgerens retssikkerhed, foreslås det, at dertages skridt til at ændre retstilstanden på området.Regeringen mener dog samtidig, at det er vigtigt, at det fortsat sikres, at det kun er de medlemmer afen arbejdsløshedskasse og sygemeldte borgere, der har ret til ydelser, der modtager ydelser. Ligesom deter vigtigt at sikre, at medlemmet eller den sygemeldte borger fortsat oplever, at der er en sammenhængmellem retten til at modtage en ydelse og de pligter, der følger med den ret, bl.a. pligten til at møde tilsamtaler m.v.Derfor foreslås det, at et medlem af en arbejdsløshedskasse skal tilbagebetale ydelser, som er modtagetmed urette, indtil en afgørelse om, at den pågældende ikke har (haft) ret til ydelsen, er meddeltmedlemmet. På samme måde skal en sygemeldt borger tilbagebetale sygedagpenge, som er modtagetmed urette, til kommunen.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Ændrede regler for medlemmets pligt til at medvirke til oplysning af sagen ogarbejdsløshedskassernes partshøring i sager om medlemmets ret til ydelser2.1.1. Gældende retArbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, som har til formål at sikre densmedlemmer økonomisk bistand i tilfælde af ledighed.Ordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, som er private foreninger.Arbejdsløshedskasserne er ikke omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Kasserne er hellerikke omfattet af retssikkerhedsloven. De er dog omfattet af persondataloven.Udgifterne til arbejdsløshedsforsikringen afholdes af staten med bidrag fra medlemmerne. Fra januarmåned 2010 finansierer kommunerne dog en del af udgifterne.Det er et grundlæggende princip i arbejdsløshedsforsikringen, at der kun kan udbetales ydelser tilmedlemmer, der er berettiget hertil, det vil sige opfylder betingelserne for at få udbetalt ydelsen. Detteprincip afspejler sig f.eks. i lovens § 57 og i § 62, og i de administrative regler udstedt i medfør af loven.Som følge heraf er der langvarig praksis for, at udbetalingen standses, når der opstår tvivl om, hvorvidt enydelse kan udbetales med rette.Denne praksis understøttes af, at arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt ikke har ret til refusion forydelser, der udbetales med urette, medmindre fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf.§ 86.
4
Selv om arbejdsløshedskasserne ikke er omfattet af forvaltningsloven, stilles der i det væsentlige desamme krav til kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles til offentlige myndigheder efterforvaltningsloven. Kravene til kassernes sagsbehandling og afgørelser fremgår af vejledning nr. 19 af 4.marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Vejledningener ikke retligt bindende for kasserne, men det fremgår af vejledningen, at Arbejdsdirektoratet i klagesagerom kassernes sagsbehandling vil lægge retningslinjerne i vejledningen til grund.Det fremgår af vejledningens punkt 11, at arbejdsløshedskasserne skal partshøre medlemmet vedmodtagelse af væsentlige oplysninger, der er til ugunst for medlemmet. Partshøringen skal ske, før kassentræffer en afgørelse, hvis medlemmet ikke ved, at oplysningerne indgår i afgørelsesgrundlaget.Imidlertid er der som nævnt langvarig praksis for, at arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse ommidlertidig standsning af ydelser til et medlem, når der opstår tvivl om, hvorvidt en ydelse kan udbetalesmed rette. Det gælder f.eks. ved medlemmets udeblivelse fra en samtale i jobcenteret eller ved mistankeom svig over for kassen. Partshøringen sker som hovedregel samtidig med, at afgørelsen om midlertidigtat standse udbetalingen af ydelser træffes. Når medlemmet er blevet hørt, vil kassen kunne træffeafgørelse, hvis sagen i øvrigt er tilstrækkeligt oplyst. Udbetalingen genoptages med virkning fra den dag,hvor ydelsen blev standset, hvis medlemmet har (haft) ret til ydelsen.2.1.2. Den foreslåede ordningMed henblik på at styrke borgerens retssikkerhed foreslås det, at der tages skridt til at ændre dengældende praksis og de regler i lovgivningen, herunder de administrative regler m.v., der danner grundlagherfor.Arbejdsløshedskasserne vil som følge heraf fremover ikke skulle træffe afgørelse om at standseydelser midlertidigt, mens der sker partshøring og anden sagsoplysning. Der vil i stedet først skulle skepartshøring af medlemmet. Det indebærer, at udbetalingen af ydelsen først kan standses, når en afgørelseom, at medlemmet ikke har ret til ydelser, er truffet og meddelt medlemmet.Konkret foreslås det, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en ny bestemmelse ommedlemmets medvirken og om arbejdsløshedskassernes sagsoplysning og partshøring, jf. lovforslagets §1, nr.1.Det fremgår af den foreslåede § 65 a, at arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles ikassen, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse, medmindre medlemmet ikke vilmedvirke til sagsoplysningen. Ved medlemmets manglende medvirken træffer arbejdsløshedskassenafgørelse på det foreliggende grundlag.Af bestemmelsen fremgår det videre, at et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra kassen,efter kassens anmodning herom skal medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, atkassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne, ligesom medlemmet har pligt til at givearbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret tilydelser.Det fremgår også af bestemmelsen, at arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmetikke er bekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som ertil ugunst for medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmetsret til ydelser. Partshøringen af medlemmet svarer dermed til principperne herom i forvaltningslovens §19.
5
I høringen skal kassen oplyse medlemmet om baggrunden for høringen, f.eks. at medlemmet erudeblevet fra en samtale i jobcenteret, eller at kassen har fået en oplysning om, at medlemmet har haftlønarbejde i en periode med arbejdsløshedsdagpenge. Videre skal kassen oplyse om, at der træffesafgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for ennærmere angivet frist. Der vil blive fastsat administrative regler om, at medlemmet som udgangspunktskal have en frist på 1 uge til at medvirke til sagens oplysning.Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen, skal arbejdsløshedskassenfortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet.Ydelserne skal udbetales med forbehold for, at medlemmet har ret til dem.I høringen skal arbejdsløshedskassen derfor samtidig oplyse medlemmet om, at de ydelser, derudbetales, indtil der er meddelt en afgørelse, udbetales med forbehold for, at medlemmet har ret til dem,og at ydelserne skal betales tilbage, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret tilydelserne.Ved at oplyse medlemmet om, at ydelserne udbetales med forbehold, er medlemmet bragt ud af dengode tro med hensyn til retten til at modtage ydelserne. Hvis kassen efterfølgende træffer afgørelse om, atder er udbetalt ydelser med urette, er der således grundlag for at kræve ydelserne tilbagebetalt for heleperioden. Kassens afgørelse kan påklages efter reglen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 98.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådetfastsætter nærmere regler om bestemmelsens anvendelse. Der kan endvidere fastsættes regler om krav tilarbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Disse krav fremgår i dag af vejledning nr. 19 af 4.marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.2.2. Ændrede tilbagebetalings- og sanktionsregler m.v.2.2.1.Gældende retEfter de gældende regler i lovens § 86, stk. 1, skal et medlem, der med urette har modtaget dagpengeeller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, betale ydelserne tilbage, hvis medlemmet har givet kassenurigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvismedlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af ydelsen var uberettiget.Efter de gældende regler om arbejdsløshedskassernes ret til refusion har kassen ikke ret til refusion, jf.§ 86, stk. 4, fra statskassen for arbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser, der er udbetalt med urette,medmindre fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold.2.2.2. Den foreslåede ordningMed henblik på fortsat at sikre at det kun er medlemmer, som har ret til ydelser, der modtager ydelser,foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2, at der skal ske tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urettesom følge af, at der fremover skal ske partshøring og sagsoplysning, inden der kan træffes afgørelse.Hermed sikres det også, at medlemmet fortsat oplever, at der er en sammenhæng mellem retten til ydelserog de pligter, der følger med den ret, f.eks. at møde til samtaler m.v.Tilbagebetaling og eventuel inddrivelse af tilbagebetalingskrav sker efter de gældende regler.For at sikre, at den ændrede praksis ikke skal medføre merudgifter for arbejdsløshedskasserne, foreslåsdet med lovforslagets § 1, nr. 3, at arbejdsløshedskasserne skal have ret til refusion for ydelser udbetalt
6
med urette som følge af den ændrede praksis, herunder som følge af, at de fremover ikke umiddelbart kanstandse udbetalingen af ydelser til et medlem, selv om der er tvivl om medlemmets ret til ydelserne.Kassernes ret til refusion gælder fra dagen for høringen af medlemmet, og indtil der er truffet en 1.afgørelse i sagen, som er meddelt medlemmet.Der vil som følge af forslaget blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 757 af 14. juli 2009 omsanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse og i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.2.3 Regler for kommunernes partshøring i sager om borgerens ret til sygedagpenge2.3.1.Gældende retKommunerne er i deres administration af sygedagpengelovgivningen bl.a. underlagt reglerne iforvaltningsloven ogLov om retssikkerhed og administration på det sociale område(Retssikkerhedsloven).Ved bortfald af retten til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 21, sender kommunen et brev tilden sygemeldte med oplysning om, at udbetalingen er standset fra dagen efter det tidspunkt, hvorbetingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt. I samme brev partshører kommunen, idet detoplyses, at sygedagpengene vil blive genoptaget tilbage fra ophørstidspunktet, hvis den sygemeldte f.eks.har en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen. Først når fristen for denne partshøring er udløbet,og kommunen på baggrund af den sygemeldtes oplysninger endeligt vurderer, at der er grundlag for atstandse sygedagpengene efter § 21 – f.eks. fordi der ikke er en rimelig grund til den manglendemedvirken, eller den sygemeldte ikke har reageret - træffer kommunen en endelig afgørelse, som sendestil den pågældende. Hvis partshøringen viser, at der ikke er grundlag for at standse udbetalingen afsygedagpenge efter § 21, genoptages udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.2.3.2. Den foreslåede ordningPå baggrund af ombudsmandens betænkeligheder ved den beskrevne fremgangsmåde og for at styrkeborgernes retssikkerhed foreslås der med lovforslagets § 2, nr. 1, indsat en bestemmelse isygedagpengelovens § 21, der indebærer, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses, efter atpartshøringen har fundet sted, og der er truffet en afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge, som ermeddelt den sygemeldte borger.Denne ændring vil betyde, at en række personer under partshøringen og indtil afgørelsen er truffet, vilmodtage sygedagpenge uden at være berettiget hertil efter sygedagpengeloven, fordi de ved deres adfærdfalder ind under en af bortfaldsbestemmelserne i lovens § 21. Derfor foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2,at tilbagebetalingsreglerne ændres, således at der i disse tilfælde skal ske tilbagebetaling af udbetaltesygedagpenge for denne periode, uanset om sygedagpengene er modtaget mod bedre vidende eller ej.For så vidt angår andre bestemmelser i sygedagpengeloven end § 21 om standsning af udbetalingen afsygedagpenge, gælder, at kommunerne – som hidtil – er undergivet de almindelige regler iforvaltningsloven om pligt til partshøring, før der træffes afgørelse om standsning, og om meddelelse afafgørelsen, før den kan få virkning.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Ændrede regler om sagsoplysning og partshøring i arbejdsløshedskasserneFremover skal arbejdsløshedskasserne ikke træffe afgørelse om at standse ydelser midlertidigt, mensder sker partshøring og anden sagsoplysning. Der vil i stedet først skulle ske partshøring af medlemmetog sagsoplysning. Først når en afgørelse om, at medlemmet ikke har ret til ydelserne, er truffet ogmeddelt medlemmet, kan udbetalingen standses.
7
Som udgangspunkt vil den ændrede praksis ikke have direkte økonomiske konsekvenser, men vilalene medføre likviditetsforskydninger. Disse likviditetsforskydninger vil kun finde sted i de tilfælde,hvor der ikke kan ske partshøring og træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet, inden der skerudbetaling af ydelser. Udbetales der ydelser, som medlemmet ikke har (haft) ret til, skal ydelsernetilbagebetales.Det skønnes, at arbejdsløshedskasserne midlertidigt standser udbetalingen af ydelser i knap 12.000sager årligt, og at der i en del af disse sager fremover vil ske udbetaling af ydelser med urette, sommedlemmet ifølge forslaget skal tilbagebetale.Det forventes imidlertid, at ikke alle berørte vil være i stand til at tilbagebetale de ydelser, der ermodtaget med urette, og det skønnes derfor, at forslaget vil medføre en statslig merudgift tilarbejdsløshedsdagpenge på ca. 2 mio. kr. i 2010 og ca. 4 mio. kr. i 2011 og de følgende år.Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommunerne i forhold til kommunernesmedfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse, idet kommunerne ikke skalmedfinansiere ydelser udbetalt med urette. Fejludbetalinger, der allerede har ført til kommunalmedfinansiering, skal efter reglerne efterreguleres.3.2. Ændrede regler om sagsoplysning og partshøring i kommunerneÅrligt standses udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 21 i ca. 8000sygedagpengesager svarende til et samlet udgiftsomfang på ca. 25 mio. kr.I en række tilfælde vil kommunerne på grund af den tidsmæssige forskydning af udbetalingerneallerede kunne inddrage den uretmæssige udbetaling i forbindelse med udbetalingen af sygedagpenge. Ide tilfælde hvor sygedagpengeudbetalingerne genoptages på grund af muligheden i sygedagpengelovens §21, stk. 4, for inden for 4 uger at fortryde f.eks. den manglende deltagelse i opfølgningen, vil for megetudbetalte sygedagpenge kunne indeholdes i de fremtidige udbetalinger. Det vurderes, at 50 pct. af de formeget udbetalte sygedagpenge kan inddrives gennem fremtidige udbetalinger eller indgå i udbetalingenfor den måned, hvor partshøringen sker og afgørelse træffes.Det vurderes tillige, at kommunerne kan inddrive 90 pct. af de resterende 12,5 mio. kr., der er udbetaltfor meget i sygedagpenge. De resterende 10 pct. svarer til en merudgift på 1,3 mio. kr. Merudgifternesfordeling på stat og kommune fremgår af tabellen nedenfor.
Økonomiske konsekvenser, merudgifterMio. kr., 10 p/lStatKommunerI alt20100,20,50,720110,50,81,320120,50,81,320130,50,81,3
Det skønnes, at kommunerne vil have mindre administrative merudgifter som følge af forslaget omændring af sygedagpengeloven. Det skyldes, at kommunerne skal kræve sygedagpengene tilbagebetalt,når partshøringen viser, at den pågældende ikke var berettiget til de sygedagpenge, der er udbetalt ipartshøringsperioden. De administrative konsekvenser af forslaget vurderes ikke at være omfattet afreglerne om DUT-kompensation, idet hovedformålet med ændringen af den eksisterende opgave er etønske om at ændre i borgernes retsstilling, hvilket som hovedregel ikke er omfattet af DUT.De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunaleparter.
8
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.Forslaget om ændring af sygedagpengeloven har været sendt til Erhvervs- og SelskabsstyrelsensCenter for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har vurderet, atforslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at detbliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- ogErhvervsministeriets virksomhedspanel.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, idet et medlem af enarbejdsløshedskasse henholdsvis en sygemeldt borger allerede i dag skal medvirke til en sags oplysningog har pligt til af sig selv at oplyse om ethvert forhold, der kan have betydning for retten til at modtagearbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser fra arbejdsløshedskassen henholdsvis sygedagpenge frakommunen.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerForslaget er samtidigt med fremsættelsen sendt i høring i Beskæftigelsesrådet, BeskæftigelsesrådetsYdelsesudvalg, KL, Ankestyrelsen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Foreningenaf Socialchefer i Danmark, Danske statsforvaltninger, Statsforvaltningen Sjælland, DanskeHandicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd.9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/Negative konsekvenser/MindreudgifterMerudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerIngenDet skønnes, at forslaget vilmedføre årlige merudgifter tilarbejdsløshedsdagpenge på 2mio. kr. i 2010 og 4 mio. kr. iårene 2011-2013.Det skønnes, at forslaget vilmedføre årlige merudgifter tilsygedagpenge på 0,7 mio. kr. i2010 og 1,3 mio. kr. i årene2011-2013.
9
Administrative konsekvenser forstat, regioner og kommuner
Ingen
Det skønnes, at forslaget vilmedføre mindre administrativemerudgifter for kommunerne.Ingen
Økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1Til nr. 1Det foreslås, at der i lovens kapitel 10, Om ret til dagpenge, indsættes en ny bestemmelse (§ 65 a), somomhandler medlemmets medvirken og arbejdsløshedskassernes sagsoplysning og partshøring i forbindelsemed ret til ydelse. Bestemmelsen erstatter i det væsentlige de retningslinjer om partshøring m.v., der følgeraf vejledning nr. 19 af 4. marts 2005om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandlingog afgørelser.Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles ikassen, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kassen kan træffe afgørelse. Kan en sag ikke oplyses itilstrækkeligt omfang på grund af medlemmets manglende medvirken, træffer kassen dog afgørelse på detforeliggende grundlag, jf. bestemmelsensstk. 6.Det betragtes også som manglende medvirken, nårmedlemmet ikke medvirker aktivt og konstruktivt til oplysningen af sagen eller giver urigtige oplysninger.I bestemmelsensstk. 2,foreslås det, at et medlem, der søger om eller modtager arbejdsløshedsdagpengeeller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, efter kassens anmodning herom skal medvirke til at få deoplysninger frem, som er nødvendige for, at kassen kan afgøre, hvorvidt medlemmet har ret til deomhandlede ydelser.I bestemmelsensstk. 3,foreslås det, at medlemmet har pligt til af sig selv at give arbejdsløshedskassenoplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Denne pligt er i dagfastsat i § 14, stk. 3, i bilaget til bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2005 om standardvedtægt foranerkendte a-kasser. Tilsidesættelsenaf oplysningspligten efter bestemmelsens stk. 3 vil være en forseelse,der kan medføre tab af ret til ydelser mv. jf. § 87 i loven. Oplysningspligten har endvidere afgørendebetydning ved afgørelse af, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette, jf. § 86 iloven.
10
I bestemmelsensstk. 4,foreslås, at arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke erbekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunstfor medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.Partshøringen af medlemmet svarer dermed til principperne herom i forvaltningslovens § 19.Bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet kan f.eks. komme fra et jobcenter eller en andenmyndighed, en arbejdsgiver, et pengeinstitut, livsforsikringsselskab eller pensionskasse m.v., og fra private –f.eks. i forbindelse med en anmeldelse. Oplysningerne kan også komme fra medlemmet selv. Oplysningernekan f.eks. omhandle medlemmets udeblivelse fra samtaler m.v., ansøgning om eller modtagelse af andreoffentlige ydelser, lønarbejde (lønnet som ulønnet) og udøvelse af selvstændig virksomhed samt indtægterm.v.Selvom medlemmet er bekendt med, at kassen er i besiddelse af en bestemt oplysning, skal kassen høremedlemmet, når oplysningen vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret tilydelser. Det kan være tilfældet, hvor medlemmet selv har givet kassen oplysningen, eller hvor oplysningenberor på medlemmets adfærd, f.eks. at medlemmet er udeblevet fra en samtale med a-kassen.Kassen skal ikke høre medlemmet, hvis den alene på baggrund af medlemmets egne oplysninger, kantræffe afgørelse om retten til ydelser. Som eksempel kan nævnes, at medlemmet oplyser på sit ydelseskort, atmedlemmet fra en bestemt dag aftjener værnepligt.Høringen af medlemmet skal ske, så snart arbejdsløshedskassen bliver bekendt med oplysningerne. Dervil blive fastsat nærmere regler herom, jf. bestemmelsensstk. 7.Det foreslås endvidere istk. 4,at arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden forhøringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker tilsagens oplysning inden for en nærmere angivet frist – som udgangspunkt 1 uge.Det foreslås istk. 5,at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen, skal kassenfortsætte med udbetalingen med forbehold for, at medlemmet har ret dem. Kassen skal oplyse medlemmetom, at ydelser, der udbetales, indtil der er meddelt en afgørelse, udbetales med forbehold, og at ydelserneskal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. lovens §86, stk. 1.
En afgørelse må anses for meddelt medlemmet, når medlemmet er gjort bekendt med afgørelsen.Som udgangspunkt må medlemmet antages at være gjort bekendt med en afgørelse, som bliversendt til medlemmet to dage efter dens afsendelse jf. Ankestyrelsens praksis herom.Det foreslås istk.6,at kassen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke efterkassens anmodning herom medvirker til en sags oplysning.Endelig foreslås det istk.7,at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådetfastsætter de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1- 6. Der kan endvidere fastsættesregler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om de sagsbehandlingsskridt, kasserneskal foretage i forbindelse med en sags oplysning og høringen af medlemmet. Reglerne skal sikre enhurtig sagsbehandling fra det tidspunkt, hvor kassen bliver bekendt med oplysninger, der kan havebetydning for medlemmets ret til ydelser, indtil den hører medlemmet og oplyser sagen i øvrigt, og videreindtil der kan træffes en afgørelse, og denne meddeles medlemmet. I den forbindelse skal det sikres, atder ikke udbetales refusion til arbejdsløshedskasser, der ikke overholder de krav, der fastsættes tilsagsbehandlingen.
11
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om medlemmets medvirken, herunder omhvor lang en frist medlemmet skal have til at medvirke til sagens oplysning. Udgangspunktet vil være 1uge. Konkrete forhold kan dog tale for, at der undtagelsesvist angives en anden frist.Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler og retningslinjer om, hvornår det ikke ernødvendigt for arbejdsløshedskasserne at høre medlemmet, for at der kan træffes en afgørelse. Det gælderf.eks., hvor en sag – også uden medlemmets eventuelle (yderligere) oplysninger – er tilstrækkelig oplysttil, at der kan træffes en afgørelse. Som eksempel kan nævnes arbejdsløshedskassens standsning afudbetalingen af ydelser til alle kassens medlemmer, fordi 65 pct. af kassens medlemmer er omfattet af enikke overenskomststridig konflikt, jf. lovens § 61, stk. 3. Endvidere kan nævnes arbejdsløshedskassensstandsning af udbetalingen af ydelser, hvor kassen på baggrund af en rådighedssamtale med medlemmetkan træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.Til nr. 2Efter de gældende regler skal et medlem, der med urette har modtaget dagpenge eller andre ydelser fraarbejdsløshedskassen, betale ydelserne tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger ellerfortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså ellerburde have indset, at modtagelse af ydelsen var uberettiget.Det foreslås, at § 86, stk.1,ændres således, at det klart fremgår, at medlemmets tilbagebetalingspligt ogsågælder ydelser, der er udbetalt med forbehold som følge af reglerne om partshøring m.v.i den foreslåede § 65a.Forslaget indebærer, at medlemmet bliver bragt i en situation, hvor betingelsen i lovens § 86, stk. 1, om,at medlemmet burde have indset, at modtagelse af ydelsen var uberettiget, er opfyldt. Dette sker, nårarbejdsløshedskassen, samtidig med at den hører medlemmet, oplyser medlemmet om baggrunden forhøringen og om, at ydelser, der udbetales, indtil der er meddelt en afgørelse, er udbetalt med forbehold for, atmedlemmet har (haft) ret til dem, jf. § 65 a, stk. 5.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.3.Til nr. 3Det fremgår af de gældende regler, at arbejdsløshedskassen ikke har krav på refusion fra statskassen, hvisdagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, og at kassen skal betale det udbetalte refusionsbeløbtilbage, medmindre fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold.Med forslaget om at indsætte en ny bestemmelse om sagsoplysning og partshøring i loven (§ 65 a), jf.lovforslagets § 1, nr. 1, ændres reglerne således, at arbejdsløshedskassen skal fortsætte udbetalingen af enydelse, uanset at der er tvivl om, hvorvidt medlemmet har ret til ydelsen. For at sikre, at denne ændring ikkeskal medføre merudgifter for kasserne, foreslås det, at det i § 86, stk.4,præciseres, at kassen har ret tilrefusion for dagpenge og andre ydelser, der er udbetalt med urette, hvis de er udbetalt med forbehold somfølge af reglerne om partshøring m.v., jf. den foreslåede § 65 a, stk. 5. Det gælder uanset om fejludbetalingenskyldes medlemmets svigagtige eller uagtsomme forhold.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.2.2.Til nr. 4Efter de gældende regler i lovens § 87, stk. 5, skal arbejdsløshedskassen standse udbetalingen af ydelsertil medlemmet på det tidspunkt, hvor kassen bliver bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at
12
medlemmet har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen (konstateringstidspunktet). Efter gældendepraksis er konstateringstidspunktet f.eks. det tidspunkt, hvor kassen får en indberetning fraArbejdsdirektoratet om, at medlemmet i en periode har modtaget løn i et ansættelsesforhold og samtidigmodtaget arbejdsløshedsdagpenge.Med forslaget om at indsætte en ny bestemmelse om sagsoplysning og partshøring i loven (§ 65 a), jf.lovforslagets § 1, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen skulle fortsætte med at udbetale ydelser til medlemmet,indtil medlemmet er blevet hørt, og der er truffet en afgørelse i sagen, som er meddelt medlemmet. Træffesder afgørelse om, at medlemmet ikke har (haft) ret til ydelserne, skal disse betales tilbage for hele perioden,jf. § 86, stk. 1.Det foreslås derfor, at § 87,stk. 5,ændres i overensstemmelse hermed. Hvis kassen bliver bekendt medforhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, skal kassensåledes partshøre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. den foreslåede § 65 a. Således vil også sager,der handler om, hvorvidt medlemmet eventuelt har begået svig eller udvist uagtsomhed, skulle behandlesefter den nye bestemmelse om sagsoplysning og partshøring.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.
Til § 2Til nr. 1Efter § 21 i lov om sygedagpenge bortfalder sygedagpengene, så længe den sygemeldte ikke deltager iopfølgningsindsatsen, eller så længe den sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling ellerafviser at deltage i hensigtsmæssig optræning. Sygedagpengene bortfalder desuden, hvis den sygemeldte vedsin adfærd forhaler helbredelsen.Ved bortfald af retten til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 21 standser kommunen udbetalingenaf sygedagpengene, før partshøringen har fundet sted.Der foreslås en ændret formulering af sygedagpengelovens § 21,stk. 3,der indebærer, at udbetalingen afsygedagpenge først kan standses, efter at partshøring har fundet sted, og der er truffet en afgørelse om ophøraf retten til sygedagpenge, som er meddelt borgeren..Kommunen fastsætter en frist for borgerens svar på parthøringen. Som udgangspunkt er en frist på 1 ugeen rimelig frist, men konkrete forhold kan dog føre til, at der undtagelsesvis fastsættes en anden frist.Til nr. 2.Lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge først kan standses efter, at partshøringenhar fundet sted, og der er truffet afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge, vil betyde, at en rækkepersoner vil modtage sygedagpenge uden at være berettiget hertil efter sygedagpengeloven, fordi de vedderes adfærd falder ind under en af bortfaldsbestemmelserne i lovens § 21.Efter den gældende tilbagebetalingsregel i lovens § 71, stk. 2, kan sygedagpengene kræves tilbagebetalt,hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter sygedagpengeloven eller retssikkerhedsloven eller iøvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget sygedagpenge.Med lovforslagets § 2, nr. 2 foreslås, at tilbagebetalingsreglerne ændres, således at de sygedagpenge, dersom følge af den ændrede § 21, stk.3, udbetales, indtil partshøringen har fundet sted og der er truffet en
13
afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge, som er meddelt den pågældende, under alle omstændighederskal tilbagebetales. Dette gælder således, uanset om sygedagpengene er modtaget mod bedre vidende eller ej.En arbejdsgivers eventuelle krav på refusion af sygedagpenge som følge af, at han udbetaler løn tillønmodtageren under dennes sygdom, er et afledt krav. Det betyder, at det foreslåede tilbagebetalingskravogså omfatter arbejdsgivere, der har modtaget refusion i den ovenfor beskrevne periode. Det fremgår aflovens § 21, stk. 5, at en arbejdsgiver, der er berettiget til sygedagpengerefusion, skal orienteres om detmulige bortfald af refusionen samtidig med, at kommunen partshører den sygemeldte lønmodtager.Efter lovens § 71, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, kan krav om tilbagebetaling af for megetudbetalte ydelser efter sygedagpengeloven modregnes i ydelser efter loven, samt i delpension og iførtidspension.
Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Ændringerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, har virkning for alle sager, hvorarbejdsløshedskassen partshører et medlem den 1. juli 2010 eller senere, fordi medlemmet ikke er bekendtmed, at kassen er i besiddelse af eller vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, ogsom vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Det afgørende ersåledes, hvornår arbejdsløshedskassen partshører medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen partshørermedlemmet inden den 1. juli 2010, behandles sagen efter de gældende regler."
§§ 21, stk. 3 og 71, stk. 3 i lov om sygedagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, har virkning for allesager, hvor kommunen partshører en sygedagpengemodtager den 1. juli 2010 eller senere, med henblik på attræffe afgørelse om sygedagpengemodtagerens fortsatte ret til sygedagpenge. Det afgørende er således,hvornår kommunen foretager partshøringen. Hvis kommunen partshører sygedagpengemodtageren inden den1. juli 2010, behandles sagen efter de gældende regler.”
Lovforslaget sammenholdt med gældende reglerGældende formuleringLovforslaget§1I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september2008, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 483af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1.”§ 65 a.Arbejdsløshedskassen skal sørgefor, at sager, der behandles i kassen, er oplyst itilstrækkeligt omfang til, at kassen kan træffeafgørelse.Stk. 2.Et medlem, der søger om eller modtagerydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter
14
kassens anmodning medvirke til at få deoplysninger frem, som er nødvendige for, atarbejdsløshedskassen kan afgøre, ommedlemmet har ret til ydelserne.Stk. 3.Medlemmet har pligt til at givearbejdsløshedskassen oplysning om ethvertforhold, der kan have betydning formedlemmets ret til ydelser.Stk. 4.Arbejdsløshedskassen skal høremedlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendtmed, at kassen er i besiddelse af, eller atkassen vil benytte bestemte oplysninger, somer til ugunst for medlemmet, og som vil indgå ikassens oplysningsgrundlag i en afgørelse ommedlemmets ret til ydelser.Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmetom baggrunden for høringen og om, at dertræffes afgørelse på det foreliggende grundlag,hvis medlemmet ikke medvirker til sagensoplysning inden for en nærmere angivet frist.Stk. 5.Hvis der udbetales ydelser tilmedlemmet på tidspunktet for høringen efterstk. 4, skal arbejdsløshedskassen fortsættemed at udbetale ydelserne, indtil der træffes enafgørelse, som er meddelt medlemmet.Ydelserne skal udbetales med forbehold for,at medlemmet har ret til dem. Kassen skaloplyse medlemmet om, at udbetalingen skermed dette forbehold, og at ydelserne skaltilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, atmedlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. §86, stk. 1.Stk. 6.Hvis medlemmet ikke medvirker til ensags oplysning, træffer arbejdsløshedskassenafgørelse på det foreliggende grundlag.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetnærmere regler for anvendelsen afbestemmelserne i stk.1–5. Der kan endviderefastsættes regler om krav tilarbejdsløshedskassernes sagsbehandling ogafgørelser.”
§ 86.stk. 1.Et medlem, som uberettiget harmodtaget dagpenge eller andre ydelser frakassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis
2.I§ 86, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”Etmedlem, som uberettiget har modtaget
15
medlemmet har givet kassen urigtigeoplysninger eller fortiet omstændigheder, der eraf betydning for retten til ydelserne, eller hvismedlemmet i øvrigt indså eller burde haveindset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.Godtgørelse efter lov om godtgørelse veddeltagelse i erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse er ikke omfattet afbestemmelsen.§ 86, stk. 4.Hvis dagpenge eller andre ydelser,jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, harkassen ikke krav på refusion fra statskassen ogskal betale udbetalt refusionsbeløb for denfejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindreden fejlagtige udbetaling skyldes medlemmetssvigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske,uanset om staten har lidt økonomisk tab.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog iganske særlige tilfælde give tilladelse til, atkassen helt eller delvis får ret til refusion, hvisstaten ikke har lidt et økonomisk tab af sammestørrelse som det fejludbetalte beløb.Direktørens afgørelse herom kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.§ 87, stk. 5.Bliver kassen bekendt med forhold,der gør det sandsynligt, at et medlem har gjortsig skyldig i en forseelse over for kassen, jf.stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen afydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, frakonstateringstidspunktet.
dagpenge eller andre ydelser fra kassen,”:”herunder ydelser, som er udbetalt medforbehold,”
3.
I § 86, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter”medlemmets svigagtige forhold”: ”, ellerudbetalingen er sket med forbehold”4.§
87, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Bliver kassen bekendt med forhold,der gør det sandsynligt, at et medlem har gjortsig skyldig i en forseelse over for kassen, jf.stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet ogtræffe afgørelse i sagen, jf. § 65 a.”§2I lov nr. 563 af 9. juni 2006 omsygedagpenge, som ændret bl.a. ved § 8 i lovnr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr.480 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr.xx af xx (det af Folketinget den 16. marts 2010vedtagne forslag til)i lov om ændring af lovom sygedagpenge, lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitikog lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.(Ændring af reglerne om forlængelse afsygedagpengeperioden, sygedagpenge tilselvstændige og ophævelse af bestemmelserom indbetaling til Særlig Pensionsopsparing(SP) m.v.), foretages følgende ændringer:
§ 21.Retten til sygedagpenge bortfalder,1) så længe den sygemeldte uden rimelig
1.§ 21, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Retten til sygedagpenge ophører
16
grund undlader at medvirke vedkommunens opfølgning, jf. kapitel 6,herunder indsatsen efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, eller ved samtalenmed arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,2) så længe den sygemeldte mod lægensopfordring afviser at lade sig indlægge påsygehus eller modtage nødvendiglægebehandling eller mod lægens ellerkommunens opfordring afviser at deltage ihensigtsmæssig optræning for at genvindearbejdsevnen, eller3) hvis den sygemeldte ved sin adfærdforhaler helbredelsen.Stk. 2.Bortfald af sygedagpenge efterstk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, atkommunen har givet den sygemeldte enskriftlig orientering om konsekvenserne af,at den sygemeldte undlader at medvirke vedopfølgning eller afviser at modtagenødvendig lægebehandling eller deltage ihensigtsmæssig optræning eller i indsatsenefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 3.Retten til sygedagpenge ophører fradagen efter det tidspunkt, hvor betingelsernefor udbetaling ikke længere er opfyldt.Stk. 4.Udbetaling af sygedagpenge, der erbortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2,genoptages dagen efter det tidspunkt, hvorbetingelserne for udbetaling afsygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dettesker, senest 4 uger efter at den sygemeldteer blevet underrettet om bortfaldet.Stk. 5.Når kommunen partshørerlønmodtageren i forbindelse med muligtbortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skalen arbejdsgiver, der er berettiget til refusionefter § 54, orienteres om det mulige bortfaldaf sygedagpenge.§ 71.Personer, der modtager ydelser efterdenne lov, skal underrette arbejdsgiverenom forandringer i deres forhold eller andreomstændigheder, der kan medføre ændring ieller bortfald af sygedagpengene, herunderarbejdsgiverens mulighed for at kunnemodtage refusion.Stk. 2.En person, herunder en juridisk
fra dagen efter det tidspunkt, hvorbetingelserne for at modtage sygedagpengeikke længere er opfyldt. Afgørelse omophør af retten til sygedagpenge kantidligst træffes, når den sygemeldte harhaft lejlighed til at udtale sig om deoplysninger om sagens faktiskeomstændigheder, der efter kommunensopfattelse fører til, at betingelserne for atmodtage sygedagpenge ikke længere eropfyldt. Kommunen fastsætter en frist forafgivelsen af udtalelsen.”
2.I§ 71indsættes efter stk. 2 som nytstykke:”Stk.3.En person, hvis ret tilsygedagpenge er ophørt efter § 21, stk. 1,skal tilbagebetale det beløb, der er udbetaltfra den dag, hvor retten til sygedagpengeer ophørt, og indtil udbetalingen afsygedagpenge er standset.”
17
person, der har tilsidesat sin oplysningspligtefter stk. 1 eller efter § 11 i lov omretssikkerhed og administration på detsociale område eller i øvrigt mod bedrevidende uberettiget har modtaget ydelserefter denne lov, skal tilbagebetale det beløb,der er modtaget med urette.Stk. 3.Tilbagebetalingskrav opkræves afkommunen efter regler fastsat afbeskæftigelsesministeren i samråd medskatteministeren.Stk. 4.Krav på tilbagebetaling af formeget udbetalte ydelser efter denne lov kanmodregnes i ydelser efter loven, idelpension og i førtidspension.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
18
