Trafikudvalget 2009-10
L 170 Bilag 1
Offentligt
Udkast
NOTATDEPARTEMENTETDatoDok.idJ. nr.25. marts 20102010-486
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om jern-
bane og lov om offentlige veje og om ophævelse af lov om veteran-
baner (Oprettelse af Jernbanenævnet, ophævelse af lov om veteran-
baner m.v.)
Et udkast til lovforslag har fra den 2. oktober 2009 til den 27. oktober 2009været sendt i høring. Lovforslaget har også været offentliggjort på høringspor-talen.Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt: Ankenævnet forBus, Tog og Metro, Akademikernes Centralorganisation, ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Arriva (inkl. Vestbanen), Arbejdsgiverforeningen for KollektivTrafik (Dansk Industri), Banedanmark, BAT-Kartellet, HK Trafik og jernbane,Brancheforeningen Danske Advokater, Brancheforeningen Dansk KollektivTrafik, Danmarks Rederiforening, Danmarks Naturfredningsforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Industri,Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Dansk Jernbane-forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk CyklistForbund, Dansk Vejforening, Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsen-tation, Det Centrale Handicapråd, Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesse-organisation i Danmark, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, DI – Transport, DSB,DSB S-tog, DSB First, DSB Museum, Energiklagenævnet, Energitilsynet, For-bundet af Offentlige Ansatte, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-råd (FTF), Fælles Fagligt Forbund (3F), Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,Forenede Danske Motorejere, Friluftsrådet, HK Danmark, Hovedstadens Lo-kalbaner A/S, Håndværksrådet, Jernbanernes Arbejdsgiverforening (DanskIndustri), Jernbaneklagenævnet, Jernbaneklubben, Kommunernes Landsfor-ening, Konkurrencestyrelsen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-satte, Landsforeningen af landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd, LO,Landbrug & Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Metroselskabet I/S,Midtjyske Jernbaner (Lemvig- og Odderbanen), Movia, NOAH Trafik, Nordjy-ske Jernbaner A/S, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), DB SchenkerRail Denmark Services A/S, Regionstog, Rådet for Større Færdselssikkerhed,
Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Stats- ogKommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Sammenslutning afDanske Småøer, Teknisk Landsforbund, Trafikforbundet, Trafikselskaberne iDanmark.1. Høringssvarene med bemærkninger
./.
Side 2/2
Transportministeriet har modtaget 15 høringssvar. De modtagne høringssvar ervedlagt som bilag til høringsnotatet.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Trans-portministeriets bemærkninger er anført i kursiv. Høringssvarene er gennem-gået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er kommenteret.I afsnit 2 sammenfattes ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til detlovudkast, som har været i høring.Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner:1.1.
Veteranbaner
Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation (DVF) har foreslået føl-gende ændringer i forslaget vedrørende jernbanelovens § 5:”ikke erhvervsmæssig jernbanedrift” ændres til ”ikke kommerciel jern-banedrift”, fordi kørsel med veterantog kan udføres af jernbanemuseer,”der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives” ændrestil ”der fortrinsvis gennem en begrænset trafik drives”, således at ogsåandre kørsler er omfattet, eksempelvis til filmoptagelser og vedligehol-delse af egne anlægog ”tilgodese jernbanehistoriske formål og turistmæssige formål” æn-dres til ”tilgodese jernbanehistoriske formål og formidling af kulturar-ven”, fordi der bevares en historisk korrekt driftsform og fordi en størreandel af passagerne ikke før har kørt med damptog, og det kræver videnog evner til formidling hos personalet.
Forslaget til § 5, stk. 1, vedrørende veteranbaner svarer i det store og hele tilden nuværende formulering i § 5, stk. 1, i lov om jernbane, idet det ikke erhensigten at introducere nye begreber.På denne baggrund finder Transportministeriet det ikke hensigtsmæssigt atintroducere et nyt begreb som ”ikke kommerciel” i stedet for ”ikke erhvervs-mæssig”. Med hensyn til det andet forslag om at erstatte ”personbefordring”med ”trafik” er det blevet præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at og-
så andre kørsler som f.eks. kørsler ved filmoptagelser og vedligeholdelse afegne anlæg er omfattet.Med hensyn til det tredje forslag om at erstatte ”turistmæssige formål” med”formidling af kulturarven” findes den eksisterende beskrivelse om at tilgode-se jernbanehistoriske og turistmæssige formål fortsat dækkende, og der sesikke afgørende grunde til at ændre heri.1.2.
Sekretariatsbistand til det kommende Jernbanenævn
Side 3/3
Jernbaneklagenævnet bemærker, at lovforslagets bestemmelser om ændring afJernbaneklagenævnets navn, kompetence og fremtidige arbejdsopgaver ikkegiver anledning til bemærkninger.Jernbaneklagenævnet henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til lov-forslagets § 24, at det for at understøtte det kommende Jernbanenævns uaf-hængighed og ekspertise er påtænkt, at Trafikstyrelsen stiller sekretariatsbi-stand til rådighed i form af medarbejderne, der alene er underlagt det kom-mende Jernbanenævns formands instruktion. Jernbaneklagenævnet bemærkerhertil, at det ikke forekommer klart, om man dermed har tilsigtet, at det kom-mende Jernbanenævn skal have samme adresse som Trafikstyrelsen. Jernba-neklagenævnet er bekendt med, at det nuværende Jernbaneklagenævn på ettidspunkt flyttede adresse fra Transportministeriet til Energiklagenævnets hus,netop for at understrege uafhængigheden af de offentlige instanser, hvis afgø-relser kan blive indbragt for nævnet, og som det kommende Jernbanenævn skalføre tilsyn med. Aktualiteten af dette hensyn understreges af, at den senesteklage til Jernbaneklagenævnet, dateret den 7. oktober 2009, er fremkommetfra et tysk selskab og vedrører en af Trafikstyrelsens afgørelser.Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) og DI Transport er enig i, atden påtænkte konstruktion vil medvirke til at øge det kommende Jernbane-nævns uafhængighed, og at der på fornuftig vis skal drages nytte af de jernba-nemæssige kompetencer og det jernbanefaglige miljø, der eksisterer i Trafiksty-relsen. For tætte bånd til Trafikstyrelsen vil dog kunne medføre, at der kan rej-ses tvivl om graden af uvildigheden. Det anbefales derfor, at forholdene om-kring den sekretariatsmæssige konstruktion gennemtænkes nøje i forbindelsemed fastlæggelsen af den kommende bekendtgørelse om Jernbanenævnet, så-ledes at der sikres en god balance mellem fagligt/organisatorisk tilhørsforholdog uvildighed.Danske Handicaporganisationer anfører, at den største uafhængighed for detkommende Jernbanenævn opnås, hvis nævnet gives sit eget sekretariat, og påpersonalesiden ikke har nogen tilknytning til Trafikstyrelsen. Hvis sekretariatetalene besættes af medarbejdere, der stilles til rådighed fra Trafikstyrelsen, kandet give tvister, og rekrutteringsgrundlaget indsnævres i forhold til at få den
bedst mulige medarbejdersammensætning og dermed sekretariatsbetjening afnævnets formand og medlemmer.Transportministeriet er opmærksom på problemstillingen. På den ene sideskal Jernbanenævnets fulde uafhængighed sikres, og på den anden side skaldet sikres, at Jernbanenævnets sekretariat kan opnå et solidt branchekend-skab ved at have en let og naturlig adgang til et jernbanefagligt miljø. Hertilkommer, at Jernbanenævnets sekretariats muligheder for at tiltrække til-strækkelig kvalificeret arbejdskraft kan blive forringede, hvis sekretariatsar-bejdet skal foregå isoleret fra relevante faglige fællesskaber Det påtænkes atlade Jernbanenævnet og dets sekretariat få egen adresse hos Trafikstyrelsen.Uafhængigheden sikres ved, at Jernbanenævnet ikke er underlagt instrukti-onsbeføjelse fra transportministeren og ved, at der etableres selvstændigekontorer, sagsgange, journalisering, hjemmeside og IT-system for Jernbane-nævnet og dets sekretariat. Desuden skal de medarbejdere, der stilles til rå-dighed af Trafikstyrelsen, udelukkende arbejde i Jernbanenævnets sekretariatog alene referere til og være underlagt instruktion fra Jernbanenævnets for-mand. Derudover vil Jernbanenævnet få sit eget budget.1.3.
Det kommende Jernbanenævns sammensætning
Side 4/4
Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) og DI Transport finder detvigtigt for nævnets fremtidige virke, at det sammensættes så bredt som muligt,herunder også at der for den private del af branchen sikres en passende repræ-sentation, f.eks. via branchens organisationer. Endvidere er BrancheforeningenDansk Kollektiv Trafik (DKT) og DI Transport enige i, at konkurrence- og for-brugerretlig ekspertise vil være vigtige elementer i forhold til det juridiske, menfinder også, at markeds- og konkurrencemæssig kompetence eksplicit bør næv-nes blandt de overordnede ekspertiser i forslagets § 24, stk. 2.Danske Handicaporganisationer bemærker, at man har det ønske, at der i etnævn, der håndhæver rettigheder og klageadgang for mennesker med handi-cap, er en repræsentation af personer med viden om handicapområdet. I for-hold til passagerrettighedsforordningen vil dette være helt afgørende i forholdtil nævnets behandling af sager, hvor en rejsende med funktionsnedsættelsehar oplevet at blive diskrimineret i forbindelse med en togrejse eller i kontaktenmed togvirksomhederne. Danske Handicaporganisationer foreslår, at der ud-peges en repræsentant fra handicapbevægelsen som medlem af Jernbanenæv-net, der efter behov ligeledes kan tilknyttes Ankenævnet for Bus, Tog og Metro idet omfang, nævnet skal behandle klager fra en person med funktionsnedsæt-telse.Transportministeriet mener, at der med den foreslåede bestemmelse sikresden ønskelige sammensætning af Jernbanenævnet. Det er ikke hensigtsmæs-sigt, at nævnet bliver sammensat af forskellige partsrepræsentanter, idet
nævnet ifølge direktivet(2001/14) bl.a. skal være uafhængigt af enhver ansø-ger (eksempelvis en jernbanevirksomhed).1.4.
Udgifter til det kommende Jernbanenævns tilsyn
Side 5/5
DSB bemærker i relation til lovforslagets bestemmelse om, at udgifter til Jern-banenævnets tilsyn betales af de virksomheder, som er omfattet af nævnets til-syn (§ 24, stk. 3), at det for DSB vil blive en økonomisk merbelastning, som derikke er taget højde for i 10-års kontrakten. Hvis forslaget vedtages, bør der der-for korrigeres i DSB´s kontraktbetaling.Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) og DI Transport mener, atder er tale om en overførsel af en tilsynsforpligtelse, der hidtil har været vareta-get af Transportministeriet, hvorfor det ikke findes rimeligt, at der indføres di-rekte betaling i forhold til tilsyn.Transportministeriet bemærker, at spørgsmålet om finansieringen af Jern-banenævnets tilsynsopgaver var uafklaret på det tidspunkt, hvor lovforslagetvar i høring. Det er siden besluttet, at udgiften ikke pålægges de omfattedevirksomheder.1.5.
Persondata
Datatilsynet har fremsendt et høringssvar vedrørende reglerne i persondatalo-ven – og hvilke regler i persondataloven man skal være opmærksom på i for-hold til reglerne i lovforslaget. Transportministeriet vil sende Ankenævnet forBus, Tog og Metro en kopi heraf til orientering, ligesom Jernbanenævnet vilmodtage en kopi af høringssvaret, når Jernbanenævnet er etableret.2. Ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast,
som har været i høring
Transportministeriet har foretaget en række ændringer i det fremsatte lovfors-lag i forhold til det lovudkast, som har været i høring.I substansen er følgende ændret:Forslaget i lovudkastets § 24, stk. 4, om at udgifter til Jernbanenævnets tilsyns-opgaver betales af de virksomheder, der er omfattet af tilsynet, er ikke med idet fremsatte lovforslag. Forslaget pålægger således ikke de omfattede virk-somheder at bære disse udgifter.Forslaget i lovudkastets § 24, stk. 5, om, at transportministeren kan anmodeJernbanenævnet om at foretage undersøgelser af jernbanemæssige forhold, ertaget ud af lovforslaget for at undgå, at der på nogen måde kan stilles spørgs-
målstegn ved, at Jernbanenævnet ikke er underlagt transportministerens in-struktionsbeføjelse.§ 24 b, stk. 1, 2. pkt., om at visse af Jernbanenævnets afgørelser kan påklages tilKonkurrenceankenævnet er taget ud af lovforslaget. Det stemmer ikke overensmed tanken om, at Jernbanenævnet skal være et uafhængigt nævn, at visse afderes afgørelser kan påklages til et andet nævn. Som konsekvens heraf er også §24 d, stk. 5 fjernet.Konkurrenceankenævnet er hørt i denne forbindelse, og nævnet havde ingenbemærkninger hertil.Herudover er der foretaget uddybninger og præciseringer af lovteknisk karak-ter, bl.a. med henblik på at understrege Jernbanenævnets uafhængighed aftransportministeren.Af større lovtekniske ændringer kan nævnes:I lovudkastets § 21 k er foretaget en række forenklinger. Det vurderes således,at der alene er behov for en nyaffattelse af den eksisterende § 21 k, stk. 1, og atdet indsættes i stk. 6, at transportministeren kan fastsætte regler om, at visseforhold kan undtages fra godkendelse. Reglerne om ibrugtagningstilladelse, ty-pegodkendelse m.v., der indgik i det lovudkast, som har været i høring, er såle-des taget ud.Lovudkastets § 21 x, stk. 1, om fastsættelse af regler om tilsyn samt påbud ogforbud i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, er taget ud af lovforslaget.Til gengæld er der i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 5, tilføjet en bestemmelse iden gældende § 8 d, stk. 5, 2. pkt., om fastsættelse af regler om påbud og for-bud i forbindelse med beredskabsarbejde.Lovudkastets § 21 x, stk. 2, om, at transportministeren kan udpege sagkyndigeprivate virksomheder eller personer til at føre tilsyn helt eller delvist, samt fast-sætte regler herom, er flyttet til det fremsatte forslags § 1, nr. 2, for at præcise-re, at bestemmelsen alene relaterer sig til veteranbaner. I § 5, stk. 3, er der så-ledes indføjet en bestemmelse om, at ”Transportministeren kan udpege sag-kyndige private virksomheder eller personer til at føre tilsyn med veteranba-nerne. Ministeren kan fastsætte regler herom.”.Lovudkastets § 21 y om, at transportministeren kan fastsætte regler om anven-delse af sagkyndig bistand, herunder om assessorbistand i forbindelse medgodkendelse og tilsyn m.v., er flyttet til det fremsatte forslags § 1, nr. 7, nr. 8 ognr. 11 for at præcisere, at der ikke er tale om en generel bestemmelse. Bestem-melsen relaterer sig således alene til de gældende bestemmelser i §§ 21 i, stk. 3,21 j, stk. 3 og 21 k, stk. 5.
Side 6/6