Socialudvalget 2009-10
L 169
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 7. maj 2010EJB/ J.nr. 2010-795
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. maj 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 99 (L169).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 99:”Kan ministeren redegøre for den enkelte borgers muligheder for at blivehørt i forbindelse med at en kommune får bestemmelses- og betalingsretten,samt i sager omhandlende en aftale, hvor to kommuner beslutter at kørevidere med det nuværende regelsæt, eller hvor to kommuner lægger op tilen delegationsaftale?”
Svar:For så vidt angår personer, der efter lovforslagets ikrafttræden får ophold i etbotilbud m.v. omfattet af den foreslåede § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, vilden oprindelige opholdskommune altid bevare handlepligten i forhold tilydelser efter serviceloven. Det følger af lovforslaget, og kommunen kan så-ledes, uanset et eventuelt ønske fra en borger herom, ikke træffe afgørelseom, at en anden kommune skal være handlekommune.Den oprindelige opholdskommune, der bevarer handlepligten efter service-loven, kan imidlertid efter den foreslåede § 9, stk. 9, aftale med borgerensaktuelle opholdskommune, at den helt eller delvis delegerer udøvelsen afsine opgaver efter serviceloven til borgeren til den aktuelle opholdskommu-ne.Handlekommunen vi i den forbindelse have mulighed for at inddrage borge-rens eventuelle ønsker i sine overvejelser om delegation.For personer, der inden lovændringens ikrafttræden med den oprindeligeopholdskommunes eller anden offentlig myndigheds medvirken har fåetophold i et socialt botilbud m.v. i en anden kommune, er udgangspunktet
2
efter lovforslagets § 3, stk. 3, at den oprindelige opholdskommune, bliverhandlekommune, medmindre den i enkelttilfælde træffer beslutning om atundlade at overtage handlepligten.Den oprindelige opholdskommune har ikke efter forslaget pligt til i det enkel-te tilfælde at overveje, hvorvidt den vil træffe afgørelse om at undlade atovertage handlepligten for en borger. Kommunen vil således uanset eneventuel tilkendegivelse herom fra en borger ikke være forpligtet hertil.Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder for, at en kommune inddrager borge-ren i spørgsmålet om, hvilken kommune der mest hensigtsmæssigt for beg-ge parter skal være handlekommune i eksisterende sager, lige som en bor-ger altid vil kunne tilkendegive sine synspunkter over for kommunen.Kommunen har efter forslagets § 3, stk. 4, mulighed for - ud fra en samletafvejning af hensynet til borgeren, administrative hensyn og de budgetsty-ringsmæssige hensyn, der ligger til grund for forslaget - at træffe afgørelseom ikke at overtage handlepligten efter serviceloven. De hensyn til borgeren,der kan lægges vægt på, kan være f.eks. borgerens alder på overtagelses-tidspunktet, afstanden fra borgerens bopæl til den oprindelige opholdskom-mune eller til pårørendes opholdskommune, den forventede varighed afopholdet og det tidsrum, der er gået, siden borgeren fik ophold uden for denoprindelige kommune.Hvis kommunen har til hensigt at træffe afgørelse om ikke at overtage hand-lepligten i forhold til en borger, skal borgeren efter retssikkerhedslovens § 4have mulighed for at medvirke ved sagens behandling, ligesom forvaltnings-lovens regler om partshøring vil gælde. Borgeren har på den måde mulighedfor at blive hørt vedrørende en afgørelse om, at den oprindelige opholds-kommune undlader at overtage handlepligten. Borgeren har endvidere mu-lighed for at klage til det sociale nævn over en sådan afgørelse, jf. lovforsla-gets § 3, stk. 4.For så vidt angår afgørelser om ydelse af hjælp efter serviceloven, vil bor-gerne som hidtil i alle tilfælde skulle have mulighed for at medvirke ved be-handlingen af deres sager, jf. retssikkerhedslovens § 4, ligesom forvaltnings-lovens regler om partshøring m.v. vil gælde. Borgerne vil endvidere somhidtil kunne klage til de sociale nævn over afgørelser efter serviceloven ogover væsentlige ændringer i den konkrete indsats omfattet af servicelovens§ 3, stk. 2.
Benedikte Kiær/ Elsebeth Jarl Brunés