Socialudvalget 2009-10
L 169
Offentligt
833229_0001.png
833229_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300Fax. 3393 2518
Dato: 23. april 2010
E-mail [email protected]
EJB/ J.nr. 2010-795
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. april 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 71 (L169). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Spørgsmål nr. 71:”Ministeren bedes beskrive, hvor meget styring kommunerne virkelig får udaf lovforslaget, idet der ønskes en detaljeret gennemgang af nedenståendeto eksempler:"1) For langt de fleste borgere, der anbringes i botilbud efter servicelovens§§ 107 og 108, er borgere med f.eks. udviklingshæmning eller psykisk syg-dom, der fint rummes i almindelige botilbud, uden at kommunen konstant fårregninger for ekstra ydelser. Med andre ord købes en plads i et botilbud i enanden kommune til en kendt pris. Den aftalte pris betales, sagen oversendesog alle er naturligvis overbeviste om, at den nye kommune tager sig godt afdenne borger. Skulle kommunerne være for flittige til at hæve taksten, såkan det jo nemt reguleres i rammeaftalerne.""2) For så vidt angår den lille gruppe af borgere, der har brug for helt specia-liserede tilbud. Her er der ofte tale om så svage borgere, at enkelte af demhar brug for solotilbud. Måske skal der bygges et anneks, da de ikke magterat være sammen med andre. Altså et botilbud, der i forvejen er mere udgifts-tungt end de fleste og som så for enkelte borgere bliver ekstra omkostnings-tungt. I disse tilfælde vil den anbringende kommune altid inddrages i dissesolotilbud, da de jo skal betale. Det giver dem også mulighed for at sige, atde vil finde et andet tilbud, hvis de ikke er enige i vores beslutninger. I øvrigtkan de allerede i dag forblive handlekommune, hvis borgeren samtykker."”
Svar:Formålet med lovforslaget er at give kommunerne bedre mulighed for atstyre økonomien på det specialiserede socialområde ved at sikre sammen-
2
hæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Udgangspunk-tet er, at den kommune, der betaler, samtidig har beslutningskompetencen.Princippet om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansie-ringsansvar er hovedreglen og det bærende princip for den kommunale op-gavevaretagelse.Lovforslaget giver kommunerne bedre mulighed for at styre økonomien pådet specialiserede socialområde ved at sikre, at kommunerne fortsat harindflydelse på sagsforløb og serviceniveau, når de benytter tilbud efter ser-viceloven i andre kommuner.Med den ordning, der foreslås ved L 169, vil det være den oprindelige op-holdskommune, som også er betalingskommune, der træffer afgørelse ved-rørende de pågældende borgere, og kommunen vil løbende have et bedreoverblik over sine udgifter på det specialiserede socialområde.Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 32.For så vidt angår de eksempler, der er nævnt i forslaget, skal bemærkes, atdet også efter de gældende regler forudsættes, at tildeling af hjælp efterserviceloven sker på baggrund af en konkret individuel vurdering, og at derudarbejdes individuelle handleplaner.
Benedikte Kiær/ Eva Pedersen