Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

L 169

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om socialservice. (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiseredesocialområde).Af socialministeren (Benedikte Kiær).

Spørgsmål 71

Ministeren bedes beskrive, hvor meget styring kommunerne virkelig får ud aflovforslaget, idet der ønskes en detaljeret gennemgang af nedenstående toeksempler:"1) For langt de fleste borgere, der anbringes i botilbud efter servicelovens §§107 og 108, er borgere med f.eks. udviklingshæmning eller psykisk sygdom, derfint rummes i almindelige botilbud, uden at kommunen konstant får regninger forekstra ydelser. Med andre ord købes en plads i et botilbud i en anden kommunetil en kendt pris. Den aftalte pris betales, sagen oversendes og alle er naturligvisoverbeviste om, at den nye kommune tager sig godt af denne borger. Skullekommunerne være for flittige til at hæve taksten, så kan det jo nemt reguleres irammeaftalerne.""2) For så vidt angår den lille gruppe af borgere, der har brug for heltspecialiserede tilbud. Her er der ofte tale om så svage borgere, at enkelte afdem har brug for solotilbud. Måske skal der bygges et anneks, da de ikkemagter at være sammen med andre. Altså et botilbud, der i forvejen er mereudgiftstungt end de fleste og som så for enkelte borgere bliver ekstraomkostningstungt. I disse tilfælde vil den anbringende kommune altid inddragesi disse solotilbud, da de jo skal betale. Det giver dem også mulighed for at sige,at de vil finde et andet tilbud, hvis de ikke er enige i vores beslutninger. I øvrigtkan de allerede i dag forblive handlekommune, hvis borgeren samtykker."

Spørgsmål 72

Ministeren bedes detaljeret beskrive, hvordan man seriøst kan argumentere for,at der ikke bliver tale om mere administration for kommunerne, på baggrund afdenne beskrivelse fra virkeligheden:"Punkt 3 i de indledende bemærkninger fastslår, at der ikke vil blive tale ommere administration for kommunerne. Det ses også i bemærkningerne tillovforslagets enkelte bestemmelser, til nr. 2, 3. side (starter med ” En

forudsætning”), at hvis kommunen delegerer handleforpligtelsen efterserviceloven, så kan der udregnes en administrationsudgift fra den nyehandlekommune. Det bliver noget af et arbejde, og også noget helt nyt. Vi harikke hidtil kunne opkræve for administrationsudgifter. Det fremgår endvidere, atselvom man delegerer handleforpligtigelsen efter serviceloven, herunder detindividuelle tilsyn, så har den delegerende kommune fortsat pligt til at føre tilsynmed, hvordan opgaven udføres. Her bliver det næsten molboagtigt!Det virker umiddelbart som noget af en påstand, at det ikke skulle føre til mereadministration. Vi skal rejse ”land og rige” rundt, hvis vi overtager alle deeksisterende sager og bliver handlekommune igen for de borgere, som vi haranbragt for mange år siden. Jeg har været 8 år i min nuværende stilling og langtstørstedelen af de mange, som bor i botilbud ude omkring i landet, kender jegikke. Og hvis vi ikke overtager handlekommuneforpligtigelsen, så skal vi betaleadministrationsudgifter til opholdskommunen samt føre tilsyn med kommunerne.Og da man har valgt kun at pege på servicelovens ydelser betyder det, at fleresagsbehandlere skal involveres i sagerne. F.eks. hvis der i handleplanen fremgårnoget om økonomi, ansøgninger om personlige tillæg, enkeltydelser, STU(særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Eller hvis der skal søges et værgemål.Så skal en sagsbehandler i opholdskommunen sætte sig ind i sagen, hvilket ihøj grad kræver mere administration."

Spørgsmål 73

Ministeren bedes beskrive, hvordan der tages hensyn til borgeren med dettelovforslag og hvordan man sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling, især fordisse borgere med komplekse problemstillinger eller for deres pårørende, idetder som nævnt under 1. behandlingen er tale om, at borgerne skal have ydelserfra kommuner, hvor de ikke har stemmeret, og de skal også have mangesagsbehandlere, oven i købet fra forskellige kommuner.

Spørgsmål 74

Ministeren bedes oplyse, hvem der skal være koordinerende sagsbehandler: Ensagsbehandler, der ikke kender opholdskommunen og derfor ikke kan tale medom aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 eller beskyttetbeskæftigelse efter § 103, som ikke kender klubtilbud i opholdskommunen ellerhvem der laver frivilligt arbejde og som ikke kender præster, klubber eller delokale frivillige, som måske kunne være til gavn for borgeren?

Spørgsmål 75

Ministeren bedes kommentere denne udtalelse fra en praktiker:"Jeg kan frygte en fremtid for botilbud, hvor den enkelte borger har individuelleydelser. For det almindelige liv på et botilbud kan det blive helt mærkværdigt, atpersonalet skal gøre forskel på beboerne, ikke på grund af deres individuellehandicap, men på grund af forskelligt serviceniveau i forskellige kommuner. Forslet ikke at tænke på standarden af hjælpemidler og serviceniveau her. Oghvilken retfærdighed vil den enkelte borger opleve?"

Socialudvalget