L 167 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Indenrigs- og Socialministeriet har ved mail af 13. januar 2010 bedt KL omeventuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov omsocial service (skærpelse af reaktionsmulighederne over for kriminalitets-truede børn og unge). Høringssvaret skal være Indenrigs- og Social-ministeriet i hænde senest den 22. januar 2010. Det er en urimelig korttidsfrist til politisk behandling af lovforslagene. På grund af den kortetidsfrist tager KL forbehold for den politiske behandling af forslaget. KLsender eventuelle. yderligere kommentarer, når sagen har været politiskbehandlet.KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget ihenhold til DUT-princippet.KL har følgende bemærkninger til lovforslaget.Elektronisk overvågning (elektronisk fodlænke) i tilknytning til en afgørelse omungepålægForslaget består i at underlægge barnet eller den unge elektroniskovervågning i op til 1 måned ad gangen, når der er bestemte grunde til attro, at en afgørelse om elektronisk overvågning vil medvirke til at få denunge til at efterleve pålægget. Den samlede varighed af elektroniskovervågning må ikke overstige 3 måneder indenfor 12 måneder.Forslaget lægger op til, at Kriminalforsorgen uddanner kommunensmedarbejdere til at påsætte fodlænker på den unge. Kriminalforsorgen haren overvågningsenhed, der registrerer, når alarmen går. Når alarmen går,kontakter kriminalforsorgen kommunen, der efterfølgende har ansvaret forat følge op på alarmen og bringe barnet eller den unge hjem. Kommunen1

KL har i tidligere høringssvar vedr. ungepålæg tilkendegivet, at det erpositivt, at den unge skal tage ansvar for egne handlinger. Men KL mener,at ungepålægget kan være et redskab til at få den unge til at møde op tilundervisning eller at den unge skal modtage en forebyggende foranstaltning.KL mener fortsat ikke, at ungepålægget skal administreres af kommunerne,når det handler om at den unge skal være hjemme på et bestemt tidspunkteller bidrage til at genoprette forrettet skade. I disse tilfælde er der tale omet så væsentligt indgreb i den personlige frihed, at spørgsmålet efter KL’sopfattelse bør afklares af en domstol. Pålæg af denne type vil af den unge –uanset intentionerne i lovforslaget om det modsatte – blive betragtet somen straf og kan derfor være uegnet som led i det forebyggende arbejde.KL’s synspunkter bliver endnu mere aktuelt i forhold til det nye forslag ommuligheden for at anvende elektronisk overvågning til at få barnet eller denunge på 12-17 år til at efterleve pålægget om at være hjemme på et bestemttidspunkt.KL kan ikke støtte forslaget om at indføre elektronisk overvågningadministreret af kommunerne. Det er en ren politiopgave og ikke enkommunal opgave at håndhæve ungepålæg, der handler om at være hjemmepå et bestemt tidspunkt, jf. ovenfor. Kommunernes ledere og medarbejdereskal ikke tage ansvar for hverken påsætning eller opfølgning på aftaler omelektronisk overvågning.Lovforslaget vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvoraf det nærmere vilfremgå i hvilke situationer politiet kan bistå kommunerne og hvilkenbistand politiet kan yde. Det ændrer ikke ved, at det er kommunens ansvarat håndhæve ungepålægget, herunder en evt. anvendelse af elektroniskfodlænke.Lempelse af kriterierne for anbringelse på sikrede institutionerForslaget lægger op til at lempe et af kriterierne for anvendelse af sikredeafdelinger som anbringelsessted, så en anbringelse på en sikret afdeling ikkelængere skal være ”absolut påkrævet” men ”påkrævet”.Formålet er, at kommunerne får lettere ved at fastholde børn og unge, nårde er til fare for sig selv eller andre, når der er behov for en pædagogiskobservation eller for socialpædagogisk behandling. Det er fx unge, derstikker af fra den hjælp, de har brug for eller er voldelige overfor ansatteeller andre anbragte børn og unge.2

KL er bekymrede for konsekvenserne af forslaget for de udsatte børn ogunge, da det kan betyde, at flere bliver anbragt på en sikret institution. EfterKL’s opfattelse bør en anbringelse på en sikret institution kun ske, hvis altandet er afprøvet på åbne institutioner eller den nye type delvis lukkedeinstitution.KL gør opmærksom på, at forslaget formodes at indebærer et øget pres påde sikrede institutioner. Dette skal også ses i sammenhæng med forslagetom at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til 14, der tillige vil øge pressetpå de sikrede institutioner.Dette forventes at skabe problemer for kommunerne, der har ansvaret forsikre det nødvendige antal pladser på sikrede institutioner allerede tillovforslaget træder i kraft den 1. juli 2010. Hertil kommer, at der centraltbør afsættes økonomiske midler til at finansiere et evt. øget behov forpladser på de sikrede institutioner.Endelig er det uklart for KL, hvad der menes med ”påkrævet” og anbefalerderfor, at det i vejledningen til lovforslaget konkretiseret, hvad der menesmed begrebet ”påkrævet”.Finansieringsregler vedrørende unge kriminelleForslaget indeholder bestemmelser om, at Indenrigs- og Socialministerenfastsætter regler om opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når ungeunder 18 år fra kommunen opholder sig på sikrede afdelinger eller påKriminalforsorgens institutioner. Kommunerne betaler i fællesskabdifferencen mellem den enkelte kommunes egenbetaling og de faktiskeudgifter til sikrede institutioner og kriminalforsorgens institutioner viaobjektiv finansiering (dvs. baseret på antallet af 14-17-årige i kommunen(forudsat den kriminelle lavalder sættes ned fra 15 til 14 år).Efter de gældende regler finansieres de sikrede pladser af kommunerne ifællesskab via objektiv finansiering.Formålet med lovforslaget er at sikre, at kommunerne griber ind så tidligtsom muligt, hvis en ung udvikler sig i kriminel retning. En kommunalegenbetaling forventes at tilskynde kommunerne til hurtigt at finde en pladstil kriminelle unge, som skal afsone en dom på en åben institution. Detformodes at bidrage til at afhjælpe de nuværende flaskehalsproblemer ognedbringe ventetiden på de sikrede institutioner.KL er indstillet på en blandet finansieringsform af pladser på sikredeinstitutioner (delvis objektiv finansiering og delvis takstfinansiering fra denunges opholdskommune). KL kan ikke forholde sig til3

modellen/lovforslaget, da takstens størrelse ikke fremgår af lovforslageteller tilhørende bemærkninger.KL kan ikke gå med til, at kommunerne skal finansiere ophold iKriminalforsorgens institutioner, da det er en statslig institution, selvomomfanget er begrænset.KL kan ikke tilslutte sig, at den ændrede finansieringsmodel træder i kraftden 1. juli 2010 - midt i et budgetår. Det får budgetmæssige konsekvenserfor kommuner med en relativ stor andel af unge med behov for enanbringelse på sikrede institutioner.Disse kommuner skal via taksten betaleen større andel af udgifterne til de sikrede institutioner sammenlignet medbeløbet i den nuværende objektive finansieringsmodel. KL foreslår derfor,at de nye finansieringsregler først træder i kraft den 1. januar 2011.