L 165 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om sociale service(Loft over egenbetaling for madservice, nye beregningsprincipper for bor-gerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.)IndledningLovforslaget om loft over egenbetaling for madservice mv. og ændrede bereg-ningsprincipper for borgerens betaling har i perioden fra 25. januar til 12. fe-bruar 2010 været i høring hos følgende organisationer:Alzheimerforeningen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiver-forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporga-nisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menigheds-plejer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det CentraleHandicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, For-eningen af offentlig ansatte (FOA), Foreningen af Socialchefer i Danmark,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet,Kristelig Arbejdsgiverforening, OSI, Pårørendegruppen for svage ældre, Rådetfor frivilligt socialt arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund, Ældremobili-seringen og Ældre Sagen.Der er modtaget høringssvar fraDanske Fysioterapeuter, Danske Ældreråd, Foreningen af offentlig ansatte(FOA), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost& Ernæringsforbundet, Organisationen af Selvejende Organisationer (OSI),Pårørendegruppen for svage ældre, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.Der er ikke modtaget høringssvar fraAlzheimerforeningen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiver-forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-ner, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige Konsulentordning påHandicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, For-eningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Socialchefer i Danmark,, Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kristelig Arbejdsgiverfor-ening, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund.IndholdDanske Fysioterapeuter, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte(KTO) og Organisationen af Selvejende Organisationer (OSI) meddeler i dereshøringssvar, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

De øvrige høringsparters bemærkninger til lovforslaget og kommentarer hertiler samlet under nedenstående overskrifter:1. Lovforslagets formål2. Tilbuddet omfattet af loftet3. Kommunale og private tilbud ifm. madservice4. Lovforslagets konsekvenser for madserviceordningernes kvalitet5. Økonomiske og administrative konsekvenserOm lovforslagetLovforslaget træder i kraft pr. 1. juli 2010.A. PrisloftSom en del af finanslovsaftalen for 2010 mellem regeringen og Dansk Folke-parti fremsættes et lovforslag, som sikrer et loft over modtagerens egenbetalingfor madservice på 45 kr. for en hovedret. Der er tale om madserviceordningerefter lov om social service § 83 i form af tilbud, der enten udbringes til modta-gerens eget hjem, eller som modtageren kan afhente eller indtage hos madser-viceleverandøren, på et dagcenter eller lignende.B. MadserviceEndvidere foreslås det, at servicelovens § 83 præciseres, således at det fremgårsom et selvstændigt punkt i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mad-service som en selvstændig ydelse på linie med de allerede eksisterende ydelseri form af personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp i hjemmet. Madservice ertilbud, hvor maden produceres udenfor borgerens hjem.C. BeregningsgrundlagSom en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2009 mellem regeringen,Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslås det, at beregningsgrundlaget forkommunalbestyrelsens fastsættelse af borgerens betaling for tilbud efter ser-vicelovens §§ 79, 83 og 84 ændres fra udgiftsprincippet til et omkostningsbase-ret regnskabsprincip.Ad. 1. Lovforslagets formålAd. A. PrisloftKLbemærker, at forslaget om et loft over egenbetalingen på madserviceområ-det er et indgreb i det kommunale selvstyre, der tilsidesætter hidtidige princip-per om kommunernes ret til at fastsætte skat/serviceforholdet, herunder forhol-det mellem finansiering via skat og egenbetaling. Endvidere bemærker KL, atforslaget er i modstrid med målsætningen om afbureaukratisering og regelfor-enkling. Endelig bemærker KL, at lovændringen ikke er nødvendig, idet langtde fleste kommuner har fastsat en takst for madservice, der ligger tæt på 45 kr.pr. hovedmåltid.Danske Ældrerådbemærker, at loftet risikerer at blive normen i alle kommu-ner, og foreslår, at kommunerne i stedet forpligtes til at fastsætte egenbetalin-gen alene på baggrund af råvarepriserne, hvormed produktions- og udbring-ningsomkostningerne ikke medregnes i modtagerens egenbetaling.

Der er blandt de øvrige høringsparter, som har afgivet bemærkninger, opbak-ning til lovforslagets formål om et loft over egenbetalingen for madservice.KommentarForslaget er en del af finanslovsaftalen for 2010, og som det fremgår heraf, erregeringen og Dansk Folkeparti enige om, at ældre i eget hjem skal have sik-kerhed for ensartede prisvilkår for den tilbudte madservice. Parterne er endvi-dere enige om, at garantien for, hvor meget den enkelte modtager kan kommetil at betale for en (udbragt) hovedret, skal gælde alle borgere visiteret til mad-service i eget hjem uanset indkomst- og formueforhold.Det fremgår, jf. KLs bemærkning om at langt de fleste kommuners takst formadservice allerede ligger tæt på 45 kr. for en hovedret, af kommunernes ind-beretning af takstoplysninger for en hovedret for 2010 til Socialministeriet1, at50 kommuners takst for en hovedret ligger over 45 kr., og at taksten i dissekommuner i gennemsnit er 51 kr. Det fremgår endvidere af kommunernestakstoplysninger, at landsgennemsnitstaksten er ca. 46 kr. for en hovedret.Kommunerne anvender tilskud for at holde egenbetalingen på det niveau, derlokalt er besluttet som rimeligt. En kortlægning gennemført af KL og det davæ-rende Velfærdsministerium fra september 2008 viste, at ud af 86 kommunergav 72 kommuner et generelt tilskud. Dermed gav 8 ud af 10 kommuner i 2008et fast generelt tilskud til madservice i eget hjem. Det nuværende niveau pågennemsnitligt ca. 46 kr. for en hovedret afspejler således en lokalpolitisk vur-dering af et rimeligt niveau for egenbetalingen.Loftet over egenbetalingen på madservice er en garanti for, hvad egenbetalin-gen maksimalt må udgøre. Det er ikke en anledning til, at de kommuner, der idag ligger under loftet, lader prisen stige med henvisning til loftet. Kommunal-bestyrelsen må dog fortsat ikke opkræve mere i betaling hos modtagerne, enddet koster at producere og levere tilbuddet. Det er fortsat op til kommunerne atsikre, at de borgere, der er visiteret til de kommunale madserviceordninger,også har råd til at benytte sig af tilbuddene.Ad. B. MadserviceKLfinder det lovteknisk betænkeligt, at én ydelse efter § 83, stk. 1, om praktiskhjælp nævnes direkte i lovgivningen, når også andre ydelser inden for praktiskhjælp løses uden for modtagerens hjem. Derudover kan konkrete opgaver inogle tilfælde ændre sig over tid, f.eks. på foranledning af nye teknologiskemuligheder. I forlængelse heraf påpeges, at ydelsen madservice i fremtidenkunne udvikle sig til at være baseret på et velfungerende marked for færdigret-ter, hvor måltidet til modtageren indkøbes ifm. indkøb af dagligvarer som led ipraktisk hjælp. KL opfordrer Socialministeriet til at foretage et servicecheck afservicelovens § 83, stk. 1, og genoverveje formuleringen om praktisk hjælp.

Ældre Sagenstøtter ændringen, såfremt det fremgår klart, at udbragt mad fort-sat er en del af den praktiske hjælp til hjemmeboende ældre, og at præciserin-gerne af de enkelte ydelseskategorier ikke medfører ændrede modtagervilkår.KommentarUdover gradvist at have ændret karakter fra madlavning udført i modtagerenshjem til at bestå i madudbringningsordninger adskiller ydelsen madservice sig idag væsentligt fra den kommunale tilrettelæggelse af den øvrige praktiskehjælp efter servicelovens § 83 ved forskelle i regelsættet for modtagerensegenbetaling ift., hvad der må medregnes, og hvor meget kommunalbestyrelsenmaksimalt må opkræve. Forskellene afspejler sig endvidere i, at regelsættet omfrit valg af leverandør adskiller madservice fra den øvrige praktiske hjælp ved,at der stilles særlige krav til kommunalbestyrelsen ifm. fastsættelsen og offent-liggørelsen af pris- og kvalitetskrav for madservice og i forbindelse med an-vendelsen af udbudsmodellen ved tilrettelæggelsen af madservice, ligesom derforekommer en særskilt tilskudsmulighed til madservice.I forlængelse heraf sondres der imellem, om der ydes støtte til madlavning imodtagerens eget hjem som led i den praktiske hjælp, eller om der er tale omen madudbringningsordning. Sondringen har betydning for, hvad der må op-kræves i borgerens egenbetaling. Denne sondring er ikke relevant ifm. andenpraktisk hjælp, såsom indkøb og tøjvask, hvor der ikke må opkræves betalingfor personaleudgiften, når hjælpen ydes varigt. Formålet med præciseringen er,at det fremgår klart af regelsættet, at ydelsen madservice har en særlig karakter.Madservice er fortsat et tilbud til borgere med behov for denne hjælp, somborgeren kan takke nej til, såfremt borgeren ønsker at få indkøbt færdigtilberedtmad ifm. hjælp til indkøb.Forslaget, om at servicelovens § 83 præciseres, således at det fremgår som etselvstændigt punkt i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde madservice,der produceres udenfor borgerens hjem, som en selvstændig ydelse på liniemed de allerede eksisterende ydelser i form af personlig hjælp og pleje og prak-tisk hjælp i hjemmet, møder opbakning fraDanske Ældreråd og Ældremobili-seringen.Ad. C. BeregningsgrundlagPårørendegruppen for Svage Ældrefinder det er urimeligt, at forslaget gør detmuligt for kommunalbestyrelsen at overføre et års underskud i madordninger tilfremtidige betalende borgere op til flere år frem.Forslaget om et ændret beregningsgrundlag for tilbud efter servicelovens §§ 79,83 og 84 møder opbakning fraKL, Kost- og Ernæringsforbundet, Ældremobili-seringen og Ældre Sagen.KommentarVed at overgå fra et 4-årigt balanceprincip mellem indtægter og udgifter til etkrav om, at kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvorvidt et eventuelt under-skud skal indregnes som en hel, delvis eller ingen forøgelse af taksten senest toSide 4 af 7

år efter det år, hvor underskuddet er opstået, vil kommunalbestyrelsen fremad-rettetårligtskulle foretage en regulering af taksterne på baggrund af senestkendte regnskabstal. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor et eventuelt underskudskal indregnes i taksten inden for en4-årigperiode. Dermed forkortes periodenfor, hvor langt frem i tiden et års underskud kan overføres til fremtidige modta-gere af et tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 med det nye regelsæt.Ad. 2. Tilbuddet omfattet af loftetDanske Ældrerådundrer sig over, at loftet for egenbetaling kun omfatter enhovedret og ikke en hovedret og en biret, og bemærker, at det ikke ud af forsla-get kan læses, hvordan den enkelte borger ved at spise en hovedret er sikret atfå, hvad der svarer til ernæringsmæssige krav til et måltid.KLbemærker, at hoved- og biretter ses som adskilte ydelser i forslaget, hvor-ved hovedretterne alene skal opfylde ernæringskravene til et helt måltid, hvil-ket kan betyde, at den portion mad som borgeren får, er for omfangsrig. Detbemærkes videre, at det for mange borgere er væsentligt at kunne dele rettenop, så hovedretten kan spises på et tidspunkt, og biretten på et andet. KL påpe-ger, at forslaget dermed modarbejder fleksibiliteten i tilbuddene, og at der børvære mere fokus på, at borgerne indtager et måltid.Ældre Sagenbemærker, at det kommunale tilbud om udbragt mad som ud-gangspunkt bør inkludere en hovedret og en biret, da biretten typisk udgør etvigtigt ernæringsmæssigt supplement til hovedretten, særligt i relation tilsmåtspisende ældre. Ældre Sagen foreslår derfor, at biretten gøres til en obliga-torisk del af det kommunale tilbud om udbragt mad og inkluderes i prisloftet på45 kr. Ældre Sagen påpeger endvidere, at loftet over egenbetalingen for modta-gere af madservice uden udbringning bør være lavere end 45 kr., idet der ikkeindgår transportudgifter.KommentarDet fremgår af finanslovaftalen for 2010, at loftet alene udgør en garanti for,hvor meget modtageren maksimalt kan komme til at betale for en hovedret.Borgeren visiteres fortsat til madservice af kommunalbestyrelsen på baggrundaf en konkret og individuel vurdering af behovet for denne hjælp. Kommunal-bestyrelsens tilbud om madservice til borgere i eget hjem skal fortsat som ud-gangspunkt udgøre et dagligt måltid mad, tilpasset den enkeltes behov. Detreguleres ikke, hvordan måltidet skal tilrettelægges, og det vil således ogsåfremover være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om hovedret-ten udgør dette måltid, eller om tilbuddet også omfatter en biret.Loftet omfatter egenbetalingen for alle modtagere af madservice, uanset ommaden udbringes til hjemmet eller indtages på f.eks. et dagcenter. Dermed ta-ges der hensyn til, at de modtagere, der ikke selv kan afhente eller indtage ma-den på f.eks. et dagcenter, ikke skal betale mere. Kommunalbestyrelsen måfortsat ikke opkræve mere i betaling for tilbud om madservice, end det koster atproducere og levere til modtageren. Kommunalbestyrelsen kan fortsat beslutteat give et tilskud til madserviceordninger mhp. yderligere nedbringelse af beta-lingen.Side 5 af 7

Ad. 3. Kommunale og private tilbud ifm. madserviceFOAbemærker, at det er unfair konkurrence, når lovgivningen forhindrer denoffentlige sektor i at konkurrere på lige vilkår med de private leverandører.FOA henviser til, at en kommunal leverandør alene må tilbyde behovsbestemteydelser, som følger af det kommunalt fastlagte serviceniveau for madservice,og som kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at tilbyde efter servicelovens §83, og at de private leverandører har mulighed for at tilbyde ydelser herudover,såsom tilbud om madpakker, kage, vin og portioner til gæster.KommentarTilkøbsydelser er ikke omfattet af serviceloven. Den kommunale leverandørkan derfor ikke tilbyde tilkøbsydelser, da tilkøbsydelser ligger ud over de be-hovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter service-loven § 83. Tilkøbsydelser er således ikke sociale ydelser, men ydelser, somalle borgere kan vælge at gøre brug af mod betaling. Regelsættet om frit valg afleverandør har bl.a. til formål at sikre lige konkurrence mellem leverandørerved levering af tilbud efter servicelovens § 83, dvs. personlig pleje, praktiskhjælp og madservice, inden for den ramme.Ad. 4 Lovforslagets konsekvenser for madserviceordningernes kvalitetFOAudtrykker bekymring for, hvorvidt kommunerne presses økonomisk aflovforslaget, og hvorvidt det kan betyde, at kommunerne ser sig nødsaget til atspare på kvaliteten af madtilbuddet til de ældre.Kost & Ernæringsforbundetbemærker, at en central styring af egenbetalingenkan føre til en generel forringelse af kvaliteten i madserviceordningerne, hvisikke kommunerne får en tilstrækkelig kompensation for loftet.Ældre Sagenforeslår, at det skrives ind i serviceloven, at kvalitetskravene tilkommunerne skal efterleve gældende ernærings- og kostråd med det formål atsikre ydelsens kvalitet.KommentarKommunerne vil blive kompenseret for loftet over bloktilskuddet i henhold tilDUT-principperne. Der er i finanslovsaftalen afsat 25 mio. kr. i 2010 og 50mio. kr. årligt i 2011 og 2012 fra kvalitetspuljen. Det er ikke hensigten medforslaget om et loft, at madens kvalitet forringes. Det er fortsat en kommunalmyndighedsopgave at sørge for, at modtagerne af madserviceordningerne fårernæringsrigtige måltider af en god kvalitet, og at disse oplysninger fremgår afde kommunale kvalitetsstandarder.I Socialministeriets vejledning til serviceloven henvises kommunalbestyrelser-ne til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris generelle regler for hånd-tering af fødevarer mv. samt til deres vejledning »Anbefalinger for den danskeinstitutionskost«, der bl.a. indeholder råd om kost til ældre, diætkost og ernæ-ringslære, for inspiration til kommunalbestyrelsen ved fastsættelse af kvalitets-kravene for madservice.Ad. 5 Økonomiske og administrative konsekvenserSide 6 af 7