Jeg kunne forstå på den debat, der var umiddelbart inden frokostpausen, at hr.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var bekymret for, om den ændring, der her bliver indført, den maksimumspris for mad, der bringes ud til ældre, ville blive afskaffet under det, han karakteriserede som en socialistisk regering.
Jeg synes selvfølgelig, det er meget optimistisk, at hr.
Martin Henriksen karakteriserer en kommende regering bestående af Socialdemokraterne og SF og måske endda Det Radikale Venstre som socialistisk, men det skal ikke komme til at stå i vejen for at forholde os seriøst til problemstillingen.
Kendsgerningen er dog, at hr.
Martin Henriksen bekymrer sig helt uden grund af den simple årsag, at både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, så vidt jeg har forstået, støtter det lovforslag, der ligger her.
Og så vidt jeg har forstået, har Det Radikale Venstre ikke nogen umiddelbar mulighed for at få flertal i Folketinget efter næste valg, og derfor er det naturligvis en fuldstændig meningsløs diskussion at rejse.
Men lad det da bare være sagt med det samme, at selv hvis Socialdemokraterne og SF'erne skulle lade sig overbevise af Det Radikale Venstre om, at man skal afskaffe den her ordning, vil Enhedslisten stadig stemme imod, og så vil der ikke være noget flertal i Folketinget for det.
Så hr.
Martin Henriksen kan være helt tryg, men hvis han er særlig nervøs, kan han jo stemme på Enhedslisten ved det kommende valg, for så er man helt sikker på, at det ikke sker.
Det andet var, at jeg jo syntes, det var lidt muntert at høre hr.
Erling Bonnesen tale om signalforvirring.
Jeg mener at kunne huske, at hr.
Erling Bonnesen i går udtalte, at regeringens politik ville ødelægge dansk landbrug, og at det var en Venstreminister, der stod i spidsen for dette attentat.
Så signalforvirring osv.
synes jeg måske ligger meget godt inden for regeringen og samarbejdspartneren i Dansk Folkeparti for tiden.
Enhedslisten støtter, som jeg sagde, det her lovforslag.
Vi støtter, at der indføres den her betalingsgrænse på de 45 kr., vi synes sådan set, det er et rimelig højt beløb, men det skal ikke forhindre, at vi støtter det.
Vi støtter det også, selv om vi synes, det er lidt underligt, at man med den ene hånd gennemfører en stram økonomisk politik over for kommunerne og proklamerer, at der skal være nulvækst i kommunerne, og med den anden hånd siger, at der er nogle særlige områder, hvor man ikke vil have at nulvæksten slår igennem, så der siger man, at der skal være nogenlunde anstændige forhold.
Essensen i det er jo også, at der i virkeligheden ikke kommer flere penge til kommunerne, ved at man efter først at have lagt en økonomisk ramme går ind fra Folketingets side og også vil bestemme, hvordan kommunerne konkret bruger pengene.
Så det er lidt det at fodre hunden med dens egen hale, og så vil man selv bestemme, hvilket krydderi der skal tilsættes.
Det er sådan, vi ser det her forslag.
Det ændrer ingenting ved, at det grundlæggende er urimeligt, at det har været sådan i en række kommuner, at ældre har betalt meget store beløb for at få bragt mad ud, også fordi det jo netop rammer de svagest stillede af pensionisterne, der ikke har de store muligheder for at vælge alternative løsninger på det problem, der så er med at fremskaffe maden.
Så det går vi ind for.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi synes, der er nogle elementer, som der kan være god grund til at en kommende regering og et kommende nyt flertal ser på i forhold til de madordninger, vi har for de ældre.
Det er jo efter vores opfattelse sådan, at man burde se meget mere grundlæggende på spørgsmålet om kvalitet, den sundhedsmæssige og den sådan smagsmæssige kvalitet af den mad, som ældre får fra de forskellige kommuner.
For der er en stor risiko for, at prisen, når man fokuserer så ensidigt på økonomien, som man gør i det her forslag, så bliver betalt i form af dårligere kvalitet, og det synes vi faktisk er en meget vigtig ting at gå ind i.
Så vil vi da også godt benytte lejligheden til at rejse det spørgsmål, om det er rimeligt, at ældre mennesker, som måske hele deres liv har været på arbejdsmarkedet og der haft en madordning, en kantineordning, hvor de sådan set kun har betalt det, som råvarerne kostede, i virkeligheden skal betale mere for maden, når de kommer ud derfra.
Der synes vi, at udgangspunktet burde være, at man tog udgangspunkt i de udgifter, der er til råvarer, og så sagde, at det, at man er så svag, har det så dårligt, at man skal have mad bragt ud, jo ikke er noget argument for, at mad skal være dyrere.
Man siger, at virksomhederne, arbejdsgiverne har betalt det ud over råvareprisen i forbindelse med madordningerne, men i virkeligheden har der jo været et skattetilskud, som gør, at det offentlige er med til at finansiere det.
Så det er jo i hvert fald nogle forbedringer, som vi i forhold til det, der ligger her, gerne vil drøfte med en kommende regering og drøfte i et kommende Folketing.
Vi har jo også en klar forventning om, at kommunernes behov for at opkræve urimelig høj brugerbetaling for både den her ydelse og andre ydelser vil blive dramatisk reduceret, når de aftaler, der bliver indgået mellem kommunerne og regeringen, bliver baseret på et grundsynspunkt om, at der er brug for forbedring og brug for vækst i den offentlige sektor.
Der er brug for at skaffe flere midler til, at vi kan få en bedre offentlig service, og det har jeg forstået i udgangspunktet er det synspunkt, som Socialdemokraterne, SF og vel også Det Radikale Venstre vil lægge til grund, når man danner en regering efter næste valg.
Og jeg kan love, at Enhedslisten ihærdigt vil støtte den udvikling.
Så vi ser sådan set frem til, at forholdene på det her område kan blive klart forbedret efter det kommende valg, og derfor kan jeg roligt sige til hr.
Martin Henriksen, at det ikke vil blive ringere, end det er i dag.