Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 3. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven. (Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 17.03.2010. 1. behandling 15.04.2010. Betænkning 01.06.2010. (Omtrykt). 2. behandling 03.06.2010. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 03.06.2010. Ændringsforslag nr. 1 af 03.06.2010 uden for tillægsbetænkningen af Marlene Harpsøe (DF) og Peter Skaarup (DF)).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Der er ingen, der beder om ordet til ændringsforslaget, så vi skal stemme.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 uden for tillægsbetænkningen af Marlene Harpsøe og Peter Skaarup. Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 58 (V, DF, KF og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Herefter drejer forhandlingerne sig om lovforslaget i sin helhed.

Her beder hr. Benny Engelbrecht om ordet som ordfører, værsgo.

Jeg skal gøre dette kort. Jeg vil blot redegøre for, hvorfor vi ved den afsluttende behandling af dette forslag vælger at undlade at stemme.

Selv om vi ganske vist kan se, at der nu kommer en observationsliste som supplement til forbudslisten, hvilket de, som lyttede godt efter ved andenbehandlingen i går, jo kunne konstatere at vi foreslog som et kompromis, må vi sige, at den måde, man har indrettet de endelige lister på, ikke er den mindste smule logisk. Man kan fristes til at sige, at der er lige så stor logik i, hvilke hunde der nu kommer til at stå på forbudslisten, og hvilke hunde der kommer til at stå på observationslisten, som der er i den israelske embargoliste, der blokerer for ingefær, men ikke for kanel.

Det er fint, at vi får holdt bedre øje med eksempelvis rottweileren, der i fremtiden kommer på observationslisten, fordi den kan blive en af de hunde, som nuværende kamphundeejere i stedet for vil overveje at anskaffe sig. Det er en stor, kraftig hund, der kan trænes og avles til aggressiv adfærd. Forbudslisten indeholder imidlertid en række racer, der netop er sat på forbudslisten med den begrundelse, at det kan blive en race, som nuværende kamphundeejere skifter til. Forskellen er blot, at mens rottweileren er meget overrepræsenteret i statistikken over bidskader, er der racer, som i fremtiden kommer til at være på forbudslisten …

Undskyld, jeg afbryder taleren, men det er blot for at give den oplysning, at vi ikke ringer til afstemning før kl. 12.20. Jeg siger det nu, for hvis nogen ønsker at indtage et beskedent frokostmåltid, er der mulighed for det nu. Så der bliver altså ikke afstemning før efter kl. 12.20. Undskyld afbrydelsen.

Det er i orden, og tak for oplysningen.

Jeg skal lige finde tilbage til, hvor jeg kom fra i min tale. Ja, forskellen er altså som sagt den, at mens rottweilere er meget overrepræsenteret i statistikken over bidskader, er der racer på den foreslåede forbudsliste, som man ikke har registreret problemer med. Socialdemokraterne har brugt meget tid på at kvalificere debatten i denne sag, men vi må sige, at især regeringspartiet Venstre har været argumentresistente. Og med de ord kan jeg som sagt meddele, at vi om lidt vil undlade at stemme til dette forslag.

Der er ønske om korte bemærkninger. Fru Marlene Harpsøe.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er ærgerligt at høre, at Socialdemokratiet er kommet frem til den konklusion, at man ikke vil stemme noget som helst til det her lovforslag. Jeg var egentlig af den opfattelse – for der har været en debat om netop de her farlige hunde i Danmark længe – og det var mit indtryk, at hr. Benny Engelbrechts parti ligesom Dansk Folkeparti ønskede, at der skete noget på det her område nu. Så jeg må indrømme, at vi i Dansk Folkeparti stiller os meget undrende over for, at man nu vælger slet ikke at tage stilling til det her lovforslag. Et ja eller nej, det burde da være meget simpelt.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan godt forstå det, hvis der er nogle af dem, der har fulgt debatten her i salen i går, der sidder og undrer sig. Der undlod Dansk Folkeparti fuldstændig at gøre opmærksom på, hvad deres holdning til det kompromisforslag – som vi klart og tydeligt fremlagde, så alle og enhver kunne forholde sig til det – var. Dansk Folkeparti valgte på det tidspunkt ikke at tage stilling til det.

Vi kan nu konstatere, at der altså er lavet en aftale mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som går i en anden retning. Man har ikke ønsket at ville debattere det konstruktive ændringsforslag, som vi kom med, og derfor er det vel ikke så forfærdelig underligt, at vi siger, at der er nogle udmærkede tiltag i det lovforslag, der ligger nu, men vi må også bare sige, at der er nogle ting, vi helt hovedrystende undrer os over at man ikke har taget stilling til – som man har været fuldstændig argumentresistente over for – og derfor vælger vi at undlade at stemme for det endelige lovforslag.

Fru Marlene Harpsøe.

I Dansk Folkeparti tager vi gerne debatten, også om farlige hunde. Derfor er jeg selvfølgelig undrende over for, at hr. Benny Engelbrecht siger, som han gør. Jeg synes da i hvert fald, at jeg har været meget på i debatten helt siden starten af sidste år, i forhold til hvilken indsats der skal gøres for at nedbringe antallet af farlige hunde i Danmark. Så det er en mærkværdig kritik, og jeg må jo så bare endnu en gang erkende, at hr. Benny Engelbrecht og Socialdemokratiet ikke ønsker at tage stilling til det her lovforslag. Man ønsker ikke at tage stilling til, om vi egentlig skal have en skærpet hundelovgivning i Danmark, som på sigt vil nedbringe antallet af farlige hunde i Danmark.

Jeg kan ikke forestille mig, at Socialdemokratiet virkelig mener, at man ikke skal gøre en indsats, der sikrer, at de her farlige hunde ikke kan rende rundt og bide børn, bide andre hunde, bide voksne. Det kan der da ikke være nogen her i Folketinget som synes er rart.

Hr. Benny Engelbrecht.

Ikke nok med, at Dansk Folkeparti åbenbart ikke ville deltage i debatten i forbindelse med andenbehandlingen, hvor man ellers havde indikeret at man ville fremlægge sine holdninger i den her konkrete sag, kan vi altså også konstatere, at man heller ikke har villet lytte efter, hvad jeg sagde under min ordførertale ved andenbehandlingen. Derfor kan det egentlig undre mig, at vi overhovedet skal have den her debat nu.

Så er det hr. Christian H. Hansen med en kort bemærkning til hr. Benny Engelbrecht.

Jeg synes, vi også skal have lidt fakta frem i debatten, så derfor vil jeg spørge den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht, hvem han mener, der under hele forløbet om hundeloven har skiftet kurs flest gange. Og så vil jeg også godt spørge den socialdemokratiske ordfører, om den hund, der bider allermest i Danmark, egentlig er på forbudslisten.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg vil gerne svare på det sidste spørgsmål først, altså om den hund i Danmark, der bider flest gange, er på forbudslisten. Ud fra de statistiske informationer, vi har, er svaret nej.

I forhold til ordførerens første spørgsmål, altså hvilket parti der har foretaget flest kovendinger, må jeg sige, at jeg er bange for, jeg ikke er i stand til at kunne tælle det store antal gange, hvor det har været sådan, at Dansk Folkeparti har foretaget kursændring på dette område. Jeg er ikke i stand til med sikkerhed at kunne slå fast, hvor stort antallet er, men mit bedste bud vil være, at partiet er Dansk Folkeparti.

Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Marlene Harpsøe. Jeg har også noteret fru Karina Lorentzen Dehnhardt og fru Bente Dahl og også hr. Per Clausen og hr. Christian H. Hansen.

Værsgo.

Jeg synes, det var en spøjs bemærkning, hr. Benny Engelbrecht kom med til sidst, altså at det skulle være Dansk Folkeparti, der har skiftet kurs flest gange på det her område, eller hvordan det var man udtrykte det. For at være ærlig er det simpelt hen ikke rigtigt.

Men når det så er sagt, vil jeg som Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører selvfølgelig sige, som det er, at i Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at have farlige, aggressive hunde rendende rundt på gader og stræder, på legepladser og i parker, hvor de kan udgøre en risiko i form af bid af børn, af andre hunde eller for den sags skyld af voksne. Det er noget, vi har været meget bekymrede for.

Helt naturligt startede debatten her så småt sidste år, hvorefter Dansk Folkeparti fremsatte et beslutningsforslag med henblik på at gøre, hvad vi kunne, for at præge debatten her i Folketinget, men også handlingen i forhold til regeringen. Det var rart at se, at der også var andre partier her i Folketinget, som kom med deres forslag til, hvordan man kunne nedbringe antallet af disse farlige hunde i Danmark, og hvordan man kunne sikre, at de ikke kunne overfalde og angribe børn, andre hunde og voksne.

Det førte så til, at ministeren nedsatte dette hundeudvalg, og her må vi nok indrømme, at i Dansk Folkeparti syntes vi måske ikke, at det lige var det, man skulle gøre i den situation. Vi syntes egentlig, man skulle have reageret hurtigere, end man gjorde fra Justitsministeriets side, men lad nu det ligge.

I dag er vi endelig kommet frem til, at vi behandler det her lovforslag, som, når det vedtages, træder i kraft den 1. juli i år. Det er positivt, for det har ligget os i Dansk Folkeparti meget på hjerte, at der skulle ske en indsats for at sikre, at folk ikke skal gå rundt og føle sig utrygge ved at sende deres børn ud på legepladsen eller lignende, for sæt nu der kom en farlig hund, som overfaldt dem.

I debatten har vi selvfølgelig været inde på hunderacen staffordshire bull terrier, som Dansk Folkeparti under andenbehandlingen af lovforslaget stillede ændringsforslag om sammen med ændringsforslag angående en positivliste. Vi havde jo helst set, at der var blevet lavet en såkaldt positivliste i stedet for den forbudsmodel, der lægges op til i lovforslaget, men vi har haft nogle konstruktive drøftelser med regeringen, hvor vi kom frem til en ordning, som for os i Dansk Folkeparti at se er rimelig, og som vil sikre, at alarmklokkerne går i gang, når og hvis der kommer nogle farlige hunde fra udlandet til Danmark.

Derudover synes vi i Dansk Folkeparti også, det er godt, at man i lovforslaget gør rede for, at politiet skal gøre en indsats i forhold til at sikre, at lovgivningen bliver overholdt. Her må vi nok også sige, at det selvfølgelig er noget, vi i Dansk Folkeparti vil holde nøje øje med, for en ting er selvfølgelig, at det står i lovforslaget, men en anden ting er selvfølgelig, at det også bliver gjort i praksis. Det vil vi holde øje med, og justitsministeren har jo som justitsminister ansvar for politiet, så det ser vi frem til. Men jeg hører da allerede positive røster fra borgere, som skriver og fortæller, at det ser ud til, at politiet tager dette problem mere og mere alvorligt, så det vil vi selvfølgelig følge tæt i Dansk Folkeparti.

Så bliver der jo oprettet denne observationsliste, som potentielt farlige hunde bliver optaget på, netop med henblik på at observere, om der sker en udvikling i forhold til disse hunde. Her har vi i Dansk Folkeparti jo fået denne staffordshire bull terrier på listen, ligesom vi har fået bullmastiffen på. I Dansk Folkeparti synes vi, det er positivt, at man har sådan en observationsliste, så man holder godt øje med, om der sker noget yderligere, for jeg og Dansk Folkeparti mener, at der ikke kan være nogen i Danmark, der kan have nogen interesse i at have hunde i Danmark, som er farlige, og som kan bruges til det modsatte af, hvad det egentlig er, vi forbinder med hunde.

Det, man egentlig normalt forbinder med hunde, hvis det altså ikke er som arbejdsredskab for politiet eller hjælper for en handicappet, er jo, at hunde er familiehunde, som er rare at klappe, kæle med og lufte ude i skovene eller på gader og stræder, alt efter hvor man befinder sig; det er jo den opfattelse af hunde, man hele tiden skal have i tankerne. Men i Dansk Folkeparti ved vi jo også, at der altså er nogle hunde, som er mere farlige end andre. Der er nogle, der har – hvad kan man kalde det – et ekstra krudtgen, et ekstra farligt gen, som gør, at de kan eksplodere meget hurtigere end andre hunde. Det er det, der gør dem farlige, og derfor lægger vi jo i Dansk Folkeparti op til, at det skal der altså gøres op med. Det nytter ikke noget, at borgere i Danmark føler sig utrygge ved, at de her hunde render rundt og udgør en potentiel risiko for både dyr og mennesker.

I Dansk Folkeparti har vi valgt at stemme for lovforslaget her. Vi har altid syntes, at der skulle være en konsekvent lovgivning på det her område. Men når det så er sagt, forventer jeg også, at hundeudvalget, som ministeren har nedsat, snart kommer med yderligere ideer, eller hvad man nu kan kalde det, til, hvad der skal ske på det her område. Der er nemlig stadig ting i forhold til hunde, salg af kæledyr, indsmugling af hunde og andet, som man er nødt til at tage fat på, og i Dansk Folkeparti er vi klar til at tage fat på det nu. Det er regeringen jo åbenbart ikke, men vi ser i hvert fald frem til, at man også fra regeringens side kommer så langt, at man også kan se på de yderligere ting, som der egentlig bør ses på i forhold til denne lovgivning.

Tak. Inden vi går videre, vil jeg lige sige, at jeg er blevet oplyst om, at socialministeren er fungerende justitsminister. Det skal man altså meddele formandsstolen er tilfældet, og det har man ikke gjort, forstår jeg. Men socialministeren er altså fungerende justitsministeren.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil godt spørge Dansk Folkepartis ordfører om to ting. For det første: Er konsekvensen af Dansk Folkepartis synspunkt, at alle hunderacer, hvor der findes eksempler på, at en hund har bidt mennesker eller andre dyr, skal forbydes? For det andet: Hvorfor er man ikke startet med at forbyde den hunderace, som bider flest mennesker?

Fru Marlene Harpsøe.

Hvis konsekvensen var, at alle hunderacer, som der er eksempler på bider, skal forbydes, så tror jeg, at vi ville skulle forbyde alle hunderacer. Det vil gøre det noget vanskeligt, og jeg synes faktisk, det er en forkert forståelse af, hvad det vil sige at have en hund.

I Dansk Folkeparti respekterer vi dyr som levende væsner, men vi respekterer også mennesker. Vi respekterer, at mennesker ikke skal udsættes for bid. Der er jo nogle hunde, som er mere farlige end andre, og der er altså også nogle hunde, som har et bid, der er anderledes end andre hundes. Der er f.eks. stor forskel på at blive bidt af en amerikansk staffordshire terrier og så en gravhund. Det vil jeg nu nok en gang mene. Derudover er der som sagt nogle, der er mere aggressive end andre, og skulle vi have dem rendende rundt? Det ville jeg i hvert fald ikke bryde mig om.

Tak. Hr. Per Clausen.

Jeg vil lige sige, at det også før mødet er meddelt formandsstolen, at socialministeren er fungerende justitsminister. Det havde bare ikke nået formandens hjerne – og han har en sådan, hvis nogen betvivler det. (Munterhed).

Værsgo.

Jeg synes, at vi skal sige, at hvis formanden aldrig begik større fejl end det, var det ikke noget problem.

Jeg vil altså godt bare sige til Dansk Folkepartis ordfører, at jeg kan forstå, at man ikke vil forbyde alle hunderacer, der bider mennesker, for man er nået frem til, at gravhunde bider mindre hårdt end andre hunde, og det findes der mange erfaringer med, ved jeg, da gravhunde tit bider – det gør i hvert fald en ganske bestemt families gravhund – men det, jeg ikke kan begribe, er, hvorfor man, når man nu synes, at vejen frem er at forbyde hunderacer, så ikke starter med den hunderace, der bider flest mennesker. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Er det, fordi der er for mange af dem, der er for mange, der ejer dem, der er for mange af Dansk Folkepartis medlemmer og vælgere, der ejer en hund af den race, eller hvad er forklaringen på det? Hvis man vil gå forbudets vej, hvorfor starter man så ikke med dem, der bider flest mennesker? Det synes jeg er helt uforståeligt.

Fru Marlene Harpsøe.

Så kunne jeg jo egentlig spørge tilbage: Hvad er det for en statistik, hr. Per Clausen bygger det på? For nok har jeg set masser af såkaldte statistikker om bidskader og personer, som har opsøgt skadestuen med henblik på at blive behandlet for bidskader osv., men det er spørgsmålet, om man reelt kan stole på netop disse statistikker.

Spørgsmålet er også – hvis man skal tage en statistik i fokus, eller hvad man nu kalder det – om man egentlig ikke også er nødt til at se på, hvor stort et antal hunde af den pågældende race der står øverst på denne såkaldte statistik. Hvor mange hunde er der af lige præcis af den race i Danmark? Det er man jo også nødt til at se på, og det tror jeg ikke altid man har.

Så er det hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det, hr. formand. Vi var nogle, der var ved at frygte, at det med justitsministeren var blevet skrevet på Facebook, og at det var derfor, det ikke var kommet frem.

Jeg vil så sige, at den debat, vi har her, jo helt klart viser, at dem, der støtter det her forslag, har været fuldstændig ligeglade med den smule faglige ekspertise, der har været ind over. For der står jo højt og tydeligt i rapporten, at opgørelserne fra skadestuerne viser, at schæferhunden står for 99 bidskader, rottweileren står for 89, og så kommer pitbullterrieren med 14. Det er jo interessant, at pitbullterrieren i det hele taget optræder på den her liste, for den blev forbudt i Danmark i 2001.

Så man har jo ikke brugt den faglige ekspertise, og jeg er nødt til at spørge: Hvorfor har man ikke det? Hvorfor optræder de her hunde ikke på listen? Og er virkeligheden ikke, at man godt nok er dyrenes stemme, men at det ikke gælder 13 kamphunde, at det ikke gælder kyllinger, at det ikke gælder ræve, som fik lov til at sidde længere i bur, og at det heller ikke gælder køer, som man også stemte imod skulle have lov til at gå på græs?

Fru Marlene Harpsøe.

Hr. Christian H. Hansen angriber racen schæfer, og han angriber også de partier, der støtter lovforslaget, og sætter spørgsmålstegn ved, om vi egentlig har lyttet til den faglige ekspertise, eller om vi er ligeglade med den.

Vi er sådan set ikke ligeglade med den faglige ekspertise, men vi har også hørt de forskellige røster, der rent faktisk er angående netop hunde og farlige hunde. Vi har jo også bidt mærke i – ja, nu siger jeg bidt – at de her farlige hunde, som vi nu forbyder, som f.eks. den amerikanske staffordshire terrier, altså bider 8 gange værre end f.eks. en schæferhund. Vi har også lagt mærke til, at de her kamphunde faktisk også er i stand til at rive store flager af hud af andre hunde. Er det sådan nogle hunde, vi gerne vil have gående rundt i Danmark? I Dansk Folkeparti siger vi nej tak.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Det er lidt skræmmende, for det er et fuldstændigt billede af, hvordan virkeligheden ikke er. Virkeligheden er jo også, at der har været sager som eksempelvis den på Bornholm, hvor en rottweiler skambed et lille barn nogenlunde på samme måde som i den beskrivelse, fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti kom med før. Men det er man ligeglad med.

På den høring, der var om farlige hunde, blev det klart og tydeligt fastslået, at der ingen faglig begrundelse var for at komme frem til de 13 hunderacer, som står på den her forbudsliste. Så jeg er nødt til at spørge fru Marlene Harpsøe: Er det ikke korrekt, at det var det, der kom frem på høringen – ja eller nej? Der var ingen faglig begrundelse.

Fru Marlene Harpsøe.

Sådan som jeg har hørt det hele vejen igennem, har der været en manglende statistisk begrundelse, og vi i Dansk Folkeparti anerkender fuldt ud, at statistikken på området er elendig. Det har vi sådan set sagt hele tiden, og vi har ikke nogen forventning om, at opgørelsen over bidskader og lignende, og hvilke hunde der har bidt, bliver bedre af, at vi indfører den her lovgivning – vi forventer i hvert fald ikke, at den bliver hundrede procent tilfredsstillende.

Det gør det jo også til et meget svært område at betræde, men ikke desto mindre skal man tage det her problem alvorligt. Hvad angår eksemplet fra Bornholm, hvor en rottweiler har skambidt et barn, hvilket også var et forfærdeligt eksempel, vil jeg også minde hr. Christian H. Hansen om, at det, jeg henførte til, var i forbindelse med schæferhunden, og at rottweileren kommer til at blive optaget på den observationsliste, som justitsministeren udarbejder.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Når man hører fru Marlene Harpsøe tale her fra talerstolen, får man næsten det indtryk, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, der er optaget af at gøre noget ved problemstillingen omkring farlige hunde.

Jeg husker tilbage til en tid, hvor Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF faktisk havde lavet en beretning om, hvad vi synes der skulle til i forhold til at løse problemerne med farlige hunde, og der var forbud ikke nævnt med ét ord; ikke ét ord var forbud nævnt med. Hvorfor har Dansk Folkeparti skiftet holdning? Man står her og argumenterer for, at statistikker kan vi ikke bruge til noget, der er ikke nogen gode statistikker, og alligevel siger man, at der er nogle hunde, der er farligere end andre.

Hvad er det for en viden, Dansk Folkeparti har fået i mellemtiden? Det er mig komplet uforståeligt. Og hvad har man fra Dansk Folkepartis side gjort for at sikre, at det her bliver håndhævet? Et forbud uden håndhævelse har ingen virkning. Jeg har fået direkte svar fra justitsministeren, som siger, at han ikke forventer, at man skal bruge ressourcer på det her område.

Fru Marlene Harpsøe.

Så kan jeg da godt høre, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt og jeg som dyrevelfærdsordførere har fået nogle forskellige svar fra Justitsministeriet, for vi har da i hvert fald fået at vide af Justitsministeriet, også skriftligt, at politiet skal gøre en indsats i forhold til at bekæmpe farlige hunde og sørge for, at den hundelov, som vi i dag reviderer, bliver overholdt.

Med hensyn til forbudsideen og det udkast til beretning, der ganske korrekt blev lavet mellem S, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, stod der ikke noget om forbud. Og hvorfor gjorde der ikke det? Det var jo nok, hvis Socialistisk Folkepartis ordfører husker rigtigt efter, fordi S og SF ikke ville have et forbud, og så er det jo nok også lidt svært at finde et kompromis med to partier, som ikke ønsker lige så konsekvente tilstande som Dansk Folkeparti.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg er nødt til at sige til fru Marlene Harpsøe, at det jo ikke var en del af Dansk Folkepartis eget beslutningsforslag. Det var jo ikke en del af Dansk Folkepartis eget beslutningsforslag, at forbud var vejen frem, og derfor indeholdt beretningen naturligvis ikke noget om forbud, for det mente Dansk Folkeparti ikke i starten.

Men jeg skal høre, hvordan Dansk Folkeparti har det med, at konsekvensen af det her lovforslag bliver, at ejerne af de 400.000 blandingshunde, der findes i Danmark, og det er hovedparten af de 600.000 hunde, der er, nu skal stilles i en situation, hvor man kan blive afkrævet bevis for, om der er kamphund i dem, og hvis man ikke kan føre bevis for det – hvad man vil have meget svært ved, når der er tale om en blandingshund – skal de aflives. 400.000 hunde kommer til at stå i en situation, hvor de kan risikere potentielt at blive aflivet. Hvad pokker er der sket for Dansk Folkeparti, som altid har været dyrevenner? Hvad er der lige gået galt her? Det vil jeg godt have et svar på.

Jeg ved ikke, hvor pokker ligger henne, men det er i hvert fald lige på grænsen, måske på den forkerte side, men nu er det fru Marlene Harpsøe.

Socialistisk Folkeparti har jo været meget aktiv i debatten om kamphunde, men når det kommer til stykket, vil man ikke fra Socialistisk Folkepartis side tage medansvar over for at sikre, at farlige hunde ikke kan rende frit rundt i Danmark. Det må vi jo fastslå efter den omgang, vi netop fik fra Socialistisk Folkepartis ordfører.

Med hensyn til det her med forbud vil jeg sige, at det da er korrekt, at vores første beslutningsforslag på området ikke indeholdt et tiltag om forbud. Men så glemmer fru Karina Lorentzen Dehnhardt, at det jo netop er, fordi forbud i sig selv ikke hjælper. Man er nødt til at kombinere forbuddet med andre initiativer, for at det virker. Et forbud uden krav om mundkurv f.eks. må jeg indrømme at jeg ikke tror ville have den ønskede effekt, som vi vel alle sammen et eller andet sted bakker op om, men der er så nogle partier i Folketinget i dag, deriblandt Socialistisk Folkeparti, som ikke ønsker at tage medansvar for netop det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal blot stille et kort faktuelt spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører. Nu har det jo allerede været en meget følelsesladet debat, men jeg vil godt lige prøve at gå lidt ned i indholdet af det forslag, der ligger nu.

Kan jeg ikke lige få ordføreren til at forklare, hvorfor hunde, der i forslaget er beskrevet som hunde, som kan blive næste generation af farlige hunde i Danmark, er placeret på forbudslisten, mens der er en observationsliste, som bl.a. skal tage højde for hunde, som kan blive næste generation af farlige hunde i Danmark – bare for lige at få det præciseret?

Fru Marlene Harpsøe.

I Dansk Folkeparti – og det ved hr. Benny Engelbrecht jo godt – ønskede vi sådan set at få den her forbudsliste, som er med i regeringens lovforslag, udvidet, og vi foreslog, at den blev udvidet med den hund, som kaldes staffordshire bull terrier, fordi det er en kamphund, og fordi den ligner og er i familie med både pitbull terrier og den amerikanske staffordshire terrier. Den ene er forbudt, og den anden forbyder vi så med det her lovforslag.

Med hensyn til det med næste generation kan jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti jo netop frygter, at sådan en hund som staffordshire bull terrieren hurtigt bliver en hund, som de forkerte typer tager til sig og meget nemt kan gøre aggressiv. Og vi ønsker ikke tilstande i Danmark, hvor man f.eks. som mor eller far skal være bange for at sende sit barn ud på legepladsen for at lege, fordi der er risiko for, at der kommer en farlig hund.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, hvorfor der er hunde på forbudslisten, som omtales som hunde, som kan blive næste generation af farlige hunde i Danmark.

Jeg kan godt gøre det endnu mere konkret ved bare at tage en fuldstændig tilfældig hund fra forbudslisten, som tilhører den kategori: tornjak. Det kunne være en hvilken som helst af de andre, der er kategoriseret som den, altså en hund, som ikke er kategoriseret som en kamphund. Hvorfor er den på forbudslisten, mens andre hunde, som vi sagtens kan blive enige om kan gå hen og blive næste generation af farlige hunde i Danmark, ikke er på forbudslisten, men derimod på observationslisten?

Det burde være et simpelt spørgsmål at besvare.

Fru Marlene Harpsøe.

Jamen jeg skal da forsøge at besvare det spørgsmål så simpelt, at det er muligt at forstå det, og jeg vil sige til hr. Benny Engelbrecht, at så skal man spørge det her hundeudvalg, som regeringen jo nedsatte, om, hvorfor de i deres delbetænkning skrev, at det altså skulle overvejes, om man ikke også skulle forbyde de her vogtende hyrdehunde, som de bl.a. kaldes, og som også er på forbudslisten, i forhold til at de kan blive den nye generation af farlige hunde.

Så må man egentlig bare spørge det hundeudvalg, for det er jo dem, der sådan set i deres delbetænkning netop har peget på de her hunde. Og det har jeg forståelse for at man har gjort, fordi det altså er racer, som kan være meget problematiske.

Så går vi til ordførerrækken. Det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Jeg føler simpelt hen, at jeg er nødt til at tage ordet her i dag. Jeg synes ikke, det skal gå stille af, at vi er ved at få en ny hundelov. Den skal have et par ord med på vejen.

Det kommer til at lyde her fra talerstolen, som om S og SF og andre ikke har været interesseret i at løse problemerne med farlige hunde. Jeg mener faktisk, at der er et problem med farlige hunde. Det har vi set i offentligheden. Der har været angreb mod børn og mod andre dyr, og vi har selvfølgelig været indstillet på, at der skulle findes en løsning på det. Derfor har vi også i SF fremsat et beslutningsforslag, som blev behandlet sidste år. Og rigtig mange af de ting, som var en del af SF's beslutningsforslag, er faktisk også en del af lovforslaget i dag. Det er vi rigtig, rigtig glade for, og den del ville vi godt kunne stemme for.

Men det her lovforslag indeholder altså også en forbudsdel, som vi absolut ikke kan støtte. Jeg synes, at danskerne skal kende sandheden om det her forslag. Sandheden er, at der ikke var nogen, der talte om forbud i starten, for alle vidste godt, at det ikke var en løsning, der var gangbar. Det var ikke en løsning, der var gangbar.

Når vi nu står her og skal behandle et forbud, må vi jo konstatere, at det faktisk heller ikke var en del af hundeudvalgets kommissorium til at begynde med. Der stod ikke et ord om forbud. Men pludselig havde vi en statsminister, som sagde ordet forbud, og dermed blev hundeudvalget pålagt at finde en forbudsmodel. De blev pålagt at udpege nogle hundetyper, som skulle stå på den her liste. Og det ender med, at hundeudvalget ikke kan bakke en forbudsmodel op. Den kommer ikke til at virke, siger de. Og vi har jo allerede haft et forbud mod to hunderacer i Danmark, og de to hunderacer er der stadig væk mange af i Danmark. Det er fuldstændig ude af kontrol. Der er ikke nogen, der har håndhævet det her forbud, og Dansk Kennel Klub kunne endda fortælle om indregistrerede pitbulls i Dansk Hunderegister. Det synes jeg da er højst problematisk. Og hvad har vi set, at det her forbud har ført til? Import af andre og farligere hundetyper. Det er nøjagtig det samme, der vil ske, når det her forbud bliver vedtaget.

I SF har vi sådan set ikke noget imod forbud, men det var et krav fra os, at det skulle bakkes op af sagkundskaben. Det var et krav fra os, at det skulle være effektivt, og at det skulle kunne håndhæves. Og det var et krav fra os, at det skulle skabe reel tryghed i gaderne. Det synes jeg faktisk danskerne har ret til og krav på.

Når vi nu står her og ikke kan bakke det op, er det, fordi hundeudvalget ikke kunne det. Ekspertudvalget siger simpelt hen: Det her er en rigtig, rigtig dårlig idé. Man kan også se, at i mange høringssvar, der er kommet, er der er massiv og udtalt kritik af det her forslag. Der er simpelt hen ikke nogen, der tror på, at det her vil virke, andre end regeringen og Dansk Folkeparti.

Nu kommer vi til at stå med en ineffektiv lovgivning, som bliver rigtig svær at håndhæve, og til det har man fundet våbnet, nemlig omvendt bevisbyrde. Så nu skal 400.000 ejere af blandingshunde i Danmark, hvis politiet anmoder om det, bevise, at deres hund ikke indeholder en af de 13 hundetyper. Kan de ikke det, skal hunden aflives. Hvad er det for en urimelig situation at stille hovedparten af Danmarks hundeejere i? Hvordan kan Dansk Folkeparti lægge stemmer til den urimelige situation? Det er mig fuldstændig ubegribeligt.

Så lægger man heller ikke op til, at det her lovforslag skal håndhæves. Man skriver godt nok noget om, at politiet fremover skal have væsentlig fokus på farlige hunde. Jo tak, det skriver man i stort set alle den slags lovforslag. Det ved vi godt herindefra hvad betyder. Men man siger så også i en bisætning, at politiet skal gøre noget, hvis de i forbindelse med en anden politiforretning bliver opmærksom på en hund. Det er jo næsten det samme som ingenting. Og ministeren sagde til mig her under førstebehandlingen, at han ikke forventede, at politiet skulle bruge ressourcer på det. Hvad er et forbud værd, hvis man ikke vil bruge ressourcer på det? Det er en dårlig løsning, og det synes jeg bare man skulle indrømme.

Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se hundebid, skader osv. Jeg tror ikke på det her lovforslag. Jo, der er nogle dele af lovforslaget, som vil virke, og som vil kunne være effektive i forhold til at begrænse de problemer, der er. Men forbudsdelen gør det ikke. Og det er et eller andet sted lidt absurd at høre fru Marlene Harpsøe stå her og argumentere for, at de forkerte typer kunne finde på at tage sådan en hund til sig. Ja, det er jo lige præcis det, der er problemet. Vi kommer jo ikke uden om, at det her handler om hundeejere, der er uansvarlige. De forkerte typer. Det skal man da ikke straffe hunden for, det skal man have fat i ejeren om.

Derfor vil jeg bare slutte af med at sige, at jeg stadig væk synes, at SF's forslag om et hundekørekort er langt den bedste løsning. Det her handler om ejeren, og det er ejeren, der skal have opdragelse, og det er ejeren, der skal have ressourcer til at opdrage sin hund og være en ansvarlig hundeejer.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Nu er der så kommet et forbud mod 13 racer. I den her omgang var det dyr. Så må vi se, om regeringen udvikler forbud mod racer på andre felter.

Men jeg vil gerne spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om det forholder sig sådan, når vi kommer hen et folketingsvalg, og vi siger, at mit nystiftede parti FOKUS har samlet de her nødvendige 20.000 underskrifter – der er mulighed for stadig væk at hjælpe til med det – at fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF da er så meget imod det her forslag, at hun vil give den indrømmelse til mig i dag, at hvis hun sidder i regering efter et valg, vil hun være med til at rulle den her lov tilbage. Det har meget, meget væsentlig betydning for mange hundeejere at få det bekræftet her i dag.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu er det sådan, at hvis SF kommer til magten efter et valg, bliver det jo ikke alene. Derfor skal man stadig væk kunne tælle til 90 for at få noget afskaffet. SF er helt klart imod den her lovgivning. Den er blevet til på, ja, jeg ved ikke hvilket grundlag. Der er ikke noget statistisk grundlag. Det har vi jo set fremlagt indtil flere gange. Der er ikke nogen saglige grunde til at lave det her forbud.

SF er imod den her lovgivning, men vi må nok også indse, at det i hvert fald kommer til at kræve et flertal, og som hr. Christian H. Hansen har bemærket, er der faktisk uenighed mellem S og SF i den her sag.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for svaret. Jeg omformulerer spørgsmålet lidt: Efter valget kommer FOKUS sammen med nogle andre med det antal mandater, der gør, at det bare lige er SF, vi mangler at få med. Vil SF så være villig til, at den her lov kommer ud af funktion?

Så er der et spørgsmål mere. Der var en høring i Folketinget i dag. Er det korrekt – jeg spurgte tidligere fru Marlene Harpsøe om det, men fik ikke noget svar – at det på den høring, der var i Folketinget om de her farlige hunde, klart blev konstateret, at der ingen faglig begrundelse var for at lave det her forbud mod 13 hunderacer, ingen faglig begrundelse, men netop at man havde kigget på en lovgivning i Norge og en betænkning i Sverige? Det var sådan, man lavede lovforslag på det her område i Danmark.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan bekræfte, at det forholder sig sådan. Der var ingen faglige eller saglige grunde til at lave et forbud mod de 13 hunderacer. Det blev bekræftet på høringen, og jeg synes også, at det er et gennemgående træk i de mange spørgsmål, som er stillet i Retsudvalget. Der kan man højt og tydeligt læse det her.

Om SF vil afskaffe det her efter et folketingsvalg, kan jeg jo ikke stå og love her fra talerstolen. Det kræver et flertal af partier. Men jeg kan godt sige, at jeg personligt meget gerne ser, at den her lovgivning falder bort. Det er jo også derfor, at vi er imod den.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg synes, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti var meget negativ i dag i den ordførertale, der kom ud her i Folketingssalen.

Socialistisk Folkeparti er åbenbart så glad for den her delbetænkning og det her hundeudvalg, at man i Socialistisk Folkeparti tilsyneladende vil følge alt, hvad det her udvalg siger og gør.

Derfor vil jeg gerne høre ordføreren for Socialistisk Folkeparti, om det er sådan, at Socialistisk Folkeparti altid følger alle anbefalinger, som alle råd og udvalg kommer med. Eller er det sådan, at Socialistisk Folkeparti også en gang imellem kan have sin egen holdning til tingene og ikke behøver at få andre til at fortælle sig, hvad det er, man skal mene?

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er klart, at SF også en gang imellem har en politisk holdning til noget, hvor vi måske ikke nødvendigvis følger eksperterne. Men jeg synes, at et forbudsforslag som det her, som berører 400.000 hundeejere i Danmark og deres familier, jo ikke er en lille ting, og lige præcis i sådan en sag synes jeg altså godt nok, vi er nødt til at kigge på, hvad sagkundskaben siger. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti har det rigtig, rigtig svært med eksperter, langt mere – tror jeg – end SF har, men jeg føler faktisk lidt, at Dansk Folkeparti har forfulgt en folkestemning i den her sag. Det var ikke Dansk Folkepartis politik med et forbud fra starten, det var det ikke, det var ikke en del af beretningen, og det var ikke en del af Dansk Folkepartis forslag. Dansk Folkeparti har skiftet mening, og det skal man have lov til, men jeg synes, man skal stå ved, at der absolut ikke er nogen saglig eller faglig grund til at lave det her forbud; stå dog ved det.

Fru Marlene Harpsøe.

Hvorfor så negativ? vil jeg spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Hvorfor så negativ i forhold til et forbud, og hvorfor gøre det til et problem? Mange af de ting, som Socialistisk Folkeparti selv har nævnt i debatten og her i Folketingssalen, er jo noget, der netop, lige nu og her, står i det lovforslag, som vi i dag skal tredjebehandle. Det må Socialistisk Folkeparti da være glade for, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor det er, at det netop er et forbud, man skal gøre til et problem i den her sag, hvilket så åbenbart er grunden til, at man ikke kan støtte op om den her lovgivning. Det synes jeg er en ærgerlig måde at anskue tingene på, når man fra Socialistisk Folkepartis side rent faktisk har fået en hel del igennem i det her lovforslag, ligesom Dansk Folkeparti har fået en hel del igennem.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen jeg tror ikke, at fru Marlene Harpsøe har hørt ordentligt efter, for i mit første indlæg sagde jeg faktisk, at jeg var rigtig, rigtig glad for den del af lovforslaget, som jo – kan man sige – er et ret godt opkog af de mange ønsker, som SF havde, til en effektiv og ordentlig hundelovgivning. Men vi må også konstatere, at det i hvert fald også kræver en håndhævelse for at komme til at virke. Det er forbudsdelen, som jeg synes er dybt problematisk. Den berører 400.000 hundeejere i Danmark – 400.000 mennesker, som har hund – og deres pårørende, og det sker på et grundlag, som er hevet ud af den blå luft. Hvordan kan man i Dansk Folkeparti, som altid har været forsvarere af dyrene og dyrenes velfærd og dyrenes rettigheder, gå ind i det her lovforslag uden den mindste smule kritisk sans? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå; jeg forstår det bare ikke.

Så er det hr. Jesper Langballe med en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg skal ikke gå dybt ind i den her debat, men bare rydde op i lidt principiel begrebsforvirring. Sådan som jeg hørte fru Karina Lorentzen Dehnhardt, mente hun, at vi pålagde hunde et strafansvar. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde, at man skulle straffe hundeejerne og ikke hundene, og fru Karina Lorentzen Dehnhardt mente altså, at vi ville straffe hundene. Det er naturligvis ikke tilfældet.

Hunde og katte og guldhamstere har ikke og kan aldrig nogen sinde få et strafansvar, det kan kun mennesker. Det vil sige, at når man giver hunde mundkurv på eller man i ekstreme tilfælde afliver dem, fordi de er farlige for mennesker, så er det ikke en straf, men så er det – hvad skal man sige – hensigtsmæssigt. Man gør det for at uskadeliggøre dem og ikke for at strafforfølge dem.

Jeg siger det blot for en ordens skyld.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Selvfølgelig er det kun ejerne, man kan gå efter, og det er også derfor, at det helt logiske i den her problemstilling er at indføre et hundekørekort. Det er ejerne, som er problemet, det er ejerne, som er uansvarlige. Men vi rammer altså indirekte dyrene. Der bliver jo en lang overgangsfase, som gør, at de her dyr skal leve under kummerlige vilkår med line og mundkurv osv., og indirekte straffer vi jo dyrene på den måde.

Det håber jeg tjener lidt som et opklarende svar i forbindelse med de forhold, som Dansk Folkepartis ordfører nævner.

Hr. Jesper Langballe.

Nu sagde fru Karina Lorentzen Dehnhardt haps og tog mig til indtægt for sine egne synspunkter, men det er der ikke nogen dækning for. Jeg gjorde opmærksom på, at dyr ikke er strafansvarlige. Det betyder ikke, at jeg deler fru Karina Lorentzen Dehnhardts – synes jeg – inkonsekvente synspunkt om, at man ikke kan aflive dyrene. Selvfølgelig kan man det. Hvis de er farlige, skal de aflives.

Jeg gør bare opmærksom på, at det er noget, man gør for at slippe for faren, slippe for risikoen og ikke for at holde hundene ansvarlige eller strafansvarlige. Det er bare et spørgsmål om at få orden i begreberne.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Selvfølgelig skal hunde aflives, hvis de er farlige, og de skal da i hvert fald aflives, hvis de har skambidt. Muligheden for straksaflivning var også en del af SF's forslag, og det er også en del af det lovforslag, der bliver vedtaget nu, og den mulighed har der ikke været før. Så langt er vi i hvert fald enige.

Men aflivning kommer jo ikke kun på tale i de tilfælde, hvor hunden er farlig, aflivning kommer også på tale her for de 400.000 blandingshunde, hvis ejere ikke kan bevise, at hunden ikke indeholder en af de 13 racer, der står på listen. Hvis ejeren ikke kan bevise, at den hund, som politiet anmoder om der skal føres bevis for, ikke indeholder en af de her 13 hunderacer, er udgangspunktet jo, at hunden skal aflives. Dermed rammer det altså ikke kun hunde, som er decideret farlige. Jo, hvis man vælger at bruge den definition, at de 13 racer her er farlige, men det har vi jo netop hør der ikke er noget statistisk, fagligt eller sagligt grundlag for at sige.

Så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning, inden vi går tilbage til ordførerrækken.

Jeg hæftede mig ved, at SF's ordfører på et tidspunkt sagde, at Dansk Folkeparti ikke var dyrevenner, fordi vi ville stemme for det her forslag.

Jeg ved ikke, om det er forbigået SF's ordfører, at vi har rigtig mange dyrevenner og ejere af hunde, der er rigtig bange for at gå ud med deres hund på offentlig gade eller gå ud i en hundeskov med deres hund, fordi vi har de farlige hunde i form af nogle af de kamphunderacer, vi taler om her. Derfor kan jeg jo egentlig ikke forstå, som det nu fremgår af den her tillægsbetænkning, vi har fået forelagt, at S og SF – det er jo det her alternativ – og De Radikale ikke har fundet ud af, at de skal støtte det her forslag.

Der er et eller andet, der ikke hænger sammen. Enten synes man, at det her forslag er rigtig elendigt, og så stemmer man imod, eller også synes man, at det er godt, at der bliver gjort noget, og så stemmer man for. Nu trykker man så på den gule knap, ved ikke-knappen. Det er da for ringe. Skulle man ikke se at finde ud af, hvad man mener? Synes man, der skal gøres noget, eller synes man ikke, der skal gøres noget? Vi er ikke i tvivl. Af hensyn til de hundeejere, der har nogle flinke, søde og rare hunde, skal vi gøre noget, og derfor skal vi støtte forslaget.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg har også godt lagt mærke til, at man i Dansk Folkeparti profilerer sig som dyrenes venner, men fakta er jo også, at der er nogle af Dansk Folkepartis venner, som faktisk er sure over det her forslag, og som jeg har fået breve fra. Så det er åbenbart kun nogle af dyrevennerne, som Dansk Folkeparti er dyrevenner for.

Det helt store problem, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup, er jo, at vi ikke ved, hvad en farlig hund er. Vi ved simpelt hen ikke, hvad en farlig hund er. Vi har ikke noget fagligt eller sagligt grundlag. Der er hunde, som står på den her liste, som ikke engang er forbudt i andre lande, men som man har taget med bare lige for at fremtidssikre listen. Man har overhovedet ikke nogen viden om, hvor farlige de her hunde er. Til gengæld er rottweileren ikke på listen, og den ved vi fra den sparsomme og måske uholdbare statistik, vi har, faktisk er en af de hunde, der bider flest mennesker i Danmark.

Det er det, der er det store problem for mig her. Jeg vil rigtig gerne gøre noget ved farlige hunde, og vi har også stillet nogle forslag, forslag, som er med i den her lovgivning, og når vi trykker på ved ikke-knappen, er det, fordi vi faktisk støtter den del af forslaget, men vi støtter ikke forbuddet.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes bare, at det savner logik, at man ikke af hensyn til dem, der gerne vil være fri for at have kamphunde løse i gaden, vil støtte det forslag, som der er tale om her. Det, forslaget jo netop sørger for, er, at der kommer et forbud mod de farlige hunde, men jo også, at de ikke bliver aflivet, men får en mundkurv på. Så det er humant både over for dem, der har farlige hunde, og det er humant over for alle dem, der gerne vil undgå at blive bidt – det er, uanset om det er mennesker eller deres hunde – af farlige hunde.

Så alt det, som burde være det, som alle dyrevenner gik ind for, er indeholdt i det her forslag, og det er derfor, jeg bare ikke forstår det. Hvis SF er imod det, er det i orden, og så skal man sige nej, og det er sådan, jeg har hørt fru Karina Lorentzen Dehnhardt her under debatten i dag, og stemme rødt. Men hvis man er for, at der skal gøres noget, bør man da sige ja og ikke trykke på ved ikke-knappen, som man åbenbart har tænkt sig at gøre.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes ellers, jeg har gjort det forståeligt, at når vi trykker på undladeknappen i dag, er det, fordi vi støtter halvdelen af forslaget. Det er en god idé. Det er et forslag, vi selv har stillet. Det er et forslag, som vi oven i købet har fået bekræftet af politiet er et forslag, som vil virke, når man vil begrænse problemerne med farlige hunde. Når vi ikke stemmer grønt, er det, fordi vi absolut ikke kan acceptere et forbud, som ikke kan anbefales af de mennesker, som ved noget om hunde.

Vi har været optaget af at skabe reel tryghed i gaderne. Vi har været optaget af at finde løsninger på problemer med farlige hunde, som vi ved virker, som kan håndhæves effektivt, og som bliver håndhævet. Nu får vi et forbud med Dansk Folkepartis stemmer, som vi ved ikke virker, som man ikke lægger op til at håndhæve, som er enormt svært at håndhæve, og som stiller ejerne af 400.000 blandingshunde i en ganske alvorlig situation, som kan betyde, at de kommer til at aflive deres hund.

Tak. Så går vi til ordførerrækken, og det er fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg tager ordet her for at gøre det helt klart, at vi også i Det Radikale Venstre er optaget af at løse det problem, vi mener der er med farlige hunde i det offentlige rum. Vi vil lave love på et sagligt grundlag.

Det lovforslag, vi har til tredjebehandling i dag, er sat i verden for at løse problemet med hunde, der går til angreb på andre dyr og på mennesker. Vi vil meget gerne bidrage med løsninger på det problem, som vi mener det er.

Men L 163 har en forbudsliste med et antal bestemte racer, og det vil ikke medvirke til at løse det problem, vi har. Lovforslaget indeholder mange gode forslag i øvrigt, men forbudslisten er ren signalpolitik, den er usaglig, i bedste fald uden virkning, og i værste fald gør den det værre, fordi de mennesker, der vil have kamphunde, blot krydser nogle racer, så de får en race, der ikke står på listen, og som måske er mindst lige så farlig som dem, der er på listen.

Vi vil i Det Radikale Venstre undlade at stemme, og det gør vi, fordi der i øvrigt er gode ting i L 163, men det indeholder denne meget usaglige forbudsliste.

Tak. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg må jo sige, at jeg har en vis forståelse for, at justitsministeren har andre vigtige sager, han skal beskæftige sig med i dag i stedet for at behandle dette lovforslag, og jeg vil ikke afkræve vikaren en forklaring på, hvad der er den rigtige, saglige begrundelse for at forbyde en række hunderacer. Det kunne ellers være spændende at høre det, men jeg vil ikke være urimelig, så det vil ikke stille krav om. Jeg vil oven i købet give et løfte, som den fungerende justitsminister i dette minut kan videregive til den rigtige justitsminister, og det er, at Enhedslisten ikke vil forfølge sagen med mange spørgsmål, hvis det er sådan, at det viser sig, at politiet i prioriteringen af sit arbejde ikke er i stand til at prioritere jagten på ulovlige hunderacer højt.

Det, der jo er det bemærkelsesværdige i denne sag, er, at det er uklart, om lovforslaget omfatter disse forbud mod hunderacer, fordi Dansk Folkeparti har fået en lys idé baseret på læsning af B.T., eller det er, fordi statsministeren i forbindelse med et pressemøde manglede noget at snakke om i forhold til økonomiske krise og derfor sprang ud med forbuddet mod farlige hunderacer som det, der var buddet på, hvordan vi skulle løse vigtige problemstillinger i Danmark.

Man kan så sige: Jamen har Enhedslisten ikke nogen forståelse for, at det er et alvorligt problem, at farlige hunde løber rundt og bider mennesker og andre dyr? Jo, det har vi. Allerede i 2005 spurgte jeg justitsministeren, om det ikke ville være en rigtig god idé at nedsætte et hundeudvalg, som kunne bearbejde denne sag og komme med nogle forslag til, hvad man kunne gøre for at løse problemet. Det gjorde jeg, fordi jeg havde fået en henvendelse fra Dansk Kennelklub, som syntes, at det var en væsentlig problemstilling. Jeg syntes, at det lød meget fornuftigt. Der var enkelte i min folketingsgruppe, som syntes, at jeg måske havde stillet et spørgsmål for meget, men som jeg sagde dengang: Der er tale om et vigtigt og væsentligt problem, og det vil komme til at spille en stor rolle i medierne i fremtiden. Det fik jeg ret i. Hvad var så justitsministerens svar dengang? Det var, at hvis der var nogen problemer, var der fuldstændig styr på det, og man ikke havde brug for noget udvalg.

I 2007 fik jeg en ny henvendelse, stillede et spørgsmål og fik det samme svar. Så brød det hele jo lige pludselig løs, og så tænkte jeg: Det må være, fordi der er sket noget meget alvorligt her, antallet af hundebid må være eksploderet. Jeg forsøgte så at finde statistikken på det og kunne konstatere, at det var nogenlunde, som det havde været i 2005, hvor der ikke var noget problem, og hvor man havde fuldstændig styr på det.

Alligevel mente statsministeren, at det var en væsentlig ting at gå i gang med. Nu er det jo ikke sådan, at man skal stemme imod et lovforslag, bare fordi det er noget, statsministeren måske har fundet på, eller noget, Dansk Folkeparti har fundet på, hvis det er sådan, at det kan løse problemet, og det kan være sagligt velfunderet. Men da det var sådan, at der faktisk var et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, der var enige om at gøre en række ting, hvor noget var fornuftigt og ingenting var så tosset som det her forbud mod hunderacer, sagde justitsministeren her i Folketingssalen, at han ikke syntes, man skulle vedtage det, man næsten var enige om, for man skulle nedsætte et hundeudvalg, og så skulle man træffe de nødvendige, saglige beslutninger i forlængelse af det arbejde. Det sagde vi i Enhedslisten at vi var enige i, det støttede vi. Det er endnu et eksempel på, at når regeringen har ret, kan den altid regne med Enhedslistens støtte.

Pointen er, at jeg jo blev noget forvirret, for så sagde statsministeren pludselig, at det var besluttet, at der skulle være et forbud mod farlige hunde, og lige pludselig fik hundeudvalget besked på, at det skulle med. Man kunne så læse, at de stadig væk skrev, at det var usagligt, ufornuftigt og dumt, men når man nu havde fået besked på, at man skulle finde nogle hunderacer, kunne man da godt udpege nogle, som måske var mere farlig end andre. Og det gjorde man så.

Det synes vi simpelt hen er grænseløst usagligt og useriøst, og man kan selvfølgelig sige, at i modsætning til mange andre tosserier, der kommer fra regeringen og Dansk Folkeparti, rammer det her i første omgang kun hundene. Jeg forstår, at hr. Jesper Langballe ikke mener, at der gør sig noget juridisk ansvar gældende over for hundene, og det er jeg helt enig i, men jeg mener faktisk, at Dansk Folkeparti, når vi f.eks. diskuterer dyresex, har en opfattelse af, at dyr har noget bevidsthed, der næsten er ligesom menneskers. Hvis det er sådan, er det jo en alvorlig sag at slå dem ihjel, synes jeg, og det er i hvert fald i en alvorlig sag for de ejere, der har hundene. Så det er faktisk en alvorlig ting.

Når man så oven i købet indfører en omvendt bevisbyrde, hvor et menneske, der ejer en hund, som aldrig har bidt nogen andre, kan risikere at blive udsat for, at vedkommende skal dokumentere, at hunden ikke på den ene eller den anden måde er inficeret af et kamphundegen, og ellers kan blive tvunget til at aflive hunden, så er man efter min opfattelse kommet rigtig, rigtig langt ud.

I Enhedslisten må vi nok sige, at vi synes, at det er slapt, grænseløst slapt, at Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre ikke stemmer imod det her forslag. Nu ved jeg ikke, om der har været en undersøgelse af vælgersegmenter og den slags for at finde ud af, at det var den bedste måde at holde sig gode venner med alle på, men i Enhedslisten må vi bare sige, at vi mener det, vi mente i 2005: Der bør nedsættes et sagkyndigt hundeudvalg, der kommer med nogle forslag til, hvad der skal gennemføres, og så kigger vi på det, de har foreslået. Noget af det kan være så indgribende i forhold til mennesker og menneskers mulighed for at holde hund, at vi ikke vil gennemføre det, selv om det godt kunne hjælpe, men vi finder ikke på ting, som kun generer mennesker og ikke løser et eneste problem. Så vi vil altså stemme nej til det her lovforslag.

(Ringer med klokken). Jeg vil lige gøre opmærksom på, at selv om det, vi diskuterer om mundkurve, gælder hunde, beder jeg om, at jeg ikke skal få anledning til at få en paralleltanke om, hvad der kunne hjælpe med til at få ro i salen her forud for grundlovsdag, hvor retten til at ytre sig umuliggør en sådan tanke.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg må så også sige, at efter grundig søgning i det flotte folketingsarkiv, som vi har, ved jeg, at Dansk Folkeparti faktisk under den tidligere regering og den socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen gik til Frank Jensen og spurgte, om det ikke var en idé at gøre noget ved de her aggressive hunde. Det ville man ikke gøre dengang, og hvad har det så ledt hen til? Det har ledt hen til, at vi i Danmark har omkring 20.000 farlige hunde gående rundt i dag, og man må jo sige, at det ikke ligefrem er omhu.

Men når det så er sagt, vil jeg sige til Enhedslistens ordfører, som jeg synes egentlig startede sin ordførertale med at gøre grin med det her emne, at jeg ikke synes, det ligefrem er betryggende, at man laver sjov med det her. Det er jo ikke sjovt for dem, det går ud over, det er jo ikke sjovt for de børn, der bliver bidt, og det heller ikke sjovt for de hunde, som bliver bidt.

Hr. Per Clausen.

Så vidt jeg husker, indførte den socialdemokratisk-radikale regering faktisk forbud mod to hunderacer på et tidspunkt, hvor der var 2.000 hunde, som man sagde var farlige. Nu siger fru Marlene Harpsøe, at der nu er 20.000 farlige hunde, og det ved jeg ikke hvor hun ved fra. Der findes måske 20.000 hunde, som tilhører forskellige racer, så er der alle blandingsracerne, og så er vi måske oppe på 300.000-400.000. Men vi ved jo ikke, om de er farlige, medmindre fru Marlene Harpsøe mener, vi har sikkerhed for, at alle hunde, der tilhører en bestemt race, er farlige, og andre hunde ikke er farlige. Hvis vi nu tager alle rottweilerne og schæferhundene med, inklusive dem, der af politiet jo oplæres til at bide mennesker, har vi jo langt mere end 20.000 farlige hunde i Danmark, men dem vil fru Marlene Harpsøe jo ikke forbyde.

Fru Marlene Harpsøe.

Jamen det er jo helt tydeligt at høre, at Enhedslisten slet ikke tager denne problemstilling seriøst. Om man ikke ved, de er farlige, om de egentlig er farlige – ja, der er altså hunde i Danmark, som er mere farlige end andre hunde, og hvis vi taler om katte, er der også nogle katte, som er mere farlige end andre katte. Det betyder f.eks., at man har flere katte forsvarligt buret inde i Zoologisk Have, og jeg vil da gerne høre, om Enhedslistens ordfører ikke kan bekræfte, at hos nogle forskellige dyrearter er der altså forskellige racer, som kan være farligere end andre.

Hr. Per Clausen. Og jeg anmoder om, at vi holder os til at tale om hunde.

Jeg er jo helt enig i, at nogle dyr er farligere end andre dyr. Det er en vigtig pointe, som det er værd at huske.

Så vil jeg bare for god ordens skyld sige, at det, der jo er problemet her, er, at jeg ikke har meget forstand på hundes farlighed, bortset fra at nogle hunde altid har lyst til at bide mig, har jeg observeret. Det er meget mærkelige racer, de fleste er små og relativt ufarlige. Men pointen her er jo, at vi nedsætter et udvalg, som har forstand på det her, fordi vi ikke tror, vi er eksperter i alt. Dette udvalg kommer med nogle forslag til indgreb, og så finder man på nogle ekstra indgreb, som udvalget sådan set selv siger ikke virker, og som formentlig heller ikke vil blive retsforfulgt med nogen stor ihærdighed, så grundlæggende er det et helt tosset forslag.

Hvis det nu var socialisterne, der var kommet med sådan et forslag, ville man sige, at det var et rigtig godt eksempel på socialisternes hang til at forbyde alting, men så lider Dansk Folkeparti i hvert fald af den samme svaghed.

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning til hr. Per Clausen.

Jeg må sige, at jeg synes, hr. Per Clausen tager utrolig letfærdigt på det her problem. Alting går op i statistik, og hvor ved man det fra, hvor ved man fra, at visse hunde er farlige? Hvor ved man fra, at der er hunde, der overhovedet bider? Er det ikke bare noget, som nogen har fundet på?

Jeg er nødt til at sige til hr. Per Clausen, at vi jo alle sammen ved, hvad det her drejer sig om. Det drejer sig bl.a. om, at der er visse kyniske, voldsfikserede rockertyper, der fører sig frem med en hund som et truende våben. Sådan en farlig kamphund er jo et våben, som man kan bruge til at skræmme livet af andre mennesker med, og det synes jeg ikke hr. Per Clausen skulle tage så let på.

Må jeg så i øvrigt sige med hensyn til rottweilerne, at det jo er sådan, at politiet selv har gjort forsøg med at bruge rottweilere som politihunde, men har opgivet det, fordi de simpelt hen bed for hårdt. De var for farlige.

Hr. Per Clausen.

Jeg ved jo godt, at hr. Jesper Langballe og Dansk Folkeparti grundlæggende er modstandere af at basere politik på viden. Det ved jeg godt, og det kan også være i orden.

Så vil jeg bare sige, at det jo ikke passer, når hr. Jesper Langballe siger, at jeg ikke har taget denne sag alvorligt. Som jeg sagde i mit indlæg, gjorde jeg det allerede i 2005, hvor der ikke var noget i TV 2 eller B.T. om det. Jeg tog sagen op over for den daværende justitsminister, og jeg har gentagne gange taget sagen op, for jeg vil gerne have løst det her problem på en saglig og fornuftig måde. Men jeg ser altså ingen grund til at gøre indgreb over for borgerne, når de, der har forstand på det, siger, at det ikke har nogen betydning og ikke virker. Så er der jo ingen grund til at genere mennesker med urimelige forbud.

Så vil jeg spørge hr. Jesper Langballe, som åbenbart ikke er ret glad for rottweilere, hvorfor de nu ikke er blevet forbudt. Det er jo rigtigt, at de tit bruges som et våben af rockerlignende typer. Det kan jeg bekræfte hr. Jesper Langballe i, det er jeg stødt på mange gange.

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning før hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Er det med at basere sine ræsonnementer på viden ensbetydende med at lade statistik eller mangel på statistik overskygge alt – overskygge de iagttagelser enhver kan gøre, de erfaringer enhver kan gøre, nemlig at nogle hunde er farlige og derfor bliver brugt af disse rockertyper til at true og skræmme andre mennesker?

Jeg synes, det er sådan lidt akademisk koketteri at sige ironisk, at jeg vist ikke baserer det, jeg siger, på viden. Altså, hvad er det for en viden, vi taler om? Taler vi om almindelig sund menneskefornuft, om, hvad enhver kan konstatere med sine egne øjne, eller taler vi om en statistik, som hr. Per Clausen ikke rigtig ved om eksisterer?

Hr. Per Clausen.

Jeg vil godt sige til hr. Jesper Langballe, at jeg da ikke kan afvise, at hr. Jesper Langballe omgås flere mennesker, som går rundt og bruger hunde som våben, end jeg gør. Det kan godt være, hr. Jesper Langballes erfaringer er anderledes end mine, det vil jeg slet ikke afvise, og derfor kan hr. Jesper Langballe have gode følelsesmæssige og erfaringsmæssige grunde til at støtte det her forslag, på trods af at sagkundskaben siger, det ikke virker og ikke har nogen relevans. Det er sådan set helt i orden, man må jo have de erfaringer, man har.

Men det interessante er, at Dansk Folkeparti nu åbenbart ikke baserer sin politik på statistik og tal. Den anden dag, da vi diskuterede forringelse af dagpengene for arbejdsløse, var der ingen grænser for alle de tal og statistikker, som regeringen havde fremlagt, og som Dansk Folkeparti troede på, og som var en forudsætning for, at man stemte for det. Jeg tror nok, at Dansk Folkepartis tilgang til statistikker er, at hvis man kan finde nogle tal, der passer, så bruger man dem, og når man ikke kan finde nogen tal, der passer, så hævder man, at det er en særlig akademisk øvelse at interessere sig for fakta.

Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Tak for det. Nu fik vi da i hvert fald slået fast her til sidst, at Dansk Folkepartis holdning til de mennesketyper, der ejer de her 13 hunderacer, der kommer på forbudslisten, er, at det er voldsfikserede forbrydere. Man kan sige, at så ved ejerne af de hunde, dem, som har dem derhjemme nu, at det er sådan, Dansk Folkeparti betegner dem.

Jeg synes faktisk, at det, der sker her i dag, er meget sørgeligt. Man laver et forbud mod 13 hunderacer. Vi har haft tonsvis af spørgsmål, som er blevet besvaret, og vi har haft høringer, og af alt fremgår det, at der ikke er nogen saglig eller faglig begrundelse for at indføre det, som bliver indført i dag.

I virkeligheden kunne man lige så godt kigge på statistikken over, hvem der falder af en hest og kommer på skadestuen. Man vil se, at det faktisk er ganske mange mennesker, så jeg vil da opfordre både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til at gå videre i deres tankegang og finde frem til de 13 hesteracer, der smider flest af, for dem skal vi da også have forbudt. Der skal jo være sammenhæng i tingene. Man kan ikke bare sige, at nu gælder det her kun nogle hunderacer. Man skal jo sørge for, at der er sammenhæng i det hele, og det er der ikke.

Problemet med farlige hunde skal betegnes som et socialt problem. Det er ikke et problem, der knytter sig til en bestemt hunderace, og det viser undersøgelser fra udlandet også. I Holland har man ophævet forbuddet, i England er man på vej til at ophæve forbuddet, og i nogle delstater i Tyskland har man ophævet forbuddet, og hvorfor har man det? Jo, det har man, fordi det ikke havde nogen effekt.

Det, som ingen effekt har i andre lande, indfører man så en lov om i Danmark, på trods af at man har fået at vide, at der ikke er nogen faglig begrundelse for at indføre det her. På alverdens universiteter, bl.a. universitetet i Hannover, har man kunnet konstatere, at der ikke findes et aggressionsgen i nogen racer, men at det kan fremelskes af dem, der ejer dem.

Det er derfor, jeg har den holdning, at det her lovforslag aldrig nogen sinde skulle have været fremsat. Det, man skulle have fremsat, var et forslag, hvor man stillede nogle konkrete krav til de folk, som skulle have de her hunde, nemlig indførelsen af et hundekørekort. Så skulle man selvfølgelig bakke det op med konsekvens og sørge for, at vi får indført et dyreværnspoliti i Danmark, som kan holde øje med, at de her ting bliver kontrolleret.

For det er ikke nok, at man indfører det her forbud, som er et raceforbud, i dag. Nu er det et raceforbud for dyr, og vi ved ikke, hvad det udvikler sig til senere. Men det er blevet sagt fra Justitsministeriets side, at man ikke afsætter yderligere ressourcer til at kontrollere det her. Så man indfører noget, som man heller ikke sørger for at der er penge til at kontrollere.

Jeg må sige, at det her er en sorgens dag for mange dyr, også de dyr, der sidder ude på dyreinternater og måske ikke kan få nye hjem. De får sprøjten, og det kan man så takke nogle partier og nogle folketingsmedlemmer for. Det tror jeg de er glade for. Man går ind og straffer nogle dyr, hvis eneste forbrydelse faktisk er, at de er blevet født.

Da jeg lancerede mit parti, partiet FOKUS, den 10. marts i år, havde jeg det sådan, at jeg slet ikke var i tvivl om, hvem der skulle være statsminister efter næste valg. Jeg må sige, at der er sket mange ting her på det sidste. Der er sket det med børnechecken, der er sket det med dagpengereformen, der er sket det, som skete her i Folketinget i dag med Østerild plantage, og nu går man ind og laver et raceforbud mod 13 hunderacer uden faglig begrundelse. Jeg må sige, det er meget tvivlsomt, om jeg kan stå ved det, jeg sagde den 10. marts om en kommende statsministerkandidat, og det tager vi en drøftelse af i FOKUS i den kommende tid.

Tak til hr. Christian H. Hansen.

Forhandlingerne drejer sig nu om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 56 (V, DF, KF og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 4 (EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte: 48 (S, SF og RV).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.