Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven. (Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 17.03.2010).

Vi går videre med dagsordenen. Det betyder, at samtale finder sted uden for salen, hvis ikke den vedrører det, der finder sted på talerstolen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Irene Simonsen som ordfører for Venstre.

Det her lovforslag tager udgangspunkt i nogle helt konkrete sager, der har været om farlige hunde, hvorefter der så blev nedsat et udvalg, der skulle belyse og kigge på hele problematikken om de her farlige hunde og de overfald og skambidninger, der har været begået af lige præcis nogle bestemte racer.

Det har givet sig udslag i, at man på baggrund af det, udvalget har indstillet, har lavet det her lovforslag, og jeg vil blot liste nogle af de beslutninger op, som er nævnt i forslaget.

Det er således, at der er 13 hunderacer samt krydsninger med disse hunderacer, som nu fremadrettet bliver omfattet af et forbud mod at indgå i avl og mod at blive importeret. Det bliver også sådan, at det er ejerne af de her racer, der skal kunne dokumentere racen eller typen af hunden.

Det bliver dog alligevel med en vis balance, sådan at det bliver en smidig ordning, og sådan at der ikke sker en decideret forfølgelse af hundeejere. Dog er der det, at politiet jo altså her skal have et væsentligt øget fokus på sager om farlige hunde. Fremadrettet er det nu også politiet, der kan træffe afgørelsen om aflivning af en hund i forbindelse med overfald eller skambidning.

Personer, der har avl af de her 13 hunderacer, kan fortsat drive deres virksomhed frem til den 30. juni 2015. Dog bliver der den betingelse, at man fra ikrafttrædelsen af loven og frem til juni 2015 ikke kan afsætte hundene inden for Danmarks grænser. Der bliver i forbindelse med lovforslaget her lavet en positivliste over hunde, som kan forveksles med de her forbudte hunderacer, således at der er noget dokumentation, og således at man kan se, hvor det er, man selv står, hvis man har en hund, der kunne forveksles med en af disse hunderacer, så der ikke laves nogen fejltagelser i det her.

Det bliver også således, at hunde af disse racer fremadrettet skal føres i snor og med mundkurv. Derudover vil de enkelte kommunalbestyrelser få myndighed til at bestemme, at der er bestemte områder i bymæssig bebyggelse, hvor alle hunde skal føres i snor.

Til sidst vil jeg lige redegøre for, at der også ændres på registreringen af hunde. Hvor det i dag er sådan, at man skal registrere en hund, inden den er 4 måneder gammel, bliver det nu fremadrettet, inden den 8 uger gammel. Venstre har kigget på det her forslag og kan samlet støtte forslaget.

Der er ønske om korte bemærkninger, og det er først hr. Benny Engelbrecht.

Fru Irene Simonsen er inde på noget meget afgørende og meget væsentligt, nemlig at der skal være et fokus fra politiets side i forhold til de farlige hunde og de problemer, som de medfører.

Kan jeg ikke få ordføreren til at bekræfte, at det manglende fokus, der har været fra politiets side i de forgangne år, faktisk har været et selvstændigt problem, altså at man faktisk kunne have ført en mere effektiv kontrol med hundeområdet? Dermed vil jeg også spørge Venstres ordfører, om vi også kan forvente, at man fra Venstres side vil lægge pres på for netop at sikre, at der skal komme garantier for, at vi fremadrettet så rent faktisk får udført den kontrol, der skal til.

Som ordføreren så rigtigt nævner: Hundene skal mærkes, hundene skal chippes allerede fra 8-ugers-alderen. Det hjælper jo altså ikke særlig meget, hvis der så ikke er noget politi, der rent praktisk kan udføre en kontrol af mistænkelige hunde, altså om de rent faktisk er registreret, som de behørigt bør være.

Ordføreren.

Jamen det problem er jo netop løst med det her lovforslag, fordi der jo tydeligvis står i lovens tekst, at der skal være et fokus, endda et væsentligt fokus, på hundesager i forhold til politiets indsats.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg synes, det er noget pauvert, at der alene står, at der skal være lidt fokus. Jeg må understrege, at vi jo altså allerede i dag må forvente af politiet, at de har et meget væsentligt fokus på problemområdet farlige hunde. Og når vi oplever, at der altså kan foretages anmeldelse af ulovligheder inden for området – det ved jeg at Venstres ordfører også er bekendt med – f.eks. en anmeldelse af, at der bliver solgt pitbull hvalpe, som jo er ulovlige allerede i dag, og politiet ikke optager anmeldelse af det, viser det vel, at der er en udfordring og et problem. Og det er vel ikke nok, at vi bare får nogle beredvillige ord i en lovtekst. Vi er vel også nødt til at sikre, at der rent faktisk kommer nogle afgørende garantier for, at det her rent faktisk vil blive fulgt til dørs.

Ordføreren.

Altså, jeg tror sådan set ikke, jeg kan blive uenig med hr. Benny Engelbrecht i, at der er rigtig, rigtig mange sager, politiet skal have fokus på, ikke kun hundesager. Og når man i et lovforslag skriver, at der skal være et væsentligt fokus, er det jo et klart signal til politiet om, at her er et væsentligt område. Det betyder også, at det kommer højt op på politiets prioriteringsliste. Så jeg synes sådan set, at der er taget det initiativ, som hr. Benny Engelbrecht efterspørger.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

I SF har vi jo været rigtig optaget af at løse problemstillingerne med muskel- og kamphunde, og vi har også fremsat beslutningsforslag her i Folketingssalen. Vi har dog ikke i vores beslutningsforslag haft forbudsdelen med, og jeg må indrømme, at når jeg læser de mange høringssvar, er det jo svært at finde nogen positive overhovedet. Der bliver faktisk fremhævet en lang række problemer med et forbud. Der er ingen, der rigtig tror på, at det kan håndhæves, og der er ingen, der rigtig tror på, at det kommer til at virke.

Jeg vil bare gerne have Venstres ordførers garanti for, at det her er det, der skal til for at nedbringe problemerne med muskel- og kamphunde, og jeg vil gerne høre Venstres garanti for, at det her reelt sikrer mere tryghed for borgerne.

Ordføreren.

Der er mange dele af det her lovforslag, som sikrer mere tryghed for borgerne. Men jeg vil da også gerne som Venstres medlem her på talerstolen sige – og det er faktisk væsentligt, vil jeg sige til fru Karina Lorentzen Dehnhardt – at man ikke som politiker her fra talerstolen skal stå og sige, at alle borgere altid i enhver henseende kan føle sig trygge, for det ville være et falsk udsagn at komme med. Det hører jeg indimellem nogle sige, men det ville være et falsk udsagn. Man kan aldrig forhindre, at en ulykke vil ske, uanset hvad man gør. Man kan heller ikke lave om på et samfund, så der ikke er nogen mennesker, der overtræder loven. Det er derfor, vi har et system, der skal gå ud og tage hånd om, når folk overtræder loven, og det er det, der er taget hånd om her.

Så vil jeg også sige med hensyn til hunderacerne, at det, der er valgt her, er at læne sig op ad de kompetente folk, som har siddet i hundeudvalget, hvor der er et flertal, der anbefaler de 13 racer her. Vi, der sidder herinde, er jo hverken dyrlæger, hundeforskere eller hundepsykologer. Vi er måske hundeejere, og det er der helt andre følelser i. Her er der faktisk sat en fagligt kompetent gruppe på til at komme med et forslag.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører er meget påpasselig med at give en garanti, for hvis man skal tro høringssvarene, er det her rigtig, rigtig problematisk. Der er ingen garanti overhovedet, der har ikke været noget statistisk belæg for overhovedet at udvælge de her hunde, som der nu skal være et forbud imod.

Så synes jeg, det er sådan lidt frækt at sige, at man læner sig op ad udvalget, men udvalget har også fået vredet armen om på ryggen, kan man sige, og er blevet pålagt at skulle udvikle en forbudsmodel, som de ender med at sige at de faktisk ikke kan anbefale. Så jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører er meget påpasselig med ikke at give en garanti her, for sådan en garanti kan slet ikke gives. Det her forbud kommer ikke til at virke, det viser alt.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er selve håndhævelsen, for hvis det her forbud overhovedet skal have en mulighed for at virke, er det vigtigt, at politiet har fokus på det. Der står godt nok i lovforslaget, at de skal have et væsentligt fokus, men i en sidebemærkning bliver det også lige nævnt, at det kun er, hvis man bliver opmærksom på en hund i forbindelse med en politiforretning, som man allerede er i gang med. Er Venstre parat til at stille de ekstra ressourcer til rådighed, som gør, at politiet kan håndhæve det her?

Ordføreren.

Jeg vil vende tilbage til det, hr. Benny Engelbrecht sagde før, den case, hr. Benny Engelbrecht også tidligere uden for denne sal har fortalt mig om, nemlig at man har ringet og anmeldt en borger, som avler på en pitbull terrier, hvilket i dag er ulovligt, og at politiet ikke har taget sig af sagen. Jeg har ikke noget belæg for at sige, at den historie er rigtig, jeg har blot hørt den af hr. Benny Engelbrecht, jeg har ikke hørt nogen af de involverede parter, men det er jo sådan, at når der står »en væsentlig indsats«, skal politiet også tage sig af sagen, og den vil få et større fokus, når der står »en væsentlig indsats«.

Der er jo ting, som politiet skal tage sig af inden for de rammer, de har. Det her hører ind under almindelige politisager, og når der står »væsentlige indsatser«, er det noget af det, politiet skal tage sig af inden for rammen af arbejdsopgaver. Vi skal ikke her i Folketinget sidde og forhandle om, om der skal ekstra ressourcer til. Det er jo en forhandling, der foregår mellem Justitsministeriet og politimyndighederne.

Så er det fru Marlene Harpsøe, kort bemærkning.

I Dansk Folkeparti er vi, som vi så mange gange har givet udtryk for, meget optaget af politiets indsats i forhold til sager om dyr. Og nu taler vi jo om hunde i dag. Jeg har mange gange oplevet som dyrevelfærdsordfører at blive kontaktet af helt almindelige borgere, som har anmeldt dyremishandling eller vil anmelde f.eks. salg af den ulovlige pitbullterrier til politiet, men hvor man simpelt hen ikke har villet optage anmeldelsen. Er det ikke noget, der bekymrer fru Irene Simonsen, og tror fru Irene Simonsen sådan helt ærligt, helt inderligt, på, at et par linjer i et lovforslag, som jo er en slags hensigtserklæring til politiet om, at de skal tage sig af de her hundesager, virkelig vil hjælpe?

Ordføreren.

Ja, det tror jeg det vil. For det har jeg set i de år, jeg har siddet her og været medlem af Folketinget, og i øvrigt i alle de år, jeg har arbejdet med retspolitik. Hver gang der kommer et væsentligt fokus på et lovforslag, så er det faktisk sådan, at det bliver taget seriøst fra politimyndighedernes side. Man både uddanner folk i det, man sætter fokus på det, og der bliver fra ledelsens side ud til de opererende politifolk sat fokus på at blive uddannet i, at det her nu altså er væsentligt at tage op. Så det tror jeg faktisk på. Jeg er faktisk en af de politikere, der har stor tillid til vores politistand, og at den er i stand til at agere inden for det, der bliver lovgivet om i den her sal, herunder også, når der sættes væsentlig fokus på områder.

Fru Marlene Harpsøe.

Nu har Dansk Folkeparti jo generelt tillid til politiet, men vi kan også se, at der altså er sket et skred i sagerne, når det handler om dyr. Det burde være sådan, at hvis vi vedtager et lovforslag som det, vi behandler her i salen i dag, så skal det jo også virke uden for Christiansborg. Derude skal det jo gerne virke.

Der har politiet en opgave med at sikre, at netop den her lovgivning ikke bare bliver et slag i luften, men at den rent faktisk kommer til at virke. Vi har jo tidligere lavet en flerårsaftale for politiet, hvor vi fra Dansk Folkepartis side gik ind og sagde, at man skulle prioritere dyrevelfærden. Måske fik vi lidt ud af det, men helt ærligt: Vi ser det altså bare stadig væk ikke i praksis. Og i Dansk Folkeparti har vi altså en bekymring for, at det her vil blive et slag i luften, hvis politiet ikke gør en indsats.

Det er også bekymrende for os i Dansk Folkeparti, at fru Irene Simonsen ikke deler den bekymring.

Ordføreren.

Jamen jeg deler ikke den bekymring for vores politi. Jeg har haft en bekymring i forbindelse med de forhandlinger, der har været undervejs i forbindelse med det her lovforslag, for der skal selvfølgelig gøres en indsats, og man skal kunne færdes rimelig trygt på gader og stræder og ikke være bange for at møde en farlig hund, man bliver overfaldet af.

Derfor er det også, og jeg gentager det igen, væsentligt for Venstre og væsentligt for mig, at der sker noget, og med den erfaring, jeg har herindefra, ved jeg, at der sker noget, når der står »væsentligt fokus« i loven.

Så er det hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, fru Irene Simonsen, om det ikke er korrekt, at det udvalg, der var nedsat med virkelige eksperter på hundeområdet, hundeforeninger, Dansk Kennelklub osv., som har lavet en kæmpestor rapport, der faktisk fylder rigtig mange sider, og som fru Irene Simonsen sikkert selv har læst, faktisk er meget tvivlende over for det her forbud mod de her hunderacer? Det vil sige, at man faktisk ikke lytter til eksperterne, men tromler et lovforslag igennem på baggrund af en folkestemning.

Ordføreren.

Man har altså faktisk lyttet til eksperterne her, for der blev nedsat et ekspertudvalg, et hundeudvalg, hvor man samlede eksperter på det område. Hundeudvalget har været helt enigt om et forbud mod de 13 racer, hvorimod den 14. race, der var tale om, blev taget ud, fordi der var uenighed om den.

Så jeg mener faktisk, at der er lyttet til eksperterne. Jeg mener også generelt, og det må jeg så sige lidt på mine egne vegne, at lige præcis når det handler om dyr og dyrevelfærdssager og alt det, er der ekstremt meget divergens mellem de ting, der bliver meldt ind. Det er meget svært, fordi mange mennesker har mange følelser over for dyr. Jeg har også modtaget mails i forbindelse med det her lovforslag fra nogle af de mennesker, der har de her hunde, og som skriver: Lige præcis min hund er en fantastisk hund, hvorfor skal den være forbudt? Det kan jeg godt forstå at de skriver, det er jo et følelsesargument.

Vi har lyttet til nogle eksperter, der har siddet i et udvalg her, og man skal jo ikke overhøre et udvalg, der kommer med en anbefaling.

Hr. Christian H. Hansen.

Virkeligheden er jo, at regeringen og de partier, der støtter det her, er i gang med at foretage mord på dyr, det kan man så kalde dyrevelfærd, hvis man har lyst til det.

Men jeg vil gerne spørge fru Irene Simonsen, hvilken virkning det har på fru Irene Simonsen, at England, som siden 1991 også har haft et forbud, faktisk nu overvejer at fjerne forbuddet, fordi det ikke har haft nogen effekt.

Ordføreren.

Undskyld mig, men man kalder det mord på dyr! Nu synes jeg, at vi er ved at komme langt ud.

Det er således, at politiet kan tage en beslutning om aflivning af en hund, når hunden har overfaldet nogle eller været en virkelig trussel og der er sket skambidning. Så kan politiet aflive hunden. Og nu synes jeg, at vi måske er kommet lidt langt ud, når man begynder at snakke om mord på dyr. Her afliver man en hund, som rent faktisk er farlig for sine omgivelser. Og ja, undskyld mig, jeg er gammel bondekone, og i mit spekter er det her almindelig sund fornuft.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. I Det Radikale Venstre er vi meget optaget af det store problem, man har fået de senere år med farlige hunde i det offentlige rum. Vi er optaget af at finde tiltag, der virker. Forbud mod visse racer sætter vi spørgsmålstegn ved virker. Nye krydsninger vil opstå lynhurtigt, og de er ikke til at racebestemme.

Derfor må vi have fokus på både hund og ejer. Jeg vil spørge, om Venstres ordfører er enig med mig i, at ejeren til enhver tid har ansvaret for sin hund uanset race og ansvaret for den opførsel, som den hund har. Så vil jeg høre, om ordføreren mener, at lovforslaget sætter tilstrækkelig fokus på ejerens rolle.

Ordføreren.

Ja, det synes jeg det gør, fordi vi netop siger, at hvis den hund ikke har en adfærd, vi andre kan være trygge ved, er der også fokus på ejeren, for ejeren vil så miste sin hund, fordi den vil blive aflivet. Så det synes jeg.

Derudover vil jeg også gerne lige i den forbindelse sige vedrørende det med, at der avles videre, at den her lov skal evalueres om 3 år. Jeg er ikke ekspert i hundeavl, det er der heldigvis nogle mennesker, der er, de har forstand på det. Og de vil følge den her positivliste og være rådgivere i forbindelse med den, således at den også bliver opdateret hele tiden og man har et stort fokus på, hvad der sker inden for det her, og dermed har mulighed for også at ændre på tingene, når loven skal evalueres om 3 år.

Fru Bente Dahl.

Jeg er jo glad for at høre, at ordføreren også har fokus på ejeren. Jeg vil gerne høre, om ordføreren kunne være med til sammen med andre i Folketinget at arbejde for, at det fokus på ejeren måske kommer til udtryk i, at ejeren skal pålægges et kursus, før ejeren kan blive ejer af en hund. Det er det ene spørgsmål.

Det andet er, at jeg gerne vil høre, om Venstres ordfører finder det problematisk, at politiets ressourcer ikke øges, selv om nogle i Folketinget måske vedtager en lov, hvis indhold vil komme til at koste yderligere for politiet at udføre.

Ordføreren.

Faktisk er jeg selv mangeårig hundeejer. Jeg har haft mange hunde gennem årene og har dermed også været medlem af Dansk Kennelklub og andet og har gået på kurser i at træne min hund i at opføre sig ordentligt. Og der findes et kæmpestort tilbud, et mangfoldigt tilbud om hundekurser, hvor man frivilligt kan komme og få nogle gode kurser, som jeg i øvrigt også selv har deltaget i, hver gang jeg har fået en ny hvalp, så jeg har fået opdraget min hund ad den vej. Og der synes jeg, at alt det frivillige, der foregår dér, fungerer rigtig, rigtig godt.

Så er det fru Liselott Blixt, kort bemærkning.

Ordføreren sagde i et tidligere svar til en spørger, at det kun var hunde, der bed eller var aggressive, der blev aflivet af politiet. Det er jo ikke det, man læser i lovforslaget. I lovforslaget står der også, at man forbyder 13 angivne hunderacer samt krydsninger. Og hvis man ikke kan dokumentere, hvilken krydsning ens hund er, så kan politiet aflive den. Nu er jeg et af de mennesker, der godt kan lide at have en hund, som er et kryds, netop for at undgå de raceting, man ser med schæferhunde, der bliver avlet så meget, at de faktisk bliver mere syge af det og mere aggressive end ellers. Derfor har jeg godt kunnet lide at få nogle gadekryds, men det betyder, at jeg ikke kan dokumentere, hvilken hund jeg har. Og jeg ved faktisk, at der er mange i dagens Danmark, der har kryds, der er glade for gadekryds. Hvordan skal vi kunne dokumentere, hvad de kommer fra? Er det her en form for racehygiejne for hunde?

Ordføreren.

Nu er det i hvert fald meget væsentligt at få nogle misforståelser væk her, som jeg kan høre er ved at komme på banen. Sådan som jeg opfatter det her lovforslag, så er det nemlig sådan, at hunde af de 13 racer, der fremadrettet bliver forbudt med det forslag her, jo ikke bliver aflivet. De ejere, der nu har de hunde, får jo ikke deres hunde aflivet, medmindre hunden skambider nogen. Det er det, der står. Og jeg kan lige referere, hvad det er, justitsministeren har sagt i fremsættelsestalen, nemlig at politiet skal træffe afgørelse om aflivning af en hund, der ved et overfald skambider et menneske eller en anden hund. Det vil sige, at der skal ske en ulykke, før ens hund bliver aflivet. De ejere, der nu er af de 13 racer, kan beholde deres hund, hvis den ellers opfører sig ordentligt og ikke overfalder nogen. Så kan de beholde deres hund, til de enten selv vælger at aflive den eller den dør en naturlig død.

Fru Liselott Blixt.

Det glæder mig umådelig meget, hvis det er hensigten, for Dansk Folkepartis holdning er også klar: Hunde, der bider og er aggressive, skal aflives. Men det er ikke det, der står i lovforslaget, så jeg vil gerne have, at man kan præcisere det, når man på et tidspunkt skal se på teksten. Det står: Med lovforslaget indføres et forbud mod besiddelse og avl af 13 angivne hunderacer samt krydsninger, hvori disse racer indgår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund er omfattet af forbuddet, skal hundens besidder dokumentere hundens race eller type. Kan besidderen ikke dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, skal hunden aflives.

Ordføreren.

Jeg vil da meget gerne være med til, at det præciseres under udvalgsarbejdet, for jeg opfatter loven således, at man kan beholde sin hund, dog skal den være i mundkurv og snor, når man færdes med den, hvis det er en af de 13 hunderacer. Så vil den kun blive aflivet i det tilfælde, hvor den viser den aggressive adfærd og overfalder nogen.

Så er det hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jeg studsede lidt over ordførerens bemærkning før om, at det var politiet, der skulle ud og aflive de her hunde. Det kan godt være, at jeg misforstod ordføreren, men fra SF's side er det i hvert fald tilgangen, at hvis en hund skal aflives, må det trods alt være op til en dyrlæge. Det er måske spild af politiets ressourcer, hvis de skal gå rundt og aflive hunde. Men det kan være, at ordføreren vil uddybe det.

Når ordføreren bliver ved med at fremhæve, at der skal være fokus fra politiets side, vil jeg gerne høre, om det betyder, at der fra regeringens side kommer ekstra ressourcer til politiet, eller om man tager ressourcerne til at håndhæve den her lov fra et andet sted, og i givet fald hvor det sted er, man tager de her ressourcer fra.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, politiet skal aflive hundene selv. De kører dem sikkert på et dyrehospital og får det gjort på en human måde. Jeg forestiller mig ikke, at de skal ud med pistolen og skyde dem ned på gader og stræder.

I forhold til ressourcerne må jeg lige gentage, hvad jeg har talt om og sagt før. Det er jo således, at det er Justitsministeriet og dermed også justitsministeren, der har forhandlingerne med politimyndighederne om, hvilke ressourcer der skal tilgå politiet. Man tager jo det hele over en kam og siger, at de og de sager er der, og de og de ressourcebehov er der, og dermed afsættes der over finansloven de ressourcer, som nu skal afsættes til politiets arbejde.

Tænk sig, hvis vi på hver eneste sag, der kræver politiets ressourcer, skulle til at indføre i loven, hvor mange penge der så skulle følge med – sikke et rod, det kunne blive med økonomi. Jeg tror, det er væsentligt, at det kører efter det mønster, det altid har kørt.

Hr. Jonas Dahl.

Så må vi bare konkludere, at regeringen og Venstre ikke er villige til at afsætte ekstra ressourcer til at håndhæve en lov, som alle eksperter fraråder, og som hundeudvalget – det har ordføreren selv kaldt det – selv har sagt nej til. Det er vel underligt at vedtage en lov, som alle er imod, og så bagefter sige, at man i øvrigt ikke vil bruge ressourcer på at håndhæve det. Klinger det ikke lidt hult i ordførerens ører?

Ordføreren.

Jeg har på ingen måder sagt herfra, at der ikke er ressourcer til den her opgave. Jeg har sagt, at jeg har fuld tillid til, at det forhandles mellem justitsministeren og politimyndighederne, hvilke ressourcer der skal være til rådighed, ikke kun til det her, men til alle de områder, som politiet skal tage sig af.

Så er der korte bemærkninger, og det er først fru Pia Adelsteen.

Tak. Jeg vil godt fortsætte lidt i det her med dokumentation, for som fru Liselott Blixt har udtrykt det, forstår jeg simpelt hen ikke det her. Hvis man er ejer af et gadekryds, ejer man jo ikke en stamtavle på sin hund. Det vil sige, at man kan sige, at der var vist noget med, at der var sådan en race i for to generationer siden, og det var også en blanding osv. Når der står i forslaget, at man skal kunne dokumentere, at de forbudte racer ikke er en del af ens blandingshund – det skal man kunne dokumentere – hvordan pokker skal det kunne lade sig gøre? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ordføreren.

Det, der bliver vendt om her, er, at det er hundeejeren, der skal kunne dokumentere, hvor man har sin hund fra, og hvordan det er. Jeg kan ikke stille et modspørgsmål til Dansk Folkeparti, så jeg vil gøre det på den måde, at jeg vil undre mig og sige: Jamen er vi ikke enige om, at med det her lovforslag skal vi de hundesager, der har været, til livs, hvor jeg bestemt også har set Dansk Folkepartis medlemmer reagere i pressen og andre steder, når der har været de her ekstreme sager, hvor en hund har skambidt og overfaldet og været til fare for sine omgivelser. Og hvad enten det er en krydsning, eller det er en ren race, er det jo væsentligt, at de episoder med de hunde stopper.

Fru Pia Adelsteen.

Vi er jo slet ikke uenige om, at når en hund skambider eller overfalder andre, så skal hunden dø. Det er sådan meget klart udtrykt, vil jeg vove at påstå, og det er jo sådan set uanset race. Det, vi har et problem med, er i forhold til at dokumentere, for det står i forslaget, at man skal kunne dokumentere, at de forbudte racer ikke er en del af ens hund, og det kan man jo ikke, når man ikke har en stamtavle. Det kan man ikke, når man ikke har papirer på, hvordan ens hund er avlet. Det har man altså ikke på gadekryds. Det er jo noget, der tilfældigvis er sket mellem naboer eller gennem hækken, eller hvordan vi nu skal sige det. Det sker bare. Og så kommer der nogle gange nogle rigtig vidunderlige hvalpe ud af det og nogle gange nogle rigtig forfærdelige nogle. De forfærdelige skal selvfølgelig væk, men det kan man jo først konstatere, hvis de har gjort noget, og det er det problem, vi simpelt hen har.

Ordføreren.

Jeg fik sådan et sjovt billede i mit hoved af Matadorserien, hvor grisehandler Larsens hund … Det ved jeg ikke, at om man må sige fra den her talerstol, så det undlader jeg. Men vi kan nok alle huske episoden, men jeg tror hverken manufakturhandleren eller grisehandleren var i tvivl om, hvad det var, der foregik, og hvem der var mor, og hvem der var far. Det var så lige et lille billede, jeg fik i hovedet.

Derudover vil jeg sige, at lad os nu lige prøve at se på det her i praksis, fordi hvis der kommer en anmeldelse til politiet, det kan være fra en nabo, der føler, at en hunds adfærd er meget truende, de er bekymrede, man aner ikke, hvad det er for en hund, men man kan sige, at der har været den og den meget voldsomme adfærd, så vil politiet jo reagere nu, hvor der står, at der skal være en væsentlig indsats, og tage ud og samtale med de mennesker. Hvis der er en adfærd, der er meget voldsom, er det vel kun rimeligt, at de mennesker skal kunne dokumentere, hvad det er for en hund, sådan at vi kan komme de her overfald i forkøbet, altså handle før de sker.

Tak til fru Irene Simonsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet har siden 2007 jævnligt fremført spørgsmål, fremsat forslag og holdt samråd med skiftende justitsministre for at få sat ind med handling mod problemerne med farlige hunde, for det er ikke acceptabelt, at der ikke er styr på hundene og da slet ikke, når det skyldes ejere, der ikke har styr på deres dyr. Alle hunde kan naturligvis finde på at bide, de er nu engang rovdyr af natur med naturlige instinkter, men nogle giver større problemer end andre. Det er dog vigtigt at understrege, at det altid er ejeren, der bærer ansvaret, hvis hunden bider, uanset om det så er en gravhund, en dobermann, et gadekryds eller en amstaff.

Vi har fra starten af påpeget, at der er brug for to elementer i indsatsen. Det ene element er, at politiet faktisk benytter de midler, de har, til at sætte ind over for de farlige hunde her og nu, og det andet element er, at der skal stramninger til i forhold til den nuværende lovmæssige regulering.

Langt om længe, meget forsinket, kommer nu en lovpakke med stramninger. Det er fint, at der i det fremsatte forslag bl.a. foreslås stramninger som båndpligt, forslag om, at mærknings- og registreringsalder for hunde nedsættes fra 4 måneder til 8 uger og meget andet.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at hvert eneste initiativ, der vil få effekt her og nu, vil få fuld støtte fra Socialdemokraterne. Samtidig indeholder det fremsatte forslag et forslag om at forbyde 13 navngivne hunderacer. Et forbud i sig selv vil ikke have nogen kortvarig effekt, da en hund let kan blive 10 år eller mere, og alene af den årsag vil der i lang tid fremover være hunde, der kan volde problemer, og forbud skal derfor suppleres med særlige påbud.

Imidlertid må vi også konstatere, at selv når et forbud får fuld effekt, den sidste forbudte racehund er død af alderdom, vil der være problemer med bidende, farlige hunde, for problemet kan ikke isoleres til de 13 nævnte racer. Jeg har stor forståelse for, at regeringen gerne vil sende et signal om handlekraft, men jeg vil gerne advare mod at tro, at et raceforbud alene vil fjerne problemerne med farlige hunde. Man kan godt have regeringen mistænkt for at forsøge at fjerne fokus fra, at de stramninger, der lægges op til i lovforslaget, ikke vil blive prioriteret af politiet. Når det er sagt, vil jeg gerne klart og utvetydigt sige, at store, uregerlige, farlige hunde er lige så lidt velkomne på gader, i parker, i opgange, overalt som salmesang i Helvedes forgård.

Forsikringsselskaberne kan oplyse, at størstedelen af de hunde, der volder flest problemer med bidskader, hverken er forsikret eller registreret. Må jeg bare minde om, at et par målrettede aktioner, hvor man fra politiets side tager ud, scanner mistænkelige hunde og giver en stribe strakspåbud, ville være meget effektivt. Det kunne man have gjort i 2007, da vi for alvor begyndte at opleve problemer med de her hunde; det kunne man have gjort i 2008, da der fremsættes beslutningsforslag, som regeringen dengang pure afviser; det kunne man have gjort i 2009, hvor vi hen over sommeren i pressen kunne læse om den ene foruroligende sag efter den anden.

Socialdemokraterne kræver derfor garanti for, at der handles, og at der ikke bare paradelovgives. Det er eksempelvis grotesk, at man i de danske politikredse kun vil have det, der svarer til én chipscanner på hver politistation, når året er omme. Helt ærligt, kan ministeren ikke bare være ærlig og indrømme, at det betyder, at politiet ikke vil benytte sig af muligheden for at stoppe mistænkelige hunde og deres ejere, for enten skal de have dem med på stationen eller tilkalde Falck for at kontrollere, om alt er i orden. Lad mig derfor bare sige, at uanset hvordan den endelige lov kommer til at se ud, vil Socialdemokraterne kræve, at der løbende rapporteres til Folketinget om indsatsen.

Socialdemokraterne vil have listen med forbudte racer gennemgået i udvalgsarbejdet, men kan allerede nu sige, at der kan være et behov for at sætte racer på en særlig observationsliste. Det kan både være racer ud over de 13 foreslåede, og det kan også være racer blandt de 13, som er på listen på nuværende tidspunkt. Disse hunderacer på observationslisten skal kunne pålægges at efterleve et eller flere af de påbud, der omfatter særregler, og løbende skal de så kunne flyttes til forbudslisten, hvis det i øvrigt skønnes nødvendigt.

Socialdemokraterne vil i det kommende udvalgsarbejde søge at få fremmet et inspirationskatalog til bolig- og ejerforeninger, så disse kan indføre lokale regler, der skal imødegå de særlige problemer, der kan opstå, hvis hundeejere vælger at anskaffe sig andre farlige hunde som erstatning, når de ikke længere kan have en af de forbudte racer. Det kunne eksempelvis være en regel, der tager udgangspunkt i vægt. Inspirationskataloget skal ikke være lovgivning, men færdige opskrifter på, hvordan man lokalt kan indføre strammere regler end dem, loven lægger op til.

Samtidig har jeg noteret mig, at der er utrolig mange borgere, der meget gerne vil fremlægge deres synspunkter for Folketingets Retsudvalg, og derfor finder vi det naturligt, at man i forbindelse med udvalgsarbejdet mellem første og anden behandling også overvejer at lave en høring i Folketinget om dette spørgsmål.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Det er først hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. I partiet FOKUS er vi utrolig optaget af dyrevelfærd. Det er en af vores mærkesager, og derfor har vi også lagt mærke til, at der i det her lovforslag bliver lagt utrolig mange opgaver ud til politiet. Altså, politiet skal kontrollere utrolig mange ting. Så jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om Socialdemokratiet også går ind for, at vi i Danmark får indført et dyreværnskorps, også kaldet et dyreværnspoliti, ligesom vi ser det i England, USA og andre lande, som kan tage sig specifikt af de her opgaver. For vi kan jo se, at der med lovforslaget her bliver påført politiet endnu flere opgaver. Så jeg vil bare sikre mig, at Socialdemokratiet som en selvfølge også går ind for et dyreværnspoliti i Danmark.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er meget vigtigt, at politiet stopper de farlige hunde, de møder på deres vej, og sætter ind over for dem, og at man i øvrigt har stor fokus på at samle de kompetencer, der skal til. Det er sådan, at der findes nogle særlige dyreværnsenheder i politiet. Det er, som jeg forstår det, langtfra dem alle, der virker effektivt. Der er nogle undtagelser i bl.a. Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvor man netop har en stor fokus på problemstillinger generelt omkring dyrevelfærd, og hvor man har en ret velfungerende afdeling. Det håber jeg selvfølgelig også at vi vil drage nytte af, og at vi kan indsamle erfaringer i den kommende tid i Retsudvalget, for jeg synes, det er altafgørende, at vi har fokus på det.

Men vi har ikke nogen interesse i at udskille den her særlige indsats, som politiet yder bredt, for det ville jo så betyde, at der i sidste ende ville være færre folk til at løfte opgaven. Det skulle gerne være sådan, at man som borger i dette samfund i alle tilfælde kan henvende sig til en politibetjent og sige, at man har et problem med en hund, og få hjælp fra politiet, når det er nødvendigt.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg ved jo, at man har en begrænset taletid, så man kan jo ikke nå at få sagt det hele, men så kan man stille det som spørgsmål undervejs. Det er sådan, at den hollandske stat i 2008 fjernede forbuddet mod pitbull, og det er sådan, at den tyske delstat Slesvig-Holsten i 2009 afskaffede listen over hunderacer, der var forbudt. Hvorfor tror den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht, at man har valgt det, og hvorfor tror den socialdemokratiske ordfører at man også overvejer at fjerne listen i England?

Ordføreren.

Det tror jeg man har af den ganske enkle årsag, at man vel der mener, at det ikke virker. Og jeg er glad for, at jeg kan give taletid til hr. Christian H. Hansen, sådan at han faktisk kan få en længere taletid end os andre. Sådan er det.

Men der er jo ingen tvivl om, at vi er nødt til at indføre en lang række tiltag, og at der ikke er nogen af de enkelte tiltag, der bliver foreslået, der kan stå alene. Det er et spørgsmål om at lave en vifte af tiltag, og vi må også sige, at den danske befolkning også har krævet handling af os politikere. Men som jeg også har sagt i min ordførertale, vil et forbud ikke have en effekt, hvis det står alene, og slet ikke nogen effekt på kort sigt.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Den socialdemokratiske ordfører nævnte det her med en observationsliste. Det var jeg på Dansk Folkepartis vegne selvfølgelig glad for at høre, for det er netop noget, som vi fra Dansk Folkepartis side selv har foreslået, nemlig at man egentlig burde have en sådan observationsliste, som mulige hunderacer, som man burde holde godt øje med, kunne komme på.

Men nu hører jeg ordføreren sige, at der er hunde på den nuværende forbudsliste, som man overvejer rent faktisk kunne være på observationslisten i stedet for. Er det sådan, at hr. Benny Engelbrecht rent faktisk påtænker at gøre den forbudsliste, der er, og som vi behandler her i dag, kortere, end den er?

Ordføreren.

Vi er åbne over for alt i forhold til dette, og vi vil have behandlet alle disse racer under udvalgsarbejdet. Når Socialdemokraterne foreslår en observationsliste, er det for at sige, at der kan være argumenter for at påpege, at det er nødvendigt med en sådan for de 13 racer. Det vil vi ikke udelukke. Men der kan altså også være rigtig gode argumenter for at få flere racer med på en observationsliste.

Der kan jo for så vidt også være et formål med at få flere forbudsracer om nødvendigt. Vi har ikke lagt os fast på noget. Vi har jo, som det også er fru Marlene Harpsøe bekendt, talt for, at der kan være andre og mere begavede forbud end det, som ligger i forhold til racer, altså et slags typeforbud. Nu er det et raceforbud, der bliver foreslået, og så er det det, vi må forholde os til.

Fru Marlene Harpsøe.

Det er jo fint med det svar. Så må vi under udvalgsbehandlingen se, hvad Socialdemokraterne kommer frem til. Men i Dansk Folkeparti har vi jo også, i forbindelse med at man forbyder de her hunde, været bekymrede for det her med de forkerte typer. Ordføreren ved sikkert, hvad jeg snakker om. Jeg snakker om de forkerte typer, som gerne vil have en hund, som virker farlig, eller som man meget nemt kan drive til at være farlig og bidsk. Hvis man nu fra udlandet importerer en hund til Danmark, som vi ikke kender her i Danmark, hvad skal vi så gøre i sådan en situation? I Dansk Folkeparti foreslår vi den her positivliste, så man i stedet for have en forbudsliste altså har en positivliste over alle de tilladte racer i Danmark. Er sådan en positivliste noget, som man fra Socialdemokratiets side gerne vil se positivt på?

Ordføreren.

Vi kan utrolig godt lide, at folk vælger hunde, som er sunde og har et godt sind. Jeg har noteret mig, at der faktisk er rigtig, rigtig mange af dem, som man kalder for bastarder eller gadekryds, som hører til blandt dem, som er de allersundeste hunde. Jeg synes, at det ville være meget uhensigtsmæssigt, hvis det var sådan, at man alene kunne anskaffe sig hunde, som har en stamtavle. Det vil jo være konsekvensen, hvis man har en positivliste, at folk ikke kan anskaffe sig en ikkeraceren hund.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti, som ordfører.

(Uro på tilhørerpladserne). Jeg må lige anmode om, at man er stille på tilhørerpladserne. Man sidder og påhører i stilhed; det er vilkårene, uanset alder.

Antallet af muskel- og kamphunde er steget de sidste mange år. Ja, rent faktisk er antallet tyvedoblet på 15 år, og det har skabt bekymring, og det har skabt utryghed, især på grund af de mange overfald på mennesker og dyr, som bl.a. medierne har kunnet fortælle om.

I januar 2009 kunne JydskeVestkysten f.eks. fortælle om en hundehvalp, der blev overfaldet af en kamphund af racen amerikansk staffordshireterrier. Hvalpens ejer fortalte, at man ligefrem kunne høre knoglerne splintre, da kamphunden satte tænderne i hundehvalpen. I Holstebro blev en hest angrebet af en staffordshire bullterrier, der bed og hægtede sig fast i hestens ben, så den efterfølgende skulle indlægges, og i juli sidste år blev en 5-årig dreng bidt meget voldsomt af to amerikanske bulldogs. Jeg husker tydeligt, hvordan den grådkvalte ejer i aftenens tv-nyheder fortalte, at hun altid havde sagt, at det var ejeren, der var noget galt med, og nu måtte hun erkende, at hun jo så selv stod i den situation, at hendes hunde uden forvarsel havde angrebet en lille dreng. Eksemplerne på aggressive kamphunde, der går amok, er adskillige og skaber helt berettiget en stor frygt i Danmark. Dansk Folkeparti ser ingen grund til, at hunde, som vurderes som farlige, skal kunne bevæge sig frit rundt i gaderne. Som borger skal man også kunne føle sig tryg ved at bevæge sig ud og ikke risikere, at man bliver angrebet af en aggressiv hund.

Der indføres med det her lovforslag et forbud mod hunderacer, der vurderes som farlige, og det vil bevirke, at antallet af disse farlige hunde bliver reduceret. Men i stedet for en forbudsliste så Dansk Folkeparti faktisk helst, at man lavede en positivliste over alle hunderacer, som var og er tilladt i Danmark. Det vil nemlig forhindre en person i at tage en ny farlig hunderace til Danmark, fordi man forinden vil have været nødt til at få godkendt den pågældende race og føjet den til positivlisten. Vi så i Dansk Folkeparti også gerne, at der blev oprettet en observationsliste for hunderacer, som man bør holde øje med udvikler sig i en uheldig retning.

Med forslaget her og forbuddet sker der en udfasning af de hunderacer, som forbydes. Det vil sige, at nuværende ejere af de typer hunde, som bliver forbudt, som udgangspunkt fortsat kan have deres nuværende hund, men at de fremadrettet ikke må anskaffe sig nye hunde af de forbudte racer. For de nuværende hunde af de forbudte racer bliver der pligt til, at hundenes ejere skal påføre hundene mundkurv og snor, når de færdes ude, så de pågældende hunde forhindres i at bide ikke bare andre dyr, men også mennesker.

Den omvendte bevisbyrde skærper ansvaret over for hundeejeren. Det betyder, at hundeejeren får et større ansvar for at dokumentere, at den pågældende hund ikke er en af de forbudte racer. Men i Dansk Folkeparti må vi sige, at vi er sådan lidt bekymrede for, hvordan de her hundeejere skal bevise, at den pågældende hund, de har, ikke er en af de forbudte racer, og derfor vil vi i udvalgsbehandlingen stille spørgsmål til justitsministeren om det, for der skal altså være orden i sagerne. Det duer ikke med de her stamtavler, der findes, og som jeg har set flere af. Det er nogle, som i mine øjne, som det jo er i dag, meget let kan forfalskes, og skal det så være dokumentation nok? Man kan heller ikke tage dna-beviser, men hvad skal så være beviset, og hvem skal så i øvrigt bestemme, om der er tale om en forbudt hund?

Når det så er sagt, er det jo selvfølgelig vigtigt, at politiet gør deres for at sikre, at loven bliver overholdt, for uden politiets indsats vil det blot være signallovgivning. Vi så helst, at der kom et dyrepoliti. Vi ved, at der ikke er flertal for det i Folketinget, men det forhindrer os selvfølgelig ikke i at arbejde i den retning fremover. Men jeg må sige, at vi i Dansk Folkeparti har en hel del spørgsmål til det her lovforslag, som vi vil stille i udvalgsbehandlingen. Vi vil gerne have en nærmere afklaring af en række ting. Taletiden her er meget knap i forhold til omfanget af det her lovforslag, og derfor er det selvfølgelig ikke muligt at nævne alle de ting, vi vil stille spørgsmål til her.

Men vi håber på, at vi i udvalgsbehandlingen kan få afklaret en række af de forskellige spørgsmål, vi har, og at vi forhåbentlig kan samle et flertal for den positivliste, som vi foreslår.

Tak. Der er først en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Nu hørte vi jo i Dansk Folkepartis ordførers tale et par eksempler på forfærdelige bid, men jeg forstår bare ikke, at man ikke nævnte den rottweiler, der skambed nogle børn på Bornholm; jeg forstår ikke, at man ikke nævnte den schæferhund, der skambed nogle børn i Sønderjylland; jeg forstår ikke, at man ikke nævnte den gravhund, der bed nogle børn på Fyn i næsen. Men det var der nok en speciel årsag til at man ikke gjorde.

Mit spørgsmål er: Ifølge den rapport, som fru Marlene Harpsøe selvfølgelig også har læst, hvad er det for en hunderace, der foretager flest bid?

Ordføreren.

Hr. Christian H. Hansen ved udmærket godt, at det ikke er noget, jeg kan svare på, for der er jo ingen troværdig statistik på området. Det ville jeg ønske at der var, og jeg håber på, at der på sigt med det her, vi indfører, bl.a. i forhold til hele registreringsdelen, bliver en bedre registrering, og at alle hunde i Danmark bliver registreret, så vi i forbindelse med den del, som omhandler statistikken, kan få nogle bedre tal i fremtiden. Men de tal, der er i dag, er altså ikke valide nok.

Hr. Christian H. Hansen.

[Lydudfald] … at der bliver nedsat et udvalg, som laver et kæmpe arbejde, og så får man at vide her i Folketinget fra Dansk Folkepartis side, at alt det, der er lavet i Justitsministeriet, overhovedet ikke holder vand. Der er simpelt hen ikke noget af det, der duer. Det er jo da interessant; så det er da rigtig godt at lovgive ud fra – det er også derfor, at det her lovforslag ikke skal blive til noget.

Men jeg vil bare oplyse over for fru Marlene Harpsøe – for jeg tror måske ikke, hun har læst det – at det faktisk er rottweileren, der står øverst på den her liste, og den race kan jeg ikke se i lovforslaget. Så der er jo slet ingen harmoni i det her lovforslag.

Mit sidste spørgsmål er: Jeg har set adskillige gange, at fru Marlene Harpsøe har udtalt til pressen, at hun går ind for det her lovforslag, så hvad er det, der er sket siden de udtalelser og til i dag?

Fru Marlene Harpsøe.

Først vil jeg sige, at jeg synes, at det er en underlig kritik, som hr. Christian H. Hansen her rejser. Selvfølgelig har vi ikke valide tal i dag, og det arbejde, som hundeudvalget har lavet, har vi selvfølgelig kigget på med interesse. Men hundeudvalget kommer jo også frem til, at det statistiske materiale, som der er i dag, ikke er ordentligt.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at ja, jeg har flere gange været ude og sige, at hvis justitsministeren vurderede, at der var brug for et forbud mod de her farlige hunde, ville vi i Dansk Folkeparti støtte op om det. Der kom man i Justitsministeriet frem til, at det kunne man godt se simpelt hen var løsningen. Og der er sådan set ikke sket noget siden da, men vi må jo også, når vi her får fremlagt et forslag fra regeringen, fra justitsministeren, gå kritisk til det og sige: Er alt i orden? Er alt, som det skal være? Og alt er p.t. ikke i orden, bl.a. i forhold til at ejeren skal dokumentere, at den pågældende hund ikke er en forbudt race. Det er stadig væk ikke i orden.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg kan jo godt huske, da vi behandlede Dansk Folkepartis forslag her i Folketingssalen, og der var forbud ikke en del af forslaget. Jeg kunne godt tænke mig, at fru Marlene Harpsøe gjorde nærmere rede for, hvad der er sket i mellemtiden, som gør, at man synes, at et forbud er vejen frem, ud over at justitsministeren synes, det var en god idé. Gør det slet ikke noget indtryk på fru Marlene Harpsøe, at Hundeudvalget faktisk fraråder det her, og at stort set samtlige høringssvar til den her lovpakke siger, at et forbud ikke kan håndhæves, at det ikke er vejen frem? Folk vil anskaffe sig andre hunde. Det her giver ikke nogen reel tryghed.

Ordføreren.

Vi har i Dansk Folkeparti lavet en vurdering. Vi har sagt: Vil et forbud virke efter hensigten i forhold til, hvad vi ønsker? Og vi ønsker, at det store antal af kamp- og såkaldte muskelhunde, som altså er eksploderet i Danmark gennem de sidste 15 år, bliver reduceret. Disse hunde skaber selvfølgelig utryghed for f.eks. forældre. Kan man sende sit barn ned på legepladsen, for hvad nu, hvis der kommer en farlig hund rendende og bider ens barn? Det skaber selvfølgelig utryghed, og det gør også de mange forskellige eksempler, som vi bl.a. har hørt i medierne. Det er da noget, som vi må tage alvorligt.

Når det så er sagt, er der altså også stor forskel på de her racer, som vi forbyder med det her lovforslag, og så ganske almindelige hunde som en golden retriever eller en puddelhund. Der er en fundamental forskel på dem, og derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at man må lave en politisk afvejning: Vil man reducere antallet af de her hunde i Danmark, eller vil man bare lade stå til?

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg er jo enig i, at noget skal gøres, for vi kan ikke blive ved med at holde til, at der i offentligheden ses de her ubehagelige angreb på andre dyr og på små børn osv. Det har vi i SF også ønsket. Vi har stillet forslag, som er blevet behandlet her i Folketingssalen.

Men hvordan har fru Marlene Harpsøe det egentlig med at forbyde 13 hunderacer, som fru Marlene Harpsøe oven i købet selv synes der ikke er noget entydigt statistisk belæg for at forbyde? For vi har ikke noget materiale, der siger, at lige præcis de her 13 hunderacer er farlige. Til gengæld har vi nogle indikationer på, at schæferen og rottweileren er de dyr, som er farlige.

Hvordan har fru Marlene Harpsøe det egentlig med at stå her og på så spinkelt et grundlag sige: De 13 racer skal forbydes?

Ordføreren.

Det er jo slet ikke korrekt, at der i dag er noget materiale, som skulle bevise, at f.eks. rottweileren skulle være den hund i Danmark, som bider mest. Det er en ting.

Der er også en anden ting. Jeg har det udmærket med de 13 hunderacer på den her forbudsliste, hvis det kan betyde, at vi får færre af de her grimme, grimme sager om børn, som bliver ædt af de her dræbermaskiner. Altså, der må jeg indrømme, at jeg synes, at det er et positivt tiltag, hvis vi kan forhindre, at børn, men også hunde, bliver angrebet af en farlig hund.

Jeg tænker jo selvfølgelig også på, at man i Zoologisk Have f.eks. har katte. De er forsvarligt buret inde, så de ikke kan skade mennesker. Jeg mener altså, at det er en god idé, at man er varsom og påpasselig i omgangen med netop farlige dyr, uanset om der så er tale om en farlig kat eller en farlig hund. Jeg forventer heller ikke, at et flertal i Danmark ønsker at have løsgående, farlige katte – som dem i Zoologisk Have – rendende rundt på gaderne.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Ordføreren har jo bl.a. været inde på spørgsmålet om chipmærkning, og det har også været noget af det, vi undervejs har haft en drøftelse af her i salen. Chipmærkning er jo dette at få registreret hundene allerede fra 8-ugers-alderen og er noget af det, som har været meget afgørende, og som også både Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne selv tidligere har fremsat forslag om. Så det er selvfølgelig væsentligt.

Men kan ordføreren ikke også bekræfte, at det er et kæmpestort problem, hvis politiet ikke har de nødvendige ressourcer – altså eksempelvis mangler det tekniske udstyr, der skal til, for rent faktisk at foretage en registrering, når en hund bider, eller på anden vis, når der er problemer? For som ordføreren jo også så rigtigt siger: Der er ikke nogen særlig god statistik, i forhold til hvad det er for nogle hunderacer, der bider. Og den forudsætter, at vi foretager en ordentlig registrering.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med hr. Benny Engelbrecht i det synspunkt, at det selvfølgelig er vigtigt, at politiet gør en indsats, men også, at det materiale, som man bruger til netop at scanne hunden, altså de her chipscannere, er til stede hos politiet. I dag er der altså kun et fåtal, og de skal jo dække et helt Danmark med jeg ved ikke hvor mange politikredse.

Set med Dansk Folkepartis øjne burde der ligge sådan en hundescanner i ethvert køretøj hos politiet, så politiet, til enhver tid de ser en hund, har mulighed for i forbindelse med deres almindelige arbejde at scanne hunden for at se, om den er registreret eller ikke er registreret, og så sørge for, at det bliver gjort med det samme, hvis den ikke er registreret. For vi er nødt til at sikre, at de her hunde bliver registreret, så vi kan genkende dem, hvis de laver farlige bid, og vi er nødt til at kunne identificere ejeren. Desuden vil det også medvirke til, tror jeg, at vi vil få en meget bedre statistik på området, hvis vi sikrer, at alle hundene er registreret.

Hr. Benny Engelbrecht.

Som det er fremgået, ønsker Socialdemokraterne at have en observationsliste som supplement til det forslag, der ligger. Og det kan jeg forstå er en holdning, som også Dansk Folkeparti har.

Kan ordføreren lige kort ridse op, hvad det er for en slags hunde, som Dansk Folkeparti kunne forestille sig skulle være på en sådan observationsliste? Kunne man netop forestille sig, hvis det eksempelvis viser sig, at rottweileren er en af de mest besværlige og mest problematiske hunde, at også hunde af den type kunne komme på en observationsliste?

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte ordføreren i, nemlig at vi i Dansk Folkeparti er tilhængere af en observationsliste. Og en af de hunde, som vi i Dansk Folkeparti mener at man lige skal have et vågent øje til, er rottweileren. Den kræver noget ekstra opdragelse, og derfor synes vi, at det er fint, hvis man kan sætte denne hunderace og måske også nogle andre på en sådan observationsliste. Så kan man holde nøje øje med dem.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

Vi har også i SF været enormt optaget af at gøre noget ved problemerne med de grimme overfald, vi har læst om gentagne gange i pressen – specielt i sommeren 2009. Vi har været meget optaget af at sikre borgerne en reel tryghed, når det gælder farlige hunde. Vi har faktisk selv fremsat forslag her i Folketinget, og en god del af de forslag, som dette lovforslag indeholder, er oprindelig også en del af SF’s forslag. Det er vi selvfølgelig glade for. Vi er altid glade, når regeringen kan bruge nogle af SF’s forslag. Det drejer sig bl.a. om snorepligten og den tydeligere hjemmel til aflivning, det drejer sig om pålæg og højere bødestraffe og en mærkningsordning. Det er smukt og fint.

Men ét forslag er altså ikke groet i SF’s have, og det er forbuddet. Jeg har hele tiden sagt, at kom Hundeudvalget frem til, at et forbud var langt den bedste måde at skabe reel tryghed på, ville SF stemme for det – selvfølgelig ville vi det, vi er optaget af reel tryghed for borgerne – men vi har det selvsagt meget, meget svært med et politisk forbud, og at regeringen har ønsket et forbud uden at tage hensyn til, hvad det er for nogle omstændigheder, det her lovforslag skal virke i. Man kan jo sige, at Hundeudvalget har været lidt oprørsk, for de er også gået imod. De kan faktisk ikke anbefale et forbud af de samme årsager, som SF ikke kan, nemlig at det ikke giver reel tryghed.

Vi, der arbejdede med det her i forvejen, vidste nok godt, da statsministeren var ude på sommergruppemødet og sige, at der skulle være et forbud, at det ville give en masse problemer. Der er problemer med at håndhæve det her, alene af den årsag, at man selvfølgelig ikke kan finde ud af, om en blandingshund består af en af de racer, der nu kommer på forbudslisten. Man kan simpelt hen ikke dna-teste sig ud af det her problem, og man vil ikke med sikkerhed kunne afgøre, om det er en hund, der skal være forbudt.

Der er også nogle af høringssvarene – og de er stort set alle sammen kritiske – som peger på, at det her bare vil sætte gang i avl af andre typer. Vi har jo set i andre lande, som har langt flere forbud, at det ikke har virket. Erfaringerne er simpelt hen ikke gode nok, og Holland er i den situation, at de faktisk er gået den anden vej: Nu ophæver de forbuddet, fordi det ikke har virket.

Jeg synes ærlig talt også, det er lidt stærkt, at man her indfører omvendt bevisbyrde, så det er hundeejeren, som skal bevise, at hans blandingshund ikke tilhører en af de her racer. Det synes jeg faktisk er lidt frækt. Fra oppositionens side har vi i lang tid kæmpet for, at der bliver omvendt bevisbyrde i sager, som omhandler offentligt ansattes ytringsfrihed, så arbejdsgiveren skal bevise, at den offentligt ansatte ikke er blevet fyret, fordi vedkommende har brugt sin lovformelige ytringsfrihed. Vi synes ærlig talt godt nok, man kunne have anvendt det bedre her.

Der er en del, som tyder på, at et forbud altså ikke vil virke, og jeg tror heller ikke, regeringen er så stolt af sit forbud. I hvert fald sætter man ikke nogen ressourcer af til at håndhæve det her, og man skriver i en sidebemærkning, at politiet selvfølgelig skal være væsentlig opmærksomt på det her, men udelukkende hvis de i forbindelse med en politiforretning bliver opmærksom på en sådan hund. Så ikke noget med razziaer, ikke noget med kontroller, ikke noget, som vil sikre en effektiv håndhævelse af det her.

Jeg synes, det er trist, at vi skal stå her i dag og tale om et lovforslag, som ikke skaber reel tryghed for borgerne. Jeg tror stadig væk på, at SF’s løsning med et hundekørekort ville have været en fornuftig ting. Det ville også kunne håndhæves, vi kunne have kontrolleret det, og vi kunne have fået nogle bedre hundeejere og nogle bedre opdrættede hunde. Det tror jeg i virkeligheden der er behov for, og der er også en del høringssvar, hvor der peges på, at hunde ikke kun er et produkt af avl, men i høj grad også er et produkt af miljøet og den opdragelse, som de får.

Medmindre vi lander på nogle andre modeller, er jeg overbevist om, at SF ikke kan støtte det her forslag.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. I Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at børn, voksne og dyr skal kunne færdes trygt på gaden, på veje og stier. Igennem de senere år har vi i stigende grad oplevet, at mennesker og hunde er blevet skambidt af de her såkaldte muskelhunde, kamphunde, og det ønsker vi at sætte en stopper for. Derfor ønsker vi at udfase disse hunde, og det vil forhåbentlig ske med dette lovforslag, som fremadrettet vil forhindre spredningen af 13 hunderacer og eventuelle krydsninger med disse. Det vil således fremover ikke være muligt at stambogsføre disse hunde. Det vil være forbudt at omsætte dem og eventuelle krydsninger af dem. Og så er vi glade for, at der med dette lovforslag er lagt op til, at bidske hunde og hunde, der bider, på politiets foranstaltning kan aflives umiddelbart.

I Det Konservative Folkeparti er vi godt klar over, at rigtig mange mennesker holder disse hunde. Der er 20.000 af dem, og folk er glade for dem, men det bliver heller ikke lige nu og her forbudt at have dem. Det bliver fremadrettet forbudt at avle på dem, og det bliver fremadrettet forbudt at erhverve dem og omsætte dem.

Vi ser frem til det fortsatte arbejde i udvalget, og med disse ord kan jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti anbefale lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Det er sådan et spørgsmål i forbindelse med det videre arbejde med det her lovforslag, for vi fik en interessant oplysning før fra Dansk Folkeparti, som jo støtter regeringen, om, at de oplysninger, der var i den her betænkning om farlige hunde, nok ikke var rigtige, eller at det i hvert fald var oplysninger, man ikke rigtig kunne regne med, fordi det ikke var de rigtige statistikker.

Så jeg vil lige spørge, om den konservative ordfører har samme opfattelse, nemlig at statistikkerne heri ikke er de helt rigtige. Det kan jo have en betydning for det videre arbejde, for så synes jeg da netop, at der skulle nedsættes en ny arbejdsgruppe, som skulle gå i gang med at komme med de rigtige oplysninger.

Ordføreren.

Tak. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over de statistikker, men jeg er klar over, at de 13 hunderacer, som vi nu lægger op til skal forbydes, oprindelig er opdrættet med henblik på kamp. Det vil sige, at de har instinkt for kamp, og alene af den grund synes jeg, der er al mulig grund til at være forsigtig med at have disse dyr gående på gaden.

Hr. Christian H. Hansen.

Jeg kan godt forstå, at den konservative ordfører ikke vil gøre sig til dommer – det tror jeg man skal lade være med i mange tilfælde – men kunne jeg dog ikke få oplyst, om vi kan tro på det, der står i den her betænkning om farlige hunde, eller vi ikke kan tro på det?

Altså, jeg synes, det har en væsentlig betydning for det videre lovarbejde om det her, om vi overhovedet kan tro på det, som vi har fået oplyst af regeringen.

Ordføreren.

Nu er det så heldigt, at man altid skal tro på den her regering, så også i det her tilfælde: ja.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Nu vil jeg ikke blande mig i det sludder, som hr. Christian H. Hansen lige har lagt for dagen, men i stedet rette opmærksomheden imod, om man fra De Konservatives side er opmærksom på, at der desværre stadig væk er et eller flere udeståender i forbindelse med det her lovforslag, bl.a. i forhold til de forkerte typer, som vil kunne have anledning til eller synes, det kunne være morsomt at tage en hund ind fra udlandet, som vi ikke kender i Danmark, men som anses for farlig i udlandet.

Hvordan vil hr. Tage Leegaard på vegne af Det Konservative Folkeparti satse på, at man forhindrer de forkerte typer i at tage farlige hunde fra udlandet til Danmark, hunde, som vi altså ikke kender i Danmark, og som ikke er forbudt i Danmark?

Ordføreren.

Det tror jeg da vil være umuligt. Men så synes jeg, man skal lægge mærke til, at der i lovforslaget er lagt op til, at såfremt disse hunde forgriber sig på børn, på voksne eller på andre hunde, kan politiet umiddelbart foranstalte, at de bliver kørt hen til dyrlægen og aflivet på forsvarlig vis.

Hvis det så skønnes, at der breder sig en ny hundetype, må vi tage det op til overvejelse, om også den hundetype skal på vores liste over forbudte racer.

Fru Marlene Harpsøe.

Skal jeg så forstå det sådan, at hr. Tage Leegaard faktisk er positivt indstillet over for at se på det her, eller skal jeg tage det, som om det her lovforslag, som regeringen har fremsat, altså bare er super duper på alle ledder og kanter? Er det, som hr. Tage Leegaard siger, at man ikke er indstillet på at se på forbedringer?

Ordføreren.

Nu skal man passe på med at idealisere sin gang på jord. Jeg synes, det er et godt lovforslag, men som jeg også sagde, ser jeg frem til det fortsatte arbejde. Kan vi udvikle lovforslaget og gøre det endnu bedre og beskytte endnu flere mennesker, er jeg selvfølgelig villig til at se på det.

Tak til hr. Tage Leegaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Indholdet af det lovforslag, vi har til første behandling her i dag, har været til debat i befolkningen igennem meget lang tid. Det er et af de lovforslag, der har affødt flest mails til os ordførere, det er der ingen tvivl om. Høringssvarene er også mange og udførlige, gennemarbejdede og velargumenterede. Der er rigtig mange mennesker i landet, der interesserer sig for den problemstilling, som L 163 skulle lægge op til at løse. Det er faktisk også temmelig logisk, at der er så mange, der er optaget af lovforslaget og baggrunden for det, for det problem, som lovforslaget er sat i verden for at skulle løse, er stort og påtrængende.

Problemet er, at det er usikkert at færdes i det offentlige rum, fordi der er nogle hunde, der går til angreb. I de senere år er der hunde, der har overfaldet andre dyr, børn og voksne, som regel uprovokeret. Som vi ser det, må en hund overhovedet ikke overfalde nogen, hverken provokeret eller uprovokeret. En hund, der færdes i det offentlige rum, må være opdraget til at kunne håndtere de tildragelser, der opstår i det offentlige rum, og så må hunde være i snor, hvor der færdes mennesker. Eneste undtagelse kan være nogle specielle tilfælde, hvor en hund skal forsvare sin ejer af forskellige grunde. Her må hver sag vurderes for sig, og det er også nævnt i forslaget.

Hunden kan lære det, hvis dens ejer ved hvordan. Derfor må enhver, der har en hund, gå på kursus og lære om hundens reaktioner og om, hvordan man opdrager en hund og får den til at opføre sig hensigtsmæssigt. Det er ønskeligt, at alle får et kursus og tager et certifikat. SF foreslog hundekørekort. Det synspunkt er vi enige i. Det er til enhver tid ejerens ansvar, at hunden opfører sig ordentligt.

Regeringens altoverskyggende forslag til løsning af problemet med de aggressive hunde i det offentlige rum er, at 13 bestemte racer skal forbydes. Vi Radikale mener, at fordi 13 racer forbydes, hindrer det jo ikke de andre hundrede – jeg ved ikke, hvor mange racer der færdes i det offentlige rum – i at gøre det utrygt. Når 13 racer defineres og forbydes, er det en smal sag for dem, der vil have en hund, at fremavle en, der ikke er omfattet af forbudslisten. Det er også en smal sag at skaffe sig en hund ved køb over internettet, en hund, der ikke står på regeringens liste, men alligevel sagtens kan være både stor og aggressiv. Alle hunde kan gøres aggressive, også hunde, der ikke står på listen. Derfor må der være fokus på både hund og ejer, når der skal findes løsninger her, og vi er meget optaget af at finde løsninger.

Vi må i løbet af udvalgsarbejdet arbejde for at få tilføjet forslaget nogle værktøjer, så det virker mere efter hensigten, end tilfældet er lige nu. Blandt andre problemer, jeg ikke har nævnt indtil videre, vil jeg nævne et mere, nemlig, at forslaget vil medføre, at politiet får flere opgaver at løse, men der er ikke flere midler til rådighed til at løse de opgaver. Det vil blive et problem. L 163 går ud på at flytte fokus, så politiet skal få øje på problemerne med hundene, men jeg synes jo nok, de er meget iøjnefaldende under alle omstændigheder.

Det Radikale Venstre er skeptisk over for L 163, som det vist fremgår af min ordførertale, og vi er skeptisk afventende, men meget positive over for at finde løsningsmodeller, der virker.

Tak til fru Bente Dahl. Og så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Enhedslisten anerkender, at der har været en række eksempler på, at hunde og deres ejere har skabt utryghed og rædsel ved deres opførsel, og at der også findes alt for mange eksempler på, at hunde har skambidt mennesker eller andre hunde. Enhedslisten mener, at de forslag, som Hundeudvalget har lagt frem i sin delbetænkning, er udtryk for en afbalanceret reaktion på disse problemer. Der er tale om en præcisering af muligheden for at give påbud til hundeejere, udvidelse af politiets reaktionsmuligheder, fremrykning af mærkning og registrering af hunde og en skærpelse af sanktionerne i form af højere bøder og mulighed for at frakende en person, der gentagne gange er dømt for overtrædelse af hundeloven, retten til at holde hund.

Vi synes, at man derudover også skulle se på et forbud mod at træne hunde til at angribe andre, og vi synes, at myndighederne skulle gå foran, ved at myndighederne lader være med at træne og anvende hunde til angreb på mennesker, sådan at politiet fremover kun bruger hunde som sporhunde, bombehunde osv.

Derimod afviser Enhedslisten forslaget om at forbyde visse hunderacer. Det fremgår både af Hundeudvalgets betænkning og af bemærkningerne til selve lovforslaget, at der ikke er saglige grunde til dette forslag, og at det er yderst tvivlsomt, om det overhovedet vil have nogen positiv effekt. Enhedslisten mener ikke, at man på det foreliggende grundlag kan vedtage et så indgribende forslag.

Herudover indeholder lovforslaget enkelte andre stramninger, som Enhedslisten er indstillet på at støtte.

Tak til fru Line Barfod. Og så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, hr. formand. Jeg vil sige, at jeg for nylig var ude hos Dyreværnet i Rødovre og så en masse blandingshunde, og i nogle af de blandingshunde var der nok også nogle af de racer, som er med på listen her. Deres besked til mig derude var, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget, skal ni ud af ti af de hunde, de har stående derude, slås ihjel. Så når jeg siger herfra, at der er tale om mord, er det rigtigt. Hvorfor skal de så det? Jeg kan godt se, man sidder i salen og ryster lidt på hovedet, også nede blandt embedsfolkene. Men det er jo, fordi det i fremtiden, når det her forbud og den her forbudsliste bliver indført, skal bevises, om der indgår en af de her hunderacer, og så vil man simpelt hen ikke kunne komme af med de blandingshunde, man får indleveret derude. Så vil folk ikke have dem, og det betyder, at man skal aflive dem; det betyder, at man begynder at slå dyr ihjel. Det er en af de grimme ting, der ligger i det her forslag.

Selv om jeg har fået oplyst, at der kan være tvivl om, om de tal, der er i den her betænkning, holder vand, så går jeg ud fra som udgangspunkt, at de er rigtige. Men så kan jeg ikke forstå, at de hunderacer, som ligger højest på statistikkerne over hundebid i Danmark, nemlig schæferen og rottweileren, ikke er på listen. Det burde de være, hvis der skulle være en lille smule konsekvens i det. Man kommer frem til, at fordi en hund bider, vil man have den forbudt, men man undlader simpelt hen at forbyde de hunde, som bider allermest. Hvorfor gør man så det? Jo, det gør man, fordi det her lovforslag er lavet på baggrund af en folkestemning. Det er lavet som noget hovsa, fordi det har været omtalt i pressen, at nogle af de her hunderacer, som er vist på listen, har været involveret i nogle episoder, hvor mennesker er blevet bidt. Men virkeligheden er, at der jo er lige så mange andre hunderacer end dem, der er på listen, som også har bidt.

Jeg har selv i min byge af spørgsmål lige før gjort opmærksom på, at der faktisk er rottweilere, der har skambidt mennesker, der er schæfere, der har gjort det samme, der er gravhunde, der har skambidt mennesker. Ja, man kan synes, det lyder morsomt, når det er en lille hund som gravhunden, men det er der faktisk eksempler på. Så det, der sker nu, er, at man laver et forbud mod nogle hunderacer. I andre lande, f.eks. Holland og England, samt i en delstat i Tyskland vil man fjerne en tilsvarende liste, fordi den ikke har nogen virkning.

Jeg tror, at det, man skal kigge på her, er det, der er i den anden ende af snoren, nemlig hundeejeren. Man skal sørge for, at hundeejerne får en ordentlig undervisning i, hvad det vil sige at have hund, at de eksempelvis kommer på nogle kurser, som gør, at de lærer, hvordan man har med en hund at gøre. Jeg tror ikke på, at det altid er hunden, der er fejlen, jeg tror faktisk på, at hundens værste fjende ofte findes oppe i den anden ende af snoren.

Jeg tror også, at man skal kigge på, hvad der foregår i den uetablerede hundeverden. Det drejer sig om alle dem, som importerer og opdrætter hunde, uden at man sådan set gør noget ved, at det foregår – det har politiet ikke ressourcer til, men det eksisterer. Man kunne f.eks. spørge, om man skulle bruge noget tid på at kigge på, hvor mange forskellige slags hunde der bliver solgt igennem Den Blå Avis og andre steder; det er jo netop er de her farlige hunderacer, der optræder der. Men det har politiet ikke ressourcer til, det har myndighederne ikke ressourcer til, og nu fremsætter man så et lovforslag, hvor de skal bruge endnu flere ressourcer på at kontrollere noget, og det kan de ikke, for de har ikke ressourcerne. Det er også derfor, at vi i Fokus ønsker, at der bliver indført et dyreværnspoliti i Danmark, som netop kan tage sig af de her ting, og som også kunne være med til at hjælpe folk med at få den rette opfattelse af, hvad det vil sige at have en hund, hvad det er for et ansvar, man påtager sig.

Vi kan godt støtte nogle af elementerne i lovforslaget, f.eks. det her om, at man skal have sin hund i snor, når man er inde i bymæssig bebyggelse osv. Så der er nogle få elementer, vi kan støtte, men vi kan altså ikke støtte det her mord på hunde, som man lægger op til i lovforslaget, og som det vil komme til at betyde. Det er vi bestemt modstandere af, og vi forstår ikke, at der er nogen dyrevelfærdsansvarlige partier, der overhovedet kan komme i tanke om at støtte det her lovforslag, så længe listen med de 13 hunderacer er på selve lovforslaget.

Og nu skal jeg slutte. Tak.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Og så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for en god debat, hvor vi kom vidt omkring i de muligheder, der er, for at gøre en indsats mod farlige hunde eller snarere gøre en indsats for at undgå, at mennesker og andre dyr skal blive angrebet og bidt af hunde, som er farlige. Ikke mindst tak til de partier, som har været overvejende positive over for lovforslaget om at ændre hundeloven og dyreværnsloven.

Lovforslaget indebærer en række ændringer af hundeloven, som jo i høj grad er foranlediget af den debat om farlige hunde, som der har været, og hvor der er sat spørgsmålstegn ved, om den lovgivning, vi har i dag, og den indsats, vi gør i dag, er tilstrækkelig.

Jeg vil gerne slå én ting fast, som jeg synes fremgik meget klart af den debat, der har været nu blandt Folketingets medlemmer, og det er, at der på det problem, som vi taler om, ingen lette løsninger er. Der er ikke én løsning, som gør op med farlige hunde, og som løser det problem, at nogle bliver bidt af hunde, skamferet af hunde. Der er ingen lette løsninger, men der er muligheder for at sætte ind, så vi begrænser de problemer så meget som muligt. Og jeg tror, at uanset hvad vi vedtager, vil vi komme tilbage til den her debat, belært af de erfaringer, vi har med det, vi nu gør, og måske indføre yderligere tiltag på sigt.

Som bekendt indebærer lovforslaget bl.a., at der indføres et forbud mod besiddelse og avl af en række farlige hunderacer og krydsninger mellem dem, eller hvori disse racer indgår. Listen over de forbudte hunderacer svarer til den liste, som er opstillet af et flertal i udvalget om hunde, og jeg er helt opmærksom på – inden nogen nu tager ordet for at belære mig om det – den modstand, der har været i udvalget mod sådan et forbud, men skulle sådan et forbud indføres, har vi jo så også fået nogle anvisninger på, hvordan udvalget mener at det skal gøres, og hvilke hunderacer der skal omfattes af det, og det har vi lyttet til.

Derudover er der i lovforslaget en række skærpelser af reglerne for hold af hunde, uanset hvilken hunderace der er tale om. Det foreslås jo bl.a. i den forbindelse, at der sker en udvidelse af politiets muligheder for at meddele pålæg efter hundeloven, hvis en hund har forvoldt skade eller der er grundlag for at antage, at hunden kan være farlig. Der fastsættes også regler om umiddelbar aflivning af hunde, der skambider mennesker eller andre hunde.

Det er regeringens vurdering, at vi med det lovforslag, der ligger her, har fundet frem til en løsning, som vil betyde, at antallet af og problemerne med farlige hunde vil blive reduceret gradvis i Danmark i de kommende år. Men som jeg startede med at sige, er der jo ingen lette løsninger, der er ingen endelige løsninger, og det er sikkert noget, vi kommer til at arbejde videre med.

Der har været forskellige overvejelser i debatten. Der har været tale om en positivliste. I regeringen har vi lyttet til, at der har været det ønske, og vi vil i den vejledning, der bliver lavet, etablere sådan en positivliste, især en positivliste, hvor de hunde, som kunne ligne nogle af dem, som er på den forbudte liste, er opregnet, sådan at vi især i tvivlstilfældene kan vejlede folk bedre, når de anskaffer sig en hund.

Der har også været en diskussion om en observationsliste, og også det er noget, som jeg gerne vil lytte til. Vi kan jo drøfte det videre under udvalgsbehandlingen, for selvfølgelig vil man kunne fremhæve andre hunde end dem, som vi nu har på listen, som man kunne argumentere for også skulle have været med, og der er det selvfølgelig naturligt at holde disse hunderacer under observation.

Jeg har så forstået, at Socialistisk Folkeparti mener, at store dele af forslaget er SF-politik, og jeg synes da, det er dejligt, at SF er enige i store dele af forslaget.

Så er man, kan jeg forstå, fra Socialistisk Folkepartis side uenig i, at der skal være et forbud mod visse hunderacer. Det er jo et standpunkt, man kan have, og det kan man godt argumentere for; der er argumenter for og imod alting her. Men jeg kan undre mig over, at Socialistisk Folkeparti næsten i samme åndedrag gør en masse ud af, at det er for dårligt, at der ikke bliver sat flere ressourcer ind på at håndhæve det her forbud; altså, på den ene side vil man ikke have et forbud, og på anden side siger man, at det dog er for dårligt, at der ikke bliver sat mere ind for at håndhæve det forbud.

Det er en interessant sammensætning af synspunkter, men det er jo typisk i disse tider, at man fra Socialistisk Folkepartis side gerne vil mene det hele, for nogle mennesker mener én ting, andre mennesker mener noget andet, og Socialistisk Folkeparti vil gerne holde med dem alle sammen. Så derfor kan man meget passende sige: Vi er imod et forbud. Og så er man enig med alle dem, der imod det. Og så siger man samtidig: Vi synes, det er for dårligt, at man ikke sætter flere ressourcer ind på at håndhæve det her forbud. Og så har man også lige fået talt til dem, som gerne vil have et forbud. Det er meget symptomatisk for SF's politik for tiden.

Jeg forstår, at hr. Christian H. Hansen er meget imod det her forbud, men alligevel yderligere har nogle hunde, som burde have været på listen, og jeg forstår på hr. Christian H. Hansen, at han har hørt om et tilfælde, hvor der også var en gravhund, som har bidt et menneske. Jeg mener at erindre, at det var en garder, der var tale om ved den lejlighed. Men altså, observationslisten kan vi diskutere. Om gravhunde ligefrem skal på den, vil jeg nok sætte spørgsmålstegn ved, men selvfølgelig kan vi diskutere observationslisten.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget, og Justitsministeriet står naturligvis til rådighed, hvis det er sådan, at udvalgsarbejdet måtte give anledning til opklarende spørgsmål, og naturligvis også for en drøftelse af elementerne i forslaget. Hvis der er gode ideer til, hvordan vi kan fintune forslaget, lytter vi da også gerne til det.

Tak. Der er ønske om en række korte bemærkninger, og først er det hr. Christian H. Hansen.

Tak til ministeren for redegørelsen. Jeg vil så lige oplyse ministeren om, at jeg bestemt er imod det her forbud mod hunderacer, og det gælder alle hunderacer.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ministeren: Flere dyreinternater i Danmark udtaler faktisk, at hvis den her lov bliver indført, betyder det, at rigtig mange af de hunde, der står på dyreinternaterne og søger nye hjem, vil blive aflivet, fordi det er blandingshunde. Når det her forbud kommer, bliver de nødt til at aflive dem. Vil ministeren have det rigtig godt med at have dyremord på sin samvittighed, hvis det her bliver vedtaget?

Ordføreren. ... Undskyld, ministeren – som er ordfører på regeringens vegne.

En minister er vel også sådan en slags ordfører, ja, for sig selv i hvert fald og for regeringen.

Jeg tror, det er sådan, at der er et vist antal mennesker i det her land, som gerne vil have en hund. Jeg vil f.eks. gerne have en hund, jeg synes, det er morsomt og spændende at have hund, jeg har bare ikke sådan plads til det i min dagligdag. Det kan være, jeg får det en dag, når jeg går på pension. Sådan er det: Der er et vist antal mennesker, som gerne vil og kan have en hund, og hvis det er sådan, at man må aflive nogle hunde på dyreinternaterne, jamen så er der til gengæld nogle andre hunde, der kan leve. Det er jo ikke sådan, at der, hvis vi indfører det her forbud, så bliver færre, der ejer hund i Danmark. Antallet af levende hunde i Danmark hænger jo helt præcis sammen med antallet af mennesker, som gerne vil have en hund. Så jeg tror ikke, der samlet set er flere hunde, som bliver aflivet, fordi vi gennemfører det her forslag, forstået på den måde, at der altså er flere mennesker, som gerne ville have en hund, hvis ikke vi lavede det her forbud.

Christian H. Hansen.

Tak for det. Så må jeg altså bare bede ministeren om at tage ud og snakke med internaterne. De mennesker, som er derude til daglig, og som tager sig af de dyr, der kommer ind, og forsøger at give dem et nyt hjem, siger altså det fuldstændig modsatte af ministeren.

Nu går jeg ud fra, at ministeren står ved, at det er sandt, hvad står i den her rapport – selv om vi har fået oplyst, at det ikke er sikkert, det er helt sandt – og mit spørgsmål til ministeren skal derfor være: Hvordan kan det være, at de hunde, som er øverst på listen over bid – det er schæfere, og det er rottweilere – ikke er nævnt i forslaget, når det faktisk er nogle af de hunde, der bider allermest? Og hvordan kan det være, at pittbullen stadig væk bider meget i Danmark, når den nu er forbudt? Er det ikke et tegn på – hvis der stadig væk går pittbuller rundt og bider, når de er forbudt i Danmark – at det så er fuldstændig vanvittigt at lave et forbud mod endnu flere hunde? For der er ingen, der kan kontrollere det, og det virker ikke.

Ministeren.

For lige at gøre det med dyreinternaterne færdigt vil jeg sige, at mit synspunkt altså er, at hvis det er sådan, at man må aflive en række hunde, der hører til i de her kategorier eller blandinger af dem, så er det nok rigtigt, men så betyder det jo, at der er nogle andre hunde, der til gengæld kan leve, for der er stadig væk lige mange mennesker, der gerne vil have en hund. Det er det, der er synspunktet.

Med hensyn til andre hunde, der kunne have været på listen, bliver hr. Christian H. Hansen ved med at sige, at han ikke ønsker sådan en liste, og derefter foreslår hr. Christian H. Hansen, at der skal nogle andre hunde på listen, hvis det her skal være konsekvent. Det forstår jeg ikke rigtig. Vi har lyttet til Hundeudvalgets vurdering af: Hvis der skal være en liste over sådan nogle hunde, hvilke hunde skal så være på den liste? Og det er den vurdering, vi følger i første omgang. Og så er jeg åben over for at diskutere, om andre hunde med tiden skal på listen, i form af at vi laver en observationsliste.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Lad mig indlede med at sige, at vi naturligvis er mange, der i al elskværdighed meget gerne vil hjælpe ministeren med at få den nødvendige tid til at have hund, for det er selvfølgelig en stor fornøjelse – det kan jeg godt bekræfte over for ministeren.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det naturligvis er meget vigtigt for Socialdemokraterne, at vi får nogle klare og utvetydige garantier for, at der vil være de nødvendige ressourcer, at der vil være den nødvendige indsats fra politiets side til at sikre, at alle elementer i lovforslaget rent faktisk bliver effektueret og kontrolleret. Det drejer sig ikke mindst om den del, der handler om registrering, og derfor vil jeg gerne bede ministeren om at give os nogle klare garantier for det.

Så vil jeg også gerne lige bede ministeren om at forholde sig til det inspirationskatalog, som jeg nævnte i min ordførertale, altså et inspirationskatalog, som skal kunne stilles til rådighed for boligforeninger og andre, der vil gå et ekstra stykke for at sikre deres beboere.

Ministeren.

Først tak for tilbuddet om hjælp til hundehold. Hvis det var sådan, at hr. Benny Engelbrecht tilbød at lufte sådan en hund for mig en gang imellem, kunne det være, at det kunne hjælpe, men jeg tror ikke, det var det, der lå i tilbuddet. Jeg tror mere, det var et stillingsskift, der blev lagt op til, så der var lidt mere luft i dagligdagen til det, men det varer nok en del år, før hr. Benny Engelbrecht kan gøre sig forhåbning om et regeringsskift her i landet.

Må jeg så sige, at jeg sådan set er meget åben over for at diskutere i udvalget under udvalgsbehandlingen forskellige justeringer og præciseringer osv., som kan gøre, at alle bliver endnu mere glade for det her forslag. Kan vi nå frem til, at vi i vejledningen får præciseret noget – nu ved jeg ikke, hvad der ligger i ordet katalog – og kan vi lave nogle specielle vejledninger til boligforeninger eller andre, som hr. Benny Engelbrecht er inde på, er jeg åben for at diskutere det. For det er selvfølgelig vigtigt, at der i forbindelse med sådan et forslag også er en vejledning, der gør, at det kan håndhæves i praksis, og så folk føler sig trygge ved de dispositioner, de foretager, ikke mindst i forhold til de forbud, som vi gennemfører her.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal blot præcisere, at et inspirationskatalog naturligvis ikke er lovgivning, men et spørgsmål om at give nogle redskaber, så man kan gå det skridt videre. Det kunne eksempelvis være at skabe grobund for, at en boligforening kan sige, at man ikke vil have hunde, der vejer mere end 25 kg, eller noget andet, som altså er en mulighed for at kunne udelukke nogle hunderacer, nogle hundetyper, som ikke er omfattet af det foreslåede forbud.

Men tilbage til spørgsmålet om indsatsen fra politiet: Det er tidligere blevet nævnt – det er i øvrigt en sag, som fru Marlene Harpsøe har bragt op, også over for ministeren – at der er eksempler på, at politiet afviser en indsats under de nugældende regler. Det handler bl.a. om klager i forbindelse med handel med racer, der allerede er forbudt i dag, og derfor er det en alvorlig bekymring fra Socialdemokraternes side, hvis der ikke rent faktisk sker en effektiv indsats fra politiets side, også i forhold til de nye indgreb, som bliver mulige med det her lovforslag.

Ministeren.

Det er klart, at når vi gennemfører den her lovgivning, også med de bemærkninger, der knytter sig til den, så vil politiet naturligvis agere i forhold til det, og jeg synes, at vi på nogle områder her også letter politiets arbejde. Selv om jeg ved, der er forhold i den her lovgivning, som kræver, at politiet skal gøre noget mere, er der altså også nogle områder, hvor man til gengæld letter politiets arbejde ved at præcisere, hvad politiet kan gøre i de her sammenhænge.

Jeg tror, at hele den debat, vi har, og den lovgivning, vi nu gennemfører, vil få mange til selv at overveje, hvad det er for en hund, de vælger at få, hvordan de arbejder med hunden, træner hunden osv., så det også på den måde kan gøre, at flere selv tager ansvar for det at anskaffe sig en hund, og hvordan man har en hund, og dermed vil det i sidste ende lette politiets arbejde.

Så er der kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Tak til ministeren for ministerens tale. I Dansk Folkeparti synes vi jo, at det er udmærket, at man laver det indgreb, så man kan forhindre, at der er så mange af de her farlige hunde, som render rundt på gaderne og udgør en reel trussel både mod vores børn og også mod dyr. Derfor er vi selvfølgelig positive over for, at man vil forbyde visse hunderacer. Men der er selvfølgelig også nogle punkter i ministerens lovforslag, som vi mener skal ses nærmere efter. Det gælder bl.a. den her omvendte bevisbyrde, hvor det bliver ejerens ansvar at bevise, at den hund, man har, altså ikke er en forbudt race. Der er altså, som jeg selvfølgelig også forventer at justitsministeren har hørt under debatten i dag, visse betænkeligheder fra forskellige partier, bl.a. Dansk Folkeparti, med hensyn til hvordan man dokumenterer det her. Hvad er det for nogle racer, der er i netop den hund, jeg har? Er ministeren enig i, at der er behov for at se nærmere på netop den del af lovforslaget?

Ministeren.

Jeg tror da, at vi er nødt til at se i øjnene, at der kan være situationer, hvor der er problemer med at løfte den bevisbyrde. Sådan må det være. Jeg siger bestemt ikke, at det er uden vanskeligheder at håndhæve det her forslag, men den omvendte bevisbyrde er jo den model, som udvalget, som vi har haft til at se på det her, lægger op til. Hvis vi skal have et forbud, er det den model, man lægger op til at gennemføre. Jeg tror, at i langt de fleste tilfælde vil det ikke være noget problem. Nu skal man jo også være opmærksom på, at for en lang række hunde, de allerallerfleste hunde, behøver man slet ikke bevise noget som helst, fordi der aldrig vil blive sat spørgsmålstegn ved det, for de allerfleste hunde er jo hunde, som klart ikke hører til gruppen af kamphunde eller andre hunde, som er omfattet af den her liste.

Nu taler vi jo ikke om at aflive nogen hunde, som lever og eksisterer hos en familie i dag, så må jeg sige, at man jo også, når man køber en ny hund, må gøre sig den overvejelse, om det er en hund, der ligner en af de hunde, vi har forbudt, og hvis ikke man kan bevise, at det ikke er en af de hunderacer, så skulle man anskaffe sig en, som mere klart adskiller sig. Vi forsøger i øvrigt også med den vejledning, vi laver, at angive, hvilke hunde der kunne ligne, men som helt sikkert er på en positivliste.

Fru Marlene Harpsøe.

Nu kommer ministeren jo ind på den her positivliste, som er med i regeringens lovforslag. I Dansk Folkeparti ser vi det nok nærmere som en vejledningsliste til kommende hundeejere. Men i Dansk Folkeparti vil vi jo gerne have en rigtig positivliste – en positivliste, som angiver alle de tilladte racer i Danmark, uanset om der er tale om en boxer eller en gravhund. Vil ministeren være med til at se på en decideret positivliste i den optik, som vi i Dansk Folkeparti gerne ser det i?

Ministeren.

Det ville være meget vanskeligt at håndhæve en sådan positivliste allerede af den grund, at der hele tiden kommer nye hunderacer til. Det ville altså kræve, at vi løbende skulle ajourføre sådan en liste. Det ville blive meget besværligt. Det ville også blive en meget omfattende liste. Så taler vi også om mange krydsninger, og vi ville være lidt på herrens mark, med hensyn til om de hørte til blandt de hunde, der var på sådan en positivliste.

Nu gør vi det, at vi i vejledningen, som vi vil lave i tilknytning til loven, laver en positivliste over nogle af de hunderacer, der er tilladt, men som man måske kunne være i tvivl om var tilladt, og så tager vi afsæt i det. Jeg tror ikke på, at det er muligt at håndhæve og forvalte en ordning, der er baseret på en positivliste. Jeg tror også, at den i realiteten ville betyde, at man modsat ville komme til at forbyde en række hunderacer, som der ikke var nogen grund til at forbyde, simpelt hen fordi man ikke fik dem på positivlisten.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Nu får justitsministeren det til at lyde, som om det er SF, der har et problem. Det tror jeg ikke det er. Jeg mener tværtimod, at det er Venstre og De Konservative, der har problemer, efter at de en hel sommer valgte at bruge partilederne på sommergruppemøderne til at tale om burka og muskelhunde, som om det var de vigtigste ting i verden.

Vi er gået efter reel tryghed, og vi har fremsat et beslutningsforslag. Vi vil meget gerne stemme for den del, som vi selv har foreslået, så ministeren kunne jo dele forslaget op.

Når jeg nu kerer mig om politiressourcerne, er det jo ikke, fordi jeg er vægelsindet med hensyn til, hvorvidt vi støtter et forbud. Men så er det faktisk, fordi jeg synes, at den måde, det er stillet op på i lovforslaget, virker, som om man ikke selv er særlig stolt af sit forslag. For man siger, at det kun er i forbindelse med en politiforretning, hvor man i øvrigt lige støder på en hund, at man vil gøre noget ved de her problemer.

Så jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvor aktiv justitsministeren synes politiet skal gå ind i det her problem. Skal de lave razziaer, skal de lave kontroller, ligesom vi har færdselskontroller, osv.? Hvor langt vil man egentlig gå? For der er jo ingen, der støtter det her forslag. Der er jo ingen, der synes, at det er en god idé. Alle siger, at der er problemer med håndhævelsen, og at et forbud ikke kommer til at virke. Og det kommer da i hvert fald slet ikke til at virke, hvis der ikke er noget politik, som er offensivt i forbindelse med den her opgave.

Ministeren.

Må jeg lige indledningsvis starte med at anholde en enkelt ting, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde. Det var det her med sommergruppemøderne. Jeg mener nu ikke, at det fremgik, at vi i hvert fald på det konservative sommergruppemøde skulle have talt om muskelhunde. Der kunne man kun læse noget om burkaer. Så det tror jeg er en erindringsforskydning fra Karina Lorentzen Dehnhardts side. Vi talte ikke om muskelhunde. Men det er rigtigt, at vi ved den lejlighed talte en del om burkaer.

Nå, det var ikke det, vi skulle snakke om her. Nej, jeg tror ikke, at det her forslag skal betyde, at politiet skal bruge en masse ressourcer på at lave razziaer for at rydde ud blandt forbudte hunde. Jeg tror, det er sådan, at politiet løbende skal være opmærksom på de hunde, som vi forbyder. Når der er berettiget mistanke om, at sådanne hunde findes, så kan man bede ejeren om at bevise, at det ikke er sådan en hund. Og ellers må man skride til handling. Men at man skulle lave egentlige razziaer rundtomkring for sådan for alvor at udrydde de hunde, det ville måske nok være at bruge ressourcerne forkert. Jeg tror, at det er noget, man skal tage med i det almindelige arbejde, altså at man gør det, at man er opmærksom på de her hunde og så får dem aflivet. Selvfølgelig ikke dem, der lever i dag. De skal ikke aflives. Men i fremtiden.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror faktisk også, jeg sagde, at det var partilederne for Venstre og De Konservative, der brugte en hel sommer på at snakke om muskelhunde og burkaer. For det var faktisk statsministeren, som var ude at tale om muskelhundene.

Jeg synes jo faktisk, at det her mere og mere bliver en tilståelsessag. Det er en rigtig møgsag. Der kan ikke rigtig lovgives på det her område, i hvert fald i forhold til et forbud. Det kan ikke håndhæves. Det kommer ikke til at virke. Folk anskaffer sig andre og farligere hunde, og hvad gør vi så?

Oven i købet synes jeg, at ministeren jo selv siger, at det ikke er et særlig vigtigt område. Politiet skal ikke gøre en særlig indsats på det her område. Det skal sådan set bare være, når de støder på en hund. Og så kommer det her jo aldrig til at virke. Det kommer aldrig til at blive en reel tryghed for borgerne. Jeg synes helt ærligt, at det er et rigtig, rigtig dårligt forslag.

Ministeren.

Det er vi jo så uenige om. Jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Og det er et forslag, hvor vi markant styrker indsatsen mod de farlige hunde. Vi gennemfører en lang række tiltag, som jeg kan forstå fru Karina Lorentzen Dehnhardt og Socialistisk Folkeparti er enige i. Og vi gennemfører et forbud mod de hunde, som er de hunde, hvor der er særlig risiko for, at de bider og på den måde skamferer mennesker og andre dyr.

Men det er jo sådan, hvilket jeg startede med at sige, at der ikke er nogen endelige eller lette løsninger på det her. Jeg vil jo ikke stå her og påstå, at vi med det her får gjort endeligt op med, at nogle bliver bidt af en farlig hund. Det gør jeg ikke. Det er der ingen der kan påstå vi gør. Men vi tager nogle vigtige skridt i retning af at få begrænset de meget ulykkelige tilfælde, hvor der er hunde, som bider mennesker, skamferer mennesker ved at bide dem voldsomt, bider andre dyr osv. Vi vil forbyde de hunde, som hundeudvalget foreslår – hvis der skal laves et forbud.

Så er den sidste, der får korte bemærkninger, fru Bente Dahl.

Tak for det. Vi har farlige hunde, der færdes i det offentlige rum, og der er enighed om, at vi ikke vil have det. Det siger vi jo alle sammen. Men regeringens løsning er forbud mod 13 racer.

I mine unge dage var det schæfere og rottweilere, der var farlige hunde. Men de er ikke nævnt på listen. Og er det så, fordi deres ejere har lært at opdrage dem godt? Nej, det kan jeg selv svare på, for statistikken taler sit frygtelige sprog. Det er nemlig de to racer, der ligger allerøverst med hensyn til bidfrekvens. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvorfor de ikke er med på listen. Så giver listen jo af rigtig mange grunde slet ingen mening.

I Det Radikale Venstre er vi optaget af love, der virker, så derfor må fokus være på både hund og ejer. Er ministeren enig med mig i, at det er ejeren, der har ansvaret for sin hund og dennes optræden – uanset race?

Ministeren.

Vi er fuldstændig enige om, at ejeren naturligvis har ansvaret for sin hund, og derfor er der også en række tiltag i det her forslag, der skærper indsatsen i forhold til dem, som ikke forstår at tage ansvar for deres hund.

Må jeg så sige med hensyn til listen: Jeg synes stadig væk, det er interessant, at der er så mange, der har problemer med, at vi laver et forbud. Og den største kritik er så, at der ikke er nogle flere hunde, som er med på listen. Det er altså meget interessant at iagttage. Og det er så også det, vi tidligere hørte fra fru Bente Dahl.

Jeg må bare sige, som jeg har sagt flere gange, at de hunde, vi har taget med her, er de hunde, som hundeudvalget, som det hedder i folkemunde, havde jeg nær sagt, i hvert fald herinde i Folketinget, selv har sagt skal med, hvis der skal være en liste.

Fru Bente Dahl.

Jeg brugte blot eksemplet for at vise, at listen altså ikke giver mening, og det gør den ikke af mange grunde.

Nu fik jeg et godt svar på det, jeg spurgte om med hensyn til, om ministeren mente, at det er ejeren, der har ansvaret for sin hund. Det er jeg glad for. Så vil jeg jo høre, om ministeren i forbindelse med lovarbejdet vil være åben over for at få indført et krav om obligatorisk kursus for kommende hundeejere, så det må være en forudsætning, at man har taget et kursus, for at få tilladelse til at holde hund.

Ministeren.

Nej, det vil jeg ikke tage initiativ til. Hundeudvalget har jo overvejet den mulighed og afviser den, i og med at det er at sætte en masse ressourcer ind, uden at det fører til væsentlige resultater, fordi det jo heldigvis er sådan, at folk i de allerfleste tilfælde fuldt ud forstår at styre deres hund og at tage ansvar for deres hund. Derfor ville det være at gøre alt for meget ud af det, hvis vi ved lov påtvang folk, hvis de skulle have en hund, at gennemføre sådan et kursus først.

Jeg synes da bestemt, det er godt, at folk går på kursus med deres hund, men jeg synes ikke, at vi skal lovgive om alting her i Folketinget.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Hermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:55).