Skatteudvalget 2009-10
L 162
Offentligt
836741_0001.png
836741_0002.png
J.nr. 2009-231-0026Dato: 29. april 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 162 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Æn-dringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftslo-ven og afgift på andre klimagasser end CO2m.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 7. april 2010. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Anne Grethe Holmsgaard (SF).
Troels Lund Poulsen/ Marie Louise Hede

Spørgsmål:

Hvad ville konsekvenserne være (i forhold til miljø, reduktion af klimagasser, VE-produktion og samfundsøkonomisk), hvis der i stedet indføres en metan- og lattergasafgiftpå produktion og håndtering af råstofferne til biogas. Konsekvenserne bedes opstillet, så deer sammenlignelige med metanafgiften som foreslået i lovforslaget.

Svar:

Biogasproduktion kan i praksis reducere udslip af metan og lattergas fra landbruget.Naturgas – og biogasforbrug særligt i stempelmotorer fører til større udslip af metan fra energi-forbrug.Regeringens lovforslag vedrører alene natur- og biogasforbrug i stempelmotorer.Der er således tale om to vidt forskellige ting. Det afgiftssystem spørgeren ønsker belyst, vilikke erstatte regeringens forslag. Det kan eventuelt supplere regeringens forslag.Spørgerens afgiftssystem vil være en videreudvikling af Skattekommissionens forslag – (derpopulært blev kaldt ”koprutteafgiften”) – som regeringen ikke ønskede gennemført.Der er betydelige udslip af klimagasserne metan og lattergas fra landbruget. Udslippene skerfortrinsvis i forbindelse med dyrenes fordøjelse af foder, opbevaring og håndtering af gødningog fra anvendelse af husdyrgødning mv. og handelsgødning på marker.Pålægges udledninger af metan og lattergas fra landbruget afgifter, vil landmændene ændre ad-færd. Det vil ske på mange forskellige måder. Dele af landbrugsproduktionen herunder særligtved kvæg vil blive opgivet. Gødningspraksis vil blive ændret etc.Blandt adfærdsændringerne vil alt andet lige også være, at en større del af husdyrgødningenbioforgasses.Bioforgasses husdyrgødning kan udslip fra gødningshåndtering og -anvendelse reduceres. Der-for vil landmænd, der har biogasanlæg kunne slippe billigere for en afgift på metan- og latter-gasudslip fra landbruget end landbrug, der ikke har biogasanlæg.Det begrunder, at der i dag gives større tilskud til fremstilling af el ved biogas end til el frem-stillet ved det meste andet VE. Indføres spørgerens afgiftssystem, kan man ikke længere be-grunde de særligt høje tilskud til el fremstillet ved biogas.Afvikles de særligt høje tilskud til biogaselektricitet i takt med, at biogasproduktionens gunsti-ge virkninger på udslip af metan og lattergas fra gødningshåndtering understøttes af det afgifts-system spørgeren ønsker belyst, vil nettovirkningerne på biogasproduktion være små.Og spørgerens forslag om afgifter i landbruget giver ikke incitamenter til at reducere metan-udslip fraforbrugaf en given mængde naturgas og biogas i stempelmotorer.Derfor kan spørgerens forslag om at påvirke udslip ved landbrugsproduktion ikke erstatte rege-ringens forslag om udslip vedforbrugaf naturgas og biogas i stempelmotorer.I øvrigt gælder det, at der ved et sådant differentieret afgiftssystem, hvor der vil blive taget hen-syn til forskelle i gødningshåndtering mv., vil skulle opbygges et betydeligt administrativt ap-parat med dertil hørende store administrative omkostninger.
Side 2