1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 23. marts 2010. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringUdkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendteden 6. januar 2010 og den 3. februar 2010 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 91 og118. Den 17. marts 2010 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom tiludvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Dansk Solvarme Forening,Dronninglund Fjernvarme,Frie Elforbrugere,Jørgen Gomme, Birkerød ogPlanEnergi.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.En af henvendelserne og skatteministerens kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.

SamrådUdvalget har stillet 5 spørgsmål til klima- og energiministeren og skatteministeren til mundtligbesvarelse, som disse har besvaret i åbne samråd den 12. og 26. maj 2010. Den 12., 21. og 26. maj2010 sendte klima- og energiministeren og skatteministeren de talepapirer, der lå til grund for be-svarelserne, til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 39 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Tilkendegivelse fra skatteministerenSkatteministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:»I forlængelse af samrådet den 26. maj 2010 om samrådsspørgsmål E vil jeg gerne tilkendegivefølgende:»For så vidt angår varmepumper under elpatronordningen, hvormed oplagret solvarme (VE) ud-nyttes, er jeg positivt indstillet over for at overveje mulighederne for lempelse i elafgiften afhængigtaf analysen af dynamiske elafgifter, jf. aftalen om bedre integration af vind fra oktober 2009.Det er således min opfattelse, at en sådan lempelse skal ses i en bredere sammenhæng, ligesomden måske skal indgå i en mere generel afgiftslempelse for el til varmeproduktion, idet jeg ønskerelafgifter, som er bedre til at opfylde klimamålsætningerne (dynamiske elafgifter).Jeg vil altså gerne se på løsninger, der tilgodeser f.eks. projektet hos Dronninglund Fjernvarme,som er omtalt i L 162 – bilag 13.Det er en forudsætning, at en lempelse vil have gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser, li-gesom det er tilfældet med de foreslåede ændringer i elpatronordningen.Desuden skal EU’s statsstøtteregler iagttages. Driftsstøtte til vedvarende energi må ikke indebæreoverkompensation, dvs. at støtten, herunder afgiftslempelse, ikke kan dække mere end forskellenmellem omkostningerne ved produktion af energi fra vedvarende energikilder og markedsprisen forden pågældende energiform, jf. afsnit 3.1.6.2. i EF-retningslinier for statsstøtte til miljøbeskyttelse(2008/C 82/01). Støtten må således ikke medføre, at prisen for varme fra en varmepumpe bliverlavere end prisen for varme fra almindelig kraftvarmeproduktion.««4. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at regeringen i høringsudgaven af lovfors-laget havde foreslået en nettoafregning for solceller, som fuldstændigt ville have bremset opsætnin-gen af nye solcelleanlæg hos private. Det er glædeligt, at de mange indsigelser fra foreninger, er-hvervsorganisationer, producenter og borgere gjorde indtryk på regeringen, og at det derfor lykke-des at forhindre et ødelæggende tilbageskridt for solceller.SF vil godt understrege, at det, der er behov for ikke er at svække en ordning men derimod at ud-vide den – jf. SF’s beslutningsforslag nr. B 119 (Forslag til folketingsbeslutning om fremme af ud-bredelsen af solceller) – så det bliver attraktivt for flere, at investere i solceller.Med L 162 udvides nettoafregningen til andre små VE-anlæg. Udvidelsen til vind er en opfølg-ning på energiaftalen fra 21. februar 2008. Denne bør efter SF’s mening følges op med, at derkommer bedre regulering af små vindmøller af hensyn til natur, landskab og naboer. Dette er ikke

mindst vigtigt, fordi der hverken gælder afstandskrav eller æstetiske krav i forbindelse med småmøller.Afgiften på udslip af metan fra biogasanlæg og naturgasanlæg burde efter SF’s mening være ud-formet ud fra et dobbeltformål: Reduktion af metanudslip fra anvendelsen af bio- og naturgas, ogfremme af produktion af biogas, der giver store fordele for klimaet, vand- og luftmiljøet samt plan-ternes mulighed for at optage kvælstof fra gyllen. Den ordning, der er valgt i L 162, er efter SF’smening ikke optimal og kan svække udbygningen med biogas, hvis der ikke sideløbende besluttesandre tiltag, der kan fremme biogas.SF lægger desuden stor vægt på, at »elpatronordningen« indrettes, så den understøtter anvendel-sen af varmepumper i forbindelse med store solfangeranlæg med varmelager. Det er desværre ikkelykkedes at få skatteministeren til at stille de nødvendige ændringsforslag herom til L 162. Dog erministeren kommet med en tilkendegivelse om, at han er positivt indstillet i forhold til en ændring.Tilkendegivelsen er optrykt i denne betænkning. Fra SFs side lægges der vægt på, at der hurtigtindkaldes til forhandlinger om spørgsmålet, og SF vil gøre opmærksom på, at der er 3 store solvar-meprojekter på bedding (i Dronninglund, Brædstrup og Marstal), men at disse projekters realiseringer afhængige af, at elpatronordningen justeres. SF vil i denne forbindelse også henvise til henven-delserne fra Dronninglund Fjernvarme og PlanEnergi, herunder PlanEnergis svar til Skatteministe-riet, hvor der gøres opmærksom på, at Skatteministeriet tilsyneladende har misforstået, hvad det erfor ændringer, der er nødvendige.Endelig ser SF frem til at modtage rapporten om dynamiske afgifter og tariffer inden 1. juni 2010,jf. aftalen med skatteministeren af 8. oktober 2009.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.]5. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 41)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 1, stk. 1, nr. 18,indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offset proces olier,der er omfattet af 27.10.19.99,«.«[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]2)Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:»02.Ibilag 2, nr. 18,indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offset proces olier,der er omfattet af 27.10.19.99, «.«[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]

Til § 53)I den undernr. 2foreslåede affattelse af§ 2, stk. 1, nr. 12,indsættes efter »stempelmotoran-læg«: »i tillæg til 1. pkt.«[Præciseringer til tidligere vedtagen lovgivning]4)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2, stk. 1, nr. 16,indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offset proces olier,der er omfattet af 27.10.19.99,«.«[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]5)Efter nr. 15 indsættes som nye numre:»02.I§ 9 c, stk. 1,indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kanvirksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændslernævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigedeeller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v.«03.I§ 9 c stk. 1,indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt., som 4.-7. pkt.:»Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den for-nødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skøns-mæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatte-forvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- ogskatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse afbundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er ri-melig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfra-drag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bund-fradraget.««[Nr. 02 vedrører rettelse af opgørelse af betaling af CO2-afgifter, som et bundfradrag kan fratrækkesi, og nr. 03 vedrører indførelse af mulighed for skønsmæssig opgørelse af bundfradrag i betalingenaf CO2-afgifter]6)I den undernr. 22forslåede affattelse afbilag 2, nr. 12,indsættes efter »stempelmotoranlæg«:»i tillæg til 1. pkt.«[Præciseringer til tidligere vedtagen lovgivning]7)Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:»04.Ibilag 2, nr. 16,indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offset proces olier,der er omfattet af 27.10.19.99,«.«[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]

Til § 68)Efter nr. 1 indsættes som nye numre:»01.Efter § 7 indsættes:»§ 7 a.For virksomheder, hvor afgiften i henhold til § 1, stk. 4, skal opgøres efter den forbrugtemængde varer, opgøres den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af bilag 1, nr. 19, hvor deranvendes satsen pr. GJ, på grundlag af den producerede mængde energi divideret med 0,85. Foranlæg, hvor der fyres med en kombination af brændsler omfattet af bilag 1, nr. 19, og andre brænds-ler, opgøres den afgiftspligtige mængde, som den producerede mængde energi divideret med 0,85og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i de andre brændsler opgøres pågrundlag af standardværdierne i stk. 2.Stk. 2.Energiindholdet udgør for følgende brændsler:Spildolie 40,4 MJ/kg.Fyringstjære 36,4 MJ/kg.Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l.Petroleum 34,8 MJ/l.Fuelolie 40,4 MJ/kg.LPG 46,0 MJ/kg.Gas, som fremkommer ved raffineringaf mineralsk olie (raffinaderigas) 52,0 MJ/kg.Stenkul 25,2 GJ/t.Koks 28,9 GJ/t.Jordoliekoks 31,4 GJ/t.Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t.Benzin 32,9 MJ/l.Naturgas 39,6 MJ/Nm�.Biogas 23,3 MJ/Nm�.Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm�.«[Administrative ændringer i reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde i lov om afgift afkvælstofoxider]02.Bilag 1, nr. 19,under »Satser ved dagtemperatur« affattes således:»19. Halm og anden fast biomas- kr./t6,86,97,07,1se, bortset fra træflis, i storeeller0,50,50,5anlæg med en indfyret effekt på kr./GJ 0,5over 1000 kWh«.«

10)Stk. 4affattes således:»Stk.4.§ 11, stk. 3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4-7 pkt., i lov om afgift af elektricitet, som affat-tet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas, som ændret veddenne lovs § 2, nr. 1, § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som ændret veddenne lovs § 3, nr. 1, § 1, stk. 1, nr. 18, § 3, § 9, stk. 1, nr. 3-5, § 9, stk. 2, og bilag 2, nr. 18, i lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs § 4, nr. 01-3og 02, § 2, stk. 1, nr. 16, og bilag 2, nr. 16, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, somændret ved denne lovs § 5, nr. 01 og 04, § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider, somaffattet ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m., som affattetved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet ved denne lovs §9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., som affattet ved dennelovs § 10, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«[Tilpasninger af ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende ændringerne til smøreolieafgiften]11)Efter stk. 5 indsættes som nye stykker:»Stk. 01.§ 7 a og bilag 1, nr. 19, i lov om afgift af kvælstofoxider, som affattet ved denne lovs §6, nr. 01 og 02, træder i kraft den 1. juni 2010.Stk. 02.§ 9 c, stk. 1, 2. og 4.-7. pkt., i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affatteteller ændret ved denne lovs § 5, nr. 02 og 03 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidendeog har virkning fra den 1. januar 2010.«Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.[Tilpasninger af ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende ændringerne i CO2-afgiftslovens reglerom bundfradrag]

BemærkningerTil nr. 1, 2, 4 og 7Med Forårspakke 2.0 blev der indført energi- og CO2-afgift af smøreolie og lign, jf. lov nr. 527 af12. juni 2009. Der var tidligere en afgift på dette område, men afgiften blev imidlertid ophævet i2002. I den forrige bestemmelse om afgift af smøreolie i mineralolieafgiftsloven var der en henvis-ning til de samme positioner i den Kombinerede Nomenklatur, som der er i de nugældende be-stemmelser om afgift af smøreolie i henholdsvis mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, her-under position 27.10. Den Kombinerede Nomenklaturs position 27.10 omfatter bl.a. følgende i posi-tioner 27.10.19.85: »Hvide olier, paraffinum liquidum.« og 27.10.19.99: »Andre smøreolier og an-dre olier.«Hvide olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter og såkaldte off-set proces olier under pos. 27.10.19.99 er således omfattet af afgiftspligten efter både den tidligeresmøreolieafgift og den nuværende smøreolieafgift. I forbindelse med administrationen af den tidli-gere smøreolieafgift blev olierne imidlertid administrativt fritaget for afgift af det daværende Told-Skat. Med genindførelsen af smøreolieafgiften pr. 1. januar 2010 har det således ikke været hensig-ten, at de pågældende olier skulle afgiftsbelægges.Brancheorganisationer har overfor Skatteministeriet angivet, at »hvide olier« samt såkaldte offsetproces olier under pos. 27.10.19.99, i stor udstrækning anvendes ved fremstilling af en lang rækkekosmetiske produkter og lægemidler og for sidstnævntes vedkommende til farve – og lakproduktermed flere forskellige funktioner, f.eks. som tryksværte til offset trykkerierne i Europa. Olierne kanikke substitueres med andre stoffer, uden at fordyre slutproduktet væsentligt, og da afgiften alene

omfatter dansk producerede produkter, er det brancheorganisationernes opfattelse, at en stor del afproduktionen vil blive flyttet til udlandet.Det foreslås på den baggrund for det første at undtage alle smøreolier og lign under pos.27.10.19.85 og for det andet at undtage offset proces olier, der er omfattet af pos. 27.10.19.99 i denKombinerede Nomenklatur fra det afgiftspligtige vareområde, idet disse olier kan identificeres somhenhørende under de pågældende positionsnumre.Ved offset proces olier forstås olier med en viskositet, der på 40 �C ca. er 22,5 mm2/s (cSt) og ved100 �C ca. er 3,8 mm2/s (cSt). Olien har et anilinpunkt mellem 68 og 78 �C. Olien har CAS nr.:64742-52-5. Olier, der hører under pos. 27.10.19.99, men ikke opfylder disse kriterier, er ikke frita-get for afgiften.Forslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.Forslaget har herudover ingen konsekvenser.Til nr. 3Det foreslås, at det præciseres, at den foreslåede afgift på andre klimagasser end CO2i form af enafgift på naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationærestempelmotoranlæg, er en afgift, der indføres i tillæg til den eksisterende CO2-afgift på naturgas ogbygas. Anvendes der naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, skal der heref-ter både betales CO2-afgift og afgift af andre klimagasser end CO2ved anvendelsen af naturgassen.Til nr. 5Bestemmelserne i den gældende § 9 c i CO2-afgiftsloven vedrører momsregistrerede virksomhe-der udenfor CO2-kvotesektoren, som i visse tidligere år har anvendt brændsler - bortset fra brænds-ler til fjernvarme - til tung proces og fået særlig godtgørelse af CO2-afgiften på brændslerne. Dennesærlige godtgørelse er ophævet fra og med 1. januar 2010. Som kompensation for ophævelsen afdenne godtgørelse er der i § 9 c i CO2-afgiftsloven fra og med 1. januar 2010 indført et fast bund-fradrag i virksomhedens betaling af afgifter efter CO2-afgiftsloven.Nærmere bestemt kan nævnte bundfradrag modregnes i afgifterne efter CO2-afgiftsloven for for-brug af brændsler og el, som anvendes til proces, og som berettiger virksomheden til godtgørelse afenergiafgifter efter energiafgiftslovene. Derimod kan bundfradraget ikke modregnes i CO2-afgifterne for forbrug af brændsler, som anvendes til elfremstilling, og som berettiger virksomhedentil godtgørelse af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene. Disse regler fremgår af§ 9 c, stk. 1, i CO2-afgiftsloven.Nævnte manglende modregningsret vedrørende CO2-afgift af brændsler til elfremfremstilling erimidlertid ikke tilsigtet. Bestemmelserne om modregningsretten i CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, ervedtaget med lov nr. 528 af 17. juni 2008, og i det oprindelige lovforslag (L 168 fremsat den 28.marts 2008 af skatteministeren) er det tilsigtet, herunder forudsat ved provenuberegningerne, at derer modregningsret vedrørende CO2-afgift af brændsler til elfremfremstillingen.På den baggrund foreslås, at CO2-afgifslovens § 9 c, stk. 1, ændres, således, at en virksomhed medbundfradrag med virkning fra 1. januar 2010 kan modregne bundfradraget i CO2-afgifterne for for-brug af brændsler, som anvendes til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til godtgørelseaf eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene. Herved bringes § 9 c, stk. 1, i overens-stemmelse med de oprindelige provenuberegninger m.v.

Forslaget medfører ingen konsekvenser med hensyn til provenu, erhvervsøkonomiske konsekven-ser, miljø, skatteudgifter eller administrative konsekvenser m.v. i forhold til det oprindelige lovfors-lag (L 168 fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren).Med tilføjelsen til § 9 c, stk. 1, i CO2-afgiftsloven, i form af nye 4.-7. punktum, foreslås, at devirksomheder (bundfradragsvirksomheder), som er nævnt i denne bestemmelse, i visse situationerkan foretage skønsmæssig opgørelse af deres faste bundfradrag i CO2-afgiften efter bundfradrags-ordningen.Denne ordning omfatter ikke-CO2-kvoteomfattede virksomheder med et stort energiforbrug (så-kaldt tung proces). Det vil typisk sige mindre og mellemstore energiintensive virksomheder inden-for gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.Bundfradraget til disse virksomheder skal i princippet afspejle og skabe ligestilling i forhold tilgratiskvoterne til andre virksomheder, som er indenfor CO2-kvotesektoren.Efter den gældende bundfradragsordning fratrækkes bundfradraget i den betalte CO2-afgift vedrø-rende en række energiprodukter fra og med den 1. januar 2010. For at kunne opnå bundfradrag skalbundfradragsvirksomheden være i besiddelse af dokumentation for et energiforbrug for en historiskbasisperiode, som er enten gennemsnittet af 2003-2007 eller 2007. Bundfradraget opgøres som etfast beløb på grundlag af energiafgiftsregnskabet og tilsvarende dokumentation for en af de histori-ske basisperioder. Det har således ikke været hensigten, at bundfradraget i nævneværdigt omfangskulle opgøres ved hjælp af skøn.Skatteministeriet har imidlertid fået oplyst, at nogle få bundfradragsvirksomheder i form af gart-nerier ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for nogen af de to basisperioder. Det kander være forskellige grunde til.Den manglende dokumentation kan f.eks. hænge sammen med, at dokumentationen skal kommefra en fremmed virksomhed, og at det ikke har været muligt at fremskaffe disse oplysninger. Detkan forekomme ved overtagelse af væksthuse efter en konkurs. Manglende dokumentation kan ogsåforekomme, når væksthuse tidligere har været udlejet til en anden virksomhed. Bundfradraget erknyttet til det historiske energiforbrug i den enkelte produktionsenhed, og i visse tilfælde helt ned tilforbruget i et konkret væksthus. Bundfradraget tilkommer umiddelbart den nuværende ejer af etvæksthus (som driftsleder). Men det kan forekomme, at den nuværende ejer ikke har afgiftsregn-skabet m.v. vedrørende den tidligere lejers energiforbrug og heller ikke kan skaffe det.Herudover kan det ikke udelukkes, at der findes bundfradragsvirksomheder, som på grund afuagtsomhed ikke har den fornødne dokumentation. Skatteministeriet har dog ikke kendskab til så-danne tilfælde.Hvis en bundfradragsvirksomhed ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for nogen afbasisperioderne, har det som konsekvens, at den pågældende virksomhed er afskåret fra at kunne fåsit bundfradrag i CO2-afgiften. Det kan være en uforholdsmæssig hård økonomisk konsekvens foren virksomhed. For at mildne dette foreslås, at bundfradragsvirksomheder, som efter de nugældenderegler ikke kan få bundfradrag på grund af manglende dokumentation for begge basisperioder, fårmulighed for at foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Der stilles dog som betingelse, atder er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end detbundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentationfor bundfradraget. Told – og skatteforvaltningen skal godkende, at denne betingelse er opfyldt, førvirksomheden kan udnytte bundfradraget.Til skønsmæssig opgørelse af bundfradraget kan der eksempelvis benyttes eventuelle energifor-brugsopgørelser til Energistyrelsen, lejekontrakter vedrørende udlejede arealer i væksthuse, oplys-

ninger om energiforbrug fra energileverandører, energiforbrug efter en basisperiode for sammevæksthus m.v. eller oplysninger om energiforbrug i sammenlignelige virksomheder.Bundfradragsvirksomheder, som mangler dokumentation for en basisperiode, men ikke for beggebasisperioder, skal anvende den periode, som de har dokumentation for, ved opgørelsen af deresbundfradrag. Det har de har mulighed for efter den gældende lovgivning.Den foreslåede bestemmelse, der giver mulighed for skønsmæssig opgørelse, medfører ingen kon-sekvenser med hensyn til provenu, erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljø eller skatteudgifterm.v. i forhold til det oprindelige lovforslag vedrørende bundfradragsordningen i CO2-afgiftslovens§ 9 c (L 168 fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren). Det skønnes dog, at den foreslåedebestemmelse om skønsmæssig opgørelse vil medføre et engangsressourceforbrug på ca. et halvtårsværk i told- og skatteforvaltningen.Til nr. 6Se bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.Til nr. 8Det fremgår af bilag 1, nr. 19 til lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), at afgiftssat-sen for halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, er en vægtbaseret sats i kr. pr. indfyret ton.Skatteministeriet er blevet bekendt med, at det for flere virksomheder, der forbrænder produkteromfattet af bilag 1, nr. 19 til lov om afgift af kvælstofoxider, ikke er muligt at veje den indfyredemængde brændsel og dermed har svært ved at anvende afgiftssatsen. Det gælder bl.a. for nogle mø-belfabrikker, hvor affaldsprodukter fra produktion transporteres direkte via rørføring fra produktio-nen til forbrænding.I den gældende lov er der ikke mulighed for omregning fra producerede energimængde til indfy-rede energimængde.For at muliggøre at de pågældende virksomheder kan opgøre den afgiftspligtige mængde på hen-sigtsmæssig og retvisende vis foreslås det, at der åbnes mulighed for, at NOx-afgiftssatsen for vareromfattet af bilag 1, nr. 19, dvs. halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis,i tillæg til den gæl-dende vægtbaserede afgiftssats,kan opgøres efter den indfyrede energimængde som en afgift i kr.pr. GJ opgjort på grundlag af en omregning (der fastsættes ved en virkningsgrad på 0,8) fra denproducerede mængde energi.Af hensyn til de tilfælde hvor der fyres med en kombination af varer omfattet af nr. 19 og andrevarer, foreslås det endvidere, at der fastsættes virkningsgrader og energiindhold for de forskelligebrændsler.EksempelI et anlæg på en møbelfabrik, der ikke er omfattet af krav om måling og hvor der ikke sker frivil-lig måling, indfyres der restprodukter m.m. fra produktionen samt naturgas. De pågældende rest-produkter m.m. er omfattet af nr. 19 i lovens bilag 1.Virksomheden kan ikke på betryggende vis foretage opgørelse af den afgiftspligtige vægt af depågældende restprodukter m.m. og skal derfor foretage opgørelsen af den afgiftspligtige mængde pågrundlag af den producerede mængde energi.Produceret mængde energi: 840 GJIndfyret mængde naturgas: 4.000 Nm3

Opgørelse af kvælstofoxidafgift vedrørende bilag 1 nr. 19840 GJ / 0,8 = 988 GJEnergi fra naturgas 4.000 Nm3 x 39,6 MJ = 158 GJDen afgiftspligtige mængde for varer omfattet af lovens bilag 1 nr. 19 udgør således 830 GJ (988– 158).Afgiften vedr. bilagets nr. 19 udgør 415 kr. (830 GJ á 50 øre)Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.Forslaget har herudover ingen konsekvenser.Til nr. 9Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 11, hvor der indsættes to nyestykker i ikrafttrædelsesbestemmelsen.Til nr. 10Det foreslås, at ændringerne til smøreolieafgiften under ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 7, træder ikraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Til nr. 11Det forslås, at der indsættes et nyt stk. 01 i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 11) medangivelse af, at ændringerne i reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde i lov om afgift afkvælstofoxider træder i kraft den 1. juni 2010.Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 02 i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse(§ 11) med angivelse af, at forslagene om rettelse af opgørelse af betaling af CO2-afgifter, som etbundfradrag kan fratrækkes i, og indførelse af mulighed for skønsmæssig opgørelse af bundfradrag ibetalingen af CO2-afgifter træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkningfra den 1. januar 2010.

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Rasmus Jarlov (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311113

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162Bilagsnr.12345678910111213141516TitelHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHenvendelse af 20/10-09 fra Jørgen Gomme, BirkerødHenvendelse af 21/10-09 fra Frie ElforbrugereUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 21/10-09 fra FrieElforbrugereSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 20/10-09 fra JørgenGomme2. udkast til betænkning3. udkast til betænkningHenvendelse af 26/4-10 fra Dansk Solvarme ForeningNyt tidspunkt for afgivelse af betænkning over lovforslagetHenvendelse af 21/4-10 fra Dronninglund FjernvarmeMeddelelse vedrørende skatteministerens kommentar til henvendelseaf 21. april 2010 fra Dronninglund Fjernvarme til Det EnergipolitiskeUdvalg, omdelt på L 162 - bilag 15.Talepapir til samrådsspørgsmål D, fra klima- og energiministerenMeddelelse om, at betænkningsafgivelsen er udskudt til 26. maj 20104. udkast til betænkningSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 26/4-10 fra DanskSolvarme ForeningHenvendelse af 25/5-10 fra PlanEnergiSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 25/5-10 fra Plan-EnergiTilkendegivelse, fra skatteministerenHenvendelse af 27/5-2010 fra PlanEnergiÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/5-10 fra Plan-EnergiOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 162Spm.nr.1TitelSpm., om forslaget om afgiftsnedsættelse for brug af elektricitet i el-patroner også vil komme til at gælde for fjernvarmeværker, der ikke

er et kraftvarmeværk eller leverer fjernvarme til fjernvarmenet, derogså modtager fjernvarme fra kraftvarmeværker, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om salg af elektricitet fra anlæg på under 6 kW baseret på ved-varende energikilder til nettet vil være indkomstskattepligtigt, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om producenten vil blive indkomstskattepligtig eller afgifts-pligtig, såfremt det som følge af forskning og udvikling i lagring afelektricitet bliver muligt at lagre elektricitet på forbrugsstedet, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der forstås ved »i egen forbrugsinstallation«, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at det i kommentaren til lovforslaget fra DanskFjernvarme anføres, at »I visse analyser af biogasanlæg konkluderesdet, at biogasanlæg har en negativ CO2-effekt, dvs. anlæggene fjernerCO2-ækvivalneter fra omgivelserne/naturen«, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvad provenuet ville være ved at indføre afgifter for emis-sion af N2O (lattergas) med en afgift, der er CO2-ækvivalent, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der vil ske en reduktion af afgifter for virksomheder omfat-tet af CO2-kvoterglerne, hvis virksomheden anvender vedvarendeenergikilder som en del af sin energiforsyning, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om man kan etablere flere anlæg til energiforsy-ning med vedvarende energi og fortsat være omfattet af lovens reglerfor mindre anlæg, når den samlede kapacitet ikke overstiger 6 kW, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvad normalforbruget af strøm er i et hus med el-varme, og hvad der taler imod at hæve grænsen fra 6 kW for dissehuse, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om bemærkningen om, at der forfalder afgift ved forbrug, skalforstås således, at hvis anlæggets indehaver i løbet af året trækker pånettet, skal der betales afgift af den trukne mængde strøm, jf. kom-mentaren til henvendelsen fra KWA Diesel A/S, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om bestemmelsen om, at produktionskapaciteten er på højst 6kW pr. husstand, skal forstås således, at hvis f.eks. 20 almennyttigeboliger eller 20 andelsboliger etablerer et fælles anlæg for forsyningmed vedvarende energi på 120 kW, vil de ikke være omfattet af be-stemmelserne om betaling af nettoforbruget, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvad de provenumæssige konsekvenser ville være af at ladealle almennyttige boliger henholdsvis alle andelsboliger være omfattetaf bestemmelserne om betaling af nettoforbruget, til skatteministeren,og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om kvoterne reduceres i Danmark og/eller EU,når man indfører mere vedvarende energi, uden at de forøges tilsva-rende i andre lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en virksomhed, der er omfattet af CO2-kvotereglerne, til-godeses, hvis de anvender øget mængde vedvarende energi, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange varmeværker der er i alt i Danmark, og hvormange der samtidig er kraftvarmeværker, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om konsekvenserne for biogas, hvis der indføres en metanafgift,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad biogasproducenternes meromkostningerne vil være afmetanafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om konsekvenserne, hvis der i stedet indføres en metan- og lat-tergasafgift på produktion og håndtering af råstofferne til biogas, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange kWh pr. år en husstandsmølle med en effekt på6 kW producerer om året, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om husstandsmøller også vil kunne drage fordel af det skatte-mæssige bundfradrag fra den skematiske skatteordning, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om andre VE-anlæg end små husstandsmøller kan få det sammebundfradrag som vindmøller under den skematiske skatteordning, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke præcise afstands-, støj- og skyggeregler, der gælderfor vindmøller med en effekt på 6 kW og derunder, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om der eksisterer regler for udformningen (æstetisk) af møllerunder en effekt på 6 kW, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvor mange kWh andre små VE-anlæg end solceller oghusstandsmøller typisk producerer pr. år, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,der sikrer, at anvendelse af varmepumpeteknologi i afgiftsmæssighenseende ligestilles med elpatronteknologien, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. maj2010 om samrådsspørgsmål A-D, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvor mange decentrale kraftvarmeværker der kører på stati-onære stempelmotorer, og hvor mange der kører på andet, til skatte-ministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilken teknologi man skal investere i for at nedbringe

mængden af uforbrændt metan i motorerne, og hvad er investerings-niveauet for det enkelte værk, til skatteministeren, kopi til klima- ogenergiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvilken del af energiaftalen der henvises til, ogtilsende udvalget kopi af denne del af aftaleteksten, jf. ministerenssvar på L 162 – spørgsmål 20 »at der ifølge den energipolitiske aftaleskal arbejdes på:…«, til skatteministeren, kopi til klima- og energimi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange kWh ejeren af et VE-anlæg vil kunne anvendenettomålerprincippet for? Svaret ønskes givet, så det dækker hen-holdsvis solcelleanlæg, husstandsmøller (herunder minimøller) ogandre VE-anlæg (herunder bioagasanlæg samt anlæg, hvor der anven-des anden form for biomasse), til skatteministeren, kopi til klima- ogenergiministeren, og ministerens svar herpåSpm., om den del af strømmen, der leveres til elnettet, kan få pristil-skud med den foreslåede ordning, til skatteministeren, kopi til klima-og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at tilsende udvalget forskellige eksempler, der viser hvilkeog hvor store indirekte og direkte subsidier der gives til henholdsvissolcelleanlæg, husstandsmøller og biomassefyrede anlæg med denforeslåede ordning, til skatteministeren, kopi til klima- og energimini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke typer biomasseanlæg kan på nuværende tidspunkt fågavn af de foreslåede ændringer, til skatteministeren, kopi til klima-og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke eventuelle begrundelser er der for ikke at udvide deneksisterende nettomålerordning for solceller til også at dække er-hvervsbygninger f.eks. ved at udvide den nuværende ordning for of-fentlige bygninger (6 kW pr. 100 m2 bygningsareal), til skatteministe-ren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad den præcise forskel på nettoordningen i L 154 (DalumPapirfabrik) og nettoordningen i L 162 er, til skatteministeren, kopi tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om nettorordningen i L 154 (Dalum Papirfabrik) også gælderfor el produceret på solceller, til skatteministeren, kopi til klima- ogenergiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 26. maj2010 vedrørende L 162 - samrådsspørgsmål E, til skatteministeren,kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at yde en fornyet teknisk bistand til udarbejdelse af et tilsva-rende ændringsforslag men med indarbejdelse af de begrænsninger,der er nævnt øverst side 2 i henvendelsen af 25. maj 2010 fra PlanEnergi, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om et solcelleanlæg på en stor virksomheds tag, hvorfra der kanhentes strøm til virksomhedens eget forbrug, vil kunne opfattes somstatsstøtte af EU m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 162Samråds-Titelspm.nr.ASamrådsspm., om en afgift på biogas ikke - uanset en forholdsvisstørre afgift på naturgas – vil modvirke regeringens målsætning om50 pct. energiudnyttelse af gylle til energi i 2020, til skatteministerenog klima- og energiministerenBSamrådsspm. om, hvad regeringen mener konsekvenserne vil være afen afgift på metan og lattergas fra håndtering af ubehandlet gyllem.v., til skatteministeren og klima- og energiministerenCSamrådsspm., om regeringen vil være indstillet på at frafalde forslagom at lade ikke-fluktuerende VE-anlæg være omfattet af nettomåle-ordningen, til skatteministeren og klima- og energiministerenDSamrådsspm. Om, hvordan regeringen vil fremme solcelleanlæg iDanmark udover elementerne i lovforslaget, således at også danskeproducenter af solceller får et hjemmemarked, til skatteministeren ogklima- og energiministerenESamrådsspm. om, hvad ministerens holdning er til at stille ændrings-forslag, der sikrer, at anvendelse af varmepumpeteknologi i afgifts-mæssig henseende ligestilles med elpatroner, til klima- og energimi-nisteren og skatteministeren

Troels Lund Poulsen/Jørgen Holm DamgaardHenvendelsen:Henvendelsen vedrører energiprojekter, hvor varmepumper og solvarme (VE) kombineres.PlanEnergi nævner, at varmepumper foruden den elafgift på 20,8 øre/kWh, som pålægges el-patroner, som anvendes til elregulering, tillige pålægges en afgift på 20,8 øre/kWh varme, som ta-ges ud af et varmelager. Elpatronordningen diskriminerer kraftigt varmepumperne, der jo produce-rer f.eks. 3 gange så meget energi, som den optagne energi.PlanEnergi nævner også, at under de gældende afgiftsregler er varmepumpers varmeproduktions-pris på samme niveau som varmeprisen fra en naturgasfyret kedel.Brædstrup Fjernvarme og Dronninglund Fjernvarme har fremsat ønske om afgiftsnedsættelse iforbindelse med varmepumpedrift. PlanEnergi fremlægger en konkret løsning.PlanEnergi foreslår, at der for el til varmepumpedrift gives en afgiftsnedsættelse til 20,8 øre/kWhmålt på elforbruget. Afgiftsnedsættelsen gives under forudsætning af, at- varmepumpen stilles til rådighed for elmarkedet på samme måde som gasmotorer, og- at afgiftsnedsættelsen gælder i max 2.500 timer pr. år.Kommentar:Jeg har sendt en tilkendegivelse til Skatteudvalget med anmodning om, at tilkendegivelsen indar-bejdes i betænkningen til L 162.Det fremgår, at jeg under visse forudsætninger gerne vil se på løsninger, der tilgodeser f.eks. pro-jektet hos Dronninglund Fjernvarme, som er omtalt i L 162 – bilag 13.Som det også fremgår skal EU’s statsstøtteregler iagttages, hvorved bemærkes, at støtte, herunderafgiftslempelse, til vedvarende energi, ikke må indebære overkompensation. Eventuel støtte måikke medføre, at prisen for varme fra en varmepumpe bliver lavere end prisen for varme fra almin-delig kraftvarmeproduktion.Skatteministeriet har vurderet, at hvis det forholder sig sådan, som det er nævnt af PlanEnergi, atunder de gældende afgiftsregler er varmepumpers varmeproduktionspris på samme niveau somvarmeprisen fra en naturgasfyret kedel, så vil en støtte i form af en afgiftslempelse medføre over-kompensation, hvorved EU’s statsstøtteregler ikke iagttages. Jeg henholder mig hertil.For god ordens skyld vil jeg i øvrigt nævne, at det er ikke rigtigt, at varmepumper foruden den el-afgift på 20,8 øre/kWh, som pålægges elpatroner, som anvendes til elregulering, tillige pålægges enafgift på 20,8 øre/kWh varme, som tages ud af et varmelager. Efter elpatronordningen pålæggesvarmepumper højst 20,8 øre/kWh varme (2010), som tages ud af et varmelager, og ikke mere. Derbetales altså ikke to gange 20,8 øre/kWh.

Bilag 1

Bilag 2