Problemstilling ifht L162 (Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet - Ændringer i
elpatronordningen m.v. og afgift på andre klimagasser end CO2) , der behandles i Skatteudvalget lige nu
Lovgivningenhar lagt et loft over energiafgifter for fjernvarmeproduktion. Det er sket for at sikreeffektivitetsforbedringer på værkerne samt for, at fjernvarmeproduktionen kan bruges til at nedregulere el-markedet.Men loftet er sådan indrettet, at det ikke gælder, når der bruges solvarme i forbindelse med varmepumper.Det betyder, at lovgivningen indirekte pålægger den vedvarende energiløsning en ekstraafgift. Det står ivejen for udbygningen af solvarmeanlæggene på fjernvarmeværkerne, så de i samspil med varmepumperkan komme til at dække 50 % af varmeforsyningen mod i dag 20 %. Det er Dansk Solvarme Foreningsvurdering, at den diskrimination af solvarmen aldrig har været intentionen.Ideen med store solvarmeanlæg er at lagre energien fra solen i store sæsonlagre. Derved kan solenergiproduceret om sommeren benyttes til fjernvarmeforsyning efterår og vinter. Temperaturen i et sæsonlagerfalder i løbet af efteråret i takt med, at lageret tømmes. På et tidspunkt kommer temperaturen under de 75�C, som er nødvendigt til fjernvarme. For at kunne udnytte den resterende solenergi i lageret, benytter manen varmepumpe til at hæve temperaturen til de nødvendige 75�C. Varmepumpen bruger strøm og kanderfor benyttes til at nedregulere el-nettet.Ligestiller man solvarmen afgiftsmæssigt med energi fra el-stave, så vil det indebære et mindre provenutabfor staten. DSF’s beregninger viser, at det tabte afgiftsprovenu vil udgøre 2 til 3 mio. kr. årligt for et størrefjernvarmeværk, som f. eks. det der ligger i Brædstrup.I dag betyder den diskriminerende afgiftspolitik, at en forbruger, der modtager fjernvarme fra et værk, derudnytter solvarme i forbindelse med varmepumper får en ekstraregning på ca. 1.000 kr. årligt i forhold tilhvis afgiften for solvarme ved varmepumper var underlagt loftet for elstave.