L 162 - 2009-10 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ElpatronordningenForeslår at elpatronordningen udvi-des til at gælde alle virksomheder,derleverer til kollektivt forsy-ningsnet (fjernvarmevær-ker) ellernyttiggør den produceredevarme i deres proces/internevarmeforsyning (industri).Ved elpatronordningen sættes afgif-terne på fjernvarme (uden samtidigelproduktion) til de kollektive forsy-ningsnet ned til et niveau, der er ligmed eller lidt over de afgifter, derallerede gælder for kraftvarme (medsamtidig elproduktion). Der stilleskrav om kraftvarmekapacitet. Her-ved sikres, at der under ordningenkan produceres elbaseret fjernvarme,som erstatter kraftvarme, hvilket gi-ver en mere hensigtsmæssig udnyt-telse af bl.a. el fra vindmøller. Af-giftsprovenuet og varmeprisen redu-ceres dermed ikke, da den lavere el-patron-afgift for fjernvarme som sagtnogenlunde svarer til afgiften påkraftvarme. Det ville derimod væretilfældet, hvis den lavere elpatron-afgift skulle gælde for fjernvarmeuden krav om kraftvarmekapacitet,hvilket ikke er tilsigtet med lovfors-laget.For så vidt angår den anden anbefa-ling om at elpatronordningen udvi-des i forhold til industrivirksomhe-der henvises der til kommentaren tilhøringssvaret fra Foreningen af Dan-ske Kraftvarmeværker.Forslaget om afgift på andre klima-gasser end CO2har baggrund i rege-ringens og Dansk Folkepartis aftaleForårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-vere skat, der bl.a. indebærer, atskatten på forurening og energifor-brug hæves. Forslaget giver god me-ning, idet den afgiftsmæssige be-handling af andre klimagasser side-stilles med CO2-udledningen, hvor-Side 2

BiogasAnfører, at der ikke bør lægges afgiftpå udnyttelse af biogas, idet der fordet første i øjeblikket er rigeligt medpolitisk uro omkring biogas, og de,der arbejder med disse biogasprojek-ter hver dag, oplever at den politiskeusikkerhed er en af de største hin-dringer for etableringen / finansie-ringen af nye anlæg.For det andet virker det ulogisk atlægge en afgift på den teknologi, dernetop reducerer metanudslippet fralandbruget.BDOBrancheforeningen for BiogasIngen bemærkningerMetanafgiftBrancheforeningen for Biogas fin-der, det er et særdeles uheldigt sig-nal, regeringen sender ved at villegøre biogas afgiftspligtigt, når mansamtidig generelt ønsker at fremmevedvarende energi og herigennembidrage både til at gøre Danmarkuafhængigt af fossil energi og redu-cere udslippet af drivhusgasser.Brancheforeningen for Biogas anfø-rer, at de ikke skal forholde sig tilregeringens ønske om at ville beskat-te udslip af uforbrændt metan i for-bindelse med anvendelse af naturgas

Forslaget om afgift på andre klima-gasser end CO2har baggrund i rege-ringens og Dansk Folkepartis aftaleForårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-vere skat (regeringens skattereform),der bl.a. indebærer, at skatten på for-urening og energiforbrug hæves ioverensstemmelse med regeringensmålsætninger på klima- og miljøom-rådet. Energiafgiften på naturgasblev således hævet med Forårspakke2.0., medens skattereformens forhø-jelser af energiafgifterne ikke havdeafgiftsmæssige konsekvenser for an-Side 3

i stationære kraftvarmeanlæg. Bran-cheforeningen finder imidlertid, deter særdeles uheldigt, at man ønskerat beskatte et udslip af uforbrændtmetan ved anvendelse af biogas ikraftvarmemotorer, da anvendelse afbiogas i kraftvarmeværker jo netopikke bidrager til at øge Danmarksudslip af drivhusgasser, men tværti-mod bidrager til at reducere udslip-pet af klimagasser markant.En afgift på biogas vil endvidereramme biogassen hårdere end natur-gassen, da el fra biogasanlæg afreg-nes til en fast pris, hvorimod natur-gas kan overvælte omkostningernetil forbrugerne. Ved at gøre biogasafgiftspligtig indskrænkes incita-menterne til at etablere biogasanlæggennem en forringelse af økonomieni biogasanlægget. Det gælder bådeved at forringe den løbende drift vedat pålægge biogas en afgift, som ba-salt set kun hører hjemme på fossilenergi, og ved at pålægge afgifter tilmåling og dokumentation, hvis an-lægget skal forsøge at få reduceretafgiften i forhold til standardværdi-en.I bemærkningerne til lovforslagetnævnes en analyse af treledstariffen.Brancheforeningen for Biogas påpe-ger i den forbindelse, at treledstarif-fen er et særdeles effektivt redskabtil at optimere de samfundsmæssigegevinster, der er ved at investere igaslagre og motorkapacitet, såledesat anvendelsen af biogas tilpassesefterspørgslen, hvorved biogassenspotentiale til at stabilisere elmarke-det optimeres. Derfor opfordrerbrancheforeningen til, at regeringenfastholder treledstariffen samt i denforbindelse igen gør det muligt atanvende treledstariffen på anlæg,som alene bruger biogas. I dag kantreledstariffen kun udnyttes, hvisbiogassen udnyttes sammen med na-turgas.Dansk ArbejdsgiverforeningØnsker ikke at afgive bemærkninger,

vendelsen af biogas. Forslaget omafgift på andre klimagasser end CO2giver god mening, idet den afgifts-mæssige behandling af andre klima-gasser hermed sidestilles med CO2-udledningen, hvorved incitamentettil at udlede færre klimagasser øges.En af de væsentlige kilder til udled-ningen af uforbrændt metan er pro-duktion af el og varme. I kraftvar-meværker udleder de pågældendestempelmotorer en lagt større del afden indfyrede gas end andre kraft-varmeværker. Derfor bør en afgift påandreklimagasserendCO2(uforbrændt metan) ved energian-vendelse være en afgift på gas brugti stationære stempelmotoranlæg.Med forslaget indføres der afgift påanvendelsen af naturgas og biogas istempelmotorer. Afgiftsniveauet pånaturgas ligger væsentlig højere pånaturgas end niveauet på biogas,hvilket er med til at tilgodese ogfremme anvendelsen af biogas.

da sagen falder uden for DA’s virke-felt.Danske AdvokaterDansk EnergiIngen bemærkningerElpatronordningenFinder det meget positivt, at lovfors-laget lægger op til permanente har-moniserede afgifter for elpatroner.Er enig i det grundlæggende principom afgiftsmæssig ligestilling, somkommer til udtryk derved, at el-patronordningen også kommer til atgælde for fjernvarmeværker udenegen kraftvarmekapacitet, men somleverer til fjernvarmenet, som en an-den ejer af et kraftvarmeanlæg ogsåforsyner til.Reglerne om fastsættelse af varme-prisenFinder dog at der er et stort problemmed dette nye forslag, idet nogle fåkraftvarmeværker risikerer at lide etbetydeligt økonomisk tab. DanskEnergi henviser til to konkrete vær-ker – Hillerød Kraftvarme og Hel-singør Kraftvarme. Ønsker at detbliver præciseret, at forslaget omændringerne i elpatronordningen forfjernvarmeværker forudsætter, atændringerne ikke fører til lavere pri-ser på kraftvarme som følge af kon-traktlige forhold eller andre forhold,hvor substitutionsprincippet indgår.Dansk ErhvervDansk FjernvarmeIngen bemærkningerElpatronordningenHar ingen kommentarer til de dele aflovforslaget, der vedrører elpatro-nordningen, idet de foreslåede æn-dringer er i overensstemmelse medDansk Fjernvarmes ønsker.MetanafgiftenFin der at der kan være et sagligtmiljøargument for at indføre meta-nafgiften for motorer, der anvendernaturgas. Afgiften rammer imidlertidskævt, da mindre varmeanlæg medhøje varmepriser vil miste yderligereForslaget om afgift på andre klima-gasser end CO2har baggrund i rege-ringens og Dansk Folkepartis aftaleForårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-vere skat. Forslaget giver god me-ning, idet den afgiftsmæssige be-handling af andre klimagasser side-Side 5

konkurrenceevne overfor alternativeindividuelle opvarmningsformer. Dafjernvarmeselskaberne ikke har no-get reelt alternativ til naturgassenmed den nuværende lovgivning, børde derfor kompenseres for metanaf-giftens meromkostninger.Biogasanlæg og herunder biogasmo-torer har primært til formål at udnyt-te metan fra gylle, som uden denneudnyttelse vil emitteres til omgivel-serne. Biogasanlægget har med an-dre ord til formål at reducere metanemissionen fra landbruget. I visseanalyser af biogasanlæg konkluderesdet, at biogasanlæg har en negativCO2-effekt, dvs. anlæggene fjernerCO2-ækvivalenter fra omgivelser-ne/naturen. Det forekommer derforulogisk at pålægge afgift af det me-tan, der undslipper biogasanlægget isidste led, idet hele anlægget har tilformål at fjerne CO2-ækvivalenter.Hvis miljøargumentet skal følgesfuldt ud, så bør afgiften i stedet på-lægges det metanudslip, der opstår,såfremt gyllen ikke tilføres et bio-gasanlæg.Afgiften vil endvidere udhule detanlægstilskud samt det elproduk-tionstilskud, der gives til biogas.Dansk Gasteknisk CenterMetanafgiftEfter det indgåede forlig skal dersvares CO2ækvivalent afgift af an-dre klimagasser end CO2. DGC fin-der derfor, at det er oplagt, at medta-ge afgifter for emission af N2O (lat-tergas), som stort set har sammeemissionsbidrag som metan, måltsom CO2ækvivalent.

stilles med CO2-udledningen, hvor-ved incitamentet til at udlede færreklimagasser øges. For at tilskynde tilreduktioniudledningenafuforbrændt metan bør det være mu-ligt at få nedsat eller godtgjort afgif-ten, i det omfang anlægget er forsy-net med en eller flere foranstaltnin-ger, der reducerer udledningerne afuforbrændt metan.En af de væsentlige kilder til udled-ningen af uforbrændt metan er pro-duktion af el og varme. I kraftvar-meværker udleder de pågældendestempelmotorer en lagt større del afden indfyrede gas end andre kraft-varmeværker. Derfor bør en afgift påandreklimagasserendCO2(uforbrændt metan) ved energian-vendelse være en afgift på gas brugti stationære stempelmotoranlæg. Seendvidere bemærkningerne til hø-ringssvaret fra Brancheforeningenfor Biogas.

Der er overensstemmelse mellemlovtekstens afgiftssatser og tabeller-nes satser. Afgiften indekseres, oglovteksten angiver satserne for 2015,medens tabellerne angiver satsernefor 2011-2014.Skatteministeriet er af den opfattelse,at man ved at anvende en gennem-snitsbetragtning baseret på DMU’semissionsfaktorer af udledningen afmetan som grundlag for beregningenaf afgiftsniveauet anvender det bedsttilgængelige (og rent administrativtmest hensigtsmæssige) grundlag forat beregne afgiftsniveauet.

Det valgte afgiftsniveau på 6,1øre/m3n naturgas svarer til en gen-nemsnitlig emissionsfaktor på 465g/GJ indfyret (DMU’s emissionsfak-tor). Der er endog meget store for-skelle imellem emissionerne fra deenkelte anlæg. Der er en meget storspredning imellem hvilken emission,der kommer, når der benyttes natur-gas på gasmotorer. Med en valgt fastafgift pr. m3n naturgas er der for denhalvdel af naturgasomsætningen pågasmotoranlæg, der sker med over465 g/GJ i emission ikke noget inci-tament til at reducere deres metane-mission med hvad der er muligt vedindregulering af anlæggene, idet denæppe vil kunne bringe emissionenunder de 465 g/GJ.DGC finder det overordentligt uhel-digt, at det netop er de, som har denstørste emission, der fratages incita-mentet til at gøre noget ved den. Nårincitamentet fjernes for ca. 2/3 afden udledte metan fra sektoren, erdet efter DGC’s vurdering tvivlsomt,om der kan opnås nogen mærkbarreduktion i metanemissionen somfølge af afgiften. Det kan endvidereoplyses, at DGC vurderer, at doku-mentation ved måling af den faktiskeemission fra anlæggene kan ske tilen gennemsnitlig omkostning, derligger på ca. 5-7 % af det forventede

gennemsnitlige afgiftsniveau årligt.DGC råder ikke over lige så detalje-rede data for biogasanlæg, men DGCvil ud fra vores kendskab til tekno-logi og emissionsforhold vurdere, atbilledet er parallelt med det for na-turgasmotorer viste (se figur oven-for).Afgiftssatsen på biogasmotoranlæger baseret på den indfyrede energi-mængde (kr./GJ). På naturgasfyredeanlæg måles med afregningsmålerden leverede mængde naturgas, ogbrændværdien bestemmes ved må-ling centrale steder i naturgasnettet,således at der er meget godt styr påenergiforbrug og forbrugte mæng-der. Dette kan ikke siges at være til-fældet for biogasfyrede motoranlæg.Her findes i dag kun i begrænset om-fang mængdemåling, og DGC harendnu ikke hørt om steder medbrændværdimåling. DGC finder detderfor overordentligt usikkert, omder på det foreliggende grundlag kanske en objektiv afgiftsbetaling i for-hold til forbrugt energimængde.DGC vil foreslå, at SKAT kan fast-sætte nærmere regler for, hvorledesdenne dokumentation skal ske.

Der er blevet indsat en bestemmelsei lovforslaget, der bemyndiger skat-teministeren til at fastsætte reglervedrørende dokumentationen forenergiindholdet i biogassen.Skatteministeriet har ændret lovfors-lagets bestemmelser om standard-værdien for energiindholdet i biogasi overensstemmelse med bemærk-ningerne fra Dansk Gasteknisk Cen-ter. Se også høringssvaret fra Don-gEnergy og kommentaren hertil.Skatteministeriet har tilrettet forsla-get, således at der ved godtgørelse afafgiften ved tiltag, der reducerer ud-ledningen af metan, ikke længere eret krav om måling af udledningen afNOx samtidig med målingen af ud-ledningen af metan.

begge komponenter. Ved at stillekravet om samtidig måling af NOxog metan øges måleomkostningernevæsentligt, idet NOxmåles on site,hvorimod metan vil kunne analyse-res på baggrund af en analyse af enekstraktiv prøve.DGC kan se i bemærkningerne tillovforslaget, at sammenkoblingenskyldes SKATs bekymring for moto-rernes mulighed for at indreguleresig ud af problemstillingen.DGC oplyser, at det er korrekt, at derer en sammenhæng mellem NOxogUHC (metan), men at denne sam-menhæng er svag, således at forstå,at der kun i mindre omfang kan ju-steres på emissionerne af NOxogCH4, når der samtidig skal tageshensyn til anlæggenes energieffekti-vitet og den gældende miljølovgiv-ning. Det fremgår af bemærkninger-ne til lovforslaget, at der skal til-skyndes til, at der iværksættes reduk-tion af metan. DGC vil på den bag-grund stærkt anbefale, at nævntesammenkobling af målinger på NOxog metanemission fjernes. En sam-menkoblet måling vil øge omkost-ningerne væsentligt og dermed fjer-ne incitamentet til, at der iværksæt-tes metanreduktionstiltag.DGC anfører, at det ikke er korrekt,at udledningen af metan er reguleret.Det er emissionen af uforbrændtkulbrinte, der er reguleret. Alt af-hængig af brændselskvaliteten vilemissionen af metan udgøre en stør-re eller mindre andel af emissionenaf uforbrændt kulbrinte.Dansk MetalElpatronordningenMener overordnet, at det er vigtigt,at energien udnyttes så effektivt sommuligt. Det er derfor vigtigt, at af-giftspolitikken i størst muligt om-fang understøtter den fleksible an-vendelse af vedvarende energifor-mer. Indstiller, at man vælger denenergiform, der i størst muligt om-Formålet med lovforslaget er bl.a. atsikre, at klimavenlig elektricitet fravindmøller bruges til opvarmningmed fjernvarme i danske hushold-ninger.Lovforslaget er tilrettet i overens-stemmelse med bemærkningerne fraDansk Gasteknisk Center om regule-ringen af metan.

MetanafgiftDer foreslås indførelse af afgifter foruforbrændt natur- og biogas i kraft-varme- og varmeværker. Det Økolo-giske Råd anfører, at der er særdelesvigtigt også at have fokus på utilsig-tede udslip af denne methan, som haren drivhusgaseffekt på 16 – 21 gan-ge CO2.Indførelse af en afgift vil øge detøkonomiske incitament til at reduce-re udslip til det absolut minimale.Afgiften bør dog gøres provenuneu-tral over for bioforgasning og an-vendelse af biogassen til kraft- ogvarmeproduktion, således at f.eks.afregningsprisen forhøjes i forholdtil det forventede indtægtsprovenu.DIElpatronordningenFinder det positivt, at elpatronord-ningen gøres permanent.Dong EnergyElpatronordningenHilser det velkommen, at elpatro-nordningen gøres permanet.MetanafgiftFinder det positivt, at der indføresadfærdsregulerende afgifter på de-central kraftvarmeproduktion, somøger incitamentet til nedbringelse afemissionen af drivhusgasser. Det erherunder positivt, at lovforslaget gi-ver mulighed for afgiftslettelse forværker, som reducerer sin emissionaf metan.

En af de væsentlige kilder til udled-ningen af uforbrændt metan er pro-duktion af el og varme. I kraftvar-meværker udleder de pågældendestempelmotorer en lagt større del afden indfyrede gas end andre kraft-varmeværker. Derfor bør en afgift påandreklimagasserendCO2(uforbrændt metan) ved energian-vendelse være en afgift på gas brugti stationære stempelmotoranlæg.Der henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Brancheforeningenfor Biogas, hvoraf det bl.a. fremgårat indførelsen af metanafgiften skersom led i skattereformen –Forårs-pakke 2.0.

Der anvendes flere steder i forslaget”indfyret effekt på over 1.000 kWh”.Der menes formentlig kW.Anbefaler at metanafgiften foretagesobjektivt og ikke-diskriminerende,og i videst muligt omfang belasteranvendelsen af brændsler svarendetil den reelle metanemission, somderes anvendelse medfører. Har iden forbindelse følgende bemærk-ninger:1) Vedrørende forslagets bestemmel-ser om, at ”energiindholdet i biogas-sen skal verificeres, og virksomhe-den skal på forlangende kunne frem-vise dokumentation for energiind-holdet overfor told- og skatteforvalt-ningen”, bemærkes det, at metanind-holdet i biogassen kan variere kraf-tigt over tid, hvorfor enkelte øje-bliksmålinger ikke nødvendigvis af-spejler det gennemsnitlige meta-nindhold.

2) Vedrørende forslagets bestemmel-ser om, at anvende et standardener-giindhold på 19,7 MJ/Nm3, anføresat dette energiindhold svarer til etenergiindhold på 55 pct., hvilket erlangt lavere end normalt forekom-mende metanindhold på 60-79 pct. ibiogas. Konsekvensen af at anvendeen for lav standardværdi er:1) Værkernes incitament for at do-kumentere det faktiske indhold vilvære reduceret, henset til, at det vilmedføre en øget afgiftsbelastning.2) Afgiftsbelastningen vil ikke af-spejle de reelt forekommende for-hold og giver ikke incitament til re-duktion af afgiften.3) Anvendelsen af en ikke-retvisende værdi risikerer at medføreen skævvridning i forhold til øvrigebrændsler.Det anbefales derfor at anvende enstandardværdi for energiindholdet påSide 11

23, 3 MJ/Nm3.Det bør i forslagets bemærkningerpræciseres, at der med stationærestempelmotoranlæg ikke menes gas-turbiner.Energitilsynets sekretariatElpatronordningenReglerne om fastsættelse af varme-prisenEnergitilsynets sekretariat anfører, atman har fået opfattelsen af, at detikke er hensigten med bemærknin-gerne i lovforslagets afsnit 6.1 omændringer i elpatronordningen atgribe ind i de almindeligt gældenderegler og principper for prisfastsæt-telse, der gælder i varmeforsynings-loven.I henhold til varmeforsyningslovenmå prisen for varme ikke overstigede nødvendige omkostninger vedproduktion af varme. Energitilsynetanvender, ligesom det tidligere Gas-& Varmeprisudvalg, herudover sub-stitutionsprincippet, der indebærer,at hvis en kollektiv varmeforsy-ningsvirksomhed er forpligtet til ataftage varme fra en varmeproducent,må den konkrete afregningspris ikkeoverstige varmeforsyningsvirksom-hedens egen produktionspris.Finder det hensigtsmæssigt, såfremtbemærkningerne præciseres, såledesat det klart fremgår, at forudsætnin-gen om, at ændringerne ikke vil føretil lavere priser, ikke omfatter var-meforsyningslovensalmindeligtgældende regler og principper forprisfastsættelse, men at målet aleneer at undgå, at regelændringerne fåren afsmittende effekt på prissætnin-gen efter varmekontrakter, der erindgået mellem kraftvarmeværker ogfjernvarmedistributionsselskaber.EnergistyrelsenElpatronordningenReglerne om fastsættelse af varme-prisenAngående lovforslagets bemærknin-

ger om de økonomiske konsekvenserfor erhverslivet af ændringerne i el-patronordningen (almindelige be-mærkninger afsnit 6.1.) bemærkerEnergistyrelsen, at varmeforsynings-lovenshvile-i-sig-selv-reguleringindeholder, at der kun må indregnesnødvendige omkostninger i varme-prisen (omkostningsbestemte pris).Når et varmeforsyningsanlæg købervarmen udefra, må der ikke betalesmere for denne varme end anlæggetselv kunne producere det for (substi-tutionspris).Som konsekvens heraf kan ændrin-ger i elpatronordningen, som inde-bærer en nedsættelse af afgifter, på-virke prisen for kraftvarme. Dettesker, hvis kraftvarmen sælges til etfjernvarmeværk, og dette værk harhåndteret en produktionspris inklusi-ve afgifter, som med de foreslåedeændringer bliver nedsat. Varmefor-syningslovenshvile-i-sig-selv-regulering medfører i sådant et til-fælde, at den pris, fjernvarmeværketmå købe varmen for fra kraftvarme-anlægget, ligeledes falder.Desuden er det vel muligt, at varme-forsyningsanlæg i praksis kan aftaleen substitutionspris, som ligger un-der den omkostningsbestemte pris,men dette er ikke i overensstemmel-se med reglerne, hvorefter varmefor-syningsanlæg skal håndtere den la-veste pris af enten den omkostnings-bestemte pris eller substitutionspri-sen.PSO-betalingEnergistyrelsen anfører, angåendeophævelse af tidsbegrænsningen afelpatronordningen for elektricittet:Der er en tilsvarende 4 års tidsbe-grænsning i frítagelsen for PSO-betaling af elforbrug i elpatroner, jf.elforsyningslovens § 9 a, som blevindført som en del af lov 1417 af 21.december 2005.Som følge af lovforslaget vil også

tidsbegrænsningen i elforsyningslo-ven kunne ophæves, hvilket hen-sigtsmæssigt kan ske som en del afnærværende lovforslag.Energistyrelsen er indstillet på i gi-vet fald at udarbejde og fremsendeudkast til bestemmelser om ændrin-gen af elforsyningslovens § 9 a.Ernst & Young (1)Øvrige spørgsmålAfgift af kvælstofoxiderHilser det velkomment, at der nuetableres en hjemmel for, at natur-gasselskaber skal registreres efterlov om afgift af kvælstofoxider, såreglerne for registrering nu er ens ienergiafgiftsloveneogCO2-afgiftsloven.Ernst & Young (2)Øvrige spørgsmålAffaldsforbrændingsanlægDer foreslås præciseringer i kulaf-giftsloven og CO2-afgiftsloven udfrafølgendebetragtninger:Der findes flere affaldsforbræn-dingsanlæg, der er omfattet af CO2-kvoteordningen på grund af støtte-brændere med en samlet effekt påmindst 20 MW eller fordi de har etsærskilt olie- eller gasbaseret anlæg,der supplerer el- og varmeprodukti-onen fra affaldsforbrændingen. Dissevirksomheder har typisk fra Energi-styrelsen fået en udledningstilladelseefter CO2-kvoteordningen, der bådeomfatter de olie- eller gasbaseredeanlæg og de affaldsbaserede anlæg.Efter de gældende retningsliner hardisse virksomheder dog kun pligt tilat opgøre CO2-udledningen fra deolie- eller gasbaserede anlæg, mensde affaldsbaserede anlæg ikke er om-fattet af pligten til at overvåge CO2-udledningen.Endvidere gør sig gældende, at fxhusholdningsaffald ikke er en homo-gen masse, og at det derfor fysiskDette høringssvar vedrører ikke deforeslåede nye regler. Henvendelsenvedrører derimod nogle bestemmel-ser om energi- og CO2-afgift på af-faldsforbrænding i kulafgiftslovenog CO2-afgiftsloven, som blev indsatmed lov nr. 461 af 12. juni 2009, ogsom blev ændret ved lov nr. 1384 af21. december 2009.Følgende fremgår f.eks. bemærknin-gerne til § 2, nr. 12, i lovforslag L126 vedrørende lov nr. 461 af 12.juni 2009: ”Reglerne om tillægsaf-giften er splittet op afhængigt af, omde omhandler et anlæg, der er CO2-kvoteomfattet eller ej. Det skyldes,at de CO2-kvoteomfattede virksom-heder skiller sig ud derved, at de op-gør brændværdier i anvendtebrændsler.”CO2-kvoteomfattede virksomhederskal således i det omfang, at de skalopgøre energiindholdet i brændsler ihenhold til lov CO2-kvoter, anvendedisse opgørelser som grundlag forderes beregning af afgifter ved for-brænding af f.eks. affald. De om-handlede afgiftsregler, som byggerSide 14

ikke er muligt at foretage en validmåling af brændværdien i affaldet.Endvidere er det ikke muligt præcistat opgøre det ikke-bionedbrydeligeindholdet i husholdningsaffald.Derfor skal og kan disse virksomhe-der efter Ernst & Youngs opfattelseikke opgøre affaldets brændværdi ogmængden af ikke-bionedbrydeligtaffald.Ernst & Young anser det derfor fornødvendigt gennem det nye lovfors-lag at ændre kulafgiftslovens ogCO2-afgiftslovens § 5, så virksom-hederne bliver i stand til at overhol-de lovgivningen.Det anføres at, hvis Skatteministerietmener, at det er muligt at administre-re bestemmelserne i overensstem-melse med indholdet af ovennævnteforeslåede præciseringer, så er det enacceptabel løsning.EOF (Energi- og Olieforum)Foreningen DanskevarmeværkerKraft-Ingen bemærkningerElpatronordningenMener, at der er en paragraf, somikke i tilstrækkelig grad tilgodeserforeningensprocesvirksomheder.Ifølge lovforslaget er det et krav for,at en procesvirksomhed kan kommeunder elpatronordningen, at den harkraft-varme-kapacitet.Hervedforstås ifølge lovforslaget:”Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverervarme til kollektive fjernvarmeneteller lignende fjernvarmenet, og 100pct. af varmeleverancen i mindst 75pct. af året kan dækkes afkraftvarmeenheden. Mindst 25 pct.af produktionen af elektricitet ogvarme i kraftvarmeenheden skaludgøre af elktricitet. Dette skalkunne dokumenteres på forlangendeoverfortold-ogskatteforvaltningen.”Ovenstående lovtekst giver ifølge

på CO2-kvoteloven, vil virksomhe-derne være i stand til at overholde,da de jo er i stand til at overholdeCO2-kvoteloven.For så vidt angår brændsler, for hvil-ke der ikke skal opgøres et energi-indhold i henhold til lovgivningenom CO2-kvoter, gælder der et sætafgiftsregler om afgiftsopgørelse,som tager udgangspunkt i målingeraf produceret varme.SKAT er i dialog med branchen omde nye afgiftsregler om affaldsfor-brænding i kulafgiftsloven og CO2-afgiftsloven. Derpå vil der blive of-fentliggjort et nyhedsbrev om reg-lerne. Der ses ikke at være behov forpræciserende lovændringer på nuvæ-rende tidspunkt.

Det er rigtigt, at der efter lovforsla-get stilles dette krav om kraft-varme-kapacitet. Hvis virksomheden ikkeselv har kraft-varme-kapacitet, kanden dog komme under elpatronord-ningen for varmeleverancer til fjern-varmenet, hvor hovedparten af var-men kan forsynes fra kraftvarmeen-heder. Dette passer med analyserap-porten ”Bedre integration af vind” –udarbejdet af EA Energianalyse ogRisø DTU af 9.6.2009. Lovforslageter en udmøntning af den politiskeaftale om bedre integration af vind,som er indgået mellem regeringen(Venstre og Det Konservative Fol-keparti), Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, Socialistisk Folkeparti ogDet Radikale Venstre. I forbindelsemed indgåelsen af aftalen overvejedepartierne på baggrund af analyserap-porten i hvilket omfang, at elpatro-nordningen skulle udvides. Partiernefandt, at forholdene ikke var til-Side 15

Foreningen af Kraftvarmeværker enrække af procesvirksomhederne -heriblandt ARLA FOOD med 4procesvirksomheder - problemer, dade ikke kan producere 100 pct. afvarmeleverancen i mindst 75 pct. afåret.Foreningen af Kraftvarmeværkerforeslår derfor, at man ændrerkravene, som procesvirksomhederneskal opfylde for at være omfattet afelpatronordningen.Foreningenforeslår således, at der kun bør stilleskrav om, at procesvirksomheden kanproducere kraftvarme eller, at ogsåkravetomkraftvarmebindingfrafaldes.Foreningen anfører, at det jo netopofte være disse virksomheder - medet stort kontinuerligt energiforbrug -som døgnet og året rundt vil kunnestå til reserve med nedregulering ogpå grund af de store energiforbrugvil få bedst økonomi i en sådanordning. Det vil ligeledes tilgodeseudbygningen af vindmøller, hvilketder er god fornuft i.FRI (Foreningen af Rådgi-vende Ingeniører)ForbrugerstyrelsenFRR Registrerede revisorerFSR Foreningen af Statsauto-riserede revisorerIngen bemærkninger

Ingen bemærkningerIngen bemærkningerElpatronordningenFinder det positivt at elpatronord-ningen vedrørende el både blivergjort permanent og udvides.Yderligere udvidelse bør overvejes,så ordningen i højere grad kan an-vendes for varmt brugsvand og rum-varme i elradiatorer m.v.Foreslår at det præciseres, hvordandet skal dokumenteres, at mindst 75pct. af varmeleverancen fra fjern-varmenettet er kommet fra eller kun-ne være kommet fra momsregistre-rede virksomheder med kraftvarme-kapacitet.Der henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Foreningen DanskeKraftvarmeværker

I forbindelse med ændring vedrøren-de elpatronordningen gøres reglerneom godtgørelse af elafgift mere ens-artede, hvilket FSR kan tiltræde.FSR foreslår, at der indføres en regelom godtgørelse for el, som forbrugesi visse lukkede anlæg, idet en sådanregel allerede findes i de andre ener-giafgiftslove.FSR undrer sig over den særlige mu-lighed for godtgørelse af den reste-rende elafgift efter nedslaget ifølgeelpatronordningen, idet satsen ikkestemmer med den almindelige satsfor godtgørelse af elafgift.

MetanafgiftFSR har ikke bemærkninger til, atder indføres adfærdsregulerende af-gifter, når disse indføres af hensyn tilmiljøet/klimaet, og indførslen erhensigtsmæssig set i forhold til deberørte virksomheder.Det er positivt, at der i forhold tilbiogas indføres en begrænsning iforhold til bagatelgrænsen på 1.000kW.Indførelse af afgift på biogas vil doghave en negativ økonomisk effekt påde i forvejen pressede biogasanlæg.Ligeledes kan indføres af afgift pånaturgas få en negativ virkning på degasfyrede barmarksværker.Det er FSR’s opfattelse, at den fore-slåede metanafgift er en energiafgift,hvorfor det er i strid med EU’s ener-gibeskatningsdirektiv, såfremt natur-gas og biogas anvendt til fremstillingaf el ikke bliver fritaget for metanaf-gift.FSR finder det positivt, at der er ind-sat en mulighed for godtgørelse, hvisder foretages tiltag, der begrænserudledningen af uforbrændt metan.Side 17

FSR har ikke bemærkninger til, atgodtgørelsen alene opnås, hvis dermåles på den udledte mængde, menanser det for unødvendigt at påførevirksomhederne ekstra omkostningerved at kræve samtidig måling af ud-ledningen af NOx. Generelt opfor-drer FSR til, at de afgiftsretlige kravtil måleinstallation afstemmes medde miljøretlige krav.FSR foreslår tillige, at der indføresstandardsatser til beregning af godt-gørelsen i metanafgiften som følgeaf reduktioner af udledningen. FSRopfordrer samtidig til, at de berørtebrancher inddrages ved udarbejdel-sen af en eventuel bekendtgørelseom godtgørelse af afgiften, herunderbestemmelser om regnskab, kontrolog dokumentation.

I det omfang det er muligt, tilstræbesdet at afstemme krav til målere ogmåling i skattelovgivningen med demiljøretlige krav.Skatteministeren vil senere på åretudstede en bekendtgørelse, der fast-sætter de nærmere regler for regn-skab, kontrol og dokumentation ved-rørendeafgiftsfritagelse/-godtgørelse. Bekendtgørelsen vil til-lige indeholde de nærmere retnings-linjer for, hvilke tiltag, der begrundergodtgørelse af afgiften. Bekendtgø-relsen vil blive sendt i ekstern høringhos de berørte brancher.

Øvrige spørgsmålKomfortkølingEfter indførelsen af de nye afgifts-regler vedrørende komfortkøling,hvorefter energiforbrug hertil ikkelængere er godtgørelsesberettiget, erFSR i flere omgange stødt på uhen-sigtsmæssigheder i forhold til de ek-sisterende opgørelsesmetoder. Så-fremt virksomhederne vil undgå op-gørelseafdetikke-godtgørelsesberettigede energifor-brug efter de dyre standardmetoder,skal der opsættes et stort antal måle-re. Det synes ikke at være hensigts-mæssigt, at det er nødvendigt at af-holde store omkostninger til måler-opsætning for at kunne dokumentereet forholdsvis begrænset energifor-brug til komfortkøling set i forholdtil virksomhedernes samlede energi-forbrug. FSR foreslår derfor, at derindføres en ny standardmetode, hvor

Forslaget er bl.a. på baggrund af hø-ringssvaret fra Grundfos blevet til-rettet, med henblik på, at minimerevirksomheders administrative om-kostninger ved at betale afgiften påenergi til komfortkøling.I lighed med alle andre nye afgifterovervejer Skatteministeriet løbende,om det er påkrævet med yderligeretiltag, der præciserer, hvorledes virk-somhederne skal administrere afgif-ten på energi til komfortkøling,f.eks. i form af udsendelse af ny-hedsbreve eller eventuelle lovæn-dringer.

det er muligt at opgøre det ikke-godtgørelsesberettigede energifor-brug på baggrund af allerede kendtedata i form af flow i anlægget, tem-peratur og driftstid. FSR foreslår li-geledes, at bestemmelsen i elafgifts-lovens § 11, stk. 5, nr. 2, præciseres,sådan at den også omfatter køling.FærdselsstyrelsenGrundfosIngen bemærkningerØvrige spørgsmålKomfortkølingGrundfos ønsker en præcisering afelafgiftsloven angående kravene tilmåling af elektricitet, der anvendestil at producere væskebaseret kulde,hvor væsken anvendes til både pro-cesformål og til komfortkøling, såle-des at en række virksomheder ikkeuhensigtsmæssigt pålægges ekstraudgifter til installering af målere ogefterfølgende administrative om-kostninger. Grundfos foreslår såle-des, at det præciseres i elafgiftslo-ven, at virksomheder kan vælge atopgøre el anvendt til komfortkølingsom den målte køleenergi til kom-fortkøling i forhold til den totalefremstillede mængde køleenergi.Da der bliver flere og flere varme-punper, ønsker Grundfos tilsvarendepræciseringer i bestemmelserne omfremstilling af væskebaseret varme ivarmepumper, hvor varmen anven-des både til procesvarme og rum-varme.Landbrug og FødevarerElpatronordningenFinder det positivt, at elpatronord-ningen gøres permanent.MetanafgiftFinder, at afgiften på udledningen afuforbrændt metan ikke bør omfattemetan, som stammer fra biogas, dadet er uhensigtsmæssigt i forhold til,at regeringen i forhold til GrønVækst ønsker at fremme anvendel-sen af biogas.Forslaget om afgift på andre klima-gasser end CO2har baggrund i rege-ringens og Dansk Folkepartis aftaleForårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-vere skat. Forslaget giver god me-ning, idet den afgiftsmæssige be-handling af andre klimagasser side-Side 19

stilles med CO2-udledningen, hvor-ved incitamentet til at udlede færreklimagasser øges. Se tillige kom-mentaren til Brancheforening forBiogas.SDE, Sammensluttede Dan-ske EnergiforbrugereElpatronordningenSDE er betænkelig ved, at god ener-gi (el) skal bruges til at lave dårligenergi (fjernvarme).Ser gerne at elektriciteten bruges tilvarmepumper, som er meget ener-gieffekive.Finder at der er mere fornuft i at ydetilskud til varmepumper frem for af-giftslettelser for brug af el til fjern-varmeprodukltion via elpatroner.Finder generelt at der ikke må an-vendes konkurrencefordrejende ele-menter til fremme af nogens interes-se.SkatterevisorforeningenIngen bemærkningerDer er tale om en stort set provenu-neutral ændring, som indretter af-giftssystemet på en smartere måde.Herved opnås fordele, herunder enreduktion af udledningerne af klima-gasser.

Organisation

Høringssvar

Kommentar