1. Generelt

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring d. 26. januar 2010 med frist til den 8. fe-bruar 2010.Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende organisationer: KL, DanskeRegioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Ar-bejdsgiverforeninger (SALA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Kriste-lig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AkademikernesCentralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Cen-tralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-ansatte og Advokatrådet.Pr. 16. februar 2010 har følgende hørte organisationer afgivet høringssvar:KL, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-foreninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Dan-mark, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse og Centralor-ganisationernes Fællesudvalg.Derudover har International Transport Danmark (ITD), Dansk Transport og Logi-stik (DTL), Danske Speditører, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), 3F Trans-portgruppen og Håndværksrådet afgivet svar.KL, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse og Centralorga-nisationernes Fællesudvalg har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

2. Det nærmere indhold af høringssvarene samt Beskæftigelsesministeriets

(BM) kommentarer hertil:

2.1 DA

har noteret sig det politiske ønske om at indføre et hvervgiveransvar for atunderstøtte anmeldelsespligten for tjenesteyder. DA præciserer, at DA principielttager afstand fra hvervgiveransvar på det danske arbejdsmarked.For så vidt angår Arbejdstilsynets styrkede rolle, tilslutter DAsig, at Arbejdstilsynet får ansvar for at håndhæve udenlandske tjenesteyderesanmeldelsespligt til RUT. DA finder dog, at Arbejdstilsynets rolle skal være videreend foreslået. DA finder, at Arbejdstilsynet skal have det samlede ansvar med hen-syn til håndhævelsen af pligter i henhold til RUT-registret og også skal håndhævehvervgiveransvaret. Når Arbejdstilsynet er på en arbejdsplads, vil det være mesthensigtsmæssigt, at tilsynet også foretager de fornødne undersøgelser af hvervgive-rens pligter og herunder indhenter forklaringer m.v. Det skal undgås, at der ikke

sideløbende eller efterfølgende skal være et selvstændigt politiefterforskningsfor-løb.

DA

lægger vægt på, at der efter lovforslaget i § 7b, stk. 2 kan gives hjemmel til,at der kan fastsættes regler om at undtage yderligere situationer fra anmeldelses-pligten efter § 7a. Dette er tilfældet, hvor et krav om anmeldelse må betegnes somuforholdsmæssig byrdefuld i forhold til udstationeringens karakter. DA vurderer, atdenne hjemmel tillige kan være nødvendig af hensyn til EU-retten.

DA

anfører, at ændringerne efter lovforslaget skal træde i kraft den 1. juni 2010,dog således at de dele, der vedrører anmeldelsespligten for selvstændige virksom-heder og hvervgiverpligten først sker, når en online version af RUT er færdigud-viklet.

DA

finder, at udviklingsarbejdet med en on-line version af RUT bør færdiggøreshurtigst muligt, således at dette også kan træde i kraft sammen med den øvrige delaf loven.

DA

forudsætter også, at færdiggørelser af bekendtgørelser m.v. sker underhensyn til ikrafttrædelsestidspunkterne.

DA

har forstået, at tjenesteydere ved tilmelding i RUT tildeles et såkaldt RUT-nummer, som imidlertid ikke anvendes i andre administrative systemer. DAforeslår, at tjenesteydere tildeles CVR-nummer/SE-nummer.DA foreslår tillige, at RUT skal kunne findes direkte via linketwww.rut.dk og ikke alene via www.virk.dk for at tilgængeligheden og mulighedenfor anmeldelse gøres så enkel og simpel som mulig.BM’s kommentar til DA’s høringssvar:På baggrund af DA bemærkninger om Arbejdstilsynets rolle i forhold til hvervgiveroplyste Arbejdstilsynet følgende:”Et tilsyn med overholdelse af hvervgiverens forpligtelse forestået af Arbejdstilsy-net ville være problematisk i forhold til retssikkerhedsloven.Tilsyn af tjenesteyderens anmeldelsespligt sker i forbindelse med et tilsynsbesøg ogopslag i RUT-registret. Ved opslag i registeret kan Arbejdstilsynet konstatere, omden pågældende udenlandske tjenesteyder har opfyldt sine forpligtelser. Arbejdstil-synet kan herefter indstille til politiet, at der rejses tiltale, hvis forpligtelsen ikke eropfyldt.Arbejdstilsynet ville ikke på samme måde via opslag i et register kunne konstatere,om en hvervgiver har sikret sig dokumentation for, at en udenlandsk tjenesteyderhar foretaget anmeldelse til RUT-registret. Alene det forhold, at der ikke er foreta-get anmeldelse til RUT, er for eksempel ikke tilstrækkeligt til at konstatere, athvervgiveren ikke har opfyldt sin forpligtelse. Der skal foretages en selvstændigvurdering af hvervgiverens forhold, herunder om hvervgiveren har gjort alt, hvadder kan forventes af pågældende i den forbindelse. I denne vurdering kan indgåforhold, som kan fritage hvervgiveren for strafansvar eller udgøre formildende om-stændigheder for hvervgiveren, fx at han har modtaget et dokument, der fremstårsom dokumentation for anmeldelse uden at være dette, eller at levering af ydelsen

netop er påbegyndt, og han er blevet stillet dokumentationen i udsigt umiddelbartherefter.Arbejdstilsynet ville alene kunne få oplysninger om, hvorvidt en hvervgiver har op-fyldt sin forpligtelse, ved at foretage nærmere undersøgelser og herunder spørgehvervgiveren om hans handlinger. Arbejdstilsynets indhentning af sådanne oplys-ninger hos hvervgiveren ville alene ske til brug for strafferetlig behandling. Detteville være i strid med retssikkerhedsloven (selvinkriminering).En efterforskning af hvervgiverens forhold kan derimod foretages af politiet. Dettevil blandt andet kunne ske i forbindelse med, at Arbejdstilsynet har indstillet til po-litiet, at der rejses tiltale overfor en udenlandsk tjenesteyder på grund af manglen-de registrering i RUT. Politiet vil i den forbindelse kunne tage kontakt til den på-gældende hvervgiver og vurdere, om hvervgiveren har efterlevet reglerne.”Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund bl.a. præciseret lovbemærkninger-ne til forslagets § 7 e, således at ”Når Arbejdstilsynet anmelder en tjenesteyder tilpolitiet for manglende overholdelse af tjenesteyderens anmeldelsespligt, og Ar-bejdstilsynet samtidig kan konstatere, at tjenesteyderen har udført arbejde i mereend 4 dage, og ingen hvervgiver har henvendt sig til Arbejdstilsynet vedrørendetjenesteyderens manglende anmeldelse, underrettet Arbejdstilsynet politiet omhvervgiveres forpligtelser. Politiet har herefter mulighed for at vurdere, om der eranledning til at undersøge overholdelsen af disse regler i forhold til den eller dehvervgivere, som tjenesteyderen måtte have leveret tjenesteydelser til i Danmark”.På baggrund af Justitsministeriets bemærkninger om, at det oprindelige forslag omhvervgiverpligt nærmede sig objektivt ansvar for hvervgiver, der ikke ville kunnefrigøre sig fra sin forpligtelse, såfremt tjenesteyderen nægtede at lade sig registre-re i RUT og på baggrund af DA og LO’s forslag om at lade Arbejdstilsynet få enmere aktiv rolle i forhold til hvervgiver, har Beskæftigelsesministeriet justeret for-slaget om hvervgiverpligt. Af det reviderede lovforslag fremgår det, at tjenesteyde-ren har pligt til senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at givedokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget. Dette gælder, hvis tje-nesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gart-neri. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om sted for levering af tjeneste-ydelsen samt dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.Når on-line løsningen til RUT er færdigudviklet, vil dokumentationen kunne gives iform af en elektronisk kvittering. Kvitteringen fremsendes altid til tjenesteyder, derså umiddelbart efter vil kunne videresende denne til hvervgiver. On-line selvbetje-ningsløsningen giver også mulighed for, at tjenesteyderen ved registreringen kananmode om, at den elektroniske kvittering automatisk fremsendes digitalt til hverv-giver samtidig med fremsendelse til tjenesteyder. Dette vil gøre det muligt for tje-nesteyder hurtigt at levere den krævede dokumentation.Hvis hvervgiveren ikke indenfor 3 dage efter, at leveringen af tjenesteydelsen erpåbegyndt har modtaget dokumentation fra tjenesteyder, eller hvis oplysninger omsted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tje-nesteydelsen er mangelfuld eller forkert, skal hvervgiver rette til henvendelse tilArbejdstilsynet.

Forslaget om en frist på 3 arbejdsdage giver hvervgiver mulighed for at rette hen-vendelse til tjenesteyder og få afklaret om den manglende dokumentation skyldesen forglemmelse eller manglende anmeldelse til RUT. I tilfælde af, at dokumentati-on fra tjenesteyderen er givet til hvervgiver, men oplysningerne er mangelfulde el-ler forkerte, har hvervgiver mulighed for at opfordre tjenesteyderen til at berigtigeoplysningerne.Hvis Arbejdstilsynet på baggrund af en henvendelse fra hvervgiver kan konstatere,at der ikke er sket anmeldelse, eller at der ikke er sket korrekt anmeldelse, vil Ar-bejdstilsynet kunne anmelde forholdet til politiet.For så vidt angår udviklingsarbejdet med en on-line-versionen af RUT har Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen oplyst, at de digitale løsninger forventes at være klar1. oktober 2010.Til DA’s forslag om at ti dele udenlandske tjenesteydere et CVR/SE-nr. har Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen oplyst følgende:”I den aktuelle løsning tildeles udenlandske tjenesteydere et RUT-nummer ved op-tagelse i RUT. Er de herudover registreringspligtige efter anden lov tildeles de og-så et CVR-nummer eller SE-nummer.Tildeling af CVR-numre har hjemmel i §5 i Lov om Det Centrale Virksomhedsregi-ster. I henhold til denne bestemmelses stk. 2 tildeler Erhvervs- og SelskabsstyrelsenCVR-numre til juridiske enheder, der anmeldes til registrering i henhold til andenlovgivning. De juridiske enheder som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler CVR-numre omfatter:- En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervs-drivende,- En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person, og- Et kommunalt fællesskabCVR loven gælder alene for virksomheder med adresse i Danmark, hvilket fremgåraf bemærkningerne til den oprindelige lov (1995/1 LSF 184). Her fremgår det afbemærkningerne til §3, at ”I lighed med anvendelsen af CPR-nummeret for perso-ner, skal der med indførelsen af et CVR-nummer etableres en fælles, entydig oggenerelt anvendelig identifikation af juridiske enheder beliggende i Danmark.”På denne baggrund kan udenlandske tjenesteydere ikke tildeles CVR-nummer.Hertil kommer, at oplysningerne optaget i CVR er påkrævet at have høj kvalitet ogaktualitet, da oplysninger anvendes meget bredt i offentlige myndigheders sagsbe-handling samt sælges til private. For at sikre datakvaliteten og aktualiteten ajour-føres oplysningerne løbende af de danske myndigheder, der er ansvarlige for regi-streringen af disse oplysninger. Det gælder for alle oplysningerne, der optages omjuridiske enheder, jf. § 11 i bekendtgørelsen af lov om Det Centrale Virksomheds-register: Enhedens CVR-nummer, virksomhedsform, starttidspunkt, eventuelt op-hørstidspunkt, virksomhedsnavn, virksomhedsadresse, navn, adresse, stilling ogCPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, branche og eventuelle bi-brancher, antal ansatte, P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

Et eksempel på ovenstående er, at CVR modtager oplysninger direkte fra statsti-dende, når et selskab går konkurs. Det er således ikke oplysninger, der er baseretpå virksomhedens indberetning til CVR. Dette er med til at sikre, at data modtagesumiddelbart således, at virksomhedens status er opdateret efter de aktuelle forhold.For udenlandske tjenesteydere er det ikke muligt at modtage oplysningen fra de re-levante udenlandske myndigheder, hvilket betyder, at oplysningen skal komme fravirksomheden selv. Det vil betyde, at data på udenlandske tjenesteydere ikke vilkunne forventes at have samme datakvalitet og aktualitet som data på danske virk-somheder.Endeligt skal det bemærkes, at CVR ikke teknisk kan håndtere virksomheder medudenlandske adresser. Det vil således kræve større omlægninger af systemerne, atkunne registrere udenlandske virksomheder, hvilket vil medføre meget betydeligeøkonomiske omkostninger.Afslutningvist skal det bemærkes, at SE-nummer er et internt administrativt num-mer, som tildeles af SKAT, som alene finder anvendelse ved kommunikation mellemSKAT og en virksomhed. CVR-nummer er et offentligt tilgængeligt identifikations-nummer for virksomheder.”

2.2. SALA

anerkender lønmodtagernes legitime rolle og rettigheder i relation tiladgang til visse oplysninger om udenlandske tjenesteydere. SALA ønsker dog ikkesom part på arbejdsmarkedet på denne måde og med de anvendte formuleringer atblive taget til indtægt for noget ønske om, at disse oplysninger stilles til rådighedfor offentligheden i det påtænkte omfang.

SALA

finder, at forslag til § 7 b, om undtagelse for anmeldelsespligten for arbejdemed højst 8 dages varighed, er fornuftig. SALA vil dog foreslå en omformulering,således at der tales om otte arbejdsdage, som ikke nødvendigvis skal ligge samlet,men kan afvikles over en længere periode.

SALA

finder, at lovforslaget om ny § 7 d bør være mere præcist om hvervgiversnøjagtige forpligtelser i relation til at sikre sig dokumentation for, at den udenland-ske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Først og fremmest må det af lov-teksten fremgå, hvori dokumentationen kan/skal bestå. Desuden finder SALA, atdet skal fremgå af lovteksten, hvorvidt hvervgiver har noget ansvar for, at denudenlandske tjenesteyder anmelder ændringer af de oprindeligt afgivne oplysningerjf. § 7 a. stk. 5. Det er SALAs opfattelse, at hvervgiver ikke kan gøres ansvarligherfor eller i givet fald kun ansvarlig for anmeldelse af ændringer, som hvervgiverhar en umiddelbar adgang til viden om eller selv har været årsag til (udsættelse afprojekt).

SALA

finder angivelsen i lovteksten og i bemærkninger af de brancher, som eromfattet af anmeldelsespligten, for upræcis. Angivelsen bør ske med de relevantebranchekoder, så den danske hvervgiver ikke lades i tvivl om, hvorvidt en konkretentreprise/tjenesteydelse falder ind under anmeldelsespligten.Til § 10 a har

SALA

bemærket, at SALA ikke finder noget belæg for, at privatehvervgivere skal fritages for straf i førstegangstilfælde, som det fremgår af be-mærkningerne. En meget stor del af udenlandske tjenesteyderes aktivitet i Dan-mark sker på opdrag af private hvervgivere. Førstegangstilfælde vil altid blive før-5

ste gang, myndighederne afslører en manglende anmeldelse. SALA finder, at før-stegangstilfælde som udgangspunkt skal medføre straf, men for alle hvervgivere enmildere staf.BM’s kommentar til SALA’s høringssvar:§ 7 b svarer til § 5 b i den gældende lov. Det er med lovforslaget ikke tilsigtet atændre i de gældende regler for undtagelse fra anmeldelsespligten. Af bemærknin-gerne til den gældende lovbestemmelse fremgår det, at der med 8 dage forstås 8kalenderdage. Hvis de 8 dage ligger fordelt over en længere periode, vil forholdetvære undtaget kravet om anmeldelsespligten, forudsat at betingelserne i § 7 b i øv-rigt er opfyldt.For så vidt angår SALAs bemærkninger om hvervgiveransvaret i relation til æn-dringer, skal Beskæftigelsesministeriet oplyse, at hvervgiveransvaret ikke omfatter,de ændringer, som tjenesteyderen måtte anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, jf. § 7 a, stk. 5.Forslaget til strafudmåling bl.a. for private, er en udmøntning af den politiske afta-le af 3. december 2009 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokra-terne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register forUdenlandske Tjenesteydere (RUT), hvoraf det bl.a. fremgår, at ”for private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter, vil mang-lende opfyldelse af hvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikkemedføre sanktion”.

2.3. FA

foreslår, at det af § 7 d, stk. 2, og ikke kun bemærkningerne til lovforsla-get, kommer til at fremgå, at beskæftigelsesministeren skal rådføre sig med ar-bejdsmarkedets parter for at udvide dokumentationskravet til andre områder.BM’s kommentar til FAs høringssvar:Regeringen har politisk forpligtet sig til at rådføre sig med arbejdsmarkedets par-ter, hvis hvervgiverpligten skal udvides til andre områder, jf. den politiske aftale,der ligger til grund for lovforslaget. Denne aftale bekræftes i lovforslagets be-mærkninger. Dette vil i givet fald ske med de berørte parter, f.eks. i regi af den føl-gegruppe, der blev nedsat i forbindelse med den såkaldte østaftale. Det er ikke fun-det nødvendigt at lade pligten fremgå direkte af lovteksten.

2.4. LO

er generelt tilfreds med, at reglerne om anmeldelsespligten til RUT skær-pes. Dog finder LO, at offentlig adgang til registreringen af stedet, hvor tjeneste-ydelsen leveres, vil give reel ligestilling mellem danske og udenlandske virksom-heder på dette område, og derfor opfordrer LO på det kraftigste til, at man snarestmuligt giver offentlig adgang til registrering af stedet for levering af tjenesteydel-sen.

LO

finder, at det i 7 a, stk. 2, på linje med stk. l bør præciseres, at der skal givesoplysninger om, hvordan virksomheden kan kontaktes i Danmark i perioden for le-vering af tjenesteydelsen. Da der netop i høj grad er tale om enkeltmandsvirksom-heder, vil kontaktoplysninger på hjemadressen være helt unyttige. Præciseringenbør også fremgå af bemærkningerne. Af bemærkningerne til § 7 a, stk. l og 2,fremgår det modsætningsvist, at en advokat kan fungere som kontaktperson, så-fremt han/hun er direkte involveret i levering af tjenesteydelsen. Det fremgår an-detsteds af bemærkningerne, at arbejdsmarkedets parter har mildest talt blandede

erfaringer med advokater i denne funktion. Såfremt en advokat har ydet rådgivningi forbindelse med levering af tjenesteydelsen, kan nogen være fristet til at sige, athan/hun er direkte involveret. LO skal derfor foreslå, at bemærkningerne om detteudgår eller præciseres derhen, at advokaten skal levere en del eller hele den tjene-steydelse, der danner grundlag for registreringen for at kunne optræde som kon-taktperson. Dette vil også være bedre stemmende med kravet om tilknytning, derfremgår af stk. 1 og også bør være gældende i stk. 2.For så vidt angår hvervgiverpligten anfører

LO,

at det af bemærkningerne til § 7 dsynes at fremgå, at hvervgiver kan opfylde sin forpligtelse ved at modtage etskærmprint af de indtastede oplysninger. Det bør i det mindste være et krav, at enkvittering for anmeldelsen og for de indtastede oplysninger ligeledes foreligger.LO vil til stadighed og nøje vurdere behovet for at udnytte bemyndigelsen i loventil at udvide anvendelsesområdet for hvervgiverpligten.

LO

finder, at forslaget til en bemyndigelsesbestemmelse i § 7, b stk. 2 er unødven-dig og alt for bred. LO skal på den baggrund kraftigt henstille til, at bemyndigelsenudgår.For så vidt angår håndhævelsen, har

LO

anført, at det af forslaget fremgår, at detudelukkende er politiets opgave at håndhæve hvervgiverpligten, hvilket forekom-mer uhensigtsmæssigt. Det bør efter LO’s opfattelse i det mindste fremgå, at politi-et, når de får sager overgivet fra Arbejdstilsynet, altid påser, at hvervgivers forplig-telser i sagen er overholdt. I modsat fald vil hvervgiver pligten kun i yderst be-grænset omfang blive håndhævet om overhovedet.For så vidt angår straffebestemmelserne har

LO

anført, at straffelovens kap. 10regler indeholder regler om formildende eller skærpende omstændigheder i forbin-delse med udmåling af straf, der også finder anvendelse for særlovgivningen. Be-stemmelserne i § 10 a, stk. 2 og 3, synes derfor ganske usædvanlige og kan giveanledning til usikkerhed med hensyn til, hvilke omstændigheder, der kan indgå.

LO

anser det helt unødvendigt, at ikrafttræden af regelsættet for tjenesteydere udenudstationerede ansatte afventer RUT fase 2. Der ses ikke noget til hinder for, at dis-se virksomheder anvender det nuværende system, ligesom tidspunktet for påbe-gyndelsen af RUT fase 2 ikke lader sig forudsige med nogen bestemthed. Erfarin-gerne med tidsplanerne for implementeringen af RUT har indtil videre ikke væretgode.BM’s kommentarer til LO’s høringssvar:Vedr. LO’s ønsker om offentlig adgang til oplysning om sted for levering af tjene-steydelsen bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale af 3. december 2009,som ligger til grund for lovforslaget, at ”regeringen vil rette forespørgsel til EU-kommissionen om, hvorvidt det inden for EU-rettens rammer vil være muligt at vi-deregive RUT’s oplysninger om arbejdssted til arbejdsmarkedets parter/private,eksempelvis i tilfælde af, at det ikke via den oplyste kontaktperson er muligt for ar-bejdsmarkedets parter at komme i kontakt med den pågældende virksomhed”.På den baggrund har Beskæftigelsesministeriets rettet henvendelse til Kommissio-nen både skriftligt og mundtligt for at få en stillingtagen til spørgsmålet om videre-givelse af oplysninger i forhold til EU-retten. Den 1. marts 2010 havde Beskæfti-

gelsesministeriet et møde med Kommissionen, hvor repræsentanter fra både DGEMPL og DG MARKT var til stede.Kommissionen tilkendegav, at man var af den opfattelse, at det i relation til udsta-tioneringsdirektivet var uproblematisk at videregive oplysningerne til parterne. Detmåtte være en ren national afgørelse, om man ville give mulighed for dette.På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet revideret lovforslaget, således, atdet af lovforslaget fremgår, at der også kan gives offentlig adgang til oplysningom sted for levering af tjenesteydelsen.Beskæftigelsesministeriet har præciseret lovbemærkningerne til § 7, a, stk. 2 omkontaktperson på baggrund af LO’s bemærkninger.LO’s bemærkninger om kvitteringskrav i relation til hvervgiver, vil indgå i de vide-re overvejelser i forbindelse med udviklingen af et on-line system.For så vidt angår LO’s bemærkninger om, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 7 b,stk. 2, er for bred, og at LO ønsker at den skal udgå, skal Beskæftigelsesministerietoplyse, at det af den politiske aftale af 3. december 2009 side 2, 5. afsnit fremgår,at ”Beskæftigelsesministeren bemyndiges til – i tilfælde af konstaterede problemerog efter samråd med arbejdsmarkedets parter – at udvide anvendelsesområdet forhvervgiverpligten til andre brancher, samt til i øvrigt at fastsætte nærmere af-grænsninger, som giver mulighed for at undtage bestemte situationer fra RUT-anmeldelses/hvervgiver-pligten”. Forslaget er således en udmøntning af den politi-ske aftale, og kan i øvrigt kun udnyttes efter samråd med arbejdsmarkedets parter.Det er i lovforslaget blevet præciseret, at der skal være tale om kortvarige leverin-ger af tjenesteydelser.For så vidt angår LO’s bemærkninger til Arbejdstilsynets rolle i forhold til hverv-givers pligter, henvises til BM kommentar under punkt 2.1.For så vidt angår LO’s bemærkningerne til straffebestemmelsen (§ 10 i lovforsla-get), kan det oplyses, at Justitsministeriet har vurderet, at § 10, stk. 3 skal udgå afforslaget, og der henvises i stedet i lovbemærkningerne til straffelovens § 82, stk. 1,nr. 4, vedr. formildende omstændigheder ved udmåling af straf.Til LO’s ønske om, at regelsættet for selvstændige, der ikke udstationer lønmodta-gere i Danmark, skal træde i kraft samtidig med de øvrige bestemmelser, skal Be-skæftigelsesministeriet oplyse, at man på baggrund af drøftelser med Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen (EogS), der er ansvarlige for at modtage og behandle registre-ringer, har vurderet, at det vil være en uhensigtsmæssig byrde. En konsekvens afhurtig ikrafttræden vil være, at EogS vil skulle håndtere anmeldelser manuelt foren kort periode. Det vil også være uhensigtsmæssigt i forhold til informationskam-pagner. Det er en del af aftalen, at der skal informeres om de nye regler og det vilikke være hensigtsmæssigt at informere om procedurer, som vil blive ændret efteren kort periode, hvorefter kampagnen skal ændres.

2.5. ITD

finder ikke, at RUT bør omfatte transportører, der kører internationaletransporter og ej heller bør omfatte de, der udfører cabotagekørsel i henhold til detil enhver tid gældende EU-regler herom. Registreringspligten bør ikke gælde, nåropholdet i Danmark varer under 8 dage.8

På baggrund af optællinger over ca. 80 pct. af den samlede lastbiltrafik, viser ITDsregistreringer fra 4. kvartal i 2009, at 4.391 passerede grænsen. Blot 20 pct. af disselastbiler var danske, hvilket betyder, at der hver dag skulle registreres 3.500 tjene-steydere i RUT alene fra den del af transportbranchen, der beskæftiger sig medtransport af gods på landevej. ITD påpeger, at de fleste af anmeldelserne i registretførst vil komme frem til myndighederne, efter at tjenesteyderen har forladt landetigen.

ITD

gør opmærksom på ”vejtransportpakken”, som EU har vedtaget, hvis hensigtdet er at skabe lige adgangsforhold på markedet og sikre loyal konkurrence. En delaf reglerne af denne pakke er reglerne om cabotage, som træder i kraft den 14. maj2010, og som betyder, at et udenlandsk registreret køretøj må udføre 3 cabotage-kørsler indenfor 7 døgn, hvorefter køretøjet skal ud af landet. ITD henstiller ind-trængende om, at Beskæftigelsesministeriet undtager tjenesteydere i internationaltransport fra anmeldelsespligten, hvis opholdet i Danmark ikke varer over 8 dage.

ITD

finder, at det foreslåede bødeniveau på kr. 10.000 for overtrædelse er ude afproportion i forhold til glemt anmeldelse. Anmeldelse af international transport eruden reelt indhold i forhold til udstationeringsreglerne, da alle områder, som lov-forslaget ønsker at omfatte i forhold til international transport, allerede er reguleretaf gældende lovgivning.

2. 6. Danske Speditører

vil gerne gøre opmærksom på den særlige problemstil-ling, der er i forbindelse med anmeldelse af chauffører, der udfører cabotage, somofte befinder sig meget kort tid i Danmark. Danske Speditører mener derfor, at deter en væsentlig hindring for den fri bevægelighed for varer i Europa, navnlig pågrund af de administrative byrder, der er en konsekvens af reglerne.

Danske Speditører

opfordrer derfor ministeren til at bruge den foreslåede bemyn-digelsesbestemmelse, der giver ministeren hjemmel til i samråd med arbejdsmar-kedets parter at undtage visse forhold fra registreringspligten, svarende til denmontørregel, der findes i dag. Danske Speditører finder, at dette vil muliggøre ensmidig overgang til fuld liberalisering af cabotageområdet, og at det vil løse et akutproblem for speditionserhvervet og mindske de administrative byrder.

Danske Speditører

foreslår derfor, at ministeren anvender bemyndigelsesbestem-melsen og indkalder arbejdsmarkedets parter til et møde med henblik på at udar-bejde en undtagelse for transporterhvervet, særligt i forbindelse med cabotage.BM’s kommentarer til pkt. 2.5 og 2.6:I forbindelse med transportområdet må der sondres mellem international transportog cabotage. International transport er transport, hvor der fragtes varer til Dan-mark for en udenlandsk afsender, og hvor chaufføren vender tilbage efter afleve-ringen. Cabotage er, når en udenlandsk transportvirksomhed fragter varer internt iDanmark, dvs. hvor både afsender og modtager befinder sig i Danmark.Da direktivet i sin tid blev implementeret i Danmark, skrev ministeriet i et lovfor-beredende notat:”Direktivets anvendelse vil under alle omstændigheder være særdeles bureaukra-tisk i transportsituationer, hvor chaufføren måske kun befinder sig få timer i værts-

landet, så der bør argumenteres for en generel undtagelse. Man kan måske fortolkesig ud af anvendelsen ved at argumentere for, at der slet ikke er tale om udstatio-nering og ved at henvise til direktivets formål: Det drejer sig nemlig om situatio-ner, hvor der nødvendigvis må arbejdes over grænserne i modsætning til f.eks. en-trepriseaftaler, hvor man i princippet ikke behøver at anvende udenlandsk arbejds-kraft. Måske vil EF-domstolen også finde, at en for nidkær anvendelse af direktiveti transportsituationer vil stride mod traktaten, jf. herved ovenfor om sagen C-165/98.” Man fandt imidlertid ikke anledning til at tage endelig stilling, da Dan-mark ikke har nogen mindsteløn at håndhæve, og da arbejdsmiljøreglerne underalle omstændigheder bliver håndhævet (uanset om det anses som udstationering el-ler ej).Spørgsmålet om udstationeringsdirektivets anvendelse på international transporter derfor først blevet aktualiseret ved indførelsen af anmeldelsespligten til RUT.Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at international transport måske nok iprincippet er omfattet af udstationeringsdirektivet, men det ville være uproportio-nalt og dermed stridende mod traktaten, hvis al international transport skulle an-meldes til RUT. I den vejledning fra Kommissionen om retningslinjer for udstatio-nering, som reglerne vedr. RUT læner sig op ad, er det anført, at indførelse af kravom anmeldelse skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.For så vidt angår cabotagekørsel er det omfattet af udstationeringsdirektivet. Detfremgår bl.a. af præamblens betragtning 17 i forordning nr. 1072/2009 af 21. ok-tober 2009, at cabotage er omfattet udstationeringsdirektivet. Dermed er cabota-gekørsel også omfattet af anmeldelsespligten til RUT. Men det vil være op til be-skæftigelsesministeren – efter samråd med arbejdsmarkedets parter – at beslutte,hvorvidt fx visse situationer af cabotagekørsel skal undtages fra anmeldelsesplig-ten, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i § 7 b, stk. 2.Forslaget om en bødestraf på 10.000 kr. for manglende anmeldelse er en udmønt-ning af den politiske aftale af 3. december 2009.

2.7. DTL

er generelt meget positivt indstillet overfor forslaget.Med hensyn til forslagets § 7 b, stk.2, om at bemyndige beskæftigelsesministerentil at undtage yderligere situationer fra anmeldelsespligten til RUT-registreret efterden såkaldte ”montør-regel”, er

DTL

af den opfattelse, at bemyndigelsen til mini-steren til at undtage fra registreringspligten også gælder i de tilfælde, hvor der ude-lukkende udføres international godskørsel – det vil sige grænseoverskridendetransport mellem Danmark og en anden EU-medlemsstat, hvor godset læsses hen-holdsvis losses i Danmark og en anden EU-medlemsstat.Hvis der derimod i tilknytning til en international grænseoverskridende transportudføresnational(indenrigs) godskørsel i Danmark (cabotagekørsel) af en uden-landsk transportør, finder DTL, at det af kontrolmæssige hensyn er af helt afgøren-de betydning, at der er registreringspligt til RUT-registreret.

DTL

anfører, at godstransport ad landevej som tjenesteydelse er og vil være enhyppigt forekommende og gentagen aktivitet, der i modsætning til aktiviteter påbyggepladser m.v. vil være særdeles vanskelige at identificere og kontrollere -medmindre, der er en pligt til registrering.

Med hensyn til § 7 d, finder

DTL

det af samme årsager også af afgørende betyd-ning, at der netop ved den nævnte cabotagekørsel pålægges den danske hvervgiver(transportkøber) en pligt til at sikre sig dokumentation for, at den udenlandsketransportvirksomhed, der udfører opgaver for hvervgiveren i form af indenrigskør-sel i Danmark, har sendt oplysninger til RUT-registreret. I den forbindelse skal detbemærkes, at transportkøber efter de nye EU-momsregler også vil være forpligtettil at betale moms af en transportydelse udført nationalt i Danmark af en uden-landsk transportør.

DTL

er også positivt indstillet overfor skærpelsen af bødeniveauet for manglenderegistrering.BM’s kommentarer til DTLs høringssvar:Det er op til beskæftigelsesministeren i samråd med arbejdsmarkedets parter atfastsætte nærmere regler for hvervgivers pligter, herunder at hvervgivere af tjene-steydelser indenfor andre brancher kan omfattes af dokumentationskravet, jf. lov-forslagets § 7 d, stk. 2. Det er endvidere op til beskæftigelsesministeren i samrådmed arbejdsmarkedets parter at fastsætte regler om at undtage yderligere situatio-ner fra anmeldelsespligten efter lovforslagets § 7 a, jf. § 7 b, stk. 2.For så vidt angår forslag om krav til international transport henvises til kommen-tarer til 2.6.

2.8. BAT

er tilfreds med, at der foreslås stramninger af anmeldelsespligten til RUTog BAT støtter fuldt ud betragtningerne og forslagene i LO’s høringssvar. BAT harderfor i sit høringssvar fokuseret på de problemstillinger, der i øvrigt er, i forbin-delse med udstationering og hvordan udstationerende virksomheder optræder pådet danske arbejdsmarked. BAT henviser til, at den øgede registreringspligt ogskærpelsen af bødeniveauet sammen med en mere omfattende kontrolindsats skalmindske omfanget af ulovligheder. Det forudsætter, at Arbejdstilsynet får de nød-vendige ressourcer til de nye opgaver og det kræver et tæt samarbejde mellem Ar-bejdstilsynet og politiet.

BAT

mener ikke, at udstationerende virksomheder og hvervgivere kan handle iuvidenhed, når de er i stand til at skabe en forretningsmæssig kontakt, kommunika-tion og aftale over landegrænser, og virksomhederne kan rejse hertil med egnemedarbejdere og materialer og løse opgaverne. BAT henviser i den forbindelse tilde mange informationsmaterialer fra danske myndigheder og organisationer, somer henvendt til udenlandske virksomheder.

BAT

er tilfreds med, at Arbejdstilsynet får tilsynet med anmeldelsespligten til RUTog skal være forbindelseskontor på udstationeringsområdet, idet Arbejdstilsynetkommer rundt på arbejdspladserne og dermed kan få kendskab til, hvad der fore-går.

BAT

mener, at tilsynet med udstationerende virksomheder generelt bør intensive-res og henviser til de mange tilfælde af momsovertrædelser, brud på overenskom-ster og dårligt arbejdsmiljø. BAT mener, at danske myndigheder bør være bedre tilat kontrollere, om de virksomheder, som påberåber sig udstationering, rent faktiskopfylder betingelserne herfor, fx ved at Arbejdstilsynet tager kontakt til udenland-ske myndigheder for at få afklaret, om de pågældende virksomheder har aktiviteteri hjemlandet.

BAT

peger på, at det er et problem at få udenlandske virksomheder til at overholdede overenskomster, som nogle af dem indgår, herunder at få inddrevet den bod el-ler de efterbetalingskrav, som Arbejdsretten dømmer dem til at betale. BAT menerat have knap 40 mio. kr. til gode fra udstationerende virksomheder, som er dømt iArbejdsretten, men som endnu ikke har betalt. BAT opfordrer regeringen, Folke-ting og danske myndigheder til at arbejde for, at det bliver nemmere at få inddrevetrestancer fra udenlandske virksomheder – evt. i samarbejde med EU-landene. BAThenviser i den forbindelse til, at nogle EU-lande har lovgivning om kædeansvar,samt at man på skatteområdet i 2009 fik indført den omvendte momspligt på grundaf store momsrestancer fra udenlandske virksomheder.BM’s kommentarer til BATs høringssvar:BAT’s kommentarer er primært rettet på forhold, som ligger ud over det konkretelovforslag.Vedr. spørgsmålet om kædeansvar bemærkes det, at kædeansvar i Danmark villerejse nogle principielle spørgsmål i relation til den danske model. Det må derfor iførste omgang være op til arbejdsmarkedets parter i givet fald at overveje spørgs-mål om kædeansvar nærmere i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.I en række EU-lande findes forskellige ordninger om kædeansvar. Fælles for disselande er, at staten har større indflydelse på lønforhold end tilfældet er i Danmark,hvor lønforhold er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Det er ikke en oplagtsag for EU at overveje initiativer om kædeansvar. Medmindre parterne i Danmarkmåtte ønske noget andet, bør en evt. fælles europæisk tilgang ikke indebære enpligt for medlemslandene til at indføre kædeansvar, men højst fastlægge noglerammer for de lande, der vælger at gøre det.Hvad angår den konkrete problemstilling om inddrivelse i udlandet, som BAT gøropmærksom på, anerkender ministeriet, at der kan være problemer. Beskæftigel-sesministeriet er i dialog med LO for at få overblik over problemets nærmere om-fang og karakter, og på den baggrund må ministeriet vurdere, hvad der findes afmulige veje til at løse problemet.

2.9. 3F Transportgruppen

har henvist til LO’s høringssvar men bemærker i øv-rigt, at for så vidt angår transporterhvervet, støtter 3F fuldt ud de kommentarer ogsynspunkter, som DTL giver udtryk for i deres høringssvar.

2.10 Håndværksrådet

støtter forslaget, herunder forslaget om forpligtelse forhvervgiver, men opfordrer til, at der iværksættes en oplysningskampagne, såhvervgivere bliver opmærksomme på den nye forpligtelse.

Håndværksrådet

finder ikke, at en fordobling af bødeniveauet er nok, men fore-slår en tidobling af bødeniveauet, så det får en reel præventiv effekt.

Håndværksrådet

er bekymret over, at udgifterne til ændringerne af RUT og Ar-bejdstilsynets tilsynsforpligtelse skal afholdes af de involverede ministerier indenfor gældende driftsrammer.

Håndværksrådet

vurderer, at kontrollen bør øges ogopfordrer til, at Arbejdstilsynet får de fornødne ressourcer, så man er i stand til at

efterleve lovens formål, herunder at sikre en bedre kontrol med udenlandske virk-somheder.BMs kommentarer til Håndværksrådets høringssvar:Af den politiske aftale af 3. december 2009 mellem regeringen, Venstre, Konserva-tive, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styr-kelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) fremgår det bl.a., at” det erafgørende, at såvel hvervgivere i Danmark og udenlandske tjenesteydere, som ope-rerer i Danmark, har kendskab til de pligter, de har i forhold til RUT. Selv om flereinformationskampagner allerede er gennemført, vil der derfor i forlængelse afdenne aftale blive iværksat en fornyet informationsindsats, som skal rette sig modhvervgivere i Danmark såvel som udenlandske tjenesteydere. I forhold til de uden-landske tjenesteydere vil informationsindsatsen blive tilrettelagt i tæt samarbejdemed danske og udenlandske samarbejdspartnere, herunder arbejdsmarkedets par-ter, erhvervsorganisationer, ambassader og andre, som har løbende kontakt tiludenlandske tjenesteydere, som opererer i Danmark”.Med hensyn til bødeniveauet fremgår det af den politiske aftale, at bødeniveauetskal fordobles.