Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. (Udvidelse af anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere samt pligt for hvervgiver til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 17.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Ulla Tørnæs.

I Venstre er vi varme tilhængere af den frie bevægelighed inden for EU for såvel tjenesteydelser som arbejdstagere. Vi ser det først og fremmest som en vigtig individuel rettighed, men samtidig også som et vigtigt middel til at styrke økonomien i hele EU. Den frie bevægelighed inden for EU ser vi i det hele taget som en vigtig forudsætning for EU-samarbejdet. For en lille åben økonomi som den danske er den frie bevægelighed inden for EU en afgørende forudsætning for vores danske velfærdssamfund.

I 1989 glædede vi os over Murens fald, og vi jublede sammen med de nye demokratier i Østeuropa og glædede os over deres genvundne frihed og over, at kommunismens diktaturer nu kunne erstattes af demokrati, ytringsfrihed og respekt for menneskerettigheder. I 2002 under det danske EU-formandskab bød vi de nye østeuropæiske demokratier inden for i EU-samarbejdet. Med østaftalen sikrede vi her i Folketinget ordentlige arbejdsforhold for østeuropæiske arbejdstagere, der valgte at tage til Danmark. Fri bevægelighed ja, men forudsætningen for, at den frie bevægelighed kan fungere, er naturligvis, at arbejde i Danmark udføres i overensstemmelse med danske spilleregler og dermed også dansk lovgivning, og her tænker jeg naturligvis i særdeleshed på lovgivning inden for arbejdsmiljø og på skatteområdet. Sådan har det altid været, og sådan skal det fortsat være.

Siden 2008 har udenlandske virksomheder, der har udstationeret arbejdstagere i Danmark, haft pligt til at meddele sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for Registret for Udenlandske Tjenesteydere, også kaldet RUT. Det viser sig imidlertid, at der er behov for at stramme op på denne registrering, da flere udenlandske virksomheder ikke sender de nødvendige oplysninger til RUT.

L 156 er udmøntning af en politisk aftale mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre, som blev indgået i december sidste år. Med L 156 strammer vi op, således at der bliver langt bedre mulighed for netop at sikre, at også udenlandske virksomheder følger danske spilleregler og dermed også dansk lovgivning. Først og fremmest bliver det nemmere for myndighederne og arbejdsmarkedets parter at komme i kontakt med udenlandske virksomheder, også i tilfælde, hvor der er tale om udenlandske enkeltmandsvirksomheder. Det sker ved, at der med lovforslaget her indføres krav om, at den danske hvervgiver skal sikre, at en udenlandsk virksomhed har sendt de nødvendige oplysninger til RUT.

Anmeldelsespligten til RUT gør det nemmere for bl.a. skattemyndighederne at udføre deres kontrolopgaver og også for Arbejdstilsynet at gennemføre deres kontrol med arbejdsmiljølovgivningen. Registreringer i RUT er en vigtig forudsætning for, at disse kontrolopgaver kan gennemføres. Derfor er forligspartierne også enige om, at bødeniveauet fordobles i tilfælde af manglende registrering i RUT.

Endelig bliver Arbejdstilsynet fremover den ansvarlige myndighed for RUT. Det betyder, at Arbejdstilsynet med lovforslaget får hjemmel til at behandle sager, ligesom det i dag sker i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøbestemmelser.

Venstre kan fuldt ud støtte lovforslaget.

Der er ønske om korte bemærkninger, og det er fra fru Line Barfod.

Venstres ordfører sagde, at østaftalen havde sikret ordentlige arbejdsvilkår for de mennesker, der er kommet hertil fra Østeuropa. Er det virkelig Venstres opfattelse, at østaftalen har sikret ordentlige arbejdsvilkår – i betragtning af den mængde af sager, vi har hørt om, hvor mennesker, der er kommet hertil, er blevet groft udnyttet? Både i landbruget, i byggeriet og flere andre steder hører vi om, hvordan folk har fået en elendig løn og nogle elendige arbejdsvilkår. Så jeg vil gerne høre: Er det virkelig Venstres opfattelse, at man har sikret ordentlige arbejdsvilkår, eller kunne det tænkes, at Venstre også mener, at der faktisk er behov for at gøre langt mere for at sikre nogle ordentlige arbejdsvilkår?

Ordføreren.

Det er jo faktisk præcis det, vi gør med L 156 her, hvor der netop bliver strammet op over for registrering af de oplysninger, som det hele tiden har været meningen at man har skullet give til RUT. Det, der sker nu, er, at der kommer en anmeldelsespligt for at sikre, at de udenlandske hvervtagere bliver registreret i RUT, således at man kan følge, om spillereglerne så også følges på den enkelte arbejdsplads.

Fru Line Barfod.

Indtil nu har det ikke virket med de her forskellige små lapper rundtom med registre og andet. Hvordan kan det være, at det er Venstres holdning, at der over for arbejdsgivere, der groft udnytter menneskers arbejdskraft, giver dem virkelig elendige vilkår, så dårlige, at det i nogle tilfælde nærmer sig menneskehandel, stort set ikke skal nogen ekstra kontrol og indsats og lovgivning til andet end den her lille lap, mens der, når vi f.eks. snakker arbejdsløse, så virkelig skal slås til med hammeren, og man skal gøre, hvad man overhovedet kan med hensyn til massive kontrolforanstaltninger? Kunne Venstre overveje, om man måske skulle balancere det lidt anderledes og komme mere efter dem, der groft udnytter andre, end efter dem, der er arbejdsløse?

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke enig i Enhedslistens karakterisering af lovforslaget her. Jeg mener ikke, det er nogen lille lap. Faktisk har arbejdsmarkedets parter udtrykt stor tilfredshed med den politiske aftale, som blev indgået blandt et bredt flertal i Folketinget her tilbage i december måned, så jeg er bestemt ikke enig med Enhedslisten i, at dette blot er en lille lap, som jeg tror fru Line Barfod udtrykte det. Tværtimod mener jeg, at det her lever op til nogle af de kritikpunkter, der har været rejst, og det giver frem for alt langt, langt bedre muligheder for at sikre den kontrolfunktion, som bl.a. skattemyndighederne naturligvis har, og som også Arbejdstilsynet har. Det giver langt, langt bedre muligheder for at udføre kontrolopgaverne.

Så er det hr. Bent Bøgsted, kort bemærkning.

Det er da rart at høre, at Venstres ordfører synes, det er alle tiders, når arbejdsmarkedets parter udtrykker stor tilfredshed med den aftale, der er lavet. Det gjorde de også i 2008, da RUT-registeret blev oprettet. Da udtrykte de også meget, meget stor tilfredshed med RUT-registeret, det skulle nok komme til at virke, men alligevel har det vist sig, at det kun er noget med en 10-15 pct. af de virksomheder, der har været hvervgivere i Danmark, der har indberettet til RUT-registeret. Så det er lidt af et problem at sige, at der nu er stor tilfredshed, og så har vi løst alle problemer. Det sagde man i 2008, og det siger man nu i 2010. Så er jeg spændt på at se, hvad man siger i 2012. Men er det ikke korrekt, at det her ikke løser problemet for den store mængde arbejdskraft, der kommer til Danmark og får ansættelse på en dansk virksomhed, for disse personer skal ikke indberette til RUT-registeret?

Ordføreren.

Jeg er faktisk ret sikker på, at vi vil se, at der sker en meget, meget væsentlig stigning i antallet af registreringer til RUT, for det, der sker nu, er jo, at der bliver en pligt for hvervgiveren til at sikre, at hvervtageren bliver registreret i RUT, og det er jeg ret sikker på at der bliver fulgt op på.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er da helt forståeligt, at Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs, er sikker på, at det løser problemerne. Jeg vil da se på med stor tilfredshed, hvis det virkelig viser sig, at problemerne vil blive løst. Men fru Ulla Tørnæs svarede ikke på det spørgsmål, jeg stillede: Er det ikke korrekt, at udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Danmark og får ansættelse på en dansk virksomhed, ikke bliver registreret nogen steder? Vi har stadig væk det store problem bl.a. med kolonnevirksomhed, hvor de kommer op og arbejder for en dansk virksomhed. Det er jo ikke dem, der bliver kontrolleret, det er kun en virksomhed, der får en opgave i Danmark, der skal registreres, de enkelte arbejdstagere, som selv kommer herop, skal ikke registreres på nogen måde, og de vil stadig væk udvirke et stort tryk på den danske arbejdsgiver.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at hr. Bent Bøgsted har fuldstændig ret i, at der vil komme store mængder af arbejdstagere herop, som vil få job i virksomheder, som ikke er overenskomstdækkede, for det må jo være forudsætningen for det, som hr. Bent Bøgsted her er inde på. For er det overenskomstdækkede områder, så er der selvfølgelig en pligt hos arbejdsgiveren til at følge de overenskomster, som er indgået inden for det pågældende område.

Så jeg er ikke sikker på, at hr. Bent Bøgsted har ret i sine forudsigelser om, at der vil komme store mængder af østeuropæisk arbejdskraft til Danmark for at finde ansættelse i områder, som i dag ikke er dækket af overenskomster.

Tak til fru Ulla Tørnæs. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører.

Det er ikke uden grund, at vi her i Danmark er stolte af den måde, som vi har indrettet arbejdsmarkedet på. For mellem arbejdsmarkedets parter laves der aftaler og overenskomster, der sikrer, at vi har et arbejdsmarked, der fungerer. Der er ro, hvis ellers aftalerne overholdes, og det er muligt for arbejdsgiverne at planlægge deres aktiviteter uden at frygte for alle mulige afbrydelser i produktionen. Der er en høj grad af fleksibilitet, når vi som Folketing sørger for den nødvendige lovgivning.

Derfor er der skabt grobund for at sikre de løn- og arbejdsvilkår, som vi ser på det danske arbejdsmarked i dag, og sikre den udvikling, der har været bærende med hensyn til at bygge det danske velfærdssamfund op. Derfor har udvidelsen af EU og åbningen over for de nye lande i øst også skabt nødvendigheden af at sikre, at netop løn- og arbejdsvilkår ikke bliver undergravet af de firmaer og lønmodtagere, der i øvrigt fuldt lovligt kommer her til Danmark. De første år skete det ved den såkaldte østaftale, og siden den 1. januar 2008 har den nuværende lovgivning om registrering af udenlandske virksomheder og tjenesteydere været gældende.

I Socialdemokratiet har vi fulgt udviklingen nøje og har gennem nogen tid været temmelig bekymrede over den lemfældighed, der har kendetegnet både visse udenlandske virksomheder og også danske hvervgivere i den måde, de har udført arbejdet i Danmark på til helt uhyrligt lave lønninger, under dårlige arbejdsvilkår og uden respekt for de arbejdsmiljøregler, der gælder i dette land. Vi ved, at der i fagbevægelsen og blandt danske arbejdsgivere, specielt inden for bygge og anlæg og landbrug og gartneri, har været stigende utilfredshed med den tilstand og også et meget stort ønske om, at der blev gjort noget ved problemet.

Opsvinget i Danmark har måske gjort det lidt svært for alle at få øje på problemstillingen, men den fælles nedtur, som rammer alle lige nu, har måske gjort den mere tydelig. Derfor er det da også med stor tilfredshed, at vi i Socialdemokratiet har deltaget i og nu er med til at beslutte den ændring af RUT-aftalen, som vi behandler i dag. I loven er der flere afgørende punkter, bl.a. at alle udenlandske tjenesteydere, også enkeltmandsfirmaer, skal anmelde sig i RUT; at hvervgivere bliver forpligtet til at sikre sig, at det nu også er sket; at der gives bøde netop for ikke at sikre sig det; og at bøden for ikke at registrere sig fordobles; at AT bliver den udførende med hensyn til at føre tilsyn; at samarbejdet mellem AT, altså Arbejdstilsynet, politi og SKAT intensiveres. Og nok så vigtigt er det, at arbejdsmarkedets parter får udvidet adgang til at få informationer fra RUT-registeret, så de let kan få oplysninger om, hvor den udenlandske arbejdskraft er, hvad de laver, hvem de er, og hvem der er kontaktperson.

For os i Socialdemokratiet er det magtpåliggende, at arbejdere kan komme til Danmark og være sikre på, at de behandles ordentligt, og at de får den løn, der er gældende her i landet. Lige nu har vi fokus på bygge og anlæg og landbrug og gartneri, men vi ved også, at der inden for andre brancher har været stigende problemer, f.eks. inden for transportsektoren. Derfor er vi også tilfredse med, at der bliver mulighed for om nødvendigt at tilføje brancher til den liste, der umiddelbart bliver gældende ved denne lov. Og vi stiller os gerne til rådighed, hvis ministeren skulle føle behov for at blive inspireret i den retning.

Jeg vil gerne sige tak til de øvrige parter bag dette lovforslag for det konstruktive samarbejde og for, at de alle er klar til at tage nye skridt i retning af at sikre, at alle i Danmark kan arbejde under ordnede forhold i lige konkurrence.

Tak. Der er korte bemærkninger, og først er det fra hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jeg vil gerne lige spørge hr. Lennart Damsbo-Andersen om noget. Når der nu er gået et år, efter at loven er trådt i kraft, hvad er så forventningerne til anmeldelse til RUT-registeret? Tror Socialdemokratiet på, at vi har en 100-procent-tilmelding til RUT-registeret, eller hvor meget forventer man at vi skal op på, for at man kan sige, at det er en succes?

Ordføreren.

Det er jo altid spændende, kan man sige, men nu er det sådan, at jeg forventer, at den lov, der bliver vedtaget her i Folketinget, også bliver overholdt, så i princippet må min forventning være, at det er hundrede procent, der bliver anmeldt. Så kan det godt være, at virkeligheden bliver en noget anden, og så må man jo tage initiativer for at opnå en højere procentdel efterfølgende.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg kan så høre, at ordføreren allerede er klar til, at vi om et år måske skal til at se på det igen. Det er det, der bliver lagt lidt op til, hvis det ikke lige bliver den succes, som man forventer. Og jeg håber da, at det bliver en succes.

Jeg skal så lige spørge, om det ikke er korrekt – og det er jo det samme spørgsmål, som jeg stillede til Venstres ordfører – at det her ikke løser problemet for de mange arbejdstagere, der kommer til Danmark, og som får ansættelse hos en dansk arbejdsgiver, uanset om det er en, der er uden for en overenskomst eller i en overenskomst. Det her tager ikke højde for det, og det er ikke dem, der skal registreres. Så derfor vil vi kunne se, sådan som det også sker i dag, at der er en stor tilstrømning af arbejdskraft til Danmark, og de arbejdstagere kommer til at gå underbetalt, for ellers kræver det jo, at fagbevægelsen er ude at kontrollere dem alle sammen, og det er meget svært for fagbevægelsen, når de nu bruger deres medlemmers penge til at rejse rundt i andre lande og prøve på at starte fagforeninger op.

Ordføreren.

Nu svarede hr. Bent Bøgsted jo næsten selv på sit spørgsmål. Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis de nye stramninger, der bliver indført med det lovforslag, som vi behandler nu, ikke er gode nok, må vi kigge på det igen. Der er ikke tvivl i mit sind om, at vi skal være sikre på, at de arbejdstagere, der kommer her til landet, bliver behandlet ordentligt, og at de skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår og skal overholde de arbejdsmiljøregler, der er. Og det må vi så forsøge at gøre på en anden måde, hvis det ikke kan gøres med det her. Men det tror jeg selvfølgelig på at det kan.

Med hensyn til arbejdstagere er det jo sådan, at vi har fri bevægelighed for arbejdskraften i EU, og alle er velkomne til at arbejde i Danmark, bare det foregår på ordentlige vilkår, på lige vilkår og i lige konkurrence. Og der kan jeg ikke se andet, end at det jo er almindeligt fagforeningsarbejde at gå ud og sørge for at organisere dem, der kommer hertil, og så sikre, at de er overenskomstdækkede, og at arbejdsgiverne i øvrigt overholder de overenskomster, der bliver indgået.

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg har lidt svært ved at forstå, at Socialdemokraterne bliver ved med at tro på, at de her små lapper skulle hjælpe noget som helst. Og jeg er da enig med ordføreren i, at fagforeningerne har en opgave, og den kæmper de også meget hårdt for at løse; de gør en kæmpe indsats. Nogle af dem, der gør mest, er Byggefagenes Samvirke, og de har jo sagt meget klart, at det ikke er nok med de her små lapper, og at der skal mere til. Hvad er det, der for Socialdemokraterne mere skal til af argumenter, før man forstår, at der altså er behov for helt anderledes markante indsatser på det her område og også for lovgivning? Fagbevægelsen og overenskomsterne kan jo ikke løse problemet i forhold til f.eks. at pålægge hvervgiveransvar. Byggeforeninger og kommuner osv. er jo ikke omfattet af overenskomsterne mellem entreprenører og håndværkere. Det er jo noget, der skal klares ved lovgivning. Hvad skal der til, før Socialdemokraterne er klar til lovgivning, der faktisk virker?

Ordføreren.

Vi har nogle gange diskussioner med folk i fagbevægelsen, der siger, at nu må vi tage os sammen i Folketinget og lave noget lovgivning om det ene og det andet. Og så siger vi til dem: Jamen det vil vi da gerne, når I kommer og beder om det. Men det er jo sådan, at når så først man kommer dertil, hvor der skal slås søm i, siger man, at det vil man alligevel nok hellere klare selv ved forhandlinger med modparten, arbejdsgiverne, og så sørge for, at det er overenskomsterne, der kommer til at gælde, i stedet for at det er os herinde, der kloger os på et eller andet spørgsmål. Og jeg tror nok, vi skal holde lidt fast i, at vi passer hver vores, og så må vi sørge for den lovgivning, der skal til, for at der er nogle rammer for, at arbejdsmarkedet kan fungere. Og så skal vi ikke blande os i, hvordan byggefagene eller fagforeningerne går ud og sørger for at få tilkæmpet sig nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår ude på arbejdspladserne. Det må de gøre, og det skal vi ikke blande os i.

Fru Line Barfod.

Men ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål, for Folketinget har jo netop ikke passet sit. Folketinget har jo ikke sørget for, at der er en lovgivning, der sikrer, at de mennesker, der kommer hertil, ikke bliver groft udbyttet, og at man ikke i den grad laver social dumping, hvor man virkelig presser løn- og arbejdsvilkår i Danmark.

Fagbevægelsen kan ikke løse problemet med at sikre, at kommuner, statslige institutioner, private bygherrer osv. er ansvarlige for, at der er ordentlige forhold, og at der er en overenskomst. Det er jo ikke noget, som fagbevægelsen kan løse. Det er noget, vi kan pålægge; vi kan pålægge, at man hæfter for de entreprenører, som man hyrer; det sker ved lovgivning, og det er det, vi har en mulighed for at sikre, ligesom vi med lovgivning og en indsats herfra kan sikre, at der er de nødvendige kontroller fra politi, SKAT osv., og at der virkelig bliver prioriteret en ordentlig indsats der.

Så hvad skal der til, før Socialdemokraterne ikke længere vil nøjes med de her lapper, men faktisk vil lave lovgivning og en indsats, der virker?

Ordføreren.

Nu er fru Line Barfod lidt hurtig til at sige, at den her lovgivning ikke virker. Som jeg sagde til hr. Bent Bøgsted før, tror jeg på, at folk godt vil overholde den lovgivning, der er; og de rammer, der er skruet sammen i forbindelse med den her lovgivning, mener jeg er gode nok. Det er også den besked, vi har fået fra de organisationer, som arbejder inden for byggeområdet. Og derfor er der for mig at se ikke nogen grund til at tro andet, end at det her kommer til at virke.

Så er det jo rigtigt, at der kan være offentlige virksomheder, som vi måske godt kunne pålægge noget, men man har jo også mulighed for i en kommunalbestyrelse at sikre, at der bliver sociale klausuler, i forbindelse med at man har udbud osv., og det behøver vi jo ikke at tage beslutning om her i Folketinget.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Det her lovforslag om et register for udenlandske tjenesteydere kan der jo siges meget om. I 2008 indgik de partier, der stod bag østaftalen, en aftale om registrering af udenlandske virksomheder, der udbyder tjenesteydelser. Det betød, at der skulle ske en registrering af virksomhederne, og hvem de udstationerer i Danmark. Dansk Folkeparti var dengang imod den måde, det blev lavet på, da vi mente, at det ikke ville få den tilsigtede virkning, og det viste sig så desværre at holde stik.

Det såkaldte RUT-register virker ikke efter hensigten, og i dag er det vel kun 10-15 pct. af de udenlandske virksomheder, som registrerer de arbejdere, de sender til Danmark, i RUT-registeret, og det er klart, at det ikke er godt nok. Der er fortsat et stort antal udenlandske virksomheder, der sender arbejdere til Danmark uden registrering, og samtidig virker det jo heller ikke over for en dansk etableret virksomhed, der henter billig arbejdskraft til Danmark.

Dansk Folkeparti har altid fået påduttet, at vi havde et meget sort syn på, om reglerne vedrørende EU ville blive omgået, og desværre må vi konstatere, at Dansk Folkeparti gang på gang har fået ret: De tiltag, der bliver lavet, virker ikke optimalt. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det løser jo ikke problemet med underbetalt arbejdskraft, i hvert fald ikke på alle områder. Der, hvor man får fat i virksomhederne, vil det selvfølgelig virke efter hensigten, og det er jo også det, vi kan se i dag. Når fagbevægelsen får fat i en virksomhed, som vi så det ude på Harboe, så kan det blive løst, men det skulle jo gerne have været løst, inden det kom så langt.

Det hedder sig så, at det skulle give fagbevægelsen et bedre redskab til at kontrollere arbejdspladserne, vel vidende at en så stor opgave har fagbevægelsen ikke kapacitet til, men det er dog bedre, at fagbevægelsen bruger kræfter til at beskytte danske arbejdspladser, end at man render rundt i andre lande for at få arbejderne til at oprette fagforeninger. De kunne jo nå nogle flere, hvis de sendte de folk ud at kontrollere virksomheder i Danmark i stedet for.

Nu er det så erkendt fra regeringens og deres EU-støttepartiers side, at RUT-registeret ikke virker, og derfor kommer der så en opstramning, som efter regeringens mening skulle sikre, at danske arbejdspladser ikke underbydes. Det skal så ske ved, at enkeltmandsvirksomheder skal anmeldes til RUT-registeret, og samtidig får arbejdsmarkedets parter mulighed for at undersøge, om disse virksomheder reelt er selvstændige. Hvervgiveren skal medvirke til at sikre en anmeldelse, og tjenesteyderen skal dokumentere over for hvervgiveren, at der er sket en anmeldelse, hvis det er inden for bygge- og anlægsområdet eller landbrugsområdet. Hvis det så ikke sker, skal hvervgiveren rette henvendelse til Arbejdstilsynet senest 3 dage efter.

Ligeledes bliver kravene til oplysninger om kontaktperson skærpet. Hvordan får man lige fat i en kontaktperson, hvis det foregår over en mobiltelefon? Det er ikke alle steder, der er god forbindelse, og den kan jo slukkes.

Arbejdsmarkedets parter gives bedre muligheder for at få oplysninger, og de skal så kontrollere og komme i kontakt og sikre løn- og arbejdsvilkår. Det er så meningen, at straffen skal skærpes, og derfor hæves bøden ved overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-registeret til 10.000 kr.

Det giver så et problem for Arbejdstilsynet, der får opgaven med at kontrollere og håndhæve anmeldelsespligten til RUT-registeret; de bliver pålagt en opgave, og det kræver selvfølgelig flere ressourcer. Det er blevet sagt, at det ikke vil koste særlig meget, men hvordan forventes det at Arbejdstilsynet skal kunne løse opgaven med to-tre mand på landsplan? I den forbindelse synes jeg måske, beskæftigelsesministeren skulle tage en snak med forligspartierne på arbejdsmiljøområdet om, om det er acceptabelt, for vi har også et forlig vedrørende Arbejdstilsynet, så der skulle vi måske have en snak om hvordan og hvorledes, og hvor meget Arbejdstilsynet skal have for at kunne løse opgaven. Jeg tror ikke på, at de kan nøjes med at tage to-tre mand ud af den styrke, de har i forvejen.

Man kan selvfølgelig sige, at det trods alt er en opstramning af RUT-registeret, som ikke virker efter hensigten, og det skulle gerne blive bedre, som de tidligere ordførere også har sagt. Det skulle komme til at virke hundrede procent eller i hvert fald på vej deropad.

Det tror Dansk Folkeparti så ikke helt på. Vi tror fortsat, at der kun er tale om en lappeløsning, og det løser heller ikke problemet med de mange udenlandske arbejdstagere, der på lykke og fromme rejser til Danmark for at søge arbejde og får arbejde i danske virksomheder, eller problemerne med danske virksomhed, der opretter sig her med nummer og så henter udenlandsk arbejdskraft til at arbejde. Det løser ikke problemet på det område. I stedet burde det laves sådan, at ingen virksomhed eller arbejdstager kan arbejde i Danmark uden en forudgående dokumentation om ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter dansk standard. Desværre er det vel sådan, at det ikke kan lade sig gøre på grund af EU-regler.

Selv om der er tale om opstramninger, der trods alt forbedrer RUT-registeret, mener Dansk Folkeparti ikke, at det løser problemet, og vi kan derfor ikke sådan umiddelbart støtte forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører.

Udenlandske virksomheder og lønarbejdere er velkomne i Danmark, men de har ikke en snus at gøre her, medmindre de respekterer danske fagforeninger, danske overenskomster og dansk arbejdsmiljølovgivning. Konkurrencen mellem firmaerne om at vinde arbejdsopgaver og konkurrencen mellem lønarbejderne om at få et job skal foregå på fair og lige vilkår og ikke ved et race mod bunden, hvor det handler om at sælge sig selv så billigt som muligt. For at undgå, at arbejdsmarkedet blev sat på udsalg, har danske fagforeninger haft fast arbejde, siden EU blev udvidet med de nye medlemslande i 2004, og hele samfundet skylder fagbevægelsen stor tak for at have brugt enorme ressourcer på at få styr på det her område, for hvis de ordnede forhold på arbejdsmarkedet skrider, bliver konsekvenserne for hele samfundet på længere sigt helt uoverskuelige.

Det er nødvendigt, at vi hele tiden tilpasser værktøjer og indsats i forhold til opgaven. Vi er stille og roligt gået i den rigtige retning, nogle gange alt for stille og roligt, men den her opstramning af reglerne for registeret for udenlandske tjenesteydere, som vi behandler i dag, burde vi jo også have gennemført for længe siden. Der findes faktisk udenlandske firmaer og lønarbejdere, som overholder spillereglerne for at være her i landet – det er set – men der har godt nok også været mange på gennemtræk, altså at pengemænd fra Østeuropa og kyniske danske mellemmænd har set muligheden for en hurtig profit ved at underbetale de ansatte og i øvrigt blæse på arbejdsmiljøet. Trods de mange gode intentioner har der så stået en ladeport åben for snyd. Ved at vedtage det fremsatte lovforslag gør vi det lettere for myndighederne, fagforeningerne og for de seriøse firmaer, og det bliver sværere for de useriøse firmaer, der spekulerer i social dumping, at lege gemmeleg med myndigheder og fagforeninger.

Efter SF's opfattelse er der fortsat et stykke vej at gå for at forhindre unfair konkurrence om job, og vi må hele tiden se på, hvordan vi løbende tilpasser værktøjet, så det kan bruges til opgaven med at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet, til glæde for de seriøse firmaer og til glæde for både de danske og udenlandske lønarbejdere.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Lige da hr. Karsten Hønge startede, blev jeg lidt i tvivl om, hvem SF egentlig mener er de store skurke her, og hvem det er, man skal rette lovtiltagene imod. Men jeg går ud fra, at vi er enige om, at der, hvor det virkelig er effektivt, er, hvis man går efter arbejdsgiverne og firmaerne, som forsøger at trykke løn- og arbejdsvilkår, og man dér prøver at sætte ind med kontrol, men også med krav, der sikrer, at man for alvor har nogen, man kan hænge op på at skulle betale den manglende løn og den manglende skat og moms, og hvad det ellers er, der ikke bliver betalt.

Så jeg vil gerne høre, om SF er enig i, at det, der virkelig virker, hvis vi skal stoppe det her, er, at vi er sikre på, at der er nogen, som vi kan hænge op på, at de skal betale det, der mangler at blive betalt af løn, skat, moms osv., som rigtig mange arbejdsgivere i dag unddrager at betale.

Ordføreren.

Ja, det havde jo så ikke lige nogen umiddelbar sammenhæng med det, vi diskuterer her. Det, vi diskuterer nu her, er en helt nødvendig knibtangsmanøvre, altså at vi har fagforeninger, at vi faktisk har de seriøse og udmærkede og i den her forbindelse også forstående arbejdsgiverorganisationer, at vi har hvervgiverne, som nu kommer med i, at vi får indkredset de udenlandske tjenesteydere, så vi kan få dem registreret og vi kan få adgang til dem, sådan at fagforeningerne også kan finde ud af, hvor det er henne, i stedet for, som det har været indtil nu, at en hærskare af fagbevægelsens aktive fodfolk derudeomkring har skullet gå og lege gemmeleg med virksomheder, der forsøgte at undgå at blive registreret og undgå at blive mødt med kravet om en overenskomst.

Men jeg vil da godt sige til fru Line Barfod, at en af de problemstillinger, der henstår, jo er: Hvad gør vi ved de alt for mange papirsejre, som fagbevægelsen har opnået, altså at man formelt har fået overenskomsten, men bagefter oplever, at firmaerne rejser hjem med en hale af regninger efter sig? Jeg tror, vi skal vente, til efter vi har fået fornyet overenskomsterne, med at se, hvad vi kan gøre ved det, at vi sikrer, at firmaerne hænger på en regning, de også kommer til at betale, en form for kædeansvar. Men jeg tror, at vi skal afvente afslutningen af overenskomstforhandlingerne.

Fru Line Barfod.

Ja, det er for mig en stor nyhed, hvis overenskomstforhandlingerne skulle være med private boligforeninger, med kommuner og med staten osv. Så vidt jeg har forstået, er det mellem entreprenører og fagbevægelse, og det vil sige, at hvis man skal sikre, at det er hvervgiverne, der hænger på ansvaret, er det jo ikke noget, man løser i overenskomsten som med entreprenørerne; så er det noget, man løser med lovgivning. Så er det ikke nok at lave den her lille lovændring om, at hvervgiver skal tjekke indberetning til et register; nej, så skal der lovgivning til om, at hvervgiver hæfter for de manglende indbetalinger, som hr. Karsten Hønge lige selv påpeger er et kæmpeproblem. Det er ikke nok, at fagbevægelsen sikrer, at de får en overenskomst, hvis de ikke også får pengene, og hvis man ikke også sikrer, at der bliver betalt skat og moms osv.

Hvad er det, der gør, at SF ikke vil sikre, at hvervgiver hænger på at skulle betale, hvis ikke de sikrer sig, at dem, de har hyret til at udføre hvervet, også gør det?

Ordføreren.

Jamen det er bestemt en mulighed, at vi, når overenskomstresultatet ligger der, vil være med til at diskutere, hvordan man, i det omfang man ikke allerede gør det i de overenskomster, der ligger, sikrer sig, at regningerne bliver betalt. Det, vi diskuterer i dag, har bare ikke lige noget med RUT at gøre. Men uanset at det ikke har noget med det at gøre, er vi meget åbne for – det ved fru Line Barfod også udmærket fra tidligere diskussioner – at diskutere en konstruktion, der gør, at hvervgiveren eller hovedentreprenøren kommer til at hænge på de regninger, et udenlandsk firma eventuelt løber fra. Det, vi afventer, er en afklaring af overenskomstsituationen, og så snart den er afklaret, er vi rede til at tage en diskussion om: Er der nogen steder, hvor vi skal gå ind med supplerende lovgivning?

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Det, der fik mig til at tage ordet, var jo det, som hr. Karsten Hønge var inde på med virksomheder, der rejser hjem og løber fra regningen og alt det der. Vil det sige med hensyn til en virksomhed, der melder sig til RUT-registeret, som de skal ifølge det her lovforslag, og overholder det hele her og så efter 1 uge rejser hjem, for så har de løst opgaven, har man alligevel ikke kontrol med, om de lever op til kravene over for deres medarbejdere? Vil det sige, at de godt nok er anmeldt til RUT-registeret, men så står man nede i Polen og kan ikke gøre noget krav gældende over for dem alligevel? Er det det, hr. Karsten Hønge står og siger?

Ordføreren.

Ja, det er en træls verden, vi lever i. Sådan er det jo. Altså, hvis en arbejdsgiver ønsker at snyde og ønsker at bedrage og ønsker at løbe fra sit ansvar, ja, så findes det som en mulighed; det er jeg nødt til at sige til hr. Bent Bøgsted. Det er en virkelighed, som vi oplever ikke nødvendigvis kun med udenlandske firmaer, men jo også danske firmaer, der opretter virksomheder til lejligheden og lader dem gå konkurs bagefter og lader det offentlige hænge på regningen. Det er en mulighed, men det har jo bare ikke nødvendigvis noget med Register for Udenlandske Tjenesteydere at gøre.

Som jeg sagde til fru Line Barfod: SF er meget optaget af, når vi har en endelig afklaring af overenskomstsituationen, at se på, om det er nødvendigt at lave supplerende lovgivning, der gør, at vi kan holde hvervgivere eller hovedentreprenører eller andre fast i en form for kædeansvar, der gør, at man ikke bare kan løbe fra det.

Hr. Bent Bøgsted.

Nu er det jo RUT-registeret, vi snakker om, og som jeg har forstået på hr. Karsten Hønge, siger hr. Karsten Hønge direkte ja. En virksomhed, der har anmeldt sig til RUT-registeret, har vi alligevel ikke kontrol med, hvis de rejser hjem efter kort tid, for så udbetaler de jo lønnen til deres medarbejdere, f.eks. nede i Polen eller Litauen, eller hvor de kommer fra.

Det kan godt være, at de anmelder sig til RUT-registeret, som de skal, men der er ingen garanti for, at lønmodtagerne i virksomheden får det, de skal. Sådan har jeg forstået det. Hvis det er tilfældet, vil det jo sige, at det godt kan være, at RUT-registeret på papiret lever op til det, det skal, men det har jo så ingen virkning i virkeligheden.

Ordføreren.

RUT lever op til det formål, som RUT skal leve op til, nemlig at vi kan få fundet de udenlandske virksomheder, og at vi ved en fælles knibtangsmanøvre mellem hvervgivere, fagforeninger, seriøse danske firmaer og arbejdsgiverorganisationer kan få indkredset, hvor vi har de udenlandske tjenesteydere, de udenlandske lønarbejdere. Vi kan opsøge dem, vi kan få en overenskomst præsenteret for dem gennem fagforeningerne, og vi kan sørge for, at de bliver holdt under opsyn af Arbejdstilsynet, fordi nu ved Arbejdstilsynet, hvor de er. De ting er formålet med RUT, og det lever den her forbedring af lovgivningen op til.

Men der er da andre problemstillinger, som det her ikke løser. Det er da fuldstændig rigtigt. Der må vi se på, hvad vi kan gøre ved det i forhold til eksempelvis et kædeansvar eller andre måder for at gå ind for at fastholde firmaernes ansvar for at betale deres regninger. Men jeg må sige til hr. Bent Bøgsted: RUT-registeret løser jo ikke alle problemer.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

Mellem 2004 og 2007 blev EU som bekendt udvidet med ikke mindre end 12 nye central- og østeuropæiske lande. Disse landes befolkninger, der i alt for mange år har lidt under socialistisk diktatur, har med EU-udvidelserne omsider fået mulighed for frit at rejse rundt i resten af Europa.

I Danmark har vi stor glæde af de mange dygtige håndværkere, der siden 2004 har ydet en brav indsats på det danske arbejdsmarked. Også i de kommende mange år vil danske virksomheder have brug for arbejdskraft fra andre lande.

Vi Konservative sætter stor pris på arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed inden for EU. Sammen med varernes og kapitalens frie bevægelighed udgør de et fint fundament for det frie indre marked, som nok er det bedste, der er sket for Europa de sidste 50 år. Men ligesom Folketingets øvrige partier mener vi også, at udlændinge, der arbejder i Danmark, naturligvis skal følge danske løn- og arbejdsvilkår. Det fortjener de selv, og det fortjener de danske medarbejdere, der ellers risikerer at blive udkonkurreret.

Derfor har man bl.a. også i 2008 oprettede det såkaldte Register for Udenlandske Tjenesteydere, også kaldet RUT. Alle udenlandske virksomheder med mere end en ansat, der udstationerer medarbejdere i Danmark, skal rette henvendelse til det register. Formålet med det er, at myndigheder så vel som arbejdsmarkedets parter har styr på, hvem der er udstationeret i Danmark, så de kan undersøge, om man følger danske løn- og arbejdsvilkår.

Desværre har det så også vist sig, at det langtfra er alle virksomheder med udstationerede medarbejdere i Danmark, som lader sig registrere. Der er et særligt problem med enkeltmandsvirksomheder, der er undtaget fra registreringspligten. Det betyder, at de menneskers tilstedeværelse som tjenesteydere i Danmark ikke indgår i registeret, og derfor indgik et bredt flertal af Folketingets partier i december sidste år også en aftale om at styrke registeret. Med det her lovforslag omsætter vi aftalen til virkelighed, og derfor støtter vi Konservative også forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det var jo en stor lovprisning af den fri bevægelighed i EU fra ordførerens side. Når De Konservative skal foretage en afvejning, hvad mener man så er vigtigst, er det, at den frie bevægelighed eksisterer og kan være med til at presse løn- og arbejdsvilkår, eller at man kan sikre, at der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så den levestandard, som vi i dag har i Danmark, kan opretholdes?

Ordføreren.

Jeg mener egentlig ikke, at man kan stille det sådan op. Jeg tror, at jeg meget tydeligt i min tale også påpegede, at vi naturligvis synes, at det er en god idé, at man følger de løn- og arbejdsvilkår, som der også er i Danmark. Det er bl.a. derfor, at man har det her register.

Fru Line Barfod.

Men det er jo den afvejning, som EF-Domstolen har foretaget i adskillige sager, hvor man har sagt, at det er vigtigere med den frie bevægelighed og muligheden for at trykke løn- og arbejdsvilkår end at sikre de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Derfor vil jeg bare gerne høre, hvad De Konservatives holdning er. Er man enig med EF-Domstolen, eller mener man, at det er nødvendigt, at vi laver en langt større indsats, end der hidtil har været, for at sikre, at vi kan opretholde løn- og arbejdsvilkår i Danmark?

Ordføreren.

Vi mener, at det er væsentligt, at vi har et foretagende som EU. Hvis ikke vi havde det, så synes vi, at vi var nødt til at oprette det. Vi mener, at der er rigtig mange goder og glæder ved, at vi har EU, et EU, som vi har i dag. Men når det er sagt, mener vi naturligvis også, at de danske arbejds- og lønvilkår, hvilket jeg sagde før, skal opretholdes. Det er også derfor, at vi bl.a. har det her register, som vi jo så prøver på at videreudvikle i dag.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det fru Erika Lorentsen som ordfører.

Da vores arbejdsmarkedsordfører, hr. Morten Østergaard, er forhindret i at være til stede i salen lige nu, skal jeg igen på hans vegne fremføre følgende:

Det Radikale Venstre er et af partierne i den brede kreds, som har indgået den aftale, som dette lovforslag bygger på, og derfor kan vi i sagens natur støtte lovforslaget. Vi finder det afgørende, at vi tager tiltag til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked også for de udenlandske lønmodtagere og tjenesteydere, som arbejder i Danmark.

Erfaringen har vist, at der er behov for at styrke den indsats. Vi er derfor tilfredse med, at Arbejdstilsynets mandat med forslaget udvides, således at også kontrol med registreringen i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT, indgår i tilsynets arbejde. På samme måde er det fornuftigt, at der gives øget adgang til oplysninger, og at man styrker reglerne vedrørende kontaktperson. Der skal kunne gennemføres en effektiv kontrol for at imødegå de problemer, der helt åbenlyst er på området.

Vi har med nogen betænkelighed sagt ja til, at hvervgivere pålægges at sikre registrering i RUT af de udenlandske virksomheder, der entreres med. Betænkeligheden skyldes naturligvis, at det normalt ikke er kundens opgave at sikre, at leverandøren har orden i sine sager. Med forslaget skabes der derfor en art forskelsbehandling af danske og udenlandske virksomheder, som vi skal være meget tilbageholdende med, men vi må også konstatere, at antallet af konstaterede brud på arbejdsmiljølovgivningen og risiko for stigende social dumping retfærdiggør, at dette skridt tages nu.

Endelig finder vi også, at problemerne med at få gang i registreringen af virksomhederne i RUT retfærdiggør en fordobling af bøderne. Vi håber med aftalen og lovforslaget at have sikret de samme rimelige vilkår for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, uanset om de arbejder for danske virksomheder eller for udenlandske tjenesteydere. Tak.

Tak til fru Erika Lorentzen. Og så er det fru Line Barfod som ordfører.

Det er et ganske alvorligt og omsiggribende problem, vi står med, nemlig at mennesker, der kommer hertil fra andre lande, i den grad bliver udbyttet og brugt til at presse de danske lønninger og arbejdsvilkår. Nogle af dem bliver budt så elendige vilkår, at man, hvis man går i gang med at undersøge det, vil opdage, at der formentlig vil være tale om menneskehandel. Og jeg glæder mig til at se resultatet af de undersøgelser, som Center mod Menneskehandel nu går i gang med på en række områder. Jeg mener, det er en stor skamplet, at vi tillader, at mennesker bliver behandlet på den måde.

Samtidig er det en stor trussel både mod de firmaer, der arbejder på en ordentlig måde og sikrer deres medarbejdere overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og selvfølgelig først og fremmest mod de mange arbejdere i fagbevægelsen, der i årevis har kæmpet for at sikre ordentlige vilkår, og dermed også mod det velfærdssamfund, som vi har opbygget.

Det er mig en kilde til stor undren, at Socialdemokraterne og SF bliver ved med at holde fast i et samarbejde med regeringen på det her område ved at lave små lappeløsninger i stedet for at gå ind og reelt lave en indsats, som ville kunne sikre, at vi får ordentlige vilkår i Danmark.

Den lap, der ligger her, indeholder nogle mindre forbedringer, og derfor stemmer Enhedslisten også for. Men det er ikke noget, der overhovedet batter i forhold til de ting, der virkelig er behov for, og som fagbevægelsen og bl.a. især Byggefagenes Samvirke har peget på flere gange. RUT-registret er jo tidligere flere gange af forligspartierne blevet udråbt til at være det, der virkelig gjorde en forskel, men vi kunne jo se, at stort set ingen virksomheder blev registreret i RUT. Nu må vi så se, om det hjælper lidt med det her lovforslag, men det hjælper stadig ikke meget, når man ikke har den store kontrol med, om virksomhederne faktisk er registrerede eller ej. Det hjælper heller ikke noget, hvis virksomheden måske nok er registreret, men alligevel ikke overholder vilkårene. Og hvis det bliver opdaget, at de ikke overholder vilkårene, forsvinder de bare, inden man når at få hevet nogle penge ud af dem til at betale alt det, der mangler i løn, og til at betale den skat og moms, der som regel heller ikke er blevet betalt til det danske samfund.

Derfor mener vi, at der i den grad er behov for en langt større indsats. Det har vi foreslået flere gange – på linje med meget af det, der er kommet fra fagbevægelsen. Det handler om solidaransvar eller kædeansvar, sådan som det også er blevet diskuteret under overenskomstforhandlingerne, og sådan som det allerede findes i en lang række andre EU-lande og Norge. Det handler om et hvervgiveransvar, som ikke har noget med overenskomsterne at gøre, men som er et rent lovgivningsanliggende. Overenskomsterne kan jo ikke pålægge noget i forhold til en privat villaejer eller en privat boligforening eller en statslig institution. Det er jo noget, vi skal beslutte her som lovgivning, og det er der virkelig behov for.

Der er behov for at sikre fagbevægelsens konfliktret – den, der blev undermineret af Lavaldommen og de andre domme fra EF-Domstolen – og som desværre fik et stort flertal i Folketinget til at indføre regler om A- og B-overenskomster, noget, der aldrig burde forekomme.

Der er behov for, at der bliver en langt større kontrolindsats, hvor man lader SKAT og politiet lave en indsats ligesom den, de har lavet mod bandekriminalitet, og hvor man for alvor går ud og tager fat i de arbejdsgivere, som groft udnytter mennesker, og som virkelig er med til at ødelægge det danske samfund. Der er behov for, at man går ind og sætter ressourcer af til, at man kan lave den indsats, at man sikrer, at der kan komme en ordentlig straf på området, for den lille forhøjelse af bøderne, der sker i dette forslag, er jo ingenting, i forhold til hvor meget det er, at de her arbejdsgivere og firmaer tjener på ikke at overholde overenskomsterne og ikke betale skat og moms.

Så der er i den grad mange ting, man kunne gøre, hvis man virkelig ville, og jeg synes faktisk, det er lidt beskæmmende, at Socialdemokraterne og SF ikke går i gang med noget af det, der virkelig virker, og gør det klart, hvad det er, vi vil, så snart vi får et nyt flertal, men hellere vil sidde sammen med en regering, som ligesom EF-Domstolen synes, at det er vigtigere at sikre fri bevægelighed til at presse løn og arbejdsvilkår, end det er at sikre, at vi opretholder nogle ordentlige vilkår for de mennesker, der arbejder her.

Tak til fru Line Barfod. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren.

Fri bevægelighed, men fairplay. Det kunne være sloganet for lovforslaget, som vi behandler i dag.

Diskussionen i dag har vist, at vi alle ønsker, at arbejde i Danmark skal ske efter de danske spilleregler, så vi sikrer gode løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne og fair konkurrence for arbejdsgiverne. Den store udfordring er imidlertid at finde ud af, hvordan udenlandske virksomheder og deres arbejdstagere arbejder i Danmark.

Fra den 1. maj 2008 har udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdstagere i Danmark, haft pligt til at sende en anmeldelse til registeret for udenlandske tjenesteydere, men de hidtidige erfaringer viser, at en række udenlandske virksomheder ikke sender de nødvendige oplysninger til det, der også kaldes for RUT-registeret.

Med det foreliggende lovforslag får vi et endnu stærkere redskab til at identificere udenlandske virksomheder og deres arbejdstagere og dermed sikre danske løn- og arbejdsvilkår. Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale af 3. december 2009, som regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik for at styrke registeret for udenlandske tjenesteydere. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke partierne for det gode og konstruktive samarbejde, vi har haft på det her område, hvor partierne jo netop også har en fælles interesse i at tackle de udfordringer, som er opstået i kølvandet af EU-udvidelsen fra 2004.

Med forslaget indføres en række initiativer, som vil forbedre myndighedernes og arbejdsmarkedets parters muligheder for at håndhæve dansk lovgivning om løn- og arbejdsvilkår. Initiativerne er følgende: For det første skal udenlandske virksomheder uden ansatte – det, der også hedder enkeltmandsvirksomheder – nu også anmelde oplysninger til RUT- registreret. Det vil forbedre Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet hos disse såkaldte enkeltmandsvirksomheder, og samtidig lukkes der et smuthul, hvor udstationerede ansatte camoufleres som enkeltmandsvirksomheder.

For det andet skal den, der har indgået kontrakten med den udenlandske virksomhed, være medansvarlig for, at der sker anmeldelse til RUT-registreret, hvis arbejdet vedrører byggeri, landbrug, skovbrug og gartneri.

For det tredje skærpes oplysningskravene til kontaktpersonen fra den udenlandske tjenesteyder. Det vil betyde, at myndighederne og parterne lettere kan komme i kontakt med udenlandske tjenesteydere.

For det fjerde gives større offentlig adgang til oplysninger om tjenesteydelsernes arbejdssted. Det vil forbedre arbejdsmarkedets parters mulighed for at kunne komme i kontakt med tjenesteyderen med henblik på sikring af løn- og arbejdsvilkår. Særlig fagbevægelsen har længe ønsket adgang til de her oplysninger.

For det femte forhøjes bøden for manglende anmeldelse til RUT-registeret fra 5.000 kr. til 10.000 kr., og endelig for det sjette får Arbejdstilsynet ansvaret for at håndhæve udenlandske tjenesteyderes anmeldepligt til RUT.

Jeg er overbevist om, at forslaget vil bidrage til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Det vil også være til gavn for de udenlandske virksomheder, som allerede følger spillereglerne. Jeg vil afslutningsvis gerne takke de ordførere, der har støttet lovforslaget her i dag, og så er det jo helt klart, at hvis der er uafklarede spørgsmål i forbindelse med lovforslaget, så er jeg helt sikker på, at vi kan få dem løst under udvalgsbehandlingen, og jeg svarer naturligvis også gerne på spørgsmål.

Tak til ministeren.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget, og det er godkendt.