Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det

Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af

køretøjer (Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk

og køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union) (L 152):

”Kan ministeren pege på modeller for at træffe beslutning omudveksling af DNA-profiler og fingeraftryk, hvor der ikke erbehov for en ministerbemyndigelse?”

Svar:

Justitsministeriet overvejede i forbindelse med udarbejdelsen af lovfor-slaget, om hjemmelsgrundlaget for adgangen til søgning i de danske regi-stre skulle udformes således, at der i dna-loven, retsplejeloven og lov omregistrering af køretøjer blev indsat bestemmelser, der nærmere opregnerde stater, som har adgang til at foretage søgning i de respektive registre.En sådan løsning ville imidlertid bl.a. indebære den væsentlige ulempe,at det løbende ville være nødvendigt med lovændringer i takt med, at dedanske retshåndhævende myndigheder indgår i et tættere samarbejdemed stater uden for Den Europæiske Union, herunder med henblik på atgive den enkelte stat adgang til at foretage søgning i de omhandlede regi-stre.Det bemærkes endvidere, at den foreslåede model svarer til den gælden-de ordning på andre områder. Som eksempel kan nævnes § 9 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf, hvorefter justitsministeren er bemyn-diget til at indgå bilaterale aftaler om overførelse af domfældte.Det er med den foreslåede ordning forudsat, at justitsministeren oriente-rer Folketingets Retsudvalg, inden Danmark indgår en sådan gensidigaftale med et land uden for Den Europæiske Union. Der henvises til densamtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget.Der kan herudover peges på, at de danske retshåndhævende myndighederallerede i dag udveksler dna-profiler og fingeraftryk med lande uden forDen Europæiske Union, herunder USA, efter de almindelige regler omgensidig retshjælp mv. Som det fremgår af den samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget, vil myndighederne i den anmo-dede stat foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, herunder forDanmarks vedkommende om der efter dansk ret er grundlag for at vide-regive de bagvedliggende personidentificerbare oplysninger. Denne vur-2

dering vil bl.a. ske efter dna-lovens regler om videregivelse af oplysnin-ger fra dna-registeret, hvorefter videregivelse kan ske til udenlandskedomstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straf-fesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt, jf. dna-lovens § 5, stk. 1, nr. 3. Aftalerne vil således ikke udvide de nuværendemuligheder for at videregive bagvedliggende personidentificerbare op-lysninger om dna-profiler og fingeraftryk til udenlandske myndigheder.