Den organiserede kriminalitet breder sig mere og mere i verden og finder hele tiden på nye ting.
Der er ingen tvivl om, at vi også bliver nødt til at opruste i forhold til en langt større indsats, også på tværs af grænserne.
Jeg deltog i sidste måned i en konference i London om menneskehandel, hvor der bl.a.
var et eksempel på, at der fra en enkelt mindre by i Rumænien var forsvundet 1.000 børn.
Rumænien havde skrevet til samtlige EU-lande og spurgt, om de vidste, hvor de børn var.
England var det eneste land, der svarede.
De havde fundet 200 af børnene der, de var ofre for menneskehandel.
Men ingen andre EU-lande svarede, heller ikke Danmark.
Det er altså et eksempel på, at det ikke er nok, at vi laver en masse lovgivning om at gribe ind i borgernes retssikkerhed, udveksle registeroplysninger osv., hvis vi ikke tager alvorligt, at vi skal samarbejde på tværs af grænserne.
Man havde nu lavet et direkte samarbejde mellem de politifolk i Rumænien og de politifolk i England, der efterforskede sagen.
Det fik de rigtig meget ud af.
Det, at der var sat ressourcer af til det, gjorde, at de virkelig kunne trævle det op.
Jeg tror, at vejen frem langt mere er, at vi har dygtige politifolk, der laver et rigtig godt og konkret samarbejde, end at vi fuldstændig frit giver adgang til en lang række registre uden at sikre os, at retssikkerheden og datasikkerheden er i orden.
Jeg synes også, at det i en række tilfælde kan være nødvendigt at udveksle oplysninger, men jeg mener, at det er afgørende, hvis vi skal sikre demokratiet, at vi så også sikrer, at grundlaget er i orden.
Jeg er fuldstændig enig med fru Lone Dybkjær i, at Folketinget som et minimum bør ind over, før der bliver indgået aftaler.
Det samme har vi diskuteret i forhold til udleveringsaftaler.
Det er altså et stort problem, at det er noget, ministeren bare har bemyndigelse til at indgå, uden at Folketinget kommer ind over.
Jeg synes i øvrigt stadig, at det er mærkeligt, at skatteaftaler skal godkendes i Folketinget og igennem to behandlinger i Folketingssalen, for det mener man er så afgørende og indgribende, at Folketinget skal ind over, mens det, der handler om, hvorvidt mennesker bliver sendt til et andet land og sat i fængsel der, ikke er noget, man synes er vigtigt.
Så er der spørgsmålet om, hvad det er for forbrydelser, man skal have adgang til at søge for i registeret.
Der bliver henvist til, at det formentlig bliver de samme, som er på positivlisten i forhold til den europæiske arrestordre.
Men det er jo en utrolig omfattende og meget, meget upræcis liste.
Den omfatter f.eks.
retten til liv, så spørgsmålet er, om det også omfatter abort.
Vil lande, hvor abort er forbudt, kunne få adgang til at søge i de danske dna-registre for at se, om der var nogen beviser, de kunne bruge i en sag om abort?
Hvis dem, der i de her år kæmper meget, meget hårdt for at få abort forbudt i USA, får flertal for det, ville USA altså – hvis vi giver lov til det her uden nogen begrænsninger – kunne gå ind og søge i de danske registre for at straffe amerikanske kvinder, der er rejst til Danmark for at få abort.
Så vi mener, der er behov for en langt større præcisering af, at det er alvorlige forbrydelser, vi taler om, frem for det, der er lagt op til med det her forslag.
Vi mener, det er nødvendigt at sikre datasikkerheden langt mere, sådan som både Datatilsynet og andre er inde på i deres høringssvar.
Derfor er vi også meget betænkelige ved at støtte det her forslag.