Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 150:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og lov om aktiv social politik. (Fradrag for private donationer til forskning og højere bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger m.v.).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 03.03.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er Hans Christian Thoning som ordfører.

Tak for det. Det overordnede formål med forslaget er at forhøje bundfradraget ved udlejning af feriehuse og at indføre en fradragsret for private donationer til almennyttig forskning, og derudover indeholder L 150 nogle mindre lovtekniske rettelser.

Da langt størstedelen af de udenlandske turister, der kommer til Danmark, overnatter i feriehuse med en belægningsgrad på næsten 100 pct. i højsæsonen, er problemet altså ikke, at vi ikke har gæster nok til feriehusene, men at der ikke er feriehuse nok til at imødekomme efterspørgslen. Antallet af sommerhuse, der udlejes, er nemlig faldet markant de sidste 10 år. Siden bundfradraget ved udlejning af feriehuse blev indført i 1993, er det ikke blevet reguleret en eneste gang, og som reglerne er i dag, er det simpelt hen ikke attraktivt nok for sommerhusejere at udleje deres gode feriehuse.

Det er en ganske unik og enestående tradition, vi har herhjemme, med at udlåne vores sommerhuse til udenlandske og danske gæster; en tradition, vi skal værne om. Ved at regulere bundfradraget fra 7.000 til 10.000 kr. ønsker regeringen at øge udbuddet af sommerhuse til udlejning, så vi på den måde kan tiltrække flere udenlandske gæster og derigennem styrke dansk turisme.

L 150 indeholder derudover en ændring af ligningsloven, der har til formål at skaffe flere midler til almennyttig forskning. Hidtil har fysiske personer alene kunnet opnå et begrænset fradrag i modsætning til selskaber, som ikke er underlagt en beløbsmæssig begrænsning af fradragsretten. I dag kan en privatperson derfor kun opnå et fradrag ved donation på op til 14.500 kr., og regeringen vil med udvidelsen at denne fradragsret gøre det muligt for en privatperson, der har midlerne og ønsket om at støtte almennyttig forskning, at få fradrag for hele det beløb, der doneres.

Lovforslaget indeholder også nogle mindre ændringer af lovteknisk karakter. Den første indebærer, at modtagelsen af soldaterlegater ikke påvirker tildelingen af kontant- eller starthjælp. I december 2009 vedtog Folketinget L 23, der gjorde soldaterlegater skattefri. I loven var der imidlertid ikke taget højde for, at soldaterlegaterne indgår i vurderingen af, om man er berettiget til bl.a. kontanthjælp. Modtagelsen af et soldaterlegat kan derfor få konsekvenser for retten til kontanthjælp og til starthjælp, hvilket strider helt imod hensigten med loven. Soldaterlegaterne er ment som en hjælp til en gruppe mennesker, der i forvejen har det meget svært, og som har ydet en helt ekstraordinær indsats for Danmark, og det er naturligvis ikke meningen, at man skal risikere at miste sin indtægt, fordi man modtager et soldaterlegat. Med L 150 rettes der op på denne utilsigtede problemstilling, så soldaterlegaterne ikke påvirker tildelingen af kontant- eller starthjælp.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af ligningsloven, som bl.a. skal sikre, at reglerne i loven er i overensstemmelse med ændringen i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.

Venstre kan i det hele støtte lovforslaget.

Hr. Jens Peter Vernersen for en kort bemærkning.

Det fremgår af lovforslaget, at reglerne om energitilskud også skal vedrøre fjernvarme, og det lyder meget fornuftigt, men så står der sådan meget kryptisk i forslaget, at andre også kan modtage tilskuddet. Hvad er det for nogle andre, det drejer sig om i det her lovforslag? Hvad er det, der er kommet ind her, siden man forhandlede finansloven i sin tid?

Ordføreren.

De andre elementer, der måtte være – og det fremgår formentlig også af teksten i forslaget – er jo, at dér, hvor der vil være mulighed for at søge det i henhold til det lovsæt, der ligger, vil man selvfølgelig også kunne få mulighed for at søge det.

Hr. Jens Peter Vernersen.

Nej, det er lige præcis sådan, at det ikke fremgår af teksten, hvad det er for nogle andre, og derfor er det jo meget vigtigt at få afklaret: Hvem er det ud over dem, som er de primære brugere af det her lovforslag, der kan søge tilskuddet, uden at det får skattemæssige konsekvenser?

Jeg synes, det er ret afgørende at få det belyst, og hvis ordføreren ikke kan svare præcis på det, er det jo også noget, vi må have afklaret under udvalgsbehandlingen via spørgsmål til ministeren.

Ordføreren.

Jo, men hvis der er nogle uafklarede ting, synes jeg jo, det er ret relevant, at det bliver taget op i forbindelse med udvalgsarbejdet. Så det er jeg da indstillet på.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Peter Vernersen.

Som det er sagt tidligere, indeholder det her lovforslag, L 150, fire forskellige elementer, som har været en del af finanslovforhandlingerne, og jeg kan da sådan afsløre, at Socialdemokraterne har stemt for tre af de forslag, der ligger her, så det kunne vi jo godt have til hensigt at gøre igen, hvis der er fuld afklaring af, hvad forslagene nu indeholder. Det fjerde forslag synes vi derimod at vi har større problemer med, og derfor kunne det være rigtigt, at man fik opdelt det her lovforslag, så spørgsmålet om større fradrag for sommerhusejerne blev et forslag for sig selv.

Lad mig sige med hensyn til at fjerne den beløbsmæssige begrænsning på 14.500 kr. for fysiske personers fradragsret, altså almindelige menneskers fradragsret, at vi synes, det er rigtigt, men det, vi ønsker en afklaring af i det spørgsmål, er, hvem der skal afgøre, hvad der kan godkendes. Det fremgår af lovforslaget, at det er en rolle, SKAT overtager, og vi er jo noget betænkelige ved, at det ikke skal være forskningsfolkene, der bestemmer, hvad det er, der skal forskes i.

Så er der spørgsmålet om bundfradrag ved udlejning af sommerhuse, som ønskes hævet fra 7.000 kr. til 10.000 kr. Der vil jeg godt gøre opmærksom på, at hvis man f.eks. har 107.000 kr. i lejeindtægt på et sommerhus, går der 7.000 kr. fra, men derefter har man jo et fradrag på 40 pct., sådan at det, der kommer til beskatning i sidste ende, vil være 60.000 kr. Det vil sige, at den samlede skat så kommer til at ligge under 30.000 kr., endda mindre på sigt, og spørgsmålet er jo, om det er for høj en beskatning af en indtægt på 107.000 kr. Det synes vi ikke er en høj og helt urimelig skat at betale.

Så er der spørgsmålet om energibesparende løsninger, som vi også er positive over for og har stemt for under finanslovdebatten, men nu bliver det udvidet til at dække noget, der hedder »andre«, og det kunne altså være rart at vide, hvem det er, der skal dækkes ind. Så kommer fjernvarmetilslutningen til ud over det med at udskifte oliefyrene. Det er bestemt såre fornuftigt, at man bruger det her til den helt rigtige energimulighed, hvor den er til stede, men hvem de der »andre« er, der også skal have tilskud, synes jeg godt man kunne have givet et præcist svar på.

Så er jeg enig i det fjerde punkt, at man ved soldaterlegater ser bort fra kontanthjælp og starthjælp, sådan at der ikke sker nogen modregning, og det er selvfølgelig både rimeligt og fornuftigt og noget, vi kan støtte.

Som sagt har vi været med på de tre forslag tidligere, men der er kommet nye elementer ind i forslagene, der kræver en afklaring, og derudover er der altså bundfradraget for sommerhuse. Som det ser ud nu, vil det i hvert fald ikke være muligt for os at stemme for det samlede forslag, så hvis ikke det bliver opdelt, vil vi formentlig undlade at stemme. Vi vil ikke, fordi skatteministeren nu kæder fire forskellige forslag sammen, bindes op på tidligere afstemninger.

Det er en underlig måde at få et forslag om yderligere fradrag igennem på. Man kan spørge sig selv, hvad de der fradrag på sommerhusene betyder, og man kan se af lovforslaget, at det er ganske store beløb, det løber op i, for det er jo ikke kun de 7.000 kr., der hæves til 10.000 kr. Det er også en fremtidig årlig regulering, sådan at udgiften for staten vil komme til at ligge i størrelsesordenen 45 mio. kr. Det er altså rigtig mange penge, og i øjeblikket er vi jo meget på jagt efter ikke millioner, men milliarder for at være dækket ind i forhold til vores fremtidige økonomi.

Hr. Hans Christian Thoning, kort bemærkning.

Tak. Skal jeg med hensyn til bundfradraget på sommerhuse forstå ordføreren sådan, at ordføreren synes, det er en dårlig idé, at man vil prøve at udnytte det potentiale, der er i hele turistsektoren? Skal jeg også forstå det sådan – med de beregninger, der ligger om udlejningen af fritidshuse og sommerhuse – at det egentlig vil give et væsentligt større rationale til den danske stat? Det er den ene ting. Den anden ting er, at det også vil skabe arbejdspladser.

Men skal jeg forstå hr. Jens Peter Vernersen sådan, at han egentlig ikke er indstillet på at være med til at gøre det bedre, sådan at vi kan få udviklet vores turisterhverv?

Ordføreren.

Man skal jo tro på, at det her har en virkning, hvis det er sådan, at man skal stemme for det. Det, man altså ønsker, er at hæve det der fradrag og derudover at regulere det årligt.

Men jeg gav jo i øvrigt et eksempel på, hvad konsekvensen af det her er rent skattemæssigt. Altså, betaler man en for høj en skat for at udleje sin fritidsbolig, hvis det er sådan, at man har lejeindtægter på f.eks. 107.000 kr., for så er der altså en beskatning, der i hvert fald ligger på under 30.000 kr. og nærmere 20.000 kr., når forårspakken er blevet indfaset? Er det for høj en beskatning, hvis der skal ske beskatning af fritidshuse, når de udlejes, altså 20.000 kr. ud af 107.000 kr.?

Man kan selvfølgelig have det forhold til skat, som jeg kan forstå at hr. Hans Christian Thoning har, at selv det er for meget, men jeg synes altså ikke, at de 20.000 kr., som det til sin tid lander på, ud af 107.000 kr. i indtægter er en høj skat.

Hr. Hans Christian Thoning.

Tak. Jeg fik jo stadig væk ikke rigtig noget svar på det med beskæftigelseselementet i det her, og jeg synes jo i det hele taget, at det er ret interessant, også set ud fra andre synspunkter, som Socialdemokratiet tidligere også har haft og udtalt sig om, bare på et andet erhvervsområde, som måske også har det svært. Her har vi mulighed for at kunne opgradere et erhverv, og jeg synes da i allerhøjeste grad, at vi har behov for at skabe så mange arbejdspladser som overhovedet muligt. Så hvis vi har mulighed for det, kan jeg slet ikke forstå, at hr. Jens Peter Vernersen kan være imod det her.

Ordføreren.

Der er åbenbart ingen begrænsning for, hvad der skal ydes af erhvervstilskud. I øjeblikket ydes der erhvervstilskud i størrelsesordenen 22 mia. kr. på de forskellige erhvervsområder, og Venstre arbejder jo konstant på at hæve det beløb, også når det drejer sig om sommerhusudlejning, og ser helt bort fra, at vi rent faktisk i øjeblikket har et underskud på noget, der nærmer sig 100 mia. kr. på vores finanslov. Men det har måske ikke nogen særlig betydning for Venstre, når det drejer sig om det her formål.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Det var ordførerens indlæg, der lige gav mig anledning til at stille et spørgsmål. Der er jo mange erhvervsstøtteordninger i Danmark, herunder støtte til vindmølleindustrien, så vi kan fremme vores grønne energi i Danmark. Forstår jeg ordføreren ret, hvis jeg tror, han vil afskaffe støtten til at opretholde en fornuftig vindmølleindustri Danmark?

Ordføreren.

Det, jeg sagde, var, at vi i altså i øjeblikket har erhvervstilskud i størrelsesordenen 22 mia. kr. på mange, mange forskellige områder. Og når vi er på jagt efter indtægter, bør vi også kigge det nøje efter. Jeg kan forstå, at Venstre sådan set synes, at det selv på et område som det her er vigtigt at udvide disse erhvervstilskud. Det er vi sådan set uenige i. Vi ved jo alle sammen, hvor besværligt det er at få samfundsøkonomien til at hænge sammen, og samtidig med, at man gerne vil give flere erhvervstilskud, fyrer man skolelærere og sundhedspersonale. Altså, der er jo en sammenhæng i det, der foregår i vores samfund, og den sammenhæng kan jeg forstå ikke står fuldstændig klart for Venstre.

Hr. Mads Rørvig.

En anden sammenhæng, som jeg tror ordføreren overser, er de mange arbejdspladser, som de her former for erhvervsstøtte genererer, bl.a. inden for vindmølleindustrien. Anerkender ordføreren, at de her mange erhvervsstøtteordninger er med til at fremme antallet af danske arbejdspladser?

Ordføreren.

Nu er der jo ikke nogen, der har ydet større bidrag til at smadre vindmølleindustrien, end VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti har gjort, siden den tiltrådte i 2001 og man stoppede udbygningen af de store havvindmølleparker og satte dansk vindmølleindustri fuldstændig i stå. Det er meget, meget velbeskrevet, og det er ret skandaløst, at man på den måde simpelt hen har stoppet noget af en meget vigtig industri, som på det tidspunkt var velfungerende.

At det så kommer i gang flere år senere, fordi der bliver lavet en god aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, er altså en helt anden sag. Men regeringens udgangspunkt, Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis udgangspunkt, var i 2001, at man nu skulle stoppe de der havvindmølleparker. Heldigvis er man blevet klogere, fordi man ved, at vi kommer til at mangle energi fra Nordsøen, og at vi også skal være uafhængige af gasenergi fra Rusland og andre steder, vi får energi fra.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her, L 150, udmønter et lille hjørne af finanslovaftalen for 2010, som jo er indgået mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Den udmønter bl.a. et af de ønsker, som Dansk Folkeparti havde med ind til forhandlingerne om finansloven, nemlig at få forhøjet fradraget for udlejning af sommerhuse. Det var netop et af de elementer, som vi havde med til forhandlingerne, og som vi i hvert fald sætter meget stor pris på at regeringen ville være med til at vi kunne få gennemført. Så derfor har vi en lovgivning, der er forelagt her, om, at vi forhøjer bundfradraget fra 7.000 kr. til 10.000 kr. årligt, og ikke mindst indføres der en årlig regulering af fradraget – det har der ikke været tidligere – sådan at fradraget ikke udhules på længere sigt af den almindelige prisudvikling.

Dansk Folkeparti lægger meget vægt på at fremme turisterhvervet i Danmark. Det er netop et af de erhverv, som er god til at skabe arbejdspladser i yderkantsområderne i landet, hvor det er svært at få andre erhverv til at blomstre. Så derfor ser vi et stort potentiale i at få udnyttet de sommerhusområder, vi allerede har her i landet, på en bedre måde ved simpelt hen at give ejerne af sommerhusene et bedre incitament til at få udlejet deres sommerhuse. Så derfor er vi glade for, at regeringen sammen med os gennemfører den her forhøjelse af fradraget.

Jeg vil også sige, at vi er rigtig glade for, at vi laver den her lille regelændring for tidligere soldater, som modtager soldaterlegatet, så deres modtagelse af legatet ikke medfører, at de mister retten til kontanthjælp. Soldaterlegatet uddeles til tidligere soldater, som er blevet skadet i tjenesten enten fysisk eller psykisk, så de kan få hjælp i deres dagligdag til at få en bedre og mere velfungerende tilværelse. Derfor vil det selvfølgelig være ærgerligt, hvis udbetalingen af legatet medfører, at de mister kontanthjælpen i stedet for. Derfor er vi glade for at være med til at gennemføre det forslag her.

Så vil jeg også sige, at det er yderst fornuftigt, at lovforslaget her indeholder nogle forbedringer for tilskud til energibesparelser, sådan at de ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for borgerne.

Med de ord skal jeg sige, at med den glæde, vi har over at få gennemført et af vores ønsker til finansloven, nemlig forhøjelsen af fradraget for udlejning af sommerhuse, tilslutter vi os selvfølgelig lovforslaget, sådan som det ligger her.

Tak til ordføreren. Og herefter er det SF's ordfører – er det fru Anne Grete Holmsgaard? Ja, fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

Da vores skatteordfører skal styrte ud af døren til et andet møde, tager jeg den her sag, og så må man bære over med, at jeg ikke er nogen skatteekspert, men linjerne har vi jo i hvert tilfælde lagt i fællesskab. Jeg vil sige, at SF er imod det, der handler om at hæve bundfradraget ved sommerhusudlejning. Vi synes ikke lige, det er tiden til yderligere skattelettelser, hvis vi nu skal sige det på den her lidt mere sådan pæne måde.

Så er der de andre dele af forslaget. Det er jo, kan man sige, lidt sammenbragte børn, vi har med at gøre her. Det er spørgsmålet om skattefri donationer til forskning. Det støtter vi, men vi forstår ikke, hvorfor det skal flyttes fra Det Frie Forskningsråd til SKAT at afgøre, hvad det så er for nogle forskningsinstitutioner, der rent faktisk kan få donationer, som den, der giver dem, så kan tage trække fra i skat. Mig bekendt har SKAT ikke en hujende forstand på den slags. Så vi holder fast i, at det må være Det Frie Forskningsråd, som det skal blive liggende hos, vil jeg sige til ministeren.

Så er der spørgsmålet om tilskud til energibesparende løsninger, og at det ikke skal kunne indregnes i den skattepligtige indkomst. Det lyder også fornuftigt, ligesom vi er for, at soldaterlegater bør være skattefri.

Vi ville jo gerne have, at den her buket, hvis man nu skal kalde den det, blev delt op i tidsler og roser, og at man tog det med sommerhusene ud, for det andet kan vi faktisk godt støtte, som det er.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget om at hæve bundfradraget ved udlejning af en fritidsbolig fra 7.000 kr. til 10.000 kr. Og det er ikke et spørgsmål om en skattelettelse, det er et spørgsmål om, at vi fremmer lysten til at udleje sit sommerhus og gør det lidt nemmere og enklere og mere hensigtsmæssigt at påtage sig det bøvl, der kan være med det, for at få nogle turister til landet og få udviklet turismeerhvervet og understøtte det. Det er hovedsigtet med det her forslag.

Så synes vi også, det er ganske glimrende, at der gives fradrag for personers gaver til almennyttige foreninger, som anvender deres midler til forskning. Og det gør vi, fordi de midler formentlig ikke var kommet til forskningens gavn, hvis vi ikke gav det her fradrag. For man kan sige, at håbet jo vil være, at der så bliver foretaget forskning, som ellers skulle være betalt af staten, og derfor er det her egentlig en god forretning.

Så bakker vi også op om det element, at man kan modtage kontanthjælp og starthjælp, selv om man har modtaget et soldaterlegat, alt andet ville være galimatias. Selvfølgelig skal man ikke straffes for at have fået et soldaterlegat, så det bakker vi også op om.

Tak til ordføreren. Så er det De Radikales ordfører, hr. Niels Helveg Petersen. Fra

Lovforslaget her er jo en af de mere mærkværdige blandinger af blandede bolsjer, man kan forestille sig. Lad mig tage forslagene et for et.

Jeg og mit parti er helt indforstået med, at der ses bort fra modtagelse af soldaterlegater ved tildelingen af kontanthjælp eller starthjælp. Det forekommer helt igennem rimeligt.

Det øgede fradrag ved sommerhusudlejning, altså en forøgelse af bundfradraget fra 7.000 til 10.000 kr., er selvfølgelig et forslag, der ikke er nogen revolution. Men det er jo forholdsvis tilfældigt. Her er der en speciel gruppe, der tildeles en særlig skattefavør. Vi har for nylig diskuteret multimedieskatten, hvor man jo pålægger mange hundrede tusinde lønmodtagere en ekstra skat på 3.000 kr., og her er der altså en relativt lille gruppe af sommerhusudlejere, som får en skattelettelse på 3.000 kr. Hvad er egentlig logikken i alt det her?

Jeg tvivler meget på, at dette fører til nogen væsentlig ændring i sommerhusudlejningen i Danmark. De mennesker, der lejer sommerhuse ud, ville nok gøre det alligevel, hvis bundfradraget stadig var på 7.000 kr. – også fordi det, der virkelige tæller, som hr. Jens Peter Vernersen var inde på, jo er, at man først fradrager 40 pct. af lejeindtægten, før man beregner skatten. Det er noget, der tæller og i forhold til det, er forøgelsen fra 7.000 til 10.000 kr. selvfølgelig relativt begrænset. Det, der for alvor holder folk væk fra at besøge vores sommerhusområder, er først og fremmest, at prisniveauet i Danmark er så højt, og at det økonomiske tilbageslag i hele Europa fører til, at turisterne søger de steder hen, hvor det er billigt. Jeg er derfor ikke begejstret for det forslag.

Jeg er heller ikke begejstret for, at også fysiske personer nu kan fratrække udgifterne til gaver til almennyttige foreninger, der anvender deres midler til forskning. Det er udmærket, at de almennyttige foreninger anvender midler til forskning – det findes der jo glimrende eksempler på – men skattemæssigt er jeg principielt imod forøgelsen af fradraget.

Jeg synes ikke, det er klogt at blive ved med at lave den slags små ekstra fradragsordninger. Nettoresultatet over tid er jo, at skattebasen udhules, og at man derved er nødt til at udskrive skat med højere procenter, end man ellers ville gøre. Og det har i høj grad tilfældighedens præg, hvilke grupper der på den måde bliver tilgodeset. Jeg er altså ikke begejstret for det. Det er på den anden side ordninger, der er af så økonomisk ringe rækkevidde, så det er også svært at hidse sig op over den her ordning, som giver et provenutab på ca. 10 mio. kr. om året, men principielt er jeg ikke tilhænger af nye fradrag. Specielt synes jeg, at det er betænkeligt – som andre ordførere har været inde på – at godkendelseskompetencen lægges hos SKAT. Det skyldes ikke mistillid til SKAT, men tillid til, at det er forskningsrådene, der bør træffe den type beslutninger. Tak.

Hans Christian Thoning for en kort bemærkning til ordføreren.

Tak for det. Jeg gerne spørge hr. Niels Helveg Petersen om hans argument om, at han ikke tror på, at det vil hjælpe at hæve bundfradraget. Ikke desto mindre har brancheorganisationen jo klart henvist til, at hvis man hæver bundfradraget, vil det gøre det muligt at få væsentlig flere sommerhuse udlejet med deraf følgende større indtjening – det drejer sig om provenuet til landet, det er én ting – og det vil kunne eksponere ret mange arbejdspladser.

Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om det der med arbejdspladserne. Jeg synes stadig væk, at det er interessant, at vi nu skal høre her, at man ikke vil være med til at skabe flere arbejdspladser på baggrund af det.

Ordføreren.

Der henvises til, at brancheorganisationen går ind for det. Jeg har aldrig været ude for en brancheorganisation, der ikke går ind for, at deres branche skal have større fradrag eller større tilskud. Den findes vist ikke. Så det er jo i sig selv ikke noget voldsomt stærkt argument.

Jeg spørger mig selv: Hvor mange arbejdspladser kommer der ud af det her? Ja, der bliver tale om rengøring af sommerhuset bagefter, men det gør ejerne jo tit selv. Er det det? Hvad er det for arbejdspladser, der kommer ud af det? Man kan sige, at hvis der sker en minimal forøgelse af antallet af sommerhuse, der lejes ud, vil der selvfølgelig være nogle flere mennesker, der lægger nogle penge i de nærliggende købmandsbutikker, men hvordan det altså skulle få nogen stor indflydelse på den samlede beskæftigelse i turisterhvervene i forbindelse med vores sommerhusområder, har jeg meget svært ved at se.

Hr. Hans Christian Thoning.

Så må jeg spørge en gang til.

Jeg synes jo, at vi i det hele taget har et stort behov for at skabe nye arbejdspladser. Jeg synes også, at vi har et stort behov for ligesom at kunne være medvirkende til at få større indtjening til området. Her er der en unik mulighed, fordi vi har et produkt her, som man stadig væk kan udvikle. Der er stadig væk mange argumenter fra brancheorganisationens og fra Dansk Erhvervs side, hvori de anviser helt klart og entydeligt, at det her kan skabe arbejdspladser, det kan skabe indtægter. Så forstår jeg sådan set ikke, at Det Radikale Venstre ikke vil være med til det.

Ordføreren.

En forøgelse af tilskuddet til udlejere af sommerhuse på 3.000 kr. tror jeg ikke har nogen nævneværdig virkning. Det er min vurdering, brancheorganisationen har deres. Jeg er sikker på, at brancheorganisationen ville være endnu mere begejstret og mene, at det ville skabe endnu flere arbejdspladser, hvis man f.eks. afskaffede hotelmoms, som nogle gerne har villet gøre. Det er heldigvis ikke tilfældet her, for det vil for alvor koste nogle penge. Men det er klart, at det er sådan noget, der vil kunne give en virkning på beskæftigelsen i denne branche, turistbranchen.

Men den her forhøjelse tror jeg ikke har væsentlig virkning. Det har sådan et lidt tilfældigt præg, man plukker lidt ned fra en hylde ved finanslovforhandlingen, og nu er det altså sommerhusejerne, der skal gøre sig fortjente til en lille ekstra skilling. Det har ikke rigtig noget at gøre med rationel erhvervspolitik eller skattepolitik.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Jeg vil til den sidste debat om beskæftigelsesvirkningen af at øge fradraget med 3.000 kr. lige sige, at jeg synes, at vi må bede ministeren om at beregne det for os. Vi er da nødt til at have klarhed her i Folketinget om, hvilken stor beskæftigelseseffekt det forslag har. Der er allerede nu blevet stillet spørgsmål om, hvorvidt vi kan få et svar på det – det bliver så måske fra Finansministeriet, og det er også helt i orden. Jeg tror, det bliver et vanskeligt regnestykke, vil jeg sige, og man skal ikke bede folk om det umulige, så hvis svaret bliver, at det er umuligt at beregne – og det tror jeg det er – er det også i orden.

Så vil jeg sige, at der ikke er meget i det her forslag, vi kan støtte. Vi er imod alt det der med, at man skal kunne få skattefradrag for gaver. Det er sådan en slags tagselvbord, der fungerer på den måde, at hver gang nogen synes, de har råd til at give en gave, så hæver de samtidig et beløb i statskassen og giver det til dem, som de synes godt om. Vi bryder os ikke om, at man har sådan en tagselvordning i forbindelse med statskassen.

Jeg kan bare give et helt aktuelt eksempel på, hvad man så med statslige midler kan komme til at støtte. En af de foreninger, som man kan få fradrag for at give penge til, er CEPOS, den ultraborgerlige tænketank, som jo hele tiden blander sig i den ideologiske debat. De får altså statsstøtte til deres virksomhed. Det vil sige, at de også fik statsstøtte til deres virksomhed, da de tog til USA og fortalte amerikanerne, at man ikke skulle tro på, at det var godt med vindmøller. Det var decideret landsskadelig virksomhed, som modarbejdede store danske virksomheder, der producerer vindmøller. Men man har altså fået statstilskud til at tage til USA og fortælle amerikanerne det, samtidig med at man blev betalt af den amerikanske kul- og olieindustri.

Altså, jeg må sige, at jeg har det rigtig skidt med, at den organisation får penge via statskassen. Og det er altså vel at mærke ikke noget, vi bevilger her eller andre steder; det er noget, som enkeltpersoner bevilger, fordi de giver nogle penge og så trækker det fra i skat.

På samme måde har vi ikke noget ønske om at øge tilskuddet til dem, der udlejer sommerhuse. Jeg synes, at hvis man på den eller anden måde har en indtægt, bør man betale skat og ikke også der have alle mulige fradragsmuligheder.

Det element i lovforslaget, vi er positive over for, er, at hvis en soldat får et legat – og det kan jo typisk være en, der er såret i tjenesten – så skal det legat ikke trækkes fra i kontant- eller starthjælp. Det er vi tilhængere af.

Men jeg vil også sige til ministeren: Skulle vi så ikke se, om der er andre grupper, der har brug for en tilsvarende behandling? Jeg mener, de, der får kontanthjælp eller starthjælp, er jo under ingen omstændigheder rige, vel? De er sådan set rigtig fattige, og særlig dem på starthjælp er rigtig, rigtig fattige. Og hvis de på en eller anden måde får et alment legat, så synes jeg da også, de skal have lov til at beholde det.

Så vi vil under udvalgsarbejdet spørge til, om der ikke er andre grupper på kontanthjælp eller starthjælp, der, når de får et legat, også kan få det uden fradrag i kontanthjælpen. Det vil vi bidrage til under udvalgsarbejdet og eventuelt stille ændringsforslag i den forbindelse, men det er også det eneste i forslaget, vi indtil videre kan støtte.

Tak til ordføreren. Skatteministeren.

Tak for de bemærkninger, der er faldet om lovforslaget, som jo indeholder en lang række forskellige ting.

Som jeg har været inde på, er det for det første, at fysiske personer får fradrag for gaver til almennyttige foreninger, der anvender deres midler til forskning. For det andet videreføres og delvis udvides de gældende regler om skattefritagelse for tilskud til energieffektive produkter og løsninger. For det tredje skal modtagelse af soldaterlegat ikke påvirke tildelingen af kontant- eller starthjælp. Så er der for det fjerde den sidste del, hvor vi forhøjer bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger fra 7.000 kr. til 10.000 kr. Det er jo bl.a. for at sikre, at kystturismen får bedre vilkår, sådan at vi også skaber bedre mulighed for vækst, både inden for kystturismen og generelt i nogle af de områder af Danmark, som er presset på grund af den økonomiske situation.

Så jeg håber på en god diskussion under udvalgsbehandlingen og lægger til grund, at mange partier har ytret sig positivt i dag.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jens Peter Vernersen.

Det er jo vedrørende spørgsmålet om energibesparende løsninger og om det der begreb »andre«, som også kan få tilskud. Hvem er disse andre, der er nævnt i lovforslaget? Altså, vi er helt på det rene med, at det handler om udskiftning af disse oliefyr til fordel for fjernvarme – det er vældig fornuftigt – men hvad er det for en tredje gruppe af sådan ubestemmelige andre, som også kan gå ind at få tilskud uden fradrag?

Skatteministeren.

Det tror jeg vist giver god mening at diskutere under udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.