L 149 - 2009-10 - Bilag 2: Henvendelse af 16/3-10 fra Ældre Sagen

Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg16. marts 2010

Vedrørende L 149Skatteministeren har fremsat lovforslag om digital kommunikation, køretøjsregistrering,forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatteråd ogLandsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder i taxier (L 149).Som det fremgår af Ældre Sagens høringssvar, finder Ældre Sagen det betænkeligt, at giveSkatteministeren bemyndigelse til at bestemme, hvornår kommunikation med borgerne skalvære digital. Der kan efter Ældre Sagens opfattelse være store fordele ved udbredelsen af digitalkommunikation, såvel for borgerne som for det offentlige, og derfor er det også rigtigt at sikre,at kommunikationkanske digitalt, men det er også nødvendigt at sikre løsninger for den del afbefolkningen, der ikke kan anvende digitale løsninger. Det sikres efter Ældre Sagens opfattelseikke ved at bemyndige Skatteministeren til at bestemme, hvornår kommunikationskalskedigitalt.Der er stadig ca. 1 million borgerne, der ikke kan anvende internettet. Det gælder særligt for deældre borgere, hvor 85% af de, der er over 75-år ikke anvender PC og internet, jf. vedlagtebilag.Efter Ældre Sagen opfattelse er den løsning, der er indført for digital forskudsregistrering, eteksempel på, hvordan digitalisering ikke bør administreres. Efter Ældre Sagens opfattelse erpapirløsningen tilrettelagt på en måde, der gør den unødigt besværligt at anvende, for attilskynde så mange som muligt til at væge den digitale løsning.Skat’s løsning medfører, at den enkelte skatteyderhvert årskal anmode om at få tilsendtforskudsopgørelsen på papir. Det sker enten ved indsendelse af en ”slip” eller over ”TastSelv-telefon”. Men for at få forskudsopgørelsen på papir på denne måde skal denbestilles senest 1.september,dvs. på et tidspunkt hvor de færreste tænker på forskudsregistrering, fordiman ikkehar overblik over næste års indkomster på dette tidspunkt. En løsning med en rimelig serviceville efter Ældre Sagens opfattelse bestå i, at forskudsopgørelsen hvert år blev udsendt på papirtil de skatteydere, der én gang har valgt papirløsningen – indtil den fravælges – og at giveadgang til at bestille forskudsopgørelsen efter 1. september.Ældre Sagen opfordrer udvalget til, at der i forbindelse med behandlingen af forslagetfremlægges oplysninger om aldersfordelingen for de skatteydere, der får tilsendtforskudsopgørelse hhv. digitalt og på papir – og dermed også indirekte over aldersfordelingenfor de skatteydere, der ikke ser en forskudsopgørelse hverken digitalt eller på papir.Den manglende forskudsopgørelse udgør et særligt problem for pensionister, fordi en for højforskudsregistreret indkomst ikke alene medfører, at der betales for meget i (forskuds)skat,men også at pensionen og fx boligydelse kan blive for lav.Ældre Sagen • Nørregade 49 • 1165 København KTlf.: 33 96 86 86 • Fax 33 96 86 87 • www.aeldres agen.dkGavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes ef ter gældende s katteregler • Giro 450 -5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Mens den for meget betalte skat tilbagebetales, når årsopgørelsen foreligger, er tabet af socialpension mv. permanent. Det skyldes, at pension mv. ikke automatisk ændres, selvom den vedberegningen anvendte indkomst har været for høj. Pensionisten skal selv anmode om ændring,og den kan højst ske 6 måneder tilbage. Det betyder i realiteten , at for lidt udbetalt pensionikke kan søges tilbage, da årsopgørelsen først modtages i løbet af april det efterfølgende år.Et eksempel på denne problematik er følgende: Ved forskudsregistreringen for 2010 har SKATforudsat, at udbetalinger fra private pensioner, herunder arbejdsmarkedspensioner, stiger medsamme procent som løn, dvs. 6,9 pct. fra 2008 til 2010. Men da mange pensioner enten ikke erblevet reguleret eller direkte er sat ned, medfører dette en for høj forskudsregistrering ogdermed for lave sociale ydelser., Vedlagte regneeksempler viser, at det kan medføre tab på1.000 – 2.000 kr. for en pensionist, der både modtager folkepension op boligydelse.Ældre Sagen skal bemærke, at problemet med tab ved for høj forskudsregistrering delvist villekunne løses, ved at foretage en årsopgørelse af de sociale ydelser på grundlag af den korrekteindkomst efter årets udgang. Ældre Sagen har i en længere årrække foreslået en sådanændring, men så langt er digitaliseringen i den offentlige sektor åbenbart ikke nået.Generelt foreslår Ældre Sagen, at hver gang en offentlig myndighed introducerer en ny digitalløsning, skal der redegøres for hvor mange, der ikke vil kunne anvende denne løsning, oghvordan man så vil servicere denne gruppe, samt hvordan man evt. får flere med i den digitaleløsning.Med venlig hilsenBjarne Hastrupadm. direktør

2 ud af 3 folkepensionister er ikke på nettetEt flertal af folkepensionister bruger ikke internettet. Beregninger foretaget på baggrund af talfra IT-barometret, som Danmarks Statistik producerer for Videnskabsministeriet, viser, at 2 udaf 3 folkepensionister ikke er på internettet. Brugen af internettet falder kraftigt jo ældreborgeren er.Tallene viser, at 57 pct. af de 65-74-årige og 85 pct. af de 75-89-årige ikke bruger internettet(Videnskabsministeriets IT-barometer for 20091). Hvis vi går ud fra, at de 90+årige ikke brugerIT mere end de 75-89-årige, svarer det til, at knap 600.000 folkepensionister ikke aktivt tagerdel i digitaliseringsbølgen.Mens brugen af IT således breder sig ret hurtigt blandt de borgere i alderen 65-74 år, går detmeget langsomt med at komme på nettet i den ældste generation over 75 år. Den samledeandel af befolkningen, der aldrig har brugt en computer, er faldet fra 20 pct. i 2007 til 19 pct. i2009. For de 65-74-årige er andelen, der ikke bruger IT, faldet med 8 pct. point fra 2007 til2009, mens for de 75-89 er faldet kun på ét pct. point (fra 86 til 85 pct.) – en høj og stabilandel af de ældste folkepensionister kan fortsat ikke finde informationer på internettet, fordi deikke bruger PC eller internet.

Andel af aldersgruppen, som ikke bruger internet100

20074020016-2425-3435-4445-54alder55-6465-7475-892009

Kilde: Videnskabsministeriets IT-barometer; Danmarks Statistikbank ITF. Andelen er opgjort som summen af depersoner, der svarer, at de ikke bruger PC/internet, og de der svarer, at de ikke kan finde steder på internettet, der harrelevant information.

Ser man på en række basale færdigheder inden for brug af internettet viser undersøgelsen også,at det er meget få i gruppen over 75 år, der har disse færdigheder. F.eks. er det kun 5 pct. af de75+ årige, der har en vis eller stor erfaring/rutine i at finde bestemt information på detoffentliges hjemmesider, 4 pct. i at indtaste oplysninger til det offentlige via en web-formular ogkun 2 pct. i selv at oprette en digital signatur.Manglende adgang til internettet og manglende basale IT-færdigheder betyder, at man ikke haradgang til den stigende mængde af informationer og services fra det offentlige, banker,pensionsselskaber og DSB mfl., der hovedsageligt er tilgængelige på internettet. Vi risikerer, atstore grupper af befolkningen udelukkes fra informationer og services af stor betydning for dereshverdag og deres økonomi. De ældste generationer er ”vokset op” uden it i nærheden, og aldrighar lært at anvende it-redskaber gennem privatliv eller arbejdsliv.Virksomheder og offentlige myndigheder satser massivt på digitalisering, det giver mulighederfor besparelser og smartere service af borgere og kunder. En stor del af folkepensionisterne ogisær den ældste generation er i store træk koblet af digitaliseringsbølgen. Det er et problem, nårvirksomheder og offentlige myndigheder tilbyder unikke services gennem digitaliseringen.1

Danmarks Statistik indsamler og bearbejder til brug for Videnskabsministeriets IT-barometer, oplysninger ombefolkningens it-færdigheder. Oplysningerne er indsamlet siden 2007 og er her hentet fra Danmarks Statistikbank.

RegneeksemplerVirkningen af for høj forskudsregistreret privat pension i 2010. Det er forudsat, at pensionistenikke har anden indkomst udover udbetaling fra en privat pensionsordning, og at denne indkomstved forskudsregistreringen for 2010 er forhøjet med 6,9% i forhold til det sidst slutlignedeindkomstår (2008).Eksempel 1

Korrekt indkomst(pension 2010=pension2008)

Forskudsregistreret(pension 2010=pension2008 forhøjet med 6,9%)

Privat pensionFolkepensionGrundbeløbPensionstillægÆldrecheck

50 000136 05465 37667 8962 782

53 450135 30565 37667 8962 033

BoligydelseVarmetillægSkatheri fratrukket grøn check

Netto efter indkomstskatKorrektion for for høj forskudregistrering afpension:Faktisk privat pensionSparet skat af privat pension

Netto efter Årsopgørelse (excl.renter)Tab som følge af forkertforskudsregistreringForklaring af tab:For lave sociale ydelserSparet skat af for lav folkepension

Der er i begge eksempler forudsat en årlig husleje på 48.000 kr., og en årlig varmeudgift på4.800 kr. (ikke-fjernvarme). Der er anvendt en skatteprocent på 37,31%.

Korrekt indkomst(pension 2010=pension2008)

Forskudsregistreret(pension 2010=pension2008 forhøjet med 6,9%)

Privat pensionFolkepensionGrundbeløbPensionstillægÆldrecheck

100 000121 31465 37655 9380

106 900119 18265 37653 8060

BoligydelseVarmetillægSkatheri fratrukket grøn check

Netto efter indkomstskatKorrektion for for høj forskudregistrering afpension:Faktisk privat pensionSparet skat ved lavere privat pension

Netto efter Årsopgørelse (excl. renter)Tab som følge af forkertforskudsregistreringForklaring af tab:For lave sociale ydelserSparet skat af for lav folkepension