Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. (Digital kommunikation, køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder i taxier).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 03.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg indrømmer, at jeg godt kan frygte, hvad dette lovforslag fra skatteministeren kan udstilles som, og hvad debatten kan føre til, når man hører oppositionens beskrivelse af den offentlige sektor, og af hvad der sker, når vi fra Venstres side ønsker, at skatteborgernes penge skal bruges effektivt og rationelt: klapjagt på offentligt ansatte, den sociale massegrav er nær, udsultning af den offentlige service, færre ansatte pr. bruger. Med andre ord: Minimalstaten er over os.

Men, men: Forslaget fra skatteministeren går jo i al sin enkelhed ud på at øge digitaliseringen i den offentlige sektor. Fra 2012 skal al kommunikation mellem erhvervslivet og den offentlige sektor foregå elektronisk, og i forbindelse med dette element på skatteministerens område betyder det, at der frigøres ressourcer i den offentlige sektor svarende til 25 årsværk. Så jo, jeg indrømmer det: Regeringen skærer ned – men på administration, papirarbejde og kolde hænder. Forslaget viser i al sin enkelhed, at digitalisering kan medføre den samme service, måske endda en bedre og mere lettilgængelig service, men med færre administrative omkostninger, og det bakker vi naturligvis varmt op om i Venstre.

Forslaget indeholder en række tekniske bestemmelser i øvrigt, bl.a. om en forenklet tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter. Der indføres en bagatelgrænse på 25.000 kr., således at tilbagebetalingskrav under dette beløb kan udbetales uden et stort administrativt arbejde.

Lad mig i øvrigt lige gøre opmærksom på vedrørende det digitale, at det faktisk kun er 2 pct. af virksomhederne i Danmark, der forventer, at de ikke er klar til, at alt kan foregå digitalt i 2012. Men det er der såmænd også taget højde for; der er mulighed for, at man i beskedent omfang kan løse opgaverne manuelt og via papirarbejde. Men hovedreglen og grundprincippet er, at det foregår digitalt, så vi får gjort arbejdet så effektivt og smidigt som muligt.

Vi har også tidligere her i Folketingssalen vedtaget lovforslag, der har indført orlovsmuligheder og ændret nogle udpegningsregler for skatteankenævnsmedlemmer. Med det her forslag udvider vi disse bestemmelser til også at gælde for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten.

Endelig indeholder forslaget en ændring af afgiftsbetaling for installation af særlige, sikkerhedsmæssigt integrerbare barnesæder i taxaer. Særlig med den grønne omlægning af taxaafgiften, som er en del af forårspakke 2.0, ville man risikere, at disse integrerbare sæder ville blive belagt med op til 70 pct. i registreringsafgift. Det vil betyde, at de sæder, vi her taler om, som er et klart sikkerhedsmæssigt fremskridt, ikke vil være økonomisk interessante for en taxavognmand, som ønsker at fremme sikkerheden; det vil ikke være økonomisk rentabelt at installere dem. Derfor indføres der med dette forslag en afgiftsfritagelse for disse sikkerhedsmæssige sæder. Der har været rejst et ønske om, at afgiftsfritagelsen kommer til at gælde mere generelt, og jeg er derfor glad for, at skatteministeren har tilkendegivet, at han også er villig til at se på en udvidelse af afgiftsfritagelsen til at gælde de busser, som i dag betaler 60 pct. i afgift. Hvorvidt det er muligt at udvide fritagelsen yderligere, håber jeg at vi under udvalgsarbejdet kan få svar på.

I Venstre er vi glade for, at skatteministeren med dette forslag anviser, hvordan digital kommunikation kan sikre en mere effektiv offentlig sektor. Vi har en opgave i at sikre, at vi anvender skatteborgernes penge bedst muligt. Så her er tale om en effektivisering, der gør det muligt at styrke den borgernære velfærd på bekostning af administration. Det er et princip, som regeringen naturligvis arbejder meget med, og det bakker vi varmt op i Venstre.

Vi støtter derfor forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Klaus Hækkerup.

Det er til det spørgsmål, som Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, var inde på, vedrørende afgiftsfritagelse for særligt integrerede barnestole i almindelige biler. Der er jo ganske, ganske få almindelige biler i dag, der er indregistreret med integrerede barnestole, og jeg vil godt høre, hvilke provenumæsssige konsekvenser Venstre ser af det, som Socialdemokratiet ønsker, nemlig at man også fritager almindelige personbiler, der købes med integrerede børnesæder, fra registreringsafgift af børnesædedelen.

Ordføreren.

Jeg vil være hudløst ærlig over for hr. Klaus Hækkerup, som jeg jo altid er, når hr. Klaus Hækkerup stiller gode spørgsmål, og sige: Det ved jeg ikke. Vi har ikke på nuværende tidspunkt et klart billede af, hvordan eventuelle udvidelser vil se ud. Men som jeg sagde i min ordførertale, er det en af de ting, som jeg mener vi skal bruge tid på under udvalgsarbejdet, for jeg synes jo, det ville være yderst interessant at være sikker på, hvad konsekvenserne er, og hvad der er af muligheder. For hvis det er noget, som ikke har provenumæssige konsekvenser, må jeg sige, at så synes jeg, det ville være naturligt at få udvidet afgiftsfritagelsen. Men det mener jeg vi må få kigget nærmere på under udvalgsarbejdet.

Hr. Klaus Hækkerup.

Jo, men jeg vil sige, at jeg sådan set er lidt overrasket over, at Venstres ordfører rejser det under sin ordførertale i dag. Altså, det er jo Venstre og Konservative, der er i regering, og som har fremsat det her lovforslag. Det er jo godkendt i Venstres folketingsgruppe, og har man ikke dér rejst spørgsmålet, eller er det noget, hr. Torsten Schack Pedersen først er kommet i tanke om bagefter at det kunne være dejligt at have?

Hvorfor kan der ikke redegøres for de provenumæssige konsekvenser af at fritage almindelige personbiler, hvoraf jo næsten ingen bruger det i dag? Altså, provenutabet må være meget tæt på nul.

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at fremme sikkerhed i biler, og på baggrund af at vi har ændret beskatningen af taxaer som en del af en grøn afgiftsomlægning med forårspakken, har det været afgørende, at vi fik løst det problem. Og derfor siger jeg: Lad os få belyst, hvad der er af konsekvenser, for jeg synes, det ville være yderst logisk, hvis det er muligt, uden at der er provenumæssige eller andre konsekvenser. Så lad os få det belyst, og jeg håber, at vi får styr på det under udvalgsarbejdet.

Så er der en kort bemærkning, og det er hr. Jens Peter Vernersen.

I hr. Torsten Schack Pedersens ordførertale blev der ikke sagt ret meget om det, som man kan læse under punkt 2.2. vedrørende køretøjsregistrering. Allerede i 2006 blev der lovgivet om ændrede regler, sådan at det kunne digitaliseres, og i 2008 overtog SKAT sagen fra politiet. Det vil sige, at det er 4 år siden, der er lovgivet om den sag, og alligevel er det sådan, at automobilforhandlere ud over landet dagligt må køre til nærmeste skattecenter for at få udleveret nummerplader til de biler, som de nu måtte have solgt. Der er altså masser af kørsel på vejene, masser af ulemper, masser af tidsforbrug, fordi det har taget 4 år at bringe den digitalisering på plads, som blev vedtaget i 2006.

Er det ikke bureaukrati ud over al måde, at der går så lang tid med at løse et sådant problem, som jo trods alt er påtrængende for rigtig mange mennesker? Der sælges jo stadig væk mange tusind biler hvert år, plus de brugte.

Ordføreren.

Det er helt afgørende, at vi får høstet de fordele, som jeg også omtalte i min ordførertale, ved digitalisering, og det kan såmænd både være et effektiviseringselement, og det kan så sandelig også være en serviceforbedring. Tanken bag det at få den digitale motorregistrering har jo været en kombination af begge dele; det skulle både være lettere, og det skulle også kunne gøres mere effektivt.

Jeg indrømmer blankt, at det har taget længere tid end forventet, men jeg synes jo, at det er et fremskridt at sikre en digital motorregistrering i forhold til det, der var tidligere, og hvis jeg husker nogenlunde korrekt, er der udsigt til, at tingene fungerer inden udgangen af 2011. Jeg tror, datoen er den 1. oktober 2011. Og jo, jeg havde gerne set, det havde været før, men desværre er de her it-projekter nogle gange ikke så lette at gennemføre, som man kunne ønske sig.

Hr. Jens Peter Vernersen.

Der blev lovgivet om det i 2006, og SKAT overtog opgaven i 2008. Nu kan man så forvente – hvis det altså lykkes – at sagen er på plads i 2011. Det er da ikke en service at byde danske automobilforhandlere, at de på den måde skal ligge og køre til nærmeste skattecenter, fordi man skal bruge 5 år på at løse sådan et problem. 5 år for at digitalisere udleveringen af nummerplader er det, det har taget under den her regering. Det er da helt uacceptabelt lang tid.

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, at jeg også synes, det har taget for lang tid. Jeg tror ikke, der er nogen, der har lagt skjul på, at det har været mere bøvlet og kompliceret, end man havde forestillet sig. Jeg er enig i, at det selvfølgelig ikke har været optimalt. Jeg ved jo også, at der en lang række steder har været en tæt dialog, hvor man lokalt ved SKAT's mellemkomst har forsøgt at finde nogle brugbare løsninger i den periode, som er opstået, fra det i 2008 overgik til SKAT, for at sikre, at man kunne fastholde en fornuftig service.

Og jo, det optimale er, når vi har fået den digitale motorregistrering til at fungere, og det er så det, der desværre først til næste år er på plads. Vi havde selvfølgelig gerne set, at det havde kørt smertefrit, men det viser sig bare, at det kan være vanskeligt med nogle af de it-projekter. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi står med en model, som, når den kommer til at fungere, vil give danskerne et bedre tilbud, end de havde tidligere.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Klaus Hækkerup.

Det lovforslag, vi tager fat på at behandle nu, er jo et samlelovforslag. Det indeholder fem elementer: Det første er obligatorisk digital kommunikation til og fra skatteforvaltningen for såvel virksomheder som borgere; det andet er, at de administrative regler vedrørende køretøjsregistrering tilpasses de almindelige skatteforvaltningsregler; det tredje er en forenklet tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter; det fjerde er en justering af indstilling til orlovs- og afskedigelsesregler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten; det femte er nedsættelse af registreringsafgiften for taxaer monteret med særlige integrerede barnesæder.

Jeg kan på Socialdemokratiets vegne meddele, at vi i betydeligt omfang kan støtte lovforslaget, men også, at der er enkelte spørgsmål, vi ønsker belyst, ligesom der også er et par ændringer, vi kunne forestille os gennemført.

Det første problem, vi ser i det, er den bemyndigelse, der gives til skatteministeren til at fastsætte reglerne for digital kommunikation. For os er det overordentlig vigtigt, at de 40 pct. af befolkningen, der i dag er it-analfabeter, ikke bliver koblet af kommunikationen med det offentlige. Vi ønsker derfor, at Folketinget får indflydelse på de regler, som skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte, hvis lovforslaget vedtages, som det er fremsat. Vi ønsker at sikre, at de borgere, der ikke er i stand til at kommunikere elektronisk med det offentlige – måske fordi de ikke engang har det fornødne it-udstyr i hjemmet – ikke bliver tvunget til at bevæge sig ind på et område, der for dem er fuldkommen ukendt og derfor vil afskære dem fra enhver kommunikation med det offentlige, og som vil afskære dem fra deltagelse i noget af det, der er allerallervigtigst, nemlig spørgsmålet om at betale skat og at få skat tilbage.

Også spørgsmålet om modtagelsestidspunktet for meddelelser mellem skatteyder og SKAT er vi skeptiske over for. Når systemet fungerer godt, er det jo perfekt, men når det ikke fungerer godt, er der i bemærkningerne til lovforslaget lagt op til, at hvis SKAT sender en meddelelse til skatteyderen om, at skatten er sat op og den pågældende skal klage, men pågældende ikke har modtaget meddelelsen, så er det afsendelsestidspunktet fra SKAT til modtageren, der er afgørende for, hvornår meddelelsen er nået frem. Og omvendt, hvis skatteyderen ønsker at klage over sin skatteansættelse og sender klagen til SKAT, men meddelelsen af en eller anden grund ikke når frem, så er det afsendelsestidspunktet fra skatteyderen, der er afgørende for, om meddelelsen er nået frem.

Jeg synes, det her åbner op for en vanskelig problemstilling. Det åbner op for en meget besværlig bevisførelse, og derfor ønsker vi den bestemmelse nærmere uddybet, og vi ønsker at se på, om vi kan lave noget, der retssikkerhedsmæssigt er mere betryggende.

Den tredje bemærkning, jeg har, er om det, vi også vendte under bemærkningerne til hr. Torsten Schack Pedersens ordførerindlæg, nemlig spørgsmålet om at udvide registreringsafgiften for særlige integrerede barnesæder til også at omfatte almindelige private køretøjer. Jeg vil godt allerede nu klart melde ud, at der vil komme et ændringsforslag fra Socialdemokratiet om en sådan ændring. Vi vil selvfølgelig – det plejer vi at gøre – bede ministeriet om teknisk bistand til at udforme det, og det skal vi nok også gøre den her gang. Så håber vi på, at også regeringen vil kunne tilslutte sig dette ændringsforslag. Jeg er færdig.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om bemærkninger, så ordføreren er helt færdig. Tak for det. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Som hr. Hækkerup var inde på i sit indlæg her, er det jo et lovforslag med sådan en god gang blandede bolsjer. Det består af fem nærmest vidt forskellige elementer.

Et af de vigtigste elementer er, at regeringen med lovforslaget her forsøger at udrulle sin ambition om, at kommunikation mellem skattemyndighederne og borgere og virksomheder i fremtiden skal foregå digitalt. Man kan selvfølgelig sige, at der er rigtig mange positive perspektiver i det, i og med at det alt andet lige vil foregå mere rationelt, hurtigere og billigere, når der kommunikeres elektronisk med borgere og virksomheder.

I Dansk Folkeparti er vi dog lidt skeptiske over for, i hvilken grad man vil udrulle det til at gælde kommunikationen mellem skattemyndigheder og borgere. Der er stadig væk en meget stor del af befolkningen, som ikke betjener sig af it, enten slet ikke eller kun i begrænset omfang. Vi synes, det er rigtig vigtigt, at også de borgere har en god og ordentlig mulighed for at kunne kommunikere med skattemyndighederne, så de på den måde kan betale den rigtige skat.

Det er simpelt hen ikke rimeligt, hvis man vil indføre et system, hvor borgerne bliver utrygge ved, om deres kommunikation med det offentlige er gået igennem, eller hvor de slet ikke er i stand til at kommunikere med skattemyndighederne. Derfor vil vi godt have skatteministerens garanti for, at man ikke vil udrulle en tvungen digital kommunikation med borgerne, når der er borgere her i landet, som ikke er i stand til at kommunikere via computer og internet, men ønsker at gøre det på papir. Det har vi meget forståelse for. Der er mange mennesker, der gerne vil fortsætte med det. Vi har også igennem tiden stået fast på, at det skulle være muligt at få sin årsopgørelse og sin forskudsopgørelse tilsendt på papir og ikke kun digitalt. Det håber jeg at ministeren vil bekræfte at man stadig kan.

Der er også flere andre elementer i lovforslaget, bl.a. køretøjsregistreringen – den er jo overgået til SKAT. Det er jo nogle år siden, den gjorde det, og nu skal man så have indført de samme regler, som i øvrigt foregår i SKAT's forvaltning. Det kan vi såmænd ikke se nogen problemer i.

Jeg vil i øvrigt også dykke ned i afsnittet om tilbagebetaling af forkert opkrævede skatter og afgifter, dvs. det beslutningsforslag, B 42, fra Dansk Folkeparti, som blev vedtaget i 2005. Det er et element, som vi har lagt rigtig meget vægt på, nemlig at der er en god og ordentlig mulighed for, at virksomheder, som er blevet opkrævet for mange skatter og afgifter, altså ulovligt opkrævet, også har en rigtig god og fair chance for at få pengene igen. Der kan vi se at lovforslaget her lægger op til at afbureaukratisere den procedure, der går forud, så det bliver lettere for de virksomheder at få de penge tilbage, som de uretmæssigt er blevet opkrævet. Jeg vil sige, at det er noget, vi sætter rigtig stor pris på at regeringen indfører her.

Så vil jeg også sige, at det er ganske fint, at der bliver lavet bedre orlovsregler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten. Det tror jeg ikke vi kan blive uenige med regeringen om er en god idé.

Jeg vil også dykke ned i elementet, der er om at gøre det afgiftsfrit for taxavognmænd at købe taxaer med integreret barnestol. Det vil sige, at taxaerne ikke i sig selv bliver afgiftsfritaget, men det er selve barnestolen, man ikke skal betale afgift af. Det er såmænd ganske logisk, at man ikke skal betale afgift af øget sikkerhed i sin bil. Jeg har noteret mig fra pressen i den forgangne weekend, at man overvejer at udrulle den afgiftsfritagelse for taxaer til også at gælde for de busser, der kører rundt med institutionsbørn. Det synes vi er et ganske glimrende tiltag.

Jeg vil så også høre regeringen og skatteministeren, om man ikke kunne forestille sig, at man også udrullede afgiftsfritagelsen for de her barnesæder til også at gælde for helt almindelige biler, som også andre har været inde på. Jeg synes, vi skal få undersøgt i løbet af udvalgsbehandlingen, hvor meget det vil koste, og om ikke det kunne være en god investering i trafiksikkerhed, at vi fik lavet den fritagelse også.

Med de ord skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti synes, at det er nogle glimrende elementer, der er i lovforslaget her. Med de kommentarer, som jeg allerede har sagt, og forhåbentlig med en bekræftelse fra regeringen om, at man ikke vil påtvinge borgerne at skulle kommunikere elektronisk med skattevæsenet, vil vi kunne støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Hanne Agersnap.

Så er det L 149, vi behandler, og det er sådan et lovforslag, der tit er på skatteområdet, med fem af hinanden uafhængige elementer. Vi har lige hørt, hvad de fem elementer drejer sig om. Forslag to, tre og fire, altså administrative regler vedrørende køretøjsregistrering, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten og afgiftslettelser for de integrerede barnestole, vil jeg ikke komme med yderligere kommentarer til; dem regner jeg med at vi kan støtte. Vi vil også se velvilligt på udvidelsen af forslag tre-området. Jeg har så et par kommentarer til forslag et og forslag fem.

Forslag et er det med digitalisering. Vi er meget begejstrede for digitaliseringen af den offentlige forvaltning. Der er rigtig mange fordele for dem, der kan betjene sig af det. Borgerne kan komme forrest i køen og betjene sig, når det passer dem bedst, og har mulighed for at overskue et stort område. Der er jo også lettelser for forvaltningens vedkommende, og vi kan i forslaget her se, at det også er økonomiske lettelser.

Så det er vi meget begejstrede for, men vi vil så samtidig gerne have sikkerhed for, at de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt, får en lige så kvalificeret sagsbehandling. Det siges jo her i lovforslaget, at baggrunden for det bl.a. kommer fra regeringsgrundlaget, hvor man siger, at al skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt senest i 2012. Men der siger man så også, at kommunikationen mellem borgere og det offentlige skal kunne foregå digitalt senest i 2012.

Med det her lovforslag vil man så indføre muligheden for at fjerne det »kunne«, altså også gøre digital kommunikation mellem borgere og myndigheder obligatorisk. Jeg forstod på de tidligere ordførere, at det ville man ikke gøre brug af, eller at det i hvert fald skulle inddæmmes, at der gøres brug af det, og det håber jeg at vi kan få inddæmmet i udvalgsbehandlingen. For jeg forstår ikke, hvorfor ministeren skal bemyndiges til at gøre det obligatorisk, hvis vi alle sammen er enige om, at der skal være den mulighed for, at de borgere, der ikke har it-kompetencer, kan betjenes lige så kvalificeret. Så det er i hvert fald noget af det, vi vil spørge ind til og gå efter under udvalgsbehandlingen, altså at sikre skattebetjening for dem, der ikke har it-kompetencer.

Så er der det femte element i det her forslag, som er forslaget om tilbagebetaling af skatter, hvor det er myndighederne, der har begået en fejl og opkrævet for meget. Vi er helt enige i, at det skal være let for sådan nogle skatteydere at få de uretmæssigt opkrævede penge tilbage. Der er så dog det problem, at man ikke kan se, hvordan skatteyderne har kompenseret for manglende penge, altså om der er blevet overrullet udgifter på varer. Det er jo så også beskrevet i lovforslaget, at man derfor har sat en beløbsgrænse på 25.000 kr.; beløb herunder bliver umiddelbart tilbagebetalt. Det synes jeg er fint, for at vi undgår skattetænkning på den her overrulning, og det vil vi også bare lige spørge ind til. Vi vil have sikkerhed for, at det ikke bliver brugt til skattetænkning, at man kan have overrullet de her udgifter på andre af virksomhedens opgaver. Ja, det var de her ord.

Tak til ordføreren. Herefter er det den Konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter – naturligvis, havde jeg nær sagt – lovforslaget, som har sin baggrund i digital kommunikation. Som det står i regeringsgrundlaget, skal al relevant kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige foregå digitalt senest i 2012, og skriftlig kommunikation mellem borgere og det offentlige skal kunne foregå digitalt senest i 2012.

Vi har været store fortalere for, at vi får digitaliseret og automatiseret mest muligt, så vi på den måde får skaffet nogle gevinster, noget rationale, som kan veksles fra kolde hænder til varme hænder eller i det hele taget til et provenu, som kommunerne så frit kan forbruge til det, de nu måtte prioritere. Vi hylder jo det kommunale selvstyre. Det her er i hvert fald et af værktøjerne til at give en ny og bedre økonomi ude i kommunerne og i staten for den sags skyld – også i et samarbejde med borgerne. Vi skal jo tænke på, at det er brugerdrevet innovation, der først og fremmest bliver sat på dagsorden, for at vi i fremtiden ikke bare er verdens bedste it-samfund, men vil blive klart det bedste it-samfund.

Jeg vil så komme ind på nogle af elementerne i forslaget. Årsagen til forslaget om kørestøjsregistrering er, at det er skatteforvaltningen, der har overtaget området fra politiet. Der har jo tidligere været rejst kritik af, at det er gået for langsomt med det digitale motorregister, som er udskudt i flere år, og det skal vi være de første til at beklage. Vi har lagt maksimalt pres på, for at det register kom op at stå så hurtigt som muligt. Det vil nu ske i 2011, hvis alt går, som vi håber, og det tror vi i dag. Men der er ikke nogen, der beklager det mere end os, for det havde været en forbedring, en forenkling, et innovativt tiltag, som vi gerne havde set ske før, men der var jo altså en it-leverandør, der kiksede og ikke levede op til det ansvar og udbud, leverandøren havde vundet. Det kuldsejlede, og vi måtte begynde forfra. Så der er en naturlig forklaring på det.

Så er der et element om forenkling af tilbagebetaling af skatter og afgifter. Der redegøres nøje for uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb under 25.000 kr., beløb mellem 25.000 kr. og 500.000 kr. og beløb over 500.000 kr. Det er en frivillig løsningsmodel, som man kan vælge som virksomhed, og ellers går man tilbage til den gamle reviderede model.

Der er så nogle særlige regler om orlov for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten. Dem vil jeg ikke dvæle ret meget ved. Det er formalia.

Og så er der den sidste pind, nemlig baggrunden for forslaget, om nedsættelse af den afgiftspligtige værdi af barnestole i taxaer. Her får vi et glimrende incitament til, at en del af den offentlige transport får et barnesæde i køretøjet, så man, når man skal fragtes af offentlige transportmidler, er sikret et sådant sæde i højere grad end i dag. Vi ser det gerne udbredt til busser og andre køretøjer i den offentlige trafik, og vi ser også gerne, hvis det kan lade sig gøre – og det må vi vurdere under udvalgsbehandlingen – at det kan omfatte almindelige personbiler til almindelige borgere.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Det Konservative Folkepartis ordfører talte sig jo varm og glad over det at digitalisere den offentlige forvaltning, og det er jeg i princippet fuldkommen enig i. Men én ting er principper, noget andet er virkelighedens verden. Jeg kan nævne stribevis af statslige edb-projekter gennem årene, der har været nødlidende, senest tinglysningen, prøveaflæggelse i folkeskolen. Vi har også på skatteområdet en betydelig udskydelse af edb-systemer.

Så jeg vil bare høre, om Det Konservative Folkepartis ordfører kan nævne tre eksempler på offentlige edb-projekter, der inden for de sidste 10 år er gennemført inden for den aftalte tidsramme og inden for den aftalte økonomiske ramme – bare tre!

Ordføreren.

Den gætteleg vil jeg ikke bevæge mig ud i, fordi jeg jo selvfølgelig ikke har alle de it-projekter i baghovedet, men jeg kan dele synspunktet, der kommer fra hr. Klaus Hækkerup. Da vi begge sidder i Finansudvalget og der overvåger de forskellige it-projekter, er jeg og hr. Klaus Hækkerup jo lige så opmærksomme på den her problemstilling som dem, der har ansvaret for det, nemlig de respektive ministre, og det har ikke været godt nok.

Så kan man jo begynde at diskutere, om man skal lægge ansvaret hos regeringen eller det flertal, der har besluttet at gøre det, vi nu gør. Hovedparten af de beslutninger, der er truffet om de it-projekter, er jo sket med en bred basis her i Folketinget, og godt for det. At leverandøren så ikke er i stand til at levere det, der er beskrevet og bestilt i henhold til aftalen, er kedeligt og ærgerligt, men skulle vi ikke være enige om at kigge fremad og få det til at fungere bedre i fremtiden i stedet for at kaste med sten bagudrettet?

Hr. Klaus Hækkerup.

Jeg er meget med på, at vi skal se fremad, hvis vi så også kan være enige om, at man ikke begynder at sætte personale under pres, at man ikke begynder at afskedige personale, før edb-systemerne virker.

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti og regeringen kan give garanti for og afgive løfte om, at vi altid udfører de opgaver på en ordentlig og ansvarlig måde, og der vil altid være et personale til rådighed til at løse de opgaver til fuld tilfredshed. Men jeg kan ikke love, at vi ikke vil afskedige personale, der er tilovers i både kortere og længere perioder. Det mener jeg faktisk også er en af de opgaver, som vi skal tage på os. Vi er jo ikke politiske julemænd, der deler gaver ud til højre og venstre og lover guld og grønne skove. Vi skal også have ansvarlighed og sørge for, at budgetterne hænger sammen.

Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Lad mig indlede med at sige, at da det nu er skat, vi behandler her, og i lyset af den tidligere ordveksling kan jeg i hvert fald komme på ét område, hvor digitaliseringen har været en succes løbende, og hvor forholdet mellem borgere og SKAT løbende er blevet forbedret, og det er arbejdet med selvangivelserne. For de allerallerfleste almindelige lønmodtagere er arbejdet med selvangivelserne jo blevet ulige meget nemmere, end det var i gamle dage. Jeg synes, det er et eksempel på en klar succes, som har forbedret forholdet mellem en offentlig myndighed og borgerne. Det gamle ræs i januar måned, hvor alle sad og svedte over selvangivelserne, er jo i det store og hele forsvundet for almindelige lønmodtagere.

Det er da fornuftigt at sætte sig som målsætning, at relevant skriftlig kommunikation mellem det offentlige, virksomheder og borgere skal foregå digitalt. Den målsætning kan jeg på mit partis vegne helt tilslutte mig. Man har så i dette lovforslag valgt den fremgangsmåde, at man foreslår en bemyndigelse, således at obligatorisk digital kommunikation kan indføres område for område, efterhånden som det er hensigtsmæssigt. Også det synes jeg er uhyre fornuftigt og rationelt at lægge sådan til rette, og det kan jeg helt støtte.

Men vi skal jo altid alligevel have i erindring, når vi laver disse digitale systemer, at mens det for en overvejende del af borgerne er en fordel og en lettelse, er der altid mindre grupper i befolkningen, som har stort besvær af det af forskellige grunde – nogle af handicap eller andet – og det er selvfølgelig også myndighedernes forpligtelse hele tiden at tænke igennem, hvordan vi håndterer de grupper i befolkningen, som har besvær med den digitale kommunikation.

Forenklingen af reglerne for tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter kan jeg også på mit partis vegne tilslutte mig.

Vi ser positivt på lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Jeg kan gøre det meget kort og sige, at vi i alt væsentligt kan tilslutte os lovforslaget, medmindre der under udvalgsarbejdet dukker noget op, som vi ikke har været opmærksom på. Jeg kan tilslutte mig de bemærkninger, nogle ordførere har haft, om, at det er fint at gå videre frem med digital kommunikation, men man skal passe på, at der ikke er alt for mange mennesker i samfundet, der går tabt i den proces. Der er faktisk en hel del mennesker, der allerede nu med de regler, der bruges i dag, har svært ved lige at følge med i, hvad der sker, og hvornår de skal reagere, og hvordan de gør det. Så lidt varsomhed der. Men i alt væsentligt kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Jeg skal ikke gentage alle elementerne i lovforslaget, men vi finder det positivt, at vi her bliver præsenteret for en lovgivning, der giver mulighed for, at man successivt kan udrulle en obligatorisk digital kommunikation, når det drejer sig om køretøjers registrering. Det er jo som bekendt altid positivt ikke at tage munden for fuld, når det handler om store it-indsatser. Lige det med de store it-projekter er jo som bekendt ikke statens spidskompetence, som det også har været nævnt her fra talerstolen.

Vi noterer os også, at erhvervsorganisationerne løbende er blevet hørt under arbejdet med forslaget, og at de ser det som en effektivisering både hos det offentlige og virksomhederne, hvor det måske især er de mindre virksomheder, der også herved kan få et løft i digitalkompetencerne, hvis man kan kalde det sådan.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det imidlertid også, at der har været lovgivet om det i politiets regi helt tilbage i 2006, dog uden at det har ført til noget som helst, og her må man jo desværre nok også sige, at der er brug for et kompetenceløft – og her tænker jeg på noget så enkelt som handlekompetence: Er det mon endnu et område, der er blevet væk i politireformens papirmølle? Og hvis det er tilfældet, er det måske et fremskridt, at det nu er kommet over til SKAT, selv om der også er gået nogen tid, for jeg er sikker på, at SKAT trods alt, det har vi også lige hørt med det gode eksempel fra hr. Niels Helveg Petersen, er lidt mere opgraderet på it-kompetence-området.

Vi synes samlet set, det er et godt forslag, og kan støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Lad mig starte med at takke ordførerne for en meget positiv indstilling til store dele af det lovforslag, som præsenteres her i dag, som jo har en lang række elementer i sig. Hele spørgsmålet om digitaliseringen er selvfølgelig en vigtig sag, ikke mindst at fremme den digitale kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, og det er jo det, som der med det her lovforslag nu tages et skridt til, nemlig at lave en fuld digitalisering mellem virksomhederne og det offentlige i 2012, således at overgangen bliver så smidig som overhovedet muligt for begge parter.

Der er blevet sagt mange ting om digitalisering. Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at en digitalisering giver store gevinster for vores samfund, både for virksomhederne og for det offentlige. Den sparer tid og penge, og den giver for det meste også en langt større brugertilfredshed. Den skaber en mere smidig sagsbehandling, og det, som jo også er en konsekvens, er, at den som oftest giver meget mindre administrativt besvær. På den måde medvirker den til, at virksomhedernes byrder bliver reduceret, og det betyder så, at vi får et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Det er så også helt afgørende, at de virksomheder, som endnu ikke er vant til at bruge computere og it-teknologi i hverdagen, ikke bliver tabt på gulvet, når de digitale løsninger tager over. Derfor er det også regeringens målsætning at øge digitaliseringen uden at forhindre virksomhederne i at opnå de muligheder inden for de forpligtelser, der ligger i dansk lovgivning.

Hvis vi ser på tallene i dag, kan vi se, at det er sådan, at ca. 95 pct. af virksomhederne allerede helt eller delvis indberetter digitalt til det offentlige, enten via dem selv eller via en advokat, revisor eller lignende. Så er der ca. 2 pct. af virksomhederne, som vurderes at få problemer med at kunne efterleve regeringens 2012-målsætning. Her må vi selvfølgelig se på målrettede informationskampagner for at lette overgangen for de virksomheder, som stadig væk ikke er langt fremme. Det er også vigtigt for mig at slå fast, at der, når man taler om bemyndigelsen i forhold til de danske borgere, skal udvises forsigtighed og også tages afsæt i, at vi ikke skal være i den situation, at der er grupper, der bliver hægtet af. Derfor indeholder forslaget også en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse grupper og personer kan undtages fra kravet om digital kommunikation.

Men lad mig allerede i dag, fordi der har været en lang række indlæg fra forskellige politiske partier, sige, at jeg synes, det giver god mening at diskutere det her videre under udvalgsbehandlingen, også for at tage hensyn til nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst, og for netop så også at kunne give et mere uddybende svar.

Så har der jo også været en diskussion om køretøjsregistreringen, som SKAT overtog fra politiet i 2008. Her er vi jo i den situation, at vi nu er i gang med en digitalisering, og jeg skal også beklage, at det har taget tid. Så er der i det her lovforslag også et forslag om forenklet tilbagebetaling, og her får vi fulgt op på det beslutningsforslag fra 2005, som blev vedtaget. Jeg er så også glad for tilslutningen til, at medlemmerne af Landsskatteretten og Skatterådet skal have samme vilkår som medlemmerne af ankenævnet.

Lad mig så også til sidst i forhold til hele spørgsmålet om barnesæder og personbiler, som jo har været rejst, også i forhold til spørgsmålet om afgiftsfritagelse for taxaer, sige, at jeg er helt med på at undersøge det i løbet af udvalgsbehandlingen. Det er en tilkendegivelse til stort set alle de partier, der været på talerstolen for at rejse det spørgsmål, og det synes jeg selvfølgelig vi skal se på under den videre udvalgsbehandling.

Lad mig så med hensyn til det, som har fyldt meget i debatten her, nemlig digitalisering, slutte af med at sige, at alle jo sådan set er tilhængere af digitalisering, lige indtil man skal i gang og få systemerne til at virke. Jeg er meget opmærksom på, at de digitaliseringsprojekter, der kører, selvfølgelig både skal overholde den tidsplan, der er lagt, og den økonomiske ramme, der er lagt. Men jeg er også meget opmærksom på, at man ikke skal forcere en digitalisering, før man har de nødvendige redskaber, og det siger jeg ikke mindst til hr. Klaus Hækkerup, som jo problematiserer det her, og jeg er helt opmærksom på, at man skal udvise varsomhed. Alle er jo sådan set interesserede i at høste fordelene, og når man har lavet en digitalisering, der virker, hører vi jo ikke mere om det.

Jeg synes jo, hr. Niels Helveg Petersen i forbindelse med selvangivelsen på meget, meget glimrende vis forklarede, hvordan det har udviklet sig til at blive en enorm succes, men det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at der er børnesygdomme i nogle af de forskellige it-projekter, som staten har haft ansvaret for, og som også private virksomheder har haft ansvaret for, og at vi selvfølgelig skal lære af det.

Hr. Jens Peter Vernersen for en kort bemærkning.

Nu er det blevet nævnt tidligere, at digitaliseringen i forbindelse med køretøjsregistrering vil være på plads senest i 2011. Nu er det jo så ministeren, der har ordet, og derfor er det jo helt afgørende også at få at vide, om det så er på plads i 2011. Jeg mener, at det er 5 år siden – i 2006 – at man indførte lovgivningen på det område, og jeg ved, at man ude i landet har haft meget, meget besvær, fordi det her ikke er blevet bragt på plads. Og et tillægsspørgsmål også: Vil man på det område få nye udgifter til dem, der nu skal gøre brug af denne digitalisering, eller hvordan forholder det sig?

Ministeren.

Da jeg jo kender Socialdemokratiets ihærdighed i forhold til digitaliseringsprojekter – jeg har jo oplevet den socialdemokratiske it-ordfører, hr. Benny Engelbrecht, kaste sig ind i diskussioner om digitalisering med stor ildhu – er jeg meget varsom med i dag at stå og give oplysninger, som jeg ikke har fuldt styr på. Derfor vil jeg sådan set bede om at få lov til at oversende det, som hr. Jens Peter Vernersen beder om, på skrift, både tidsplanen for projektet og også det andet aspekt, der bliver nævnt. Og det siger jeg ikke mindst, fordi vi jo har haft en lang diskussion omkring tinglysning, som alle partier synes er en god idé, og hvor der så har vist sig nogle indkøringsproblemer. Derfor kan jeg sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jeg vil oversende det, der bliver bedt om, fordi det er den bedste måde, jeg kan svare på.

Hr. Jens Peter Vernersen.

Jamen det må da være en misforståelse, hvis det er sådan, at ministeren tror, at Socialdemokraterne er imod digitalisering. Det, vi synes er et vældig stort problem, er, når man igangsætter en digitalisering, der ikke er tilstrækkelig forberedt, og det så giver borgerne rigtig, rigtig store problemer.

Nu nævnte ministeren jo selv tinglysningen, som har givet masser af borgere store problemer og påført uskyldige mennesker rigtig store udgifter. Det har selvfølgelig ikke noget med det her lovforslag at gøre, men vi synes, at det er rigtigt, at man får gode løsninger, som borgerne kan forholde sig til, men vi synes jo altså ikke, det er rigtigt, hvis det er sådan, at løsningerne ikke er ordentlig forberedt. Og i det her konkrete tilfælde, som lovforslaget drejer sig om, er det altså sådan, at der næsten er gået 5 år fra 2006, og så bliver det jo nævnt af ordførerne fra regeringspartierne, at det i 2011 er på plads. Det forventede jeg sådan set at der var dækning for hos regeringen, men det kan jeg forstå at der ikke er, så jeg synes, det er fint at få det belyst i de svar, som ministeren så giver til Skatteudvalget.

Ministeren.

Nu synes jeg ikke, man skal lave nogen stor polemisk diskussion ud af det her, vil jeg sige til hr. Jens Peter Vernersen. Jeg synes, det er relativt banalt. Jeg er selvfølgelig udstyret, sådan at jeg kan svare på det, nu prøver jeg bare at være venlig over for hr. Jens Peter Vernersen.

Jeg kan oplyse hr. Jens Peter Vernersen om, at der blev underskrevet en kontrakt med Netkompagniet i februar 2010, altså for 1 måned siden, og at projektet på nuværende tidspunkt er i gang med afklaringsfasen. Jeg kan også nævne, at hovedparten af systemet skal implementeres i tredje kvartal 2011, resten implementeres i løbet af 2012, og at projektet på nuværende tidspunkt overholder tidsplanen. Det er der vel ikke noget mærkeligt i, når man lige har indgået en kontrakt.

Jeg kan jo så sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jeg nu har valgt at give den forklaring her, men det var sådan set et ekstra tilbud, jeg kom med, om, at jeg faktisk gerne ville uddybe det for hr. Jens Peter Vernersen, et tilbud, som jeg så føler i bund og grund bliver misbrugt. Jeg vil stadig væk tilbyde hr. Jens Peter Vernersen at sende det her. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg synes, det har været for lang tid undervejs, men som jeg også har sagt, endda til hr. Jens Peter Vernersens partifælle, hr. Klaus Hækkerup, så er jeg om nogen opmærksom på, at man ikke går i gang, før man er sikker på, at systemet virker. Dertil har vi set for mange udfordringer, og det er også det, jeg lægger til grund for det arbejde, som jeg står for.

Derfor vil også sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jeg så er villig til måske at udskyde et projekt, hvis det må være acceptabelt, for at være helt sikker på, at projektet virker. Det er vigtigt for mig, frem for at man skal overholde en rigid tidsfrist.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.