Jeg vil gerne starte med at sige tak for den brede opbakning, der har været til forslaget.
Jeg har også noteret mig de spørgsmål, som man har anmodet om at vi kigger videre på i udvalgsbehandlingen – det er jeg naturligvis parat til – herunder naturligvis også spørgsmålet, som er blevet rejst af Landsforeningen af Forsvarsadvokater, om muligheden for at kommentere på disse afgørelser fra Procesbevillingsnævnets side.
Men derudover synes jeg, det er godt, at der er den brede opbakning til forslaget.
Man skal være opmærksom på, at det jo betyder, at Procesbevillingsnævnet vil kunne begrænse en tilladelse til at appellere en landsretsafgørelse til Højesteret, men der står jo ikke, at man skal.
Det er jo undtagelsen, havde jeg nær sagt, der bekræfter reglen, at man vil gøre det.
Lovforslaget skal jo så i øvrigt ses i lyset af domstolsreformen.
Højesterets rolle er jo her begrænset netop til at skulle behandle nogle principielle sager og også straffesager, hvor der er nogle særlige grunde til det.
Det er en naturlig forlængelse af det, at der i sager, hvor der i en ansøgning om appeltilladelse er rejst flere spørgsmål, og hvor kun et af spørgsmålene kan begrunde, at der skal meddeles en tilladelse til appel, gives en mulighed for at begrænse bevillingen til alene at omfatte det specifikke spørgsmål.
Det, som jo bl.a.
er forventningen til det her forslag, er, at vi vil kunne se en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er i Højesteret.
For Højesterets arbejde vil jo så i endnu højere grad kunne koncentreres om det, der netop er kerneopgaven for en højesteret, landets øverste domstol, nemlig at sikre retsenheden og at træffe afgørelser i sager, som rejser principielle spørgsmål eller andre spørgsmål af en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Jeg noterede mig så, at fru Pia Adelsteen har været lidt inde at kigge på skemaet her i bemærkningerne til lovforslaget, hvor man kan se, at det sådan set ingen betydning har – kunne man få indtryk af, når man ser, hvordan skemaet er udfyldt – men der skal man jo hæfte sig ved, at det er sådan, at de skemaer viser en standard for at kommentere på de administrative konsekvenser og lettelser.
Jeg tror ikke, at Højesteret ville bryde sig om at blive kaldt for en administrativ instans, så det er ikke ressourcen i Højesteret, der refereres til.
I Højesteret kan vi altså forvente en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Men tak for de positive bemærkninger.
Og vi vil naturligvis svare beredvilligt på de spørgsmål, der er under udvalgsbehandlingen, derunder spørgsmålet, som Landsforeningen af Forsvarsadvokater har rejst.