Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 144
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 11. maj 2010Sagsnr.: 4406Dok. nr.: 90615
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 10. maj 2010 stil-let følgende spørgsmål nr. 13 (L 144), som hermed besvares.Spørgsmål 13:
"Ministeren bedes kommentere materialet modtaget fra Forbrugerrådet i forbindelsemed mødet om forslaget den 5/5-2010, jf. L 144 – bilag 4.”Svar:
Der er følgende bemærkninger til materialet fra Forbrugerrådet:a. Forbrugerrådets rolle
Som det fremgår af min besvarelsen af spørgsmål 10, har Forbrugerrådets kritiske rap-port været behandlet i forbindelse med vurderingen af Forbrugerrådets høringssvar tilforslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs for-ordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven) og lovom fiskeri og fiskeopdræt, da forslaget var i høring i juli 2009.b. Midlernes karakter
Fondene er særlige forvaltningsmyndigheder, der fordeler midler af offentlig karakter.Fordelingen reguleres af landbrugsstøtteloven og EU´s statsstøtteregler.Af den seneste ændring af landbrugsstøtteloven, jf. lov nr. 1513 af 27. december 2009,fremgår det, at promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug fremover tilfø-res samlet set 250 mio. kr. årligt. Promilleafgiftsfondenes midler fordeles til aktiviteterindenfor lovens formål samt til øvrige generelle formål på hele området for landbrug,gartneri og frugtavl.c. God offentlig tilskudsforvaltning
Produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug ledes afhver sin bestyrelse. Fordelingen af fondenes midler besluttes således af fondenes besty-relser og fremgår af et budget, der godkendes af fødevareministeren. Fondenes bestyrel-
ser udpeger en administrator, der varetager den daglige forvaltning af fonden. Admini-strator er oftest en brancheforening.Den bevilgende myndighed er således fondens bestyrelse, ikke fondens administrator,som det fremgår af Forbrugerrådets materiale. Der er derfor ikke identitet mellem bevil-lingsyder og tilskudsmodtager.Fondenes bestyrelser har et vidt skøn med hensyn til hvilke projekter, der skal støttes.Dette er naturligt, da fondene kan støtte vidt forskellige projekter indenfor lovgivnin-gens rammer.En brancheforening kan være tilskudsmodtager og skal i den forbindelse overholdegældende regler, herunder bl.a. om aflæggelse af revisorattesteret regnskab, jf. besvarel-se af spørgsmål 12.Det anføres i Forbrugerrådets materiale, at brancheorganisationerne har flertal i fondensbestyrelser. Fondenes bestyrelser sammensættes, jf. landbrugsstøtteloven, efter udtalelsefra en række organisationer, herunder brancheorganisationer.d. Uheldige følger af den nuværende organisation
Det anføres, at der i Fjerkræafgiftsfonden har været en praksis med interne vurderinger ibranchen, som ikke har været kendt for alle bestyrelsens medlemmer. Det kan oplyses,at fondenes bestyrelser selv fastlægger deres forretningsorden, jf. fondenes vedtægter.Det er således bestyrelsen, der beslutter fremgangsmåden for behandling af ansøgnin-ger. Fremgangsmåden bør, jf. et svar til Forbrugerrådet af 8. oktober 2009, være gen-nemsigtig, hvilket fondene er gjort opmærksom på.Det anføres desuden, at projekter vedrørende økologi ikke modtager tilskud fra fondenesvarende til økologernes andel af landbrugets produktionsværdi. Det kan oplyses, atFonden for økologisk landbrug er sikret 10 mio. kr. årligt af promillemidlerne. Herud-over træffer bestyrelserne for de enkelte fonde beslutning om støtte til projekter af rele-vans for økologien. Disse projekter kan være målrettet økologi. Økologien støttes dogogså gennem projekter, der retter sig mod hele sektoren uanset produktionsform. Detteer bl.a. tilfældet med mange forskningsprojekter.Det anføres videre i forlængelse af Forbrugerrådets kritiske rapport, at der i Promilleaf-giftsfonden for frugtavlen og gartneribruget ikke er givet tilskud til ansøgere, der ikkehar nogen tilknytning til de organisationer, der er repræsenteret i bestyrelsen. Det kanoplyses, at der i de nævnte år er tale om afslag på to ansøgninger (fra Danmarks Miljø-undersøgelser og Danmarks Biavlerforening).Det anføres endeligt, at flere brancheforeninger er tilskudsmodtagere i forhold til defonde, de sekretariatsbetjener, og at der finansieres driftsomkostninger af fondsmidler.Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 12.
2
e. Fordele og ulemper ved at selvstændiggøre fondene
Af de ovenfor anførte grunde og idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10, er detfortsat vurderingen, at administrationen af fondene er tilrettelagt på den mest hensigts-mæssige måde.
Henrik Høegh
/Anders T. Christensen
3