Bemærkninger til L 144 vedr. promille- og produktionsafgiftsfondeneSom aftalt på udvalgets høring den 5. maj 2010 vedr. L144 – forslaget om at selv-stændiggøre administrationen af promille- og produktionsafgiftsfondene – følgernedenfor Forbrugerrådets bidrag til høringen.Forbrugerrådets rolleForbrugerrådet har i mange år deltaget i arbejdet i bestyrelserne for promille- ogproduktionsafgiftsfondene. Vi har ingen selvstændige interesser i pengeuddelinger-ne, men ser os selv som offentlighedens repræsentanter i bestyrelserne.Forbrugerrådet har i dag 13 repræsentanter i bestyrelserne, dels ulønnede frivillige,dels enkelte sekretariatsansatte. Herunder sidder bl.a. Forbrugerrådets direktør,Rasmus Kjeldahl, i bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for Landbrug, og SofieKrogh Holm sidder i bestyrelserne for Svineafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden ogFjerkræafgiftsfonden.Forbrugerrådets repræsentanter har i en del tilfælde haft indtryk af, at der ikke fin-der en egentlig sagsbehandling sted på bestyrelsesmøderne, men det virkede somom, afgørelserne var aftalt på forhånd imellem fondsadministrationerne og erhver-venes bestyrelsesflertal. På trods af de frustrationer i bestyrelsesarbejdet, dette hargivet anledning til, har rådet valgt at blive og har løbende været i dialog med land-brugsorganisationerne om at få forbedret arbejdsmåderne i fondene. I en vis ud-trækning er det også lykkedes.I marts 2009 udgav vi en rapport med dybdegående fokus på én fond, ”Undersø-gelse af tilskudsforvaltningen i Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneri-bruget”– denne har vi tilsendt Fødevareudvalgets medlemmer for 2 uger siden.Rapporten viste en række kritisable forhold i fonden. Det handlede især om forde-ling af midlerne på en måde, der kan minde om aftalt spil, samt i tilknytning hertilom manglende hensyntagen til inhabilitet ved sagernes behandling. Rapportenkonkluderer, at problemerne bl.a. hænger sammen med, at det er brancheorganisa-tionen, der varetager fondsadministrationen. Rapporten undersøgte ganske vist kun1/5

den specifikke fond, men gav en række anbefalinger, der var relevante for alle af-giftsfondene.Forbrugerrådet ser forslaget om at selvstændiggøre fondsadministrationerne som etlogisk og vigtigt skridt på vejen og en nødvendig opfølgning på vores centrale an-befalinger.Hvis er pengene?Et af de centrale spørgsmål i diskussionen af fondene er, hvem fondsmidlerne til-hører.Det er for Forbrugerrådet vigtigt at slå fast, at der er tale om offentlige midler, somstammer fra pesticidafgifter og produktionsafgifterne. Specielt for så vidt angårpromilleafgiftsfondene, slås det i lovgrundlaget fast, at der er tale om almindeligeskatteindtægter, hvor formålet ganske vist er at støtte en udvikling af de pågælden-de erhvervssektorer, men der er ikke belæg for at kræve en direkte tilbageføring afpengene til erhvervet selv.Der er hen over årene sket en forskydning af midlernes fordeling, således at pro-milleafgiftsfondenes andel løbende er blevet relativt større i forhold til produk-tionsafgiftsfondenes andel. I dag råder promilleafgiftsfondene over mere end halv-delen af de samlede fondsmidler.Ideen er, at pengene skal komme sektoren til gode. Men sektoren er ikke det sam-me som brancheorganisationerne – og udvikling af erhvervssektorerne sker ikkenødvendigvis bedst ved at bevilge penge til brancheorganisationerne selv.God offentlig tilskudsforvaltningUanset om afgiftsfondene i dag administreres af landbrugets organisationer, er de ipraksis offentlige, lovregulerede forvaltningsorganer, og pengeuddelingen skalfølge principperne for god offentlig tilskudsforvaltning. Det er der i Danmark enveludviklet praksis for.Et af principperne for god offentlig tilskudsforvaltning er, at man skal adskille denpengebevilligende fra den tilskudsmodtagende instans, for at forebygge risikoenfor, at der opstår inhabilitetsproblemer. En sammensmeltning af forvaltningen ogbrugen af de offentlige midler, som det sker i afgiftsfondene, er ikke i overens-stemmelse med den almindelige opfattelse af god offentlig tilskudsforvaltning.I afgiftsfondene er det således landbrugets brancheorganisationer, der selv modta-ger hovedparten af de bevilgede tilskud fra fondene, samtidig med at de har flertal ibestyrelserne og fungerer som administratorer for fondene. Dette er nu yderligereforstærket ved sammenlægningen af en række brancheorganisationer i Landbrug &Fødevarer.Et andet princip i god offentlig tilskudsforvaltning er, at ansøgninger skal behand-les lige, på basis af offentligt udmeldte objektive kriterier, så man har sikkerhedfor, at der ikke sker nogen usaglig forskelsbehandling. Også her er det et problem2/5

med fondenes snævre tilknytning til brancheorganisationerne, der selv er ansøgereaf betydelige midler. En adskillelse vil give større sikkerhed for, at der bliver setbredt på, hvilke projekter der fremmer udviklingen af landbruget, således at deprojekter, som gennemføres af landbrugets egne organisationer, og de projekter,der kommer fra udefra kommende ansøgere, behandles lige og alene vurderes udfra projekternes kvalitet.Eksempler på uheldige følger af den nuværende organisationsformI det følgende nævnes fire eksempler på uheldige forhold i afgiftsfondene, somefter vores opfattelse hænger sammen med, at brancheorganisationerne selv står foradministrationen af fondene.

Indstillinger afhandles med erhvervet inden bestyrelsesmødet: Fjerkræafgifts-

fonden

I flere fonde er der praksis for, at diverse former for kontaktudvalg prioriterer an-søgningerne, inden bestyrelsen får dem at se. Det er først efter Forbrugerrådetsindsats, at denne udvælgelse er begyndt at blive mere gennemsigtig og reguleret inogle af fondenes forretningsordninger. Men uanset det formelle grundlag er deten problematisk praksis.I nogle fonde sker denne såkaldte ”faglige vurdering” internt i branchen, indenansøgningerne indsendes til fonden, i andre fonde, eksempelvis Fjerkræafgiftsfon-den, er det administrator, som sender alle ansøgninger videre til ”Kontaktudval-get”. Udvalget består af brancherepræsentanter og forskere, der udarbejder en listemed indstillinger og kommentarer til administrator. På baggrund af disse indstillin-ger udarbejder administrator et budgetforslag baseret på faglige kommentarer, oghvilken prioritering de enkelte projekter har fået af kontaktudvalget. Oplæggetbliver forud for mødet i Fjerkræafgiftsfonden godkendt i både Dansk Slagtefjerkræ,Danske Æg og Fjerkrærådet.Kontaktudvalgets indstillinger og faglige kommentarer blev indtil Forbrugerrådetsindgriben i juni 2009ikkegivet til Fjerkræafgiftsfondens bestyrelse direkte, fordidet ifølge administrator så vil have indflydelse på bestyrelsens beslutninger. Dogkender alle brancherepræsentanter og nogle forskere jo til vurderingerne, fordi deselv har været med til at udarbejde dem. Offentlighedsrepræsentanterne sidder ikkei Kontaktudvalget – hvorfor de har været uvidende om processen og er blevet næg-tet at se indstillingerne!Denne procedure blev først ændret, da offentlighedsrepræsentanten i Fjerkræaf-giftsfonden ”lånte” papiret med indstillinger og faglige kommentarer fra sin side-mand og læste dem højt. Selvom proceduren nu er reguleret, er der tale om en typeforhold, der hele tiden har tendens til at udvikle sig igen, så længe fondsadministra-tionen er forankret i brancheorganisationen. Efter Forbrugerrådets erfaring kræverdet en konstant indsats af vores repræsentanter at modvirke udviklingen af sådannepraksisser.

Økologerne holdes uden for: Mælkeafgiftsfonden

Selvom hver tredje liter mælk, der sælges i butikkerne, er økologisk, ydes der iMælkeafgiftsfonden sjældent støtte til økologiske projekter. Her uddeles de godt 80mio. kr. i fonden stort set udelukkende til det konventionelle landbrug.Også, hvis vi ser samlet på afgiftsfondene, sker der en markant underprioritering afdet økologiske landbrug. Ganske vist er der en selvstændig Fond for ØkologiskLandbrug, men selv hvis man ser på denne og også medregner, hvad der gives frade øvrige afgiftsfonde til økologiprojekter, er der langt fra tale om en andel af af-giftsfondenes midler, der svarer til økologernes andel af det samlede landbrugsproduktionsværdi.Det er en skævfordeling, de peger den helt forkerte vej. Der er tværtimod behov forat tilgodese økologien frem for at diskriminere imod den. Tanken er jo, at fonds-midlerne skal bruges til at udvikle erhvervene, og det skulle gerne ske på en måde,der afspejler forbrugernes stigende interesse for økologiske produkter. I den nyesituation, hvor Økologisk Landsforening ikke er medlem af Landbrug & Fødevarer,og Landbrug & Fødevarer samler alle landbrugets brancheorganisationer under sig,kan man frygte, at det nuværende misforhold vil blive endnu mere udtalt, hvis fon-denes snævre tilknytning til det etablerede landbrugs organisationer ikke løsnes.

Forudbestemte fordelingsnøgler: Promilleafgiftsfonden for Frugtavl og Gartneri

I Forbrugerrådets rapport om Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribru-get har vi dokumenteret, at Gartneriets Afsætningsudvalg, der står for fondsadmini-strationen, hvert år foretager indstillinger om de indkomne ansøgninger til fondenpå baggrund af forudbestemte fordelingsnøgler. De beregnes ud fra, hvor meget deenkelte brancher har betalt i afgifter, og fortæller herefter, hvor meget de ”har tilrådighed” af midlerne i fonden. Alle indstillingerne er blevet fulgt af bestyrelsen.Proceduren har ført til en snæver fordelingspraksis: I de to år, som rapporten be-handler (2007 og 2008), er ansøgere, som kommer udefra, hverken blevet indstilleteller har efterfølgende fået bevilling af fondsbestyrelsen. Der er med andre ord ikkegivet en krone til ansøgere, der ikke har nogen tilknytning til de organisationer, derer repræsenteret i bestyrelsen. Alle øvrige ansøgninger er blevet imødekommetfuldt ud. Det illustrerer, hvad der kan ske, når fondene administreres af erhvervetsegen organisation, der samtidig har flertal i bestyrelsen.

Brancheorganisationen finansierer driftsudgifter ved fondstilskud: Kvægafgifts-

fonden

Indtil videre har administrationen af Kvægafgiftsfonden været placeret hos Kød-branchens Fællesråd. Samtidig står Kødbranchens Fællesråd som bevillingsansvar-lig for knap 50 % af de uddelte midler. Direktør for Kødbranchens Fællesråd er HR Thomsen. Han er underskriver på ansøgninger fra Kødbranchens Fællesråd tilfonden, og samtidig er han administrator for Kvægafgiftsfonden. Det samme gørsig gældende i Fjerkræafgiftsfonden, hvor Det Danske Fjerkræråd i dag administre-rer fonden og selv står for rundt regnet 60 % af de uddelte midler. Det er således ensandhed med store modifikationer, når det fremføres, at brancheorganisationerne idag administrerer fondene uden betaling.4/5

Selvom der for en del af disse midlers vedkommende blot er tale om, at organisati-onerne styrer projekter, der udføres i andet regi, er der også en del af midlerne, deranvendes til at dække traditionelle organisationsudgifter, som fx kontingentbetalin-ger til internationale landbrugsorganisationer.Fordele og ulemper ved at selvstændiggøre fondeneEn adskillelse af fondsadministrationerne fra brancheorganisationerne under Land-brug & Fødevarer vil indebære en lang række fordele:Transparent administration.En reel konkurrence om de bedste projekter.Pengene bruges på bedste vis til fordel for hele sektoren og samfundet.Økologerne får mulighed for at få en andel af de samlede midler, der svarerbedre til deres betydning i det samlede landbrug.Som ulemper ved forslaget har været fremført, at de administrative omkostningerskal dækkes af fondsmidlerne. Det er imidlertid efter Forbrugerrådets opfattelse enoverskuelig udgift, som er pengene værd, når man ser på de forbedringer, det vilkunne give og den mere sunde administrationsmodel, man herved ville få.Det har desuden været fremført, at fondene vil miste den viden om de enkelte sek-torer, som brancheforeningerne under den eksisterende ordning tilfører bestyrelser-ne. Men i og med at erhvervet fortsat sidder på en væsentlig del af bestyrelsespo-sterne, vil denne viden stadig være fuldt ud repræsenteret i beslutningsprocessen.Men det vil være slut med afhandling bag lukkede døre på forhånd og uden forrækkevidde af offentlighedsrepræsentanterne i bestyrelsen.