Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 144:

Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven). (Sammensætning af promilleafgiftsfondenes bestyrelser og finansiering af sekretariatsbistand).

Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fødevareministeren.

Tak. SF har fremsat forslag om ændring af landbrugsstøtteloven, mere præcist et forslag om sammensætningen af bestyrelserne i promille- og produktionsafgiftsfondene på jordbrugsområdet samt etableringen af selvstændige fondssekretariater, der skal finansieres af fondsmidlerne.

Ifølge lovforslaget skal forskningsrådene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet have flertal i promilleafgiftsfondene, og når det drejer sig om produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug, skal forskningsrådene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet have lige så mange repræsentanter som erhvervets organisationer. Forslaget går altså ud på at svække erhvervets indflydelse i fondenes bestyrelser.

Den nuværende bestyrelsesstruktur blev lagt fast ved en ændring af landbrugsstøtteloven, der blev behandlet i Folketinget i efteråret 2003. Sammensætningen af fondsbestyrelserne blev dengang gjort bredere, ved at der blev givet mere plads til repræsentanter for forskningsrådene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet, altså de såkaldte offentlige interesser, og ved at der blev strammet betydeligt op på, hvor stor en andel af pladserne i en bestyrelse en enkelt branche eller organisation kunne besætte. Herudover er det forhold, at erhvervsorganisationer i enighed skal afgive indstillinger til bestyrelsespladserne, en stærk sikring af bredden i bestyrelserne.

Når det drejer sig om promilleafgiftsfondene, hvor erhvervet har seks pladser og de offentlige interesser har fem pladser, kræver det enighed blandt hele erhvervet, hvis man vil majorisere forskningsrådene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Men det blev altså fastholdt i 2003, at erhvervet skulle bevare flertallet i fondenes bestyrelser, hvilket hænger sammen med fondenes finansiering og de aktiviteter, som fondene kan og må støtte.

For så vidt angår mulighederne for at lade fondsmidlerne finansiere administrationsudgifterne under fondene, har det ikke været tilladt siden 1990, dog med undtagelse af udgifter til kontrol med midlernes anvendelse. Endvidere er der mulighed for at anvende fondsmidler til finansiering af udgifter, hvis fondsbestyrelsen vil indhente ekstern faglig bistand til vurdering af projektansøgninger m.v. Fondenes administration betales af brancheforeningerne, der i praksis varetager sekretariatsbetjeningen af fondenes bestyrelser. Den gældende landbrugsstøttelov indeholder således efter regeringens opfattelse et velfungerende regelsæt for sammensætning af fondsbestyrelserne, som giver offentlige interesser en betydelig vægt.

I lyset af at der er tale om tilbageførte miljøafgifter, som er pålagt erhvervet, de såkaldte promillemidler, og afgifter, der opkræves direkte hos erhvervet, de såkaldte produktionsafgifter, og da den gældende lovgivning allerede giver de offentlige interesser betydelig vægt og målet med fondene er at styrke erhvervets rammevilkår, mener jeg, at lovens fordeling med et flertal, og for produktionsafgiftsfondenes vedkommende et utvetydigt flertal, til erhvervet skal fastholdes.

For så vidt angår forslaget om at anvende fondsmidler til dækning af fondenes administrationsudgifter, ville det betyde færre midler til finansiering af projekter. Jeg mener derfor også på dette punkt, at den eksisterende ordning skal fastholdes, hvilket betyder, at brancheforeningerne skal finansiere administrationen og levere den nødvendige sekretariatsbetjening. Herved tilføres fondene også værdifuld viden om de enkelte sektorer.

Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Den første er Venstres ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Den gældende lovgivning indeholder et velfungerende regelsæt på dette område. Indbetalingerne til produktions- og promilleafgiftsfondene kommer fra erhvervet selv. Det er tilbageførte miljøafgifter pålagt erhvervet, og det er afgifter, der opkræves direkte hos erhvervet.

Pengene tilbageføres til erhvervet med det formål at styrke erhvervets rammevilkår, f.eks. forskning, udvikling, videnudvikling, økologi m.v. Der er således faste rammer for, hvad pengene både kan og skal anvendes til. Ordningerne administreres af brancheforeningerne, dvs. så at sige erhvervet selv, hvilket sikrer, at flest muligt af pengene bruges til formålene.

En bestyrelse med bred sammensætning, der også giver en god indflydelse til den offentlige side, sikrer bredde og helhed i ledelsen.

SF foreslår med dette lovforslag at ændre bestyrelsessammensætningen og ændre på administrationen. Det vil betyde, at der bliver færre penge til det egentlige formål, og det er der ikke nogen grund til at vi går med på.

Da ordningen som helhed fungerer tilfredsstillende i dag, er der ikke nogen grund til at foretage ændringer overhovedet. Derfor afviser Venstre forslaget fra SF.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne spørge ordføreren nærmere om spørgsmålet om administration. Det er sådan med administrationen i dag, at f.eks. hvis vi kigger på Kvægafgiftsfonden, så er det Kødbranchens Fællesråd, der administrerer fonden. Kødbranchens Fællesråd er samtidig også dem, der sidste år søgte 12 mio. kr. af de 32 mio. kr. i Kvægafgiftsfonden. Det vil sige, at de, der administrerer, samtidig også er dem, der søger pengene.

Mener Venstres ordfører ikke, at det indimellem kan skabe en vis form for inhabilitet?

Så er det ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Der er stor tryghed og ro om det her. Der er fuld åbenhed om det. Der er revision på. Man kan gå ind og se, hvad der foregår. Så det ser jeg ingen problemer i.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Hvis jeg skulle være lidt fræk, så plejer Venstre ikke at have noget problem med at være økonomisk uansvarlige, men nu vil jeg alligevel ikke være så fræk.

Men jeg noterer mig, at i Svineafgiftsfondens seneste regnskab overskrides det godkendte budget med over 40 pct. i alle projekterne. Kunne det ikke afføde en tanke om, at der i hvert fald er brug for at holde bedre styr på de her midler, for det er jo midler, vi meget gerne vil have skal komme den enkelte landmand til gode, fordi vi gerne vil hjælpe den enkelte landmand ved at føre samfundets midler tilbage? Og når vi så ved, at man ikke har styr på økonomien, kunne det så ikke få Venstre til at overveje, om man skal få mere styr på det her? Eller er man bare sådan generelt økonomisk uansvarlig i Venstre?

Så er det ordføreren.

Som jeg er orienteret, er der styr på tingene i forhold til revision, også således, at der kommer en vis portion penge ind, og de bliver så efter ansøgning fordelt. At man så måske kan tage et enkelt projekt ud, hvilket jeg forstår spørgsmålet går på, skal jeg ikke her fra Folketingets talerstol stå og gøre mig klog på. Men jeg vil holde mig til, at der er revision af tingene, så det forventer jeg er i orden.

Det, det jo handler om her, er, at vi overordnet tager stilling til, om vi synes, at det fungerer godt. Det var det, jeg også markerede i min ordførertale, nemlig at de her ting fungerer godt. Der kommer de her penge ind fra erhvervet. De bliver så alle sammen brugt også til de her formål, som vi har skitseret, altså forskning m.v.

Når vi så taler om administration, synes jeg ikke, der er nogen grund til at gå i den retning, som SF foreslår her, netop at forøge administrationen. For på den måde vil der blive færre penge til forskning og andet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. SF skal ikke have utak for, at de har rejst den her diskussion om, hvordan og hvorledes de her midler bliver brugt, om fordelingen af dem, hvordan den offentlige repræsentation er i det her. Jeg synes jo, at SF stiller spørgsmålet, om der er habilitet, om det er lidt indspist, om det er lidt logeagtigt, lidt støvet, lidt gammeldags osv. Det er jo altid godt at kigge på det.

Nu er det ikke så forfærdelig længe siden, at loven blev ændret, og derfor er det så et spørgsmål, om der er behov for det igen.

De 16 fonde, der er tale om, som jeg har talt det op til, fordeler jo op imod 600 mio. kr. Så det er selvfølgelig betragtelige midler. Men det, jeg synes vi skal holde os for øje, er spørgsmålet om: Hvad går de penge til? Og hvis det var sådan, at vi ikke havde et system som det her, kunne vi jo stå i den situation, at vi, hvis der var noget, vi ville fremme, skulle bruge skattekroner på det.

Derfor betragter landbruget jo også pengene, jeg havde nær sagt som deres egne, og hvis det er sådan, at de bliver flyttet uden for området, kunne de blive betragtet som en skat. Derfor har jeg et enkelt spørgsmål til ministeren. I aftalen om »Grøn Vækst« kan jeg se, at regeringen jo har forgrebet sig på de penge her ved at trække 250 mio. kr. ud af fondsmidlerne. De kommer sikkert til at gå til et rigtig godt formål, men alligevel. Hvis man følger den tanke, at de penge, der er betalt ind, skal tilbageføres til erhvervet igen, så kunne det godt være, at man skulle kigge på det og komme med en lille forklaring.

De steder, hvor der er to tredjedele repræsentation til landbruget og en tredjedel af offentlige repræsentanter, ønsker SF at ændre det til 50-50, og der, hvor der er 11 i bestyrelsen, ønsker man at ændre fordelingen fra 6 til 5 og fra 5 til 6, således at majoriteten kan tippe. Det kunne være vældig interessant at få kigget nærmere på det. Hvad vil konsekvensen være, hvis man gør sådan?

Når jeg så kigger på fordelingen af fondsmidler – hvad er det, de går til? – synes jeg jo, at det er ganske udmærkede ting, som de bliver brugt til: sygdomsforebyggelse, dyrevelfærd, rådgivning, uddannelse, afsætningsfremme, forskning, forsøg osv.

Jeg kan have svært ved at vurdere alt det, der foregår i fondene. Jeg har intet grundlag for at sige, at det ikke foregår på bedste vis. Men jeg synes, at der mangler noget i sagen. Hvis jeg kigger på det forslag, som SF kommer med, kommer man med, jeg havde nær sagt en række skandalesager, der viser, at det her simpelt hen er for galt. De penge er blevet brugt forkert, og det er ikke sket efter hensigten.

Hvis det er sådan, er der selvfølgelig grund til at kigge på det. Jeg ved ikke, om vi i forbindelse med udvalgsarbejdet kunne få lavet et udvalgsarbejde, der kigger nærmere på det her. Og til dem, der repræsenterer fondene her, har jeg også sagt, at jeg synes, at det ville være vældig, vældig godt, hvis de kunne komme og redegøre lidt nærmere for, hvad det er, man har brugt pengene til. Er der gode solstrålehistorier om, at det her har skabt så og så mange arbejdspladser osv.? For det er jo også en del af det.

Nu har jeg jo kigget i bilag 197, som handler lidt om promille- og afgiftsfondenes virksomhed. Der kan jeg jo se at man arbejder meget med området.

Som det ligger nu, er vi i Socialdemokratiet ikke indstillet på at give en hundrede procents opbakning til forslaget. Men hvis det er sådan, at SF under udvalgsarbejdet har gode forslag – det kan også være, at andre partier har det – til, at der er områder, vi skal kigge nærmere på, vil vi gerne være med til at kigge på, om der kan findes en anden måde at gøre det på. Men vi vil ikke gøre det, undtagen hvis vi kender konsekvenserne af de handlinger, som vi eventuelt kommer til at gøre.

Derfor vil vi kigge konstruktivt på det her under udvalgsarbejdet og se på, om der er nogle sager, der berettiger til, hvilket SF foreslår, at vi skal ændre på tingene. Og hvis ikke der er det, ser vi intet grundlag lige p.t. for, at vi skal gå ind og ændre på noget, som tilsyneladende fungerer godt.

Men der er sikkert også behov for, at vi kan stille nogle spørgsmål. Jeg har stillet et enkelt i forbindelse med førstebehandlingen her, men under udvalgsarbejdet vil vi ikke afskrive os muligheden for at stille yderligere spørgsmål i sagen.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Da vores ordfører på området, hr. René Christensen, desværre ikke kan være til stede her i dag, skal jeg hermed på Dansk Folkepartis vegne fremføre følgende om dette lovforslag:

Formålet med lovforslaget er at øge de offentlige interessers indflydelse i forbindelse med udpegning af bestyrelserne for produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug og gøre administrationen af fondsmidlerne uafhængig af landbruget.

Der er positive ting i forslaget, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger nu. De første to pinde, hvis man kan kalde dem det, i forslaget mener Dansk Folkeparti ikke der er belæg for at ændre på på nuværende tidspunkt. Vi vil dog også gøre opmærksom på, at det er landbruget, der genererer midler til udviklingen inden for erhvervet.

I dag er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, som udpeger bestyrelserne for produktions- og promilleafgiftsfondene samt for Fonden for økologisk landsbrug. Bestyrelserne bliver udpeget for en periode på 4 år, og hver bestyrelse sammensættes af såvel repræsentanter for erhvervssiden som repræsentanter for offentlige interesser.

Efter de gældende regler udtaler Landbrug & Fødevarer og repræsentative producenter og brancheorganisationer sig i enighed om to tredjedele af hver af bestyrelserne for produktions- og afgiftsfondenes medlemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om en tredjedel af hver af bestyrelserne for produktions- og afgiftsfondenes medlemmer. Det tilsvarende gør sig gældende for bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug. Og det er dette, der bl.a. ønskes ændret med det her lovforslag.

Det, som Dansk Folkeparti gerne vil diskutere i forbindelse med udvalgsbehandlingen, er pind tre, hvis man så kan kalde den det, for efter de gældende regler er det landbruget selv, der forestår sekretariatsbetjeningen af fondenes administration. For at sikre en uafhængig administration af fondsmidlerne foreslås det med forslaget, at sekretariatsbistanden til administration af fondene kan finansieres af fondene selv, mens opgaven med administration af fondene skal henlægges til en uafhængig organisation eller myndighed.

Netop dette vil vi i Dansk Folkeparti gerne se på i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi vil på ingen måde lægge os fast på modellen, men vi deltager gerne konstruktivt.

Med de bemærkninger ser vi i Dansk Folkeparti frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste er den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard.

I Det Konservative Folkeparti er vi optaget af, at fællesmidler bliver brugt i overensstemmelse med hensigten. Socialistisk Folkeparti har fremsat et forslag om ændring af landbrugsstøtteloven. Forslaget går ud på, at sammensætningen af bestyrelsen i promilleafgiftsfondene og produktionsafgiftsfondene skal ændres, så landbrugserhvervets indflydelse i fondene svækkes og repræsentanter for offentlige interesserområder får en større indflydelse.

I 2003 blev landbrugsstøtteloven ændret, så fondsbestyrelserne fik større offentlig repræsentation. Der sidder i dag 6 repræsentanter fra erhvervene og 5 fra Forbrugerrådet, Forskningsrådet m.fl. For at erhvervet skal have afgørende indflydelse på bestyrelsesbeslutninger, kræver det således enighed blandt de 6 repræsentanter, som repræsenterer forskellige dele af fødevareerhvervet.

Jeg finder også grund til at pointere, at det i bund og grund er erhvervets egne penge, der bliver fordelt. Så det er svært at fortænke nogen i at ville have indflydelse på de midler, som er opkrævet via deres produktion og forbrug af pesticider, og det bliver svært fremover at forsvare opkrævning, hvis det kommer til at virke som en ekstra skat på landbrugsproduktionen.

I lovforslaget er der lagt op til, at sekretariatsbistand skal finansieres via fondene. I dag er det således, at erhvervet selv stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvilket jo i virkeligheden medvirker til en bedre udnyttelse af midlerne. Så det ser vi i Det Konservative Folkeparti heller ingen grund til at fremme.

Det Konservative Folkeparti kan således ikke støtte det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Bente Dahl som radikal ordfører.

Med landbrugsstøtteloven administreres en del midler til landbruget. Det siger sig selv, at der er mange interessenter i produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landsbrug. L 144 har til formål at øge de offentlige interessenters indflydelse i forbindelse med udpegning af bestyrelserne for disse fonde. Vi taler altså om balancen mellem de forskellige interessenter, balancen i bestyrelsessammensætningen, balancen mellem erhverv og offentlige interessenter. I Det Radikale Venstre vil vi altid gerne arbejde for en klarhed og gennemskuelighed i lovene såvel som i udmøntningen af dem.

Vi har her en velfungerende ordning med den gældende lov. Det ser sådan ud, men debatten må jo gå på, om det er et for lukket system, sådan som det er. Fokus må sættes på gennemskueligheden. I Det Radikale Venstre mener vi, at intentionen om en øget indflydelse til repræsentanter for offentlige interesser er et gode. Alle interessenter bør sikres indflydelse, så der kan træffes beslutninger, som baserer sig på brede mandater.

Vi er positive over for L 144.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg har tre bemærkninger til det lovforslag, som vi behandler her.

For det første: Man kan jo godt have det synspunkt, at når landbrugserhvervet betaler nogle penge i miljøafgifter og på anden måde betaler i form af nogle afgifter, er det rimeligt, at pengene vender tilbage til branchen igen. Det er Enhedslisten sådan set i hvert fald i det her tilfælde enig i er rigtigt og fornuftigt, selv om det jo ikke i alle tilfælde er den måde, vi administrerer på. Men det er vi enige i, og når vi er enige i det, er det, fordi vi faktisk mener, at der er et stort behov for udvikling, omlægning og forbedring af landbrugsproduktionen og landbrugssektoren i Danmark.

For det andet: Hvem skal så administrere de her penge? Grundlæggende mener vi, at det fornuftige er, at det er de offentlige interesser, der administrerer pengene, men gerne i samarbejde og dialog med relevante interessenter. Der må vi jo sige, at det forslag, SF har fremsat, efter vores opfattelse slet ikke går langt nok, for efter vores opfattelse er dem, der har en relevant interesse i det her område, jo ikke udelukkende landbrugsorganisationerne og producentorganisationerne på den ene side og nogle sådan brede organisationer med forbrugere og økonomiske interesser på den anden side. Det, vi synes, ville være uhyre relevant, ville være, at man i forhold til at fordele de her penge direkte inddrog de faglige organisationer, som har medlemmer repræsenteret inden for landbrugsproduktionen eller inden for fødevareproduktionen bredt set, fordi de jo også har nogle særlige interesser i, hvordan dansk landbrug udvikler sig i fremtiden. Derfor synes vi, at det ville være helt oplagt, at man altså på den måde ændrede langt mere grundlæggende i sammensætningen af de her fonde.

For det tredje: Hvad med det, som pengene går til, altså formålet? Der synes vi i Enhedslisten at det ville være fornuftigt, hvis man sagde, at de her penge skulle gå til at sikre den omstilling af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark, som er en forudsætning for, at vi kan få en produktion, som er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. Det vil sige, at der skulle være helt utvetydigt fokus på at udvikle til økologisk omstilling, en produktion, der reducerer presset på naturen og reducerer presset på miljøet, en produktion, som satser meget mere på at sikre, at der er en stor værditilvækst i produktionen, og at en stor del af forarbejdningen ligger tæt på det område, hvor man kan sige at basisproduktionen af fødevarerne foregår. En sådan omlægning af dansk landbrug, som efter vores opfattelse er det, der skal til, for at sikre et både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt landbrug på lang sigt, burde naturligvis være det, som disse midler gik til.

Så derfor er vores holdning til SF's forslag, at det sådan set hverken på den organisatoriske eller indholdsmæssige side går langt nok i forhold til det, der er nødvendigt. Men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at SF's forslag efter vores opfattelse tilbyder nogle små, men fornuftige forbedringer, som vi gerne vil stemme for.

Tak for det. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Tak for det, formand. Det blev før sagt herinde i Folketingssalen, at man med det her forslag måske kunne gå ind at kigge lidt på, om der var noget i det her, der var lidt støvet, eller om der var noget, der var lidt fordækt, og så kom jeg sådan til at tænke på, at for ikke ret lang tid siden var der en debat om fagforeningsbossers brug af penge til repræsentation. Det kunne man ikke sådan få frem i lyset. Men der vil jeg så sige, at det her sådan set er mere klart, for her får man nemlig frem i lyset, hvad pengene faktisk bliver brugt til. Det bliver ikke holdt hemmeligt for nogen.

Det svarer egentlig lidt til, at vi har en lille cigaræske derhjemme, som vi hver måned smider 300 kr. i, og når vi kommer frem til sommeren, sætter vi os alle, hvis vi er flere i familien, ned og siger, at det er vores feriekasse, og nu skal vi så blive enige om, hvor vi skal rejse hen. Det er jo egentlig det, man gør her. Pengene kommer fra erhvervet selv ned i en kasse, og så sidder man og drøfter, hvad for et projekt der kunne være godt at støtte, og hvad for et projekt der ikke kunne være godt at støtte, og det finder man så frem til. Så derfor synes vi i Fokus ikke, at der skal laves de store ændringer i det her.

Dog vil jeg sige, at hvis der under udvalgsbehandlingen kommer et eller andet frem, som tangerer, at der er foregået noget virkelig kriminelt eller noget – jeg tror også, det var det, som den socialdemokratiske ordfører var lidt inde på – der helt overrasker os, og som vi søreme ikke vidste var så fordækt på et eller andet felt, så vil vi selvfølgelig være med til at se på det. Men på det grundlag, der ligger nu, og med de oplysninger, som jeg har, og som jeg som tidligere formand for Fødevareudvalget også har haft på det her område, ser jeg ikke nogen grund til, at man ændrer det her på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Olsen Dyhr.

SF ønsker med forslaget for det første at øge de offentlige interessers indflydelse i forbindelse med udpegningen af bestyrelserne for produktions- og promilleafgiftsfondene samt for Fonden for økologisk landbrug, og for det andet som den anden del af forslaget ønsker vi at gøre administrationen af fondsmidlerne uafhængig af landbruget.

I forhold til den første del vil vi gerne have en bedre repræsentation i fondene, da fondene skal varetage opgaver i offentlighedens interesse. Det er meget klart defineret, at fondene skal varetage opgaver i offentlighedens interesse, altså vores alles interesse – ikke kun landbrugets. Der er tale om offentlige midler, der skal bruges i det offentliges interesse. Det er ikke landbrugets midler. Det er det, vi skal være opmærksomme på. Det er korrekt, at det er landbruget, der har indbetalt midlerne, men det står meget klart i fondenes fundatser, at det er offentlige midler. Vi skal også være opmærksomme på, at hvis landmændene ikke betaler, kan de idømmes bøder af samfundet, så det er ikke sådan en frivillig hyggehyggeordning.

I SF synes vi, at det allervigtigste må være, at pengene i landbrugets fonde kommer den enkelte landmand ude i marken til gode. Derfor er det vigtigt at skelne mellem sektorerne og brancherne, især nu, hvor mange af landbrugets brancheorganisationer er samlet i Landbrug & Fødevarer, mens andre står helt udenfor.

I dag er systemet sådan, at brancherne udgør et flertal i bestyrelsen, og den nuværende sammensætning kan være problematisk, fordi vi ser problemer med fordeling af midlerne på en måde, der kan minde om aftalt spil, samt i tilknytning hertil om manglende hensyntagen til inhabilitet ved sagernes behandling. Et eksempel på det er, at i Svineafgiftsfonden har bestyrelsen på Forbrugerrådets opfordring forsøgt sig med at udvælge nogle ansøgninger til ekstern vurdering i udlandet. De første syv eksterne vurderinger af udvalgte projektansøgninger gav følgende billede: 1) at det var nogle sjuskede ansøgninger, 2) at der var for lidt formidling og publicering af resultaterne, 3) at der blev efterlyst meget mere internationalt samarbejde, 4) at i de fire scoringsmuligheder, der var i vurderingerne, var der en generel dårlig score under sandsynlighed for, at projektet fremmede markedsaktørernes interesser for svinekød, og det er hele pointen med at uddele fonden. Af de tre andre punkter var projektets faglige kvalitet, sandsynligheden for, at projektet kan realiseres, sandsynligheden for, at projektet, hvis det er realiseret, frembringer ny anvendelsesorienteret viden, og det scorede altså lavt. Det vil sige, at det her gavner den nuværende måde at gøre tingene på. Det gavner ikke den enkelte landmand, og det er det, vi ønsker i SF.

Hvert år fordeles cirka lidt under 0,5 mia. kr. gennem promillefondene, og midlerne stammer fra pesticid- og CO 2 -afgifter og kan bruges til projekter, der opfylder betingelserne for støtte i henhold til lovgivningen. Der har været og er en politisk forståelse for, at pengene tilbageføres til erhvervet. Men enhver, der opfylder lovens krav, er principielt berettiget til at søge støtte til projekterne igennem fondene. Det mener vi jo stadig væk skal fastholdes.

Forbrugerrådet har gennem nogle år gjort opmærksom på, at de har fundet en række forhold i visse fonde dybt kritisable, og kritikken går på, at der ikke har fundet en egentlig sagsbehandling sted på bestyrelsesmøderne, idet det på forhånd er afklaret af erhvervet, hvilke projekter der kan imødekommes. Den kritik medførte i 2006, at Forbrugerrådet fik udarbejdet en rapport med evaluering af arbejdet i landbrugets afgiftsfonde med anbefalinger til ændringer og forbedringer, som viser, at der altså er nogle problemer med den nuværende sammensætning, som kan løses med ændringer. Det er derfor, vi foreslår en ændret fordeling i fondene, hvor offentlighedens repræsentanter bliver styrket, således at bestyrelsesmedlemmerne selvfølgelig også kommer fra erhvervet, fra Landbrug & Fødevarer, de repræsentative producent- og brancheorganisationer på den ene side og på den anden side fra Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd, og Det Strategiske Forskningsråd, således at de to grupper udgør hver især halvdelen af bestyrelsens medlemmer. Tilsvarende gør sig gældende for bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug.

I sammensætning af bestyrelserne for promilleafgiftsfonden for landbrug og promilleafgiftsfonden for frugtavl og gartneribrug foreslår vi at give repræsentanterne for offentlighedens interesser mere indflydelse og derfor ændre sammensætningen, således at fem repræsentanter varetager erhvervssidens interesser og seks skal varetage de offentlige interesser.

Den anden del af forslaget – eller pind tre, som Dansk Folkepartis ordfører valgte at kalde det – handler om administrationen af fondene. Det er her, jeg er glad for, at Dansk Folkeparti lægger op til, at vi godt kan kigge nærmere på det, og det er vi bestemt også interesseret i.

Efter de gældende regler er det landbruget selv, der forestår sekretariatsbetjening af fondenes administration. For at sikre en uafhængig administration af fondsmidlerne foreslår vi, at sekretariatsbistanden til administration af fondene kan finansieres af fondene selv. Opgaven med administration af fondene kan dermed henlægges til en uafhængig organisation eller myndighed. Det betyder, at vi får indført et armslængdeprincip.

Vi er normalt ikke i Folketinget fortalere for, at dem, der skal bruge og søge pengene, også er dem, der administrerer pengene. Det plejer at betyde, at interesserne bliver sammenblandet, og her har vi et behov for at kigge på, om vi kan gøre det på en anden måde.

I dag ligger administrationen af fondene i brancherne, og det er ligeledes brancheforeningerne, der modtager en stor del af pengene. Som jeg tidligere nævnte i et spørgsmål til Venstres ordfører, administrerer Kødbranchens Fællesråd Kvægafgiftsfonden. Kødbranchens Fællesråd søgte sidste år ca. 12 mio. kr. af de i alt 32 mio. kr. i Kvægafgiftsfonden. Det er en forholdsvis stor andel; det er over en tredjedel af midlerne, der er gået til dem selv.

Hidtil har det i flere fonde været gængs, at midlerne administreres som en samlet bevilling frem for projektbevillinger. Således er der talrige eksempler på, at projektbevillingerne overskrider med op til flere hundrede procent, mens andre beskæres tilsvarende, så længe det samlede bevillingsbeløb overholdes. Det kaldes normalt for dårlig budgetstyring. I f.eks. Svineafgiftsfondens seneste regnskab overskrides det senest godkendte budget med over 40 pct. af alle projekterne. Det tyder på, at der kunne være behov for nogle mere uvildige øjne til at kigge på denne problemstilling.

Vi mener, at der er behov for at have styr på økonomien, og vi lægger derfor op til, at administrationen skal finde sted andetsteds. Finansieringen af administrationen skal selvfølgelig findes inden for fondsmidlerne, som det også allerede er lagt ind i dag, og det betyder, at kødbranchen i dag modtager et beløb for at være sekretariatshjælp. Nu vil vi så opfordre til, at det beløb bliver lagt et andet sted hen, så der bliver foretaget administration et andet sted.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Nu har det været fremført af SF's ordfører her, at der sådan skulle være nogle uklarheder, og det ser jeg så også frem til at få afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så det skal jeg ikke gå længere ind i. Det forventer jeg så at vi får tilvejebragt et grundlag for at kunne tage stilling til, nemlig om det er korrekte påstande eller de kan fejes af bordet.

Det, jeg har lyst til lige at prøve at komme ind på, er, at når man nu foreslår sådan at ændre vægtningen i eller sammensætningen af bestyrelsen, må det være, fordi man, om jeg så må sige, ønsker at få de penge fordelt på en anden måde. Og så er mit spørgsmål egentlig: Hvad er det så for nogle af de projekter, der hidtil har været støttet, der ikke længere skal have støtte, hvis man får held til at få det ændret? Der var jo ligesom nogle synspunkter om, at der skulle ændres i vægtningen for at få en anden fordeling. Hvad er det for nogle ting, der ikke længere skal have støtte?

Så er det ordføreren.

Vi har i SF meget klart lagt op til, at det ikke nødvendigvis er de projekter, der bliver brugt penge på i dag. Det handler om, at der er en dårlig projektstyring, som betyder, at de projekter, der måske kommer først, får midlerne, mens de, der kommer efterfølgende, ikke har midler, fordi de allerede er brugt. Det er et af problemerne.

Det andet problem er, at man ikke gennemgår ansøgningerne og projekterne enkeltvis. Nu har jeg selv prøvet at sidde i EU-Nævnet, hvor vi også administrerede et ret stort millionbeløb, og der var der fra regeringens side ingen tvivl om, at det var væsentligt, at vi sørgede for, at hvert projekt faktisk holdt vand, at regnskabet holdt vand. Jeg mener, det er det samme, der skal gøres i forhold til de her fonde. Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i det enkelte projekt og sige, om det er et dårligt eller godt projekt; det synes jeg politikere skal holde sig fra.

Men jeg synes, det er væsentligt at sørge for, at vi er sikre på, at det offentliges penge bliver brugt på en måde, så vi bagefter kan sige, at det er forsvarligt.

Så er det hr. Erling Bonnesen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg kan så forstå, at man sådan set ikke ønsker en ændret fordeling eller anvendelse af pengene – sådan må jeg forstå det – og mit andet spørgsmål er så: Hvis det så i forbindelse med udvalgsbehandlingen bliver klarlagt og afklaret, at tingene faktisk kører, som de skal, så det ligesom bliver fejet af bordet, har SF så ikke længere noget ønske om en ændring af det her, og kan man så i realiteten sige, at man kan trække det her lovforslag af bordet igen?

Så er det ordføreren.

Ja, hvis det var sådan, ville vi trække lovforslaget tilbage. Pointen er bare, at vi meget klart kan se i Svineafgiftsfondens egen analyse, at der er problemer, vi kan se i evalueringen fra Forbrugerrådet, at der er problemer. Jeg synes egentlig, det er et godt forslag, Socialdemokraterne lægger op til, nemlig at vi får lavet en undersøgelse af det her og kigget nærmere på det, så vi har det samme erfaringsgrundlag i alle partier til at se på, hvad problemerne med det her kan være. Derfor kan vi også komme til at diskutere, om man skal gøre det på en anden måde.

Men hvis der ingen problemer er – jeg må vist ikke tale engelsk, må jeg? If it ain’t broken, why fix it? – synes jeg, det er en meget god pointe. Men vi mener altså, der er noget, der ikke fungerer helt optimalt i dag, for ellers havde vi ikke fremsat forslaget.

For god ordens skyld skal jeg sige, at man godt må tale både engelsk og kinesisk, hvis det er korte sentenser og det er under forudsætning af, at man umiddelbart bagefter oversætter for os, der ikke er så gode til engelsk, men kun til kinesisk.

Så er det hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning.

I dag bliver disse afgifter betragtet som afgiftsfonde, som landbruget betaler ind til, fordi det gavner landbruget. Kan forslagsstilleren forstå, at hvis det er sådan, at SF's forslag kommer igennem, vil landbruget betragte det som en skat, som bliver pålagt dem, fordi den er fuldstændig under offentlig kontrol og landbruget ikke har mere at skulle have sagt der?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvad pengene bliver brugt til i dag. Man betaler pengene ind til promilleafgiftsfonden som landmand, og så kan pengene blive brugt til f.eks. et forskningsprojekt på Aarhus Universitet om bedre mejeriprodukter eller lignende. Pengene kommer ikke nødvendigvis tilbage til landmanden, så på den måde kan man jo ikke sige, at det er en ekstra skat, at vi gerne vil have undersøgt og gjort projekterne endnu bedre. Det er faktisk det, vi lægger op til.

Vi siger ikke, at pengene ikke på en eller anden måde skal tilbage til erhvervet, vi vil bare gerne have, at de projekter, som pengene bliver brugt til, er så gode som muligt og med til at understøtte den enkelte landmands arbejde i det daglige.

Så er det hr. Tage Leegaard for yderligere en kort bemærkning.

Jamen kan forslagsstilleren ikke forstå, at landbruget føler, at så længe det er deres egne penge, ligger de også bedst under deres egen kontrol? I dag har man en bestyrelsesform, hvor det skal være et fuldstændig enigt erhverv, der sætter ind for at få deres projekter igennem. Men hvis det er sådan, at det kommer under offentlig kontrol, siger de, at det bare er en skat mere, som de skal betale, og som de i bund og grund ikke har kontrollen over, og som de ikke ved hvor fører hen.

Så det ordføreren.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt at være opmærksom på, at det her ikke er landbrugets penge. Det her er vores penge, statens penge. Landbruget betaler det, fordi de har fået besked på at betale nogle afgifter i forbindelse med deres pesticidforbrug og i forbindelse med deres CO 2 -udslip. Der skal de betaler nogle afgifter. Vi har så som politikere sagt, at det er i offentlighedens interesse at føre pengene tilbage til erhvervet. Men vi fører dem jo ikke tilbage til den enkelte landmand. Vi fører dem jo ikke tilbage til den landmand, der har indbetalt afgiften, vi fører dem jo over i projekter. Det kunne være forskningsprojekter, det kunne være foldere.

Man skal være opmærksom på, at vi jo har et helt lager af foldere om landbrugets herligheder stående et sted i Danmark, som ikke bliver brugt. Folderne står der bare, og det synes jeg er en ærgerlig måde at bruge pengene på. Jeg ville da meget hellere have, at de kommer ud at virke, så landbruget får det bedre. Så jeg tror faktisk, at man i landbruget skulle være rigtig glad for vores forslag, for vi vil gerne gøre det nemmere for landbruget at få noget ud af pengene.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet i denne sag, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.