L 142 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

j.nr. 20090088656Arbejdstilsynet, februar 2010UDKASTtilForslagtilLov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden(Nye muligheder for støtte m.v.)§1I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden, som ændret ved lov nr. 345 af 5. maj2009, foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Forebyggelsesfonden yder støtte til projekter, der knytter sig til arbejdspladser, med henblikpå at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptræning og rehabilitering afsyge og handicappede, at støtte utraditionelle initiativer, der styrker bevidstheden om risiko vedrygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet, og at forebygge stress og psykisk nedslidning.”2.I§ 3, stk. 1, nr. 5,indsættes som2. pkt.:”Støtte efter 1. pkt. ydes primært til projekter, der både styrker virksomheders indsats for et bedrearbejdsmiljø og styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysiskinaktivitet.”3.I§ 3, stk. 1,indsættes somnr. 6:”6) Projekter, der forebygger stress og psykisk nedslidning.”4.I§ 3, stk. 2,ændres ”stk. 1, nr. 1 og 2” til: ”stk. 1, nr. 1, 2 og 6”.5.Efter § 5 indsættes ikapitel 2:”§5 a.Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at fonden skal iværksætte og afholde udgifter tilsærlige aktiviteter, der har til formål at forbedre virksomhedernes muligheder for at opnå støtte frafonden, eller som har til formål at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning.”6.I§ 19indsættes somstk. 1:”Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt de overordnede rammer for fordeling og prioritering affondens midler og opgaver.”Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.7.I§ 19, stk. 1,der bliver stk. 2, ændres ”årlige politiske forhandlinger om” til:”beskæftigelsesministerens fastsættelse af de overordnede rammer for”.§2Stk. 1.Loven træder i kraft 1. juni 2010, jf. dog stk. 2.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Nyt formål om forebyggelse af stress og psykisk nedslidning2.2. Fokus på projekter, der kombinerer fremme af sund livsstil og styrkelse af virksomhedensindsats for et bedre arbejdsmiljø2.3. Finansiering af særlige aktiviteter2.4 Beskæftigelsesministerens fastsættelse af de overordnede rammer for fordeling og prioriteringaf fondens midler og opgaver inden for lovens formål3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget udmønter en del af aftalen mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti,Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre af 4. november 2009 omForebyggelsesfonden.Fondens formål foreslås udvidet, så der kan ydes støtte til projekter, der forebygger stress ogpsykisk nedslidning i jobgrupper, hvor der er tendens til stigende psykisk belastning med risiko fornedslidning, men som ikke allerede kan få støtte inden for fondens nuværende formål.Kriterierne for at få tildelt midler under det gældende formål om aktiviteter vedrørendefaktorerne fedme, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol foreslås præciseret, så det fra 2011 primærter projekter, der både styrker virksomheders indsats for et bedre arbejdsmiljø og styrkerbevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet, som kan fåstøtte fra fonden.Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at fondenskal iværksætte og afholde udgifter til særlige aktiviteter. Beskæftigelsesministeren vil på baggrundheraf efter aftale med partierne bag Forebyggelsesfonden videreføre Arbejdstilsynets særligetilsynsindsatser, som blev indført i forbindelse med velfærdsaftalen i 2006, og som skulle løbe fra2007-2010. Endvidere foreslås det, at der afsættes midler til, at Arbejdstilsynet og Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med relevante organisationer kan udvikle ogvidereudvikle forebyggelsespakker, som betyder, at virksomhederne kan søge om støtte til pro-jekter, hvor indholdet på forhånd er fastlagt.2. Lovforslagets indhold2.1. Nyt formål om forebyggelse af stress og psykisk nedslidning2.1.1. Gældende ret

Forebyggelsesfonden blev oprettet ved lov nr. 87 af 30. januar 2007. Loven udmøntede dendel af aftalen af 20. juni 2006 om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd oginvesteringer i fremtiden (velfærdsaftalen), der vedrørte oprettelse af en forebyggelsesfond. Fondener etableret med en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg og et sekretariat. Fonden eroprettet med en kapital på 3 mia. kr. Fondens formål er at yde støtte til at forebygge og forhindrefysisk og psykisk nedslidning ved anvendelse af fondens midler.Partierne bag velfærdsaftalen fastlægger de overordnede rammer for udbetaling af midler fraForebyggelsesfonden sideløbende med de årlige finanslovsforhandlinger. De overordnede rammerkan fastlægges dels ved en fordeling af midler inden for de formål, som fonden kan yde midler til,dels ved en overordnet prioritering af indsatsområder og eventuelle temaer inden for de nævnteformål. Inden for disse overordnede politiske rammer træffer fonden beslutning om uddeling afmidler.Det fremgår ikke af loven, men i daglig tale omtales lovens tre overordnede formål, somudtrykkelig er nævnt i § 2, stk. 2, som lovens tre hovedformål. Fonden kan således i dag yde støttetil følgende projekter inden for fondens respektive hovedformål:Hovedformål 1Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgangeProjekter, der bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til hurtigtilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte.Projekter, der udvikler ny teknologi inden for de to førstnævnte typer af projekter.Hovedformål 2Projekter til bedre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappedeHovedformål 3Projekter, der styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysiskinaktivitet.Støtte til de to førstnævnte typer af projekter under hovedformål 1 er betinget af, at der erindgået skriftlig aftale på branche- eller virksomhedsniveau om de konkrete mål for initiativerne.For at en virksomhed kan få støtte til projekter under Forebyggelsesfondens hovedformål 1,skal den tilhøre en særligt nedslidningstruet branche, eller projektet skal vedrøre ansatte i en særligtnedslidningstruet jobgruppe.2.1.2 OvervejelserDet fremgår af de specielle bemærkninger til § 19, stk. 1, nr. 3 i lovforslag L 89 om Lov omForebyggelsesfonden, fremsat d. 29. november 2006, at de særligt nedslidningstruede brancher ogjobgrupper udpeges årligt på baggrund af oplysninger om bl.a. overhyppighed af førtidspension,langvarigt sygefravær, efterløn, stress, revalidering samt fleksjob. Denne metode kan udpege debrancher og jobgrupper, der i dag har særlig øget risiko for nedslidning.Metoden opfanger dog ikke nødvendigvis de jobgrupper, der i fremtiden har risiko for at bliveramt af nedslidning. Her er det særlig vigtigt at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø, der frem-over forventes at få stadig større betydning for nedslidning.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre et nyt hovedformål med fokus på stress og psykisk nedslidning, somgør det muligt, at der fremover kan gives midler til projekter om jobgrupper, som ikke omfattes afhovedformål 1. Formålet er at forebygge stress og psykisk nedslidning i jobgrupper, hvor der er enstigende tendens til psykisk belastning med risiko for nedslidning.Projekterne skal vedrøre ansatte inden for jobgrupper, der er udpeget som nedslidningstruedepå baggrund af oplysninger om overhyppighed af depressionssymptomer og dårligt psykiskvelbefindende eller på baggrund af udviklingen i psykiske belastninger.Midlerne kan søges af virksomheder, som har ansatte inden for de pågældende jobgrupper, tilnyskabende projekter, der forebygger stress og psykisk nedslidning for de pågældende jobgrupper.Det foreslås, at støtte til projekter under dette nye hovedformål gøres betinget af, at der erindgået skriftlig aftale om de konkrete mål for initiativerne på branche- eller virksomhedsniveau,ligesom det er tilfældet for de fleste projekter omfattet af hovedformål 1.2.2.Fokus på projekter, der kombinerer fremme af sund livsstil og styrker virksomhedens indsatsfor et bedre arbejdsmiljø.2.2.1. Gældende retDet i daglig tale omtalte hovedformål 3 er at støtte utraditionelle initiativer, der styrkerbevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Der kan derfori dag ydes støtte til projekter, der styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol,fedme og fysisk inaktivitet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.2.2.2. OvervejelserArbejdspladsen har en vigtig rolle i forhold til at fremme et sundt liv. Derfor er Forebyggel-sesfondens hovedformål om projekter, der styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning,alkohol, fedme og fysisk inaktivitet, målrettet projekter på arbejdspladsen.I Forebyggelseskommissionens rapport og i regeringens nationale handlingsplan for forebyg-gelse blev det slået fast, at indsatser, der kombinerer fremme af sund livsstil blandt medarbejdernemed arbejdets organisering og arbejdsmiljøet, har bedre effekt end programmer, der alene fokusererpå individuel sundhedsadfærd. Det er derfor vigtigt, at indsatserne også tænkes sammen medinitiativer som styrker virksomheders indsats for et bedre arbejdsmiljø.Erfaringen viser imidlertid, at mange af de projekter, der får støtte under hovedformål 3, ikketænkes sammen med den bredere arbejdsmiljøindsats på virksomhederne.2.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kriterierne for tildeling af midler under hovedformål 3 præciseres således, atstøtte fremover primært skal ydes til projekter, der både styrker virksomheders indsats for et bedrearbejdsmiljø og styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysiskinaktivitet. Det kan fx være projekter, der kombinerer tilbud om motion og styrketræning med enarbejdsmiljøindsats om at forebygge tunge løft.Ændringen medfører, at fondens bestyrelse fremover vil være forpligtet til fortrinsvis at givestøtte under hovedformål 3 til denne type projekter. Der vil dog fremover stadig være adgang til atstøtte projekter, der alene styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme ogfysisk inaktivitet.2.3. Finansiering af særlige aktiviteter

2.3.1. OvervejelserDet er centralt, at Forebyggelsesfondens midler målrettes de initiativer, der har den størsteeffekt, og som tager fat om de mest relevante problemer. I mange af de projekter, som fondenmodtager, er der ikke tilstrækkelig fokus på de vigtigste nedslidningsproblemer eller den fornødnekvalitet i de konkrete forebyggelsesaktiviteter.Som led i udmøntningen af velfærdsaftalen er der i perioden 2007-2010 afsat årlige midler tilArbejdstilsynet til at gennemføre en række initiativer, der skal forebygge nedslidning og forbedrearbejdsmiljøet. På den baggrund er Arbejdstilsynets finanslovsmæssige ramme i perioden forhøjetmed ca. 70 mio. kr.Arbejdstilsynet gennemfører i denne forbindelse særlige indsatser inden for udvalgtenedslidningstruede brancher, hvor der på baggrund af fysiske eller psykiske nedslidningsproblemerer behov for en yderligere målrettet arbejdsmiljøindsats.Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser har vist, at det ikke er alle virksomheder inden for desærligt nedslidningstruede brancher, der har tilstrækkelig indsigt i at håndtere nedslidningsproble-mer.Det er samtidig vigtigt, at fondens midler også kommer mindre virksomheder til gode. Der er idag relativt færre mindre virksomheder, der søger om og modtager støtte fra Forebyggelsesfonden.Det er derfor en særlig udfordring at få stillet den eksisterende viden om relevanteforebyggelsestiltag til rådighed for de mindre virksomheder.Derfor er forligspartierne enige om, at Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med relevante organisationer skal udvikle og videreudvikleforebyggelsespakker. Forebyggelsespakker er foruddefinerede projekter, som virksomhederne kansøge om under hovedformål 1, 3 og 4. På den måde skal virksomhederne ikke selv udvikle heleprojektet, men kan søge om støtte til et projekt, hvor indholdet på forhånd er fastlagt.Det er endvidere aftalt mellem forligspartierne at forlænge Arbejdstilsynets særligetilsynsindsatser fra 2011 til udgangen af 2014. Målgruppen for de særlige indsatser kan være såvelbrancher og jobgrupper, der kan søge om midler inden for hovedformål 1, som jobgrupper, der kansøge om midler inden for hovedformål 4. Videreførelsen af Arbejdstilsynets indsatser skal medvirketil at øge fokus på de vigtigste nedslidningsproblemer og sikre, at der bredt tages hånd om disseproblemer.Tilsynsindsatserne omlægges således, at fokus i højere grad bliver på dialogbaseret vejledningog på hjælp til virksomhederne.De omhandlede aktiviteter skal understøtte og supplere de virksomhedsrettede aktiviteter, somfonden allerede i dag kan yde støtte til. De særlige tilsynsindsatser har vist sig at være velegnede tilat identificere de arbejdsmiljøproblemer, der har størst betydning for nedslidning og tidlig tilbage-trækning fra arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynets og NFA’s udvikling af særlige forebyggelsespakkerskal medvirke til at øge antallet af ansøgninger til fonden.2.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås tilføjet til loven, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at fonden skaliværksætte og afholde udgifter til særlige aktiviteter, der har til formål at forbedre virksomhedernesmuligheder for at opnå støtte fra fonden, eller som har til formål at forebygge og forhindre fysisk ogpsykisk nedslidning.Det forudsættes, at eventuelle fremtidige aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne afden foreslåede bestemmelse, skal aftales med de partier, der står bag aftalerne om etablering ogfornyelse af Forebyggelsesfonden. I det omfang, at der er enighed herom mellem forligspartierne,skal beskæftigelsesministeren i forbindelse med den årlige fastsættelse af de overordnede rammer

for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver træffe beslutning herom, jf. denforeslåede bestemmelse i § 19, stk. 1 og bemærkningerne hertil i lovforslaget.Konkret udmøntes bestemmelsen ved, at Arbejdstilsynet i perioden fra 2011-2014 vil få tilførtmidler fra fonden til videreførelse af de særlige tilsynsindsatser og udvikling af forebyggelses-pakker. Endvidere vil NFA i perioden 2010-2014 få tilført midler til udvikling af forebyggelses-pakker.2.4. Beskæftigelsesministerens fastsættelse af de overordnede rammer for fordeling og prioriteringaf fondens midler og opgaver inden for lovens formål2.4.1. Gældende retDe politiske partier bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden fastlægger hvert årinden vedtagelse af den årlige finanslov de overordnede rammer for fordeling og prioritering affondens midler og opgaver. De overordnede rammer kan indeholde en fordeling af midlerne mellemde formål, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 - 5, og en prioritering af indsatsområder og eventuelletemaer inden for de nævnte formål. Fordelingen og prioriteringen kan være flerårig for hele ellerdele af fondens midler og opgaver.De årlige forhandlinger sker på baggrund af oplæg fra beskæftigelsesministeren efterdrøftelse med indenrigs- og socialministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse samt påbaggrund af bidrag fra fondens bestyrelse i form af en redegørelse for status, evaluering,datagrundlag samt forslag til nye aktiviteter.Dette fremgår dels af de almindelige bemærkninger pkt. 1.1.2. dels af de speciellebemærkninger til § 6, samt forudsætningsvis af § 19, stk. 1 i lovforslag L 89 om Lov omForebyggelsesfonden, fremsat d. 29. november 2006.2.4.2. OvervejelserDet findes mest hensigtsmæssigt, at der i loven er en udtrykkelig bestemmelse, som tagerhøjde for, at de politiske partier bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden hvert år indenvedtagelse af den årlige finanslov fastlægger de overordnede rammer for fordeling og prioritering affondens midler og opgaver.Det findes rigtigst, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til årligt at fastsætte deoverordnede rammer for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver. Idet der ikke ertilsigtet nogen ændring af den gældende praksis eller retstilstand forudsættes det ved lovforslaget, atministeren kun kan fastsætte de overordnede rammer i overensstemmelse med allerede indgåedeaftaler herom mellem forligspartierne bag Forebyggelsesfonden.2.4.3. Den foreslåede ordningDet foreslås tilføjet til loven, at beskæftigelsesministeren årligt fastsætter de overordnederammer for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver.Som ovenfor nævnt er der ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til, hvordan deoverordnede rammer årligt fastsættes på nuværende tidspunkt. Det vil derfor fortsat være depolitiske partier bag Forebyggelsesfonden, som sammen fastsætter de overordnede rammer iforbindelse med vedtagelse af den årlige finanslov.Som konsekvens af den nye bestemmelse, skal den nuværende § 19, stk. 1, der bliver stk. 2,konsekvensændres således, at bestemmelsen henviser til beskæftigelsesministerens fastsættelse afde overordnede rammer for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver, frem for athenvise til de årlige politiske forhandlinger herom.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForebyggelsesfonden blev oprettet i 2007 med en kapital på 3 mia. kr. Forslagene finansieresinden for rammen af de midler, som aftalepartierne årligt fastlægger. De foreslåede ændringer vilderfor ikke resultere i yderligere udgifter for staten.Arbejdstilsynet vil som følge af forslaget og den indgåede aftale få tilført 50 mio. kr. i hvert afårene 2011-2014 til fortsættelse af de særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher ogjobgrupper samt til udvikling af forebyggelsespakker. Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø (NFA) vil få tilført 5 mio. kr. i 2010, 3 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i hvert af årene 2012-2014 til udvikling af forebyggelsespakker.Overordnet set er der således færre penge, som fonden kan yde i støtte de næste 4 år, menbåde Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser samt udviklingen af forebyggelsespakker kan kommeden enkelte offentlige virksomhed til gode.Forslaget indebærer desuden, at den ansøgningsberettigede kreds udvides, da fonden fremoverogså kan yde støtte til projekter om at forebygge stress og psykisk nedslidning i jobgrupper, derikke er omfattet af hovedformål 1, men hvor der er en tendens til stigende psykisk nedslidning.Umiddelbart forbedres mulighederne derfor for, at Forebyggelsesfonden kan yde støtte til offentligevirksomheder. Selv om en offentlig virksomhed søger om støtte og opfylder kvalitetskravene for atmodtage støtte, er den dog ikke automatisk berettiget til at modtage støtte fra fonden. Det skyldes,at fondens bestyrelse vurderer de enkelte ansøgninger og prioriterer disse inden for de overordnederammer fastsat af beskæftigelsesministeren.Samlet set indebærer lovforslaget derfor hverken en forringelse eller styrkelse af de offentligevirksomheders mulighederne for at få gavn af fondens midler.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Overordnet set er der således færre penge, som fonden kan yde i støtte de næste 4 år, menbåde Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser samt udviklingen af forebyggelsespakker kan kommeden enkelte private virksomhed til gode.Forslaget indebærer desuden, at den ansøgningsberettigede kreds udvides, da fonden fremoverogså kan yde støtte til projekter om at forebygge stress og psykisk nedslidning i jobgrupper, derikke er omfattet af hovedformål 1, men hvor der er en tendens til stigende psykisk nedslidning.Umiddelbart forbedres mulighederne derfor for, at Forebyggelsesfonden kan yde støtte til privatevirksomheder. Selv om en privat virksomheden søger om støtte og opfylder kvalitetskravene for atmodtage støtte, er den dog ikke automatisk berettiget til at modtage støtte fra fonden. Det skyldes,at fondens bestyrelse vurderer de enkelte ansøgninger og prioriterer disse inden for de overordnederammer fastsat af beskæftigelsesministeren.Samlet set indebærer lovforslaget derfor hverken en forringelse eller styrkelse af de privatevirksomheders mulighederne for at få gavn af fondens midler.5. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-rettenForslaget berører EU’s regler om statsstøtte og EU’s regler om udbud. I det omfang fondensmidler udbetales som økonomisk støtte til offentlige og private virksomheder, sker udbetalingerne

fra fonden – som hidtil – i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte. Udbetalingerne vilfortsat ske i overensstemmelse med disse regler. Forslaget skal således notificeres i Europa-Kommissionen.I det omfang fondens midler udbetales på baggrund af udbud skal EU’s udbudsregleriagttages.På baggrund af, at dele af forslaget skal notificeres i Europa-Kommissionen, er det valgt atlade beskæftigelsesministeren fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de bestemmelser i forslaget,som afventer Europa-Kommissionens godkendelse.Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at fonden skal iværksætte ogafholde udgifter til særlige aktiviteter, der har til formål at forbedre virksomhedernes muligheder forat opnå støtte fra fonden, eller som har til formål at forebygge og forhindre fysisk og psykisknedslidning. Denne bestemmelse er ikke omfattet af EU’s regler om statsstøtte, da der ikke medhjemmel i denne bestemmelse kan ydes støtte til virksomheder. Denne del af forslaget, kan derforsættes i kraft, når folketinget har vedtaget lovforslaget.8. Hørte organisationer m.v.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Forebyggelsesfonden, Det Nationale Forebyggelsesråd, Danske Handicaporganisationer,Ældresagen, Ældremobiliseringen, OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner, Foreningen afSocialchefer i Danmark, KA Pleje, Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, Lederforum,Arbejdsmiljørådet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen afLandbrugets arbejdsgivere (SALA) og Landbrugsrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Ledernes Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsforening), Danske Regioner, DenKooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig Arbejdsgiverforening,Kristelig Fagbevægelse, Frie Funktionærer, Landsforeningen Af nuværende og tidligerePsykiatribrugere (LAP), Producentforeningen og Business Danmark.9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterIngen af betydningNegativeKonsekvenser/merudgifterIngen af betydning

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Lovens overordnede formål, som er nævnt i § 2, stk. 2. omtales i daglig tale som lovens trehovedformål.Forligspartierne bag fonden har i forbindelse med den indgåede aftale om fornyelse afForebyggelsesfonden besluttet, at fonden skal have endnu et hovedformål. Det er derfor nødvendigtat tilføje formålet om at forebygge stress og psykisk nedslidning til lovens § 2, stk. 2.Tilføjelsen af et nyt hovedformål, som har fokus på stress og psykisk nedslidning, gør detmuligt fremover at kunne yde støtte til jobgrupper, som ikke omfattes af hovedformål 1. Formålet erat forebygge stress og psykisk nedslidning i jobgrupper, hvor der er en stigende tendens til psykiskbelastning med risiko for nedslidning.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger samt til de speciellebemærkninger til nr. 3.Til nr. 2Arbejdspladsen har en vigtig rolle i forhold til at fremme et sundt liv. De hidtidige erfaringerviser, at mange af de projekter, der får støtte under det i daglig tale omtalte hovedformål 3, ikketænkes sammen med den bredere arbejdsmiljøindsats på virksomhederne. Derfor foreslås kriteriernefor tildeling af midlerne under hovedformål 3 præciseret, så støtte primært ydes til projekter, derbåde styrker virksomheders indsats for et bedre arbejdsmiljø og styrker bevidstheden om risikoforbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.Ændringen medfører, at fondens bestyrelse fremover vil være forpligtet til fortrinsvis at givestøtte under hovedformål 3 til denne type projekter. Det er dog ikke udelukket at give støtte tilprojekter, som alene styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme ogfysisk inaktivitet.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Der etableres et nyt hovedformål – i daglig tale fremover hovedformål 4 – med fokus påforebyggelse af stress og psykisk nedslidning. Inden for dette hovedformål medtages jobgrupper,som ikke er omfattet af hovedformål 1, men hvor der er tendens til stigende psykisk belastning medrisiko for nedslidning.På baggrund af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er detfastlagt, at projekterne under hovedformål 4 skal vedrøre ansatte inden for jobgrupper, der erudpeget som nedslidningstruede på baggrund af oplysninger om overhyppighed afdepressionssymptomer og dårligt psykisk velbefindende eller på baggrund af udviklingen i psykiskebelastninger. Det kan fx dreje sig om sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og medie- ogreklameansatte.

Der kan fremkomme ny viden om stigende psykisk belastning i andre grupper, ligesom depsykiske belastninger kan ændre sig over tid. Det kan derfor med tiden være relevant, at andregrupper bliver omfattet af hovedformål 4 om forebyggelse af stress og psykisk nedslidning.I forbindelse med den årlige fastlæggelse af de overordnede rammer for tildeling af støtte ogprioritering af fondens midler og opgaver er det derfor muligt for beskæftigelsesministeren efteraftale med forligspartierne bag forebyggelsesfonden, at foretage en prioritering af grupper underhovedformål 4.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Det foreslås, at arbejdstager- og arbejdsgiversiden inden for de pågældende brancher eller påden enkelte virksomhed skal have indgået aftale med konkrete mål for indsatsen for at kunne mod-tage støtte fra fonden inden for det nye hovedformål 4, vedrører forebyggelse af stress og psykisknedslidning. Det samme krav gælder i dag de dele af hovedformål 1, der handler om projekter, derforebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange, og projekter, der bidrager til at fastholdemedarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet afsygemeldte.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at fonden skaliværksætte og afholde udgifter til særlige aktiviteter, der har til formål at forbedre virksomhedernesmuligheder for at opnå støtte fra fonden, eller som har til formål at forebygge og forhindre fysisk ogpsykisk nedslidning. Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse ydes støtte til virksomheder.Det forudsættes, at eventuelle fremtidige aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne afden foreslåede bestemmelse, skal aftales med de partier, der står bag aftalerne om etablering ogfornyelse af Forebyggelsesfonden. I det omfang, at der er enighed herom mellem forligspartierne,skal beskæftigelsesministeren i forbindelse med den årlige fastsættelse af de overordnede rammerfor fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver træffe beslutning herom, jf. denforeslåede bestemmelse i § 19, stk. 1 og bemærkningerne hertil i lovforslaget.På baggrund af erfaringerne fra Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser i de særligtnedslidningstruede brancher samt den viden, der findes hos Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø (NFA), vil der blive udviklet forebyggelsespakker, der er foruddefinerede projekter,som virksomhederne kan søge om under hovedformål 1, 3 og 4. Arbejdstilsynet og NFA vilinddrage relevante organisationer i arbejdet hermed.På den måde skal virksomhederne ikke selv udvikle hele projektet, men kan søge om støtte tilet projekt, hvor indholdet på forhånd er fastlagt. Forebyggelsespakkerne skal gøre det lettere forvirksomhederne at planlægge og gennemføre projektet. Virksomhederne vil dermed skulle brugefærre ressourcer på ansøgningsprocessen og gennemførelsen af projektet. Fx er det tanken, atprojektbeskrivelsen og evalueringsplanen allerede er beskrevet på forhånd.Forebyggelsespakkerne tilpasses behovene i de nedslidningstruede brancher og jobgrupper.Dermed sikres det, at projekterne har en stor effekt og fokuserer på relevant forebyggelse på kort oglang sigt.I overensstemmelse med den indgåede aftale om fornyelse af Forebyggelsesfonden foreslåsdet at videreføre Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser efter 2010 med midler fra fonden. Desærlige tilsynsindsatser blev indført i forbindelse med velfærdsaftalen med virkning fra 2007, og har

ikke tidligere været finansieret via fondens midler. Tilsynsindsatserne omlægges dog således, atfokus i højere grad bliver på dialogbaseret vejledning og på hjælp til virksomhederne frem for påkontrol med virksomhederne.Som en del af indsatsen vil Arbejdstilsynet vejlede virksomhederne om mulighederne iForebyggelsesfonden. Formålet er, at virksomhederne i højere grad bliver klar over behovet ogmuligheden for, at iværksætte en forebyggende indsats mod nedslidning.Kombinationen af ovenstående tiltag vil skabe en større synergi mellem på de ene sideArbejdstilsynets forebyggende aktiviteter og NFA’s forskningsbaserede viden i forhold til denedslidningstruede brancher samt jobgrupper, og på den anden side de projekter, der får støtte fraForebyggelsesfonden.Støtte til virksomhedernes projekter om udmøntningen af forebyggelsespakkerne finansieresover midlerne til hovedformål 1, 3 og 4.På baggrund af den foreslåede bestemmelse og i overensstemmelse med den indgåede aftaleom fornyelse af Forebyggelsesfonden fra 2011 vil Arbejdstilsynet fra fonden få tilført 50 mio. kr. ihvert af årene 2011-2014 til fortsættelse af særlige indsatser i nedslidningstruede brancher ogjobgrupper og udvikling af forebyggelsespakker. Endvidere vil Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø (NFA) få tilført 5 mio. kr. i 2010, 3 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i hvert af årene 2012-2014 til udvikling af forebyggelsespakker i samarbejde med Arbejdstilsynet og relevante organisa-tioner.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Det foreslås tilføjet til loven, at beskæftigelsesministeren årligt fastsætter de overordnederammer for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver. Der ikke er tilsigtet nogenændring i forhold til den beskrevne fremgangsmåde i lovforslag L 89 om Lov omForebyggelsesfonden, fremsat d. 29. november 2006, hvorefter de politiske partier bag aftalen omoprettelse af Forebyggelsesfonden hvert år inden vedtagelse af den årlige finanslov sammenfastlægger de overordnede rammer for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver.Det forudsættes derfor ved forslaget, at ministeren kun kan fastsætte de overordnede rammer ioverensstemmelse med indgåede aftaler med aftalepartierne bag Forebyggelsesfonden.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 7Som følge af ændringen i § 19, stk. 1, foreslås den nuværende § 19, stk. 1, der bliver stk. 2,konsekvensændret. Bestemmelsen vil således henvise til ministerens fastsættelse af de overordnederammer for fordeling og prioritering af fondens midler og opgaver, frem for at henvise til de årligepolitiske forhandlinger herom.Som det er tilfældet for den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, er det ikke tilsigtet, atændringen i det, der bliver stk. 2, skal have nogen realitetsændring af den gældende praksis. Alle depolitiske partier bag Forebyggelsesfonden vil således modtage den årlige redegørelse inden, der skaltages stilling til fordelingen og prioriteringen af fondens midler og opgaver.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.Til § 2Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2010. Da dele af lovforslaget først kan sættes ikraft, når der foreligger en godkendelse fra Kommissionen, jf. § 2, stk. 2, er det i realiteten kun § 1,nr. 5 og 6, der træder i kraft 1. juni 2010. De 5 mio. kr., som NFA vil få tilført fra fonden i 2010med hjemmel i den foreslåede § 5 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil således blive udmøntet fra 1. juni2010.Til stk. 2.I forbindelse med oprettelsen af Forebyggelsesfonden ved lov nr. 87 af 30. januar 2007, blevordningen anmeldt til Europa-Kommissionen, da ordningen kan indebære statsstøtte tilvirksomheder.De foreslåede ændringer af de formål og projekter, som fonden kan yde støtte til, skal derforligeledes anmeldes til Europa-Kommissionen, før ændringerne kan iværksættes.Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsen af de bestemmelser,der vedrører støtte til virksomheder, og som derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen.Kommissionens godkendelse forventes at foreligge inden udgangen af 2010.Til stk. 3.I overensstemmelse med den indgåede aftale om fornyelse af Forebyggelsesfonden foreslåsdet, at støtte efter det ændrede hovedformål 3 og det nye hovedformål 4 tidligst kan ydes medvirkning fra 1. januar 2011 og under forudsætning af, at § 1, nr. 1-4 er trådt i kraft, jf. § 2, stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med forligspartierne, hvert år indenvedtagelsen af den årlige finanslov, de overordnede rammer for fordeling og prioritering af fondensmidler og opgaver for det efterfølgende år. Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i § 2, stk. 2kunne sætte loven i kraft forud for de politiske forhandlinger.

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formulering§ 2, stk. 2.Forebyggelsesfonden yder støtte tilprojekter, der knytter sig til arbejdspladser, medhenblik på at forebygge nedslidende rutiner ogarbejdsgange, at styrke genoptræning ogrehabilitering af syge og handicappede og atstøtte utraditionelle initiativer, der styrkerbevidstheden om risiko ved rygning, alkohol,fedme og fysisk inaktivitet.Lovforslaget1.§ 2, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Forebyggelsesfonden yder støtte tilprojekter, der knytter sig til arbejdspladser, medhenblik på at forebygge nedslidende rutiner ogarbejdsgange, at styrke genoptræning ogrehabilitering af syge og handicappede, at støtteutraditionelle initiativer, der styrker bevidsthedenom risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysiskinaktivitet, og at forebygge stress og psykisknedslidning.”

§ 3.Der kan ydes støtte til følgende formål:1) Projekter, der forebygger nedslidende rutiner ogarbejdsgange.2) Projekter, der bidrager til at fastholdemedarbejdere med dårligt helbred eller bidrager tilhurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet afsygemeldte.3) Projekter, der udvikler ny teknologi inden for de inr. 1 og 2 nævnte formål.4) Projekter til bedre genoptræning og rehabiliteringaf syge og handicappede.5) Projekter, der styrker bevidstheden om risikoforbundet med rygning, alkohol, fedme og fysiskinaktivitet.Stk. 2.Det er en betingelse for støtte efter stk. 1, nr.1 og 2, at repræsentanter for arbejdstager- ogarbejdsgiversiden enten inden for denpågældende branche eller på den offentlige ellerprivate virksomhed indgår skriftlig aftale medkonkrete mål for initiativerne.