Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedrørende udkast til forslag tillov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfon-den) på baggrund af den eksterne høring:Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer (kursiv =ingen bemærkninger):Forebyggelsesfonden, Arbejdsmiljørådet,Landsorganisatio-nen i Danmark (LO), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgivere (SALA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),KL, Danske Regioner (DR), Ledernes Hovedorganisation (LH), Kristelig Arbejds-giverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Danske Handicaporganisa-tioner (DH), Ældremobiliseringen (ÆM) og Landsforeningen Af nuværende og tid-ligere Psykiatribrugere (LAP).Kommentarerne fra høringssvarene er hvor muligt grupperet efter hovedelementer-ne i lovforslaget.

Kommentarer til de enkelte elementer af lovforslaget

Nyt hovedformål 4 med fokus på stress og psykisk nedslidning

LO, FA, KL, DR, DH, KRIFA, ÆM og LAP støtter forslaget om et nyt hovedfor-mål med fokus på stress og psykisk nedslidning.DA og SALA er grundlæggende imod, at støtte kun kan ydes til virksomheder isærligt udvalgte brancher og jobgrupper. DA og SALA finder således, at alle virk-somheder, der er nedslidningstruede eller har problemer med stress og psykisk ned-slidning, bør have mulighed for at søge om støtte fra Forebyggelsesfonden uansetbranche og jobgruppe.LH og SALA sætter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med et nyt hoved-formål. LH mener således, at man blot kunne have udvidet kredsen af ansøgnings-berettigede som kan modtage støtte efter hovedformål 1, mens SALA mener, at kri-terierne for at kunne få støtte efter hovedformål 1og 4 bør være ens.DA, LH og SALA er kritiske over for kriterierne for det nye hovedformål 4, somefter DA’s opfattelse ikke hviler på et velfunderet analytisk grundlag. DA henvisersamtidig til, at stress er en tilstand og ikke en sygdom og derfor problematisk at fo-rebygge. LH mener ikke, at kriterierne er troværdige og konsekvente, og at der eren risiko for at, jobgrupper/brancher med en højere, men med stabil overhyppighed

overses. SALA finder, at når det er tilstrækkeligt, at der er en tendens til stigendepsykisk belastning med risiko for nedslidning, kan området have et lavt udgangs-punkt med en høj stigning til et fortsat lavt niveau.ÆM anfører, at ældre arbejdstagere formentlig har større stressproblemer og i alletilfælde er mere udsat for nedslidning end yngre. De finder, at dette problem kanimødegås ved større anvendelse af deltid, så der sker en gradvis tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet. ÆM foreslår derfor, at det præciseres, at der kan gives tilskud tilprojekter, hvori deltid til medarbejdere indgår.Bemærkninger:

Baggrunden for, at der udpeges ansøgningsberettigede jobgrupper under det nyehovedformål 4, er, at forligspartierne bag Forebyggelsesfonden ønsker at være påforkant med udviklingen. Ved at afgrænse, hvem der kan modtage støtte inden fordette hovedformål, sikrer man, at der anvendes midler, hvor der er risiko for ned-slidning, selvom nedslidningen endnu ikke er så markant, at den kan måles i formaf overhyppighed af langvarigt sygefravær, førtidspension, efterløn, stress, revali-dering samt skåne- og fleksjob.I forbindelse med udarbejdelsen af grundlaget for udpegning af jobgrupper harDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ud fra relevante data sik-ret sig, at de mest nedslidningstruede jobgrupper og brancher allerede er udpeget.Det bemærkes, at projekter under det nye hovedformål 4 skal vedrøre ansatte indenfor jobgrupper, der er udpeget som nedslidningstruede på baggrund af oplysningerom overhyppighed af depressionssymptomer, psykisk velbefindende og udviklingeni psykiske belastninger. Jobgrupper under det nye hovedformål 4 udpeges på bag-grund af statistisk signifikante data. Jobgruppen medie- og reklameansatte er fxudpeget på baggrund af oplysninger om en signifikant overhyppighed af depressi-onssymptomer og dårlig psykisk velbefindende. Udpegningen er således baseret påmåling af symptomer på psykiske belastninger ud fra et fagligt velfunderet grund-lag.Endvidere bemærkes det, at stress kan indebære risiko for psykisk nedslidning. Fo-rebyggelse af psykisk nedslidning kan derfor ske via en indsats over for såvel stresssom psykiske belastninger.Endelig bemærkes, at der allerede på nuværende tidspunkt kan gives støtte til pro-jekter, hvor medarbejdere, der arbejder på deltid, indgår.Høringssvarene har givet anledning til, at bemærkningerne vedrørende kriteriernefor hovedformål 4 enkelte steder er blevet præciseret. Det fremgår nu tydeligere, atprojekterne under hovedformål 4 vedrører ansatte inden for jobgrupper, der er ud-peget som nedslidningstruede på baggrund af oplysninger om overhyppighed afdepressionssymptomer og dårligt psykisk velbefindende eller på baggrund af ud-viklingen i psykiske belastninger.

Efter forslaget skal støtte fremover primært gå til projekter, der både styrker virk-somheders indsats for et bedre arbejdsmiljø og styrker bevidstheden om risiko for-bundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet, men der vil også fortsatkunne ydes støtte til ”rene” sundhedsfremmeprojekter.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.Finansiering af særlige aktiviteter (Videreførelse af Arbejdstilsynets særlige tilsyns-indsatser og udvikling af forebyggelsespakker)

LO støtter forslaget.SALA, LH og KA støtter forslaget om udvikling af forebyggelsespakker.SALA understreger dog, at der bør gives støtte til en bred vifte af projekter, og atudviklingen af forebyggelsespakker ikke bør begrænse virksomheder i at opfindeegne projekter.LH finder, at der er en risiko for, at få virksomheder vil anvende ”fortrykte” pro-jekter, da det vil være umuligt at favne alle de forskellige behov, de forskelligevirksomheder vil have. LH udtrykker endvidere bekymring for, at udviklingen afforebyggelsespakker kan begrænse nytænkning og innovation i løsning og imple-mentering af nedslidningsprojekter.DR finder, at det i visse henseender kan være gavnligt at målrette et indsatsområdemeget specifik, men om forebyggelsespakker i den konkrete sammenhæng er for-nuftig, finder DR det vanskeligt at vurdere på det foreliggende grundlag.KL finder det strider mod fondens egentlige sigte, at der overføres midler fra fon-den til finansiering af myndigheds- og udviklingsopgaver i Arbejdstilsynet ogNFA. KL frygter, at anvendelsen af forebyggelsespakker vil reducere de enkeltevirksomheders engagement og dermed også effekten af indsatsen. Endvidere finderKL, at udviklingen af forebyggelsespakker burde være forankret i Forebyggelses-fondens bestyrelse, at Arbejdstilsynet og NFA skulle yde faglig bistand og at rele-vante organisationer skulle deltage i udviklingen.KL tvivler på, at Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser har en generel effekt medhensyn til at forebygge eller mindske fysisk og psykisk nedslidning. KL finder detpositivt, at indsatser fremover vil have fokus på dialogbaseret vejledning, men be-mærker, at dialog tilgangen burde gælde i alle Arbejdstilsynets tilsyn. KL kan bl.a.på denne baggrund ikke støtte forslaget om, at der skabes hjemmel til at tilføre Ar-bejdstilsynet ressourcer fra fonden.

DH og LAP finder det uheldigt, at en øget del af fondens midler går til aktiviteteraf mere driftsmæssig karakter, da dette indskrænker fondens rolle og råderum.Vedrørende forslaget om at videreføre Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatsermed midler fra fonden bemærker LH og SALA, at de finder det vigtigt, at fondensmidler anvendes til fondens formål.DA finder, at finansiering af Arbejdstilsynets drift ikke bør ske med fondens midlerda disse tilsynsindsatser ikke hører under fondens formål.SALA kan ikke støtte forslaget om at videreføre Arbejdstilsynets særlige tilsyns-indsatser med midler fra fonden.KA er meget tilfredse med, at den særlige tilsynsindsats ændres, således at vejled-ning og hjælp til virksomhederne kommer i fokus.DR anfører, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats ikke umiddelbart synes at være denrette eller en velegnet metode med henblik på at styrke forebyggelsesindsatsen. DRefterlyser en konkretisering af, hvordan man sikrer, at indsatsen vil have fokus påvejledning og hjælp frem for kontrol. I lyset af den forudsatte overførsel af midlertil Arbejdstilsynet sætter DR i øvrigt spørgsmålstegn ved lovforslagets bemærknin-ger om, at lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser.Bemærkninger:

Forebyggelsesfondens formål er at yde støtte til at forebygge og forhindre fysisk ogpsykisk nedslidning ved anvendelse af fondens midler.Idet den primære årsag til nedslidning i arbejdsmiljøet er faktorer i det ergonomi-ske og psykiske arbejdsmiljø, falder Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser indenfor nedslidningstruede brancher fint i tråd med fondens formål, da de særlige til-synsindsatser har fokus på disse områder.Det fremgår direkte af lovbemærkningerne, at tilsynsindsatsen omlægges, såledesat fokus i højere grad bliver på dialogbaseret vejledning og på hjælp til virksom-hederne frem for på kontrol med virksomheder.Lovforslaget indebærer, at virksomhederne tilbydes forebyggelsespakker, der erforuddefinerede projekter, som udvikles af Arbejdstilsynet, og NFA efter inddragel-se af relevante organisationer. Forebyggelsespakkerne udarbejdes blandt andet påbaggrund af Arbejdstilsynets erfaringer fra de særlige tilsynsindsatser. Organisa-tionerne skal bidrage med konkret, branchespecifik viden, som skal medvirke til atmålrette forebyggelsespakkerne.Udviklingen af forebyggelsespakker udelukker naturligvis ikke, at virksomhederfortsat selv kan udvikle deres egne projekter og få støtte til disse.Det er hensigten med forebyggelsespakkerne, at de skal være så velbeskrevne, atvirksomhederne umiddelbart kan igangsætte de forebyggende aktiviteter.

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af lov om Forebyggel-

sesfonden

Kommentarer til de enkelte elementer af lovforslaget