Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest ogMiddelfart[af transportministeren (Hans Christian Schmidt)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. februar 2010 og var til 1. behandling den 15. marts 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministerensendte den 26. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 189. Den 5. marts2010 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlig henvendelseUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Helle og OleNielsen, Vissenbjerg. Transportministeren har over for udvalget kommenteret den skriftligehenvendelse til udvalget. Henvendelsen og transportministerens kommentarer hertil er optrykt sombilag til betænkningen.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. 1 af udvalgets spørgsmål samt 1 af udvalgets spørgsmål på L 133 og ministerens svarherpå er optrykt som bilag til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Lovforslaget er den logiske konsekvens af den trafikpolitik, der har været ført, sidenStorebæltsforbindelsen åbnede i 1998. Dengang havde DSB planer om en »rullende landevej«, dergik ud på, at der skulle være flere daglige afgange mellem Høje Tåstrup og Taulov (og retur) medlastbiler, containere og veksellad på skinner for at få mere gods væk fra vejene−en genial idé, derbliver stedse mere populær rundt om i Europa, blot ikke her i Danmark.Ideen blev ødelagt, da Folketinget nedsatte taksterne på Storebælt med 20 pct. Formålet var atforbedre broens økonomi, men for det daværende DSB Gods blev det nu umuligt at få den »rullendelandevej« til at forrente sig, og projektet blev hurtig skrinlagt.Dette er ikke det eneste eksempel på, hvordan det trafikpolitiske flertal favoriserer lastbilerne. I2006 foreslog Trafikstyrelsen, at der blev anlagt et 1,5 km langt overhalingsspor i Tommerup.

Overhalingssporet ville forbedre trafikforholdene på Vestfyn, mindske forsinkelserne for person- oggodstog og afkorte rejsetiden for godstog mellem Øresund og Padborg.Overhalingssporet er dog ikke tilstrækkeligt i forhold til behovet, og merkapaciteten vil hurtigtblive spist op af den forøgede trafik. Det mest tilrådelige ville være at anlægge de spor, der er brugfor, i stedet for at satse på del- og lappeløsninger. Lidt har dog også ret, og i Enhedslisten troede vi,at det var sikkert, at en så beskeden udvidelse af skinnekapaciteten ville blive gennemført.Her forregnede vi os. I april 2008 opdagede Trafikstyrelsen, at der i prisoverslaget var regnet medgenbrug af signalanlægget fra den nuværende Tommerup Station. Genbrug viste sig imidlertid ikkeat være muligt, og et nyt signalanlæg ville fordyre projektet med 21,3 mio. kr., fra 67,5 mio. kr. i2007 til 88,6 mio. kr. Det var der ikke råd til!Med henvisning til at der i 2018 indføres et nyt signalsystem, anbefalede styrelsen, atoverhalingssporet godt kunne have ventet indtil da. I et svar til Enhedslisten skrev daværendetransportminister Carina Christensen, »at det også uden et overhalingsspor ved Tommerup er muligtat gennemføre den forudsatte godstrafik. Godstogene må dog forventes at få en køretidsforlængelsepå i størrelsesordenen 10-20 minutter af hensyn til indpasning i køreplanen.« (Svar på TRU alm. del− spm.415 den 16. april 2008.)Kun på terminalområdet ser det ud til, at der sker noget af det, der har været ventet på i årevis.Ifølge trafikaftalen fra 2009 afsættes der 200-300 mio. kr. til at forbedre terminalerne i Høje Tåstrupog Taulov, og det skal naturligvis hilses velkomment. Hvad der ikke er velkomment, er, at »det eren forudsætning herfor, at driften af terminalerne sendes i udbud fra år 2020«.Forslaget om at udbygge motorvejen er løsrevet fra enhver form for overordnet planlægning. Detforholder sig ikke til, at der mangler trafikmodeller uden for hovedstadsområdet, og det fortsætterden sædvanlige ad hoc-planlægning, hvor hvert enkelt projekt lever sig eget liv. Der er behov for entilbundsgående analyse af, hvad der reelt er brug for, men det er ikke regeringens ogforligspartiernes bord. Her stiller man sig tilfreds med planløshed, uden tanke for hvor ineffektiv oghvor dyrt den slags er.Vedtages lovforslaget vil det forøge CO2-udslippet pr. år, ligesom der også vil ske en forøgelse afde øvrige luftforurenende stoffer. Enhedslisten kan naturligvis ikke støtte forslaget om enudbygning af motorvejen. Vi stemmer imod og fremsætter i stedet beslutningsforslag nr. B 148 omanlæg af to nye jernbanespor mellem Odense og Middelfart.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Jens Vibjerg (V) Flemming Damgaard Larsen (V)fmd.Kristian Pihl Lorentzen (V)Peter Juel Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Kim Christiansen (DF) Pia Adelsteen (DF)Henriette Kjær (KF)nfmd.Helge Adam Møller (KF) Magnus Heunicke (S)Jens Christian Lund (S) Poul Andersen (S) Klaus Hækkerup (S) Pia Olsen Dyhr (SF)Jesper Petersen (SF) Erika Lorentsen (RV) Per Clausen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 136Bilagsnr.12345TitelHøringsnotat og høringssvar, fra transportministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetKopi af TRU alm. del− svar påspm. 96Kopi af TRU alm. del− svar påspm. 484Kopi af TRU alm. del− bilag 229 (henvendelse af 11/2-10fra Helleog Ole Nielsen, Vissenbjerg og transportministerens kommentarhertil)Udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 136Spm.nr.1TitelSpm., om faldet i lastbil- og personbiltrafikken har betydning forlovforslaget om udvidelse af motorvejen, til transportministeren, ogministerens svar herpåSpm., om til- og frakørslerne til motorvejsstrækningen erdimensioneret til, at modulvogntog kan køre på dem, tiltransportministeren

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål på L 133 og L 136 til transportministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 1 (L 133) og transportministerens svar herpå er optryk efter ønske fra EL. Spørgsmål 2(L 136) og transportministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål nr. 1 (L 133):Ministeren bedes gøre rede for, hvordan det konstaterede fald i lastbiltrafikken, jf. artikler frawww.transportnyhederne.dk fra den 16. marts 2010, vil påvirke trafikken på motorvejsnettet, ogisær på de motorveje, der – jf. lovforslag L 133, L 135 og L 136 nu skal udvides fra fire til seksvejbaner.Svar:Jeg mener ikke, at der er grundlag for at ændre på de langsigtede beregninger af den samledetrafik, som er foretaget som en del af beslutningsgrundlaget for projekterne. Og jeg mener underalle omstændigheder, at der er behov for, at vi får udbedret de konkrete strækninger påmotorvejsnettet, som allerede i dag udgør flaskehalse for såvel lastbiltrafikken som den øvrigetrafik.Spørgsmål nr. 2 (L 136):Ministeren bedes oplyse, om til- og frakørslerne til motorvejsstrækningen er dimensioneret til, atmodulvogntog kan køre på dem. Herunder bedes oplyst,- hvilke til- og frakørsler, der er forberedt til modulvogntog,- hvilke til- og frakørsler, der ikke er forberedt til modulvogntog og- hvor meget det vil koste ekstra at dimensionere de til- og frakørsler, der ikke er forberedt til det,til at modulvogntog kan benytte dem.Svar:Vejstrækninger og kryds udenfor forsøgsvejnettet dimensioneres ikke til kørsel medmodulvogntog. I forhold til motorvejsstrækninger vil det ofte være krydsene for enden afmotorvejsramperne, der ikke indgår i forsøgsvejnettet og derfor ikke kan anvendes til kørsel medmodulvogntog. Dette gælder også for Den Vestfynske Motorvej. På Den Vestfynske Motorvej kanmodulvogntog køre til og fra motorvejen ved rastepladserne ved Kildebjerg.Der er ikke foretaget konkrete beregninger af omkostninger ved at dimensionere kryds mv. vedmotorveje til kørsel med modulvogntog udenfor forsøgsvejnettet.I aftalen om bedre veje af 2. december 2009 er ikke forudsat en tilpasning af de pågældende til-og frakørsler til modulvogntog, da dette ikke indgår i den projekterede løsning. Spørgsmålvedrørende en eventuel udvidelse af forsøget med modulvogntog vil i givet fald skulle aftalesmellem partierne bag forsøget.

Bilag 3

Henvendelse fra Helle og Ole Nielsen, Vissenbjerg og transportministerens kommentarerhertilBilaget er optrykt efter ønske fra S.Til samtlige medlemmer af trafikudvalget11/2-10Vedr.: Udbygning af den fynske motorvej.Vi er en familie, som bliver meget berørt af den kommende udbygning af motorvejen overvestfyn.Vores ejendom ligger således, at den skal – efter projektet – eksproprieres helt, den ligger lige opaf afkørsel 54.I den forbindelse vil vi høre, hvorledes planerne ser ud rent tidsmæssigt.Vi har nu i 6 år været stavnsbundne hertil, og finder det ganske urimeligt, hvis denne situationskal fortsætte frem til år 2017.Vi har både privat beboelse og driver erhverv (butik) fra ejendommen, hvorfor det for os kræverlidt ekstra planlægning ved evt. fraflytning. Vores alder er 60 og 63år, så det er snart på tide, hvis viskal kunne skabe os en ny tilværelse.Der er rygter fremme omkring ændring af loven i forbindelse med fuld ekspropriation, og det vilvi gerne høre nærmere om, og vi ønsker at få oplysning om, hvorledes der i så fald skal handles.Vi mener, at udbygningen er særdeles påkrævet, da der dagligt sker ulykker på motorvejen, så detkan kun gå for langsomt.Håber at høre fra jer.VenligstHelle og Ole NielsenSøndersøvej 855492 VissenbjergSpørgsmål nr. 908:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. februar 2010 fra Helle og Ole Nielsen,Vissenbjerg vedr. udbygning af fynske motorvej, jf. TRU alm. del – bilag 229.Svar:Jeg har forelagt sagen for Vejdirektoratet, der oplyser, at Helle og Ole Nielsens ejendom efterudbygningen af motorvejen vil ligge mellem motorvejen og frakørselsrampen ved tilslutningsanlægnr. 54 ved Vissenbjerg. Ejendommen vurderes at skulle totaleksproprieres som anført iVejdirektoratets VVM-redegørelse.Der er fremsat forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest ogMiddelfart, som nu behandles af Folketinget. Hvis det fremsatte forslag til anlægslov blivervedtaget, anlægges 1. etape mellem Middelfart og Nørre Aaby med forventet åbning i 2015. Det ermed aftalen om »Bedre veje mv.« af 2. december 2009 besluttet, at forligspartierne i 2013 vil drøftefinansieringen af den resterende del af strækningen mellem Nørre Aaby og Odense Vest, hvorfamiliens ejendom er placeret.Jeg er enig i, at det er en lang tidshorisont for familien. Der er med anlægslovforslaget åbnet opfor muligheden for, at transportministeren i særlige tilfælde kan fremrykke

ekspropriationstidspunktet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Med særligtindgribende menes almindeligvis, at den pågældende ejendom har udsigt til at skulletotaleksproprieres, og at der yderligere er særlige omstændigheder af økonomisk eller socialkarakter, herunder sygdom, alder, familieforøgelse eller lignende, der taler for at fremrykke eneventuel ekspropriation.På baggrund af oplysningerne i Helle og Ole Nielsens brev og de omstændigheder, de beskriver,vil jeg opfordre familien til at rette henvendelse til Vejdirektoratet, når en anlægslov er vedtaget, forat få afklaret, om de opfylder kravene til at komme i betragtning ved en fremrykket ekspropriation.Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det ikke er et retskrav at få sin ejendomovertaget af Vejdirektoratet ved en fremrykket ekspropriation.