Det her er jo det sidste af en lang række lovforslag, som handler om at udvide motorveje i Danmark.
Det virker et eller andet sted fuldstændig paradoksalt, at man gennemfører den her udvidelse af Helsingørmotorvejen, for det vil jo ikke føre til, at bilkøerne omkring København forsvinder, at man udvider de motorveje, der er i regionen.
Det løser ikke nogen problemer og skaber bare nye køer andre steder i systemet.
Der er ikke plads til flere biler i de indre bydele, så i realiteten flyttes der bare rundt på køerne.
Man kunne tro, at idealet var Los Angeles, hvor man, når der er/var bilkøer, udvidede vejene, og i dag er Los Angeles faktisk den by i USA, hvor der er de værste trængselsproblemer.
Man må jo stille spørgsmålet, om det er det, man også går efter at få etableret i København.
Københavns Kommune, der lider under den voldsomme trafik fra indfaldsvejene, ønsker at stoppe udvidelserne af de her indfaldsveje.
Det sker ud fra en erkendelse af, at det vil få uheldige konsekvenser og vil modarbejde bestræbelserne på at styrke brugen af kollektiv trafik, hvis man gennemfører de her udvidelser.
Desværre er regeringen og forligspartierne, dvs.
alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten, tilsyneladende ligeglade med det.
Der mangler konsekvens mellem målsætning og midler, men det afholder ikke Folketingets flertal fra at begive sig ud i endnu en serie lappeløsninger for at fjerne lokale flaskehalse i vejsystemet, lappeløsninger, hvis langsigtede effekt ingen kender, hverken når det gælder aflæggereffekter i andre dele af vejsystemet, eller når det drejer sig om, hvordan den fortsatte udbygning af vejnettet vil påvirke pendling, bosættelsesmønstre og lokalisering af arbejdspladser.
Ønsket om nye motorveje vil jo gøre det betydelig sværere for Danmark at opfylde målet om at beskære CO
2
-udslippet.
Alle erkender, at transportsektoren er et af de områder, hvor det bliver absolut vanskeligst at opnå den nødvendige reduktion i CO
2
-udslippet.
Den beslutning, vi er i færd med at træffe nu i Folketinget, vil gøre det endnu sværere at opnå det resultat, man hævder man går efter.
I trafikaftalen fra den 29.
januar 2009 fremføres det:
»Parterne er enige om, at CO
2
-udledningen fra transport skal reduceres, og at en række af overordnede indsatsområder vil bidrage til at opnå dette mål på sigt, herunder den markante styrkelse af jernbanetrafikken, grønne kørselsafgifter og nye bæredygtige teknologier.«
Til det er der jo at sige, at udvidelsen af Helsingørmotorvejen vil forøge udslippet af de klimaskadelige stoffer.
På den her strækning drejer det sig om 2.800 t CO
2
pr.
år.
Det forøgede udslip bevidner atter, at den bekymring for klodens tilstand, som kom til udtryk op til klimatopmødet i december, ikke står til troende.
Så er det selvfølgelig ironisk, at lovforslaget er fremsat og behandlet samtidig med, at forholdene på kystbanen er så kaotiske, som tilfældet er.
Og så længe det varer ved, ja, så kan vi jo være sikre på, at flere pendlere vil vandre fra tog til bil, og hvis der ikke sker den forbedring, som nu er stillet i udsigt, kan man selvfølgelig godt sige, at der så kan blive brug for den her udvidelse af Helsingørmotorvejen, men det er altså kun, fordi det, der var formålet, det, der var hensigten, det, der var ønsket, nemlig at reducere CO
2
-udslippet og flytte pendlere fra den individuelle private biltrafik og over til den kollektive trafik, ikke er lykkedes.
Den her beslutning sker også på et tidspunkt, hvor man er i færd med at udvikle en landsdækkende trafikmodel, man er i færd med at udvikle en model, der gør, at man kan gennemføre en sammenhængende planlægning af vej- og baneudbygningen i Danmark.
På trods af at man ikke er kommet nogen vegne med det endnu og vi ikke har en sådan sammenhængende model, vi ikke har en sådan sammenhængende vurdering af behov, og hvad det har af konsekvenser, hvis man gør det ene eller det andet, ja, så gennemfører man alligevel den her motorvejsudbygning.
Jeg skal bare gøre det helt klart, at Enhedslisten stemmer imod.